Simple, but not easy

Solrød Strand onsdag aften

I går havde jeg fået lov til at være substitut på sommerhvalpeholdet i Sydkystens Hundeskole, og det var en skøn oplevelse :-) En broget flok førere og hunde, en masse energi og entusiasme og vilje til at lære noget. Det er virkeligt sjovt at være instruktør på sådan et hold. Der er stadig mange ting at holde styr på for førerne med klikkere, liner, godbidder og en masse konkurrence om hundenes adfærd. Men der er mange der er kommet rigtigt langt og har meget fin kontakt - herligt at se.
Bagefter var vi allerede nået til sidste runde af sommer LP-holdet, og det er bestemt også et meget inspirerende hold. Fra nogen der måske vil prøve LP engang til deltagere der dyrker LP3 på højt niveau. Det er forskellige detaljer der bliver arbejdet med på de forskellige niveauer, men basalt er det præcis det samme som at undervise på hvalpeholdet: find ud af hvad for en adfærd du er ude efter, klik når den er der, og beløn så det giver dig en fordel. Hæv kriterierne når succesraten er over 80 %. Det bliver måske sagt med andre ord, men det er essensen :-) Og det er simple, but not easy, hvad enten man er nybegynder eller garvet – det er bevægelsen, ikke slutpositionen vi klikker for – det arbejdede vi virkelig intensivt med på begge hold.
Derefter var der med kort varsel arrangeret noget specialtræning i fællesdæk, for et par hundeførere der havde haft nogle dårlige oplevelser i fællesøvelserne i Vejen. Eksempel på problem: hunden følger med føreren stort set med det samme, føreren vender sig idet det første skridt tages for at holde hunden tilbage – konsekvens: vi får opbygget en uhensigtsmæssig kæde.
Eksempel på løsningsmodel: Føreren går fra hunden som om der ingen tvivl er om at den vil blive liggende, instruktøren klikker inden hunden når at tænke tanken at den skal gå med. Vi forsøgte dette med en af hundene, og hurtigt (3-4 starter) kunne føreren komme ud på fuld længde vende sig og jeg kunne klikke og belønne. Med nogle gentagelser i andre sammenhænge tror jeg på, at vi igen ser en sikker hund i denne øvelse.

Træning hos Johanna Allanach 27. december 2009

I dag var så syvende og sidste træning på hvalpeholdet.
Træningen foregår indendørs, og Megan glemmer altså aldrig den sorte kat :-) Jeg så den lige da vi kom, og Megan kunne bestemt lugte den og benyttede flere lejligheder til eftersøgning. Så jeg måtte arbejde endnu hårdere for at være tiltrækkende, og nogle ret velduftende medisterpølerester kun det meste af tiden fastholde træningsiveren. Men jeg fik da lavet en taktisk uklog move on, hvor Megan når hun gik bagom mig havde front mod det interessante område, hvor katten kunne gemme sig, så der skulle hun hentes nogle gange.
Dagens program:

• Fastholde position: Hund i dæk (eller sid eller stå) belønne for at blive i position med større og større distraktioner/provokationer: fx førerens træk i linen, skubbe til hunden, eller lokning fra Johanna :-)
• Drive: Johanna gav en kort introduktion til Susan Garretts Crate Games (se Susans hjemmeside) som eksempel på en øvelse, der kan skabe drive og intensitet i hunden
• Elefant: Den kører bare fint nu. Nu skal vi hæve kriterierne. Megan skal gå mere energisk i gang når kommandoen gives, og jeg skal passe på med min accept at en fod på jorden, når det kritiske kl. 6 passeres. Men det gik selvfølgelig meget flot i dag
• Pole/clock: Vi skiftede plasticstangen ud med jernstolpe, og det var et stort spring, så jeg var helt tilbage til at lokke Megan rundt. Godt lige at blive mindet om vigtigheden af generalisering :-)
• Feetup - ned: Ikke en favorit for Megan (vi har heller ikke trænet den meget), men hun kommer pænt op flere gange, men skal belønnes meget mere for at fastholde positionen, for hun vil rigtigt gerne afslutte hurtigt
• Flat: Dæk med hoved i jord. Vi prøver først med rå lokning, men der kommer nogle shaping tilbud, som jeg arbejder videre med.
• Tandvisning: En anelse anspændt, og jeg havde også glemt forkommandoen. Det ender pænt med at vi får vist alle tre sider, og jeg er meget rolig og afslappet under denne øvelse, godt Paul!
• Spin: Udgangspositionen er at hunden har front mod fører. Slutøvelsen er at hunden på et lille håndtegn eller "Spin" skal vende 180 grader med uret og stå med front væk fra føreren. Vi starter med lokning og belønning over foran hundens hoved, dvs. belønningen føres over hundens hoved og gives lige foran, så der ikke kommer uønskede drej af hovedet. Der er en del mekanisk færdighed i dette for føreren og flere fælder, hvor jeg får introduceret at stoppe Megans bevægelse med godbidden, frem for at bruge godbidden som belønning for den ønskede adfærd. It’s simple but not easy :-)
• Indkald: Og så slutter Megan med det bedste indkald Johanna har set hende lave! En perfekt afslutning på syv træningsrunder langt over gennemsnittet.

Og når jeg siger langt over gennemsnittet, så ved læserne af denne blog at gennemsnittet er højt, for det er altså mange gode hold jeg har gået på.
Det jeg specielt godt kan lide er det tankesæt og den logisk der ligger bag øvelserne og træningen. Alle øvelser tjener et formål, og der er ingen øvelser som jeg tror jeg ikke vil arbejde videre med. Mange af øvelserne bygger det solide fundament, som er så afgørende for hundens videre stabilitet, sikkerhed og glæde ved at arbejde, og som Megan skal have fra grunden af.
Johanna er naturligvis en meget dygtig iagttager af både hunde og førere, og kommer med meget præcis feedback, og meget konkrete forslag til at komme videre.
Jeg kan bare mærke at min motivation er vokset uge for uge, samtidig med at Megan er blevet meget arbejdsivrig igen. 90 % af vores træning er grundlæggende øvelser, de sidste 10 % er detaljer i LP Eliteprogrammet, og den vægtning fungerer fint i forhold til at holde både Megan og mig motiverede.
Og jeg har nu en hel håndfuld eksempler på detaljer der bare kører, når de får det nødvendige fokus, og den tilfredsstillelse det er på nogle få dage at kunne få en fantastisk bakning, el flot elefant og nogle flotte fremsendinger til en hulahopring.
Megan og jeg fortsætter på Johannas næste hold, som fortsætter med samarbejds-/foundationøvelser men også introducerer LP1/LP2 øvelser. Vi starter sidst i januar, og glæder os naturligvis allerede!!!

Træning hos Johanna Allanach 22. december 2009

Vejret var bestemt ikke så slemt som man kunne få indtryk af i vejrudsigten, og naturligvis ingen hindring for at Megan og jeg tog til træning hos Johanna.
Jeg havde bagt birkescitronkagen (Fra Camilla Plums ”Mors mad”) og den var som altid et hit :-)
Megan havde en lille julegave med til Johanna. Og jeg fik en fantastisk gave af Johanna for Megans titel som årets LP3 spaniel: et krus med en engelsk springer spaniel, der ligner Megan ret meget; den kigger forhåbningsfuldt op på en kage og teksten lyder ”Where there’s cake, there’s hope!” Og ja, det passer perfekt med Megan, som er den evige optimist. Tusind tak for en meget betænksom gave!
Megan har således bestemt ikke glemt den sorte kat, og ledte intensivt efter den ved flere lejligheder under træningen. Og vi kom lidt senere af sted, da vil skulle hjem, fordi Megan havde valgt også at søge efter katten udendørs :-)
Indimellem kagespisningen nåede vi tre deltagere igennem en masse øvelser:

• Slalom blev introduceret, og det tændte Megan straks på. Jeg skal bare være superpræcis til at hjælpe hende, for hun vil meget gerne tilbyde setup og move on undervejs :-)
• Elefanten kæmper vi lidt med, for Megan går igen i stå kl. 8, så jeg skal lokke hende forbi det punkt. Den øvelse vil jeg altså have på plads til afslutningen på søndag!
• Hjemmeopgave: Kombinere elefant og pole, så hunden kan lave elefant på baljen og gå rundt om den mod uret
• Prayer: Bygger videre på feetup (som vi lige skal have mere styr på), idet hunden med fødderne på fx førerens arm skal sætte panden på førerens arm. Jeg skal stadig lokke Megan kraftigt i feetup, og skal til at variere stillingerne (stå).
• Tandvisning, er ok, men Megan vil gerne afbryde, så jeg skal lige have hende i plads inden vi fortsætter
• Bakke: Går supergodt, så vi går også i gang med at bakke ved siden af føreren. Det går rigtigt godt, og jeg skal nu sikre høj succesrate i starten ved at have hånden forsigtigt i halsbåndet, så jeg kan mærke om Megan er ok i plads. Slutkommando er plads, hvor Megan bakker ud for mit venstre ben. Det er bakkeøvelsen i rally eliteklasse og to/tre skridt bagud i fri ved fod.
• Bukke introduceres: Megan lokkes i buk, og belønnes i bukket, hvorefter 2. godbid kastes i forbindelse med fri-kommandoen, som trækkes længere og længere. Dette for at hindre at bukken går over i dæk.
• Endelig to flotte LP1 indkald, hvor jeg får belønnet ordentligt, først gang for at komme, anden gang for at komme i plads

Allerede på søndag har vi næste og desværre sidste træningsgang.
Jeg er totalt imponeret over hvor mange øvelser vi har været igennem på så kort tid (6 træningsrunder), og ikke mindst imponeret over Megans enorme lærevillighed, og hvordan en masse nye øvelser pludselig er en del af hendes repertoire. Johanna joker (tror jeg?) med at hendes hemmelige mål er at vi alle skal starte i HTM, og i svage øjeblikke tror jeg næsten hun kan lokke mig til det :-))))))

Heste og hunde

Lørdag var Kirsten og jeg for første gang på Klampenborg Galopbane! Vi var inviteret at et par venner, som nærmest er opvokset på stedet, og kender Galopsporten indefra. Og det er skønt at være sammen med eksperter, der kan øse af deres viden, så der pludselig er noget at se efter og noget at forstå. Kataloget til en løbsdag er spækket med informationer, som godt kan gøre os, der er vant til kataloger fra hundeudstillinger og –prøver, ret misundelige. Meget information om den enkelte ekvipage, interessante historiske oplysninger, statistikker mv. En del er naturligvis med, fordi der spilles på væddeløbene, men alligevel kan hundesporten lære noget af denne del af hesteverdenen.
Og så er det altså bedre at sidde ved et bord i Den Kongelige Restaurant og nyde frokosten og gå ud i logen for at følge løbene, end at sidde i et telt på græsset med sin hjemmebragte mad.

Vi fandt også ud af at Halloween bestemt er mere udbredt i Lyngby og Jægersborg end her hos os i Solrød! Det var et mindre kulturchok at man faktisk tager Halloween så alvorligt visse steder i Danmark, vi er nok bagud i forhold til trenden … Der var børn der ringede på, og selvfølgelig var der slik klar til dem. Og middagen på restaurant Appetit var en Halloween menu tilberedt af en japansk gæstekok. Meget internationalt i Jægersborg!

Søndag stod så i hundenes tegn, dog ikke vores egne. Jeg har et hvalpehold i Jersie 9-10, og det er rart med de gode fremskridt der gøres. Der bliver også arbejdet hjemme kan man se, og det er dejligt.
Derefter havde jeg lovet Annette Klink Dalgaard at være dommer på hendes hold i Hillerød. Jeg skulle dømme deltagere i en rally ekspertbane, en rally begynderbane, en rally nem bane (nemmere end begynder) og en hvalpe rally bane. Alle fik karakterer på rallybedømmersedler, og alle fik verbale kommentarer med på vejen.
Det var virkelig en fornøjelse at opleve iveren, konkurrencestemningen og entusiasmen. Og en masse flot førerarbejde. Der var der 4-5 100 points gennemløb tror jeg, og det er jo altid hyggeligt, når det hele kører for deltagerne.
Hvalpe rally banen var en rigtigt god idé, som jeg straks har hugget til mit hvalpehold. Der er fx skilte med: tandvisning, lig dæk i 5 sekunder, stå i 5 sekunder og indkald. Samt nogle nemme rallyskilte. Så får hvalpeførerne lige snuset til konkurrencer på en sjov måde.

I dag mandag havde vi så endelig en fridag, og der havde jeg aftalt at mødes med Maria Christensson, så jeg kunne se hvordan hun træner sin meget dygtige hund Megan (!!) og hjælpe mig med Megan og Mocca. Maria og jeg har ikke mødt hinanden før i dag. Vi ”kender” hinanden fra Facebook, og det er altså dejligt når der kommer et levende ansigt bag navnet. Og jeg havde to meget inspirerende timer – på trods af at det regnede hele tiden - men det generede hverken hunde eller førere.
Hvis jeg kort skal opsummere lærdommen er det: Jeg skal holde øje med hundens hale, når jeg træner, og hvis den ikke logrer, gør jeg noget galt. Det kan udtrykkes længere og mere elegant, men det er essensen :-)

Hjemme igen fik hundene hver et kødben, og jeg fik frokost. Senere gik jeg med Megan og Mocca ned til sydspidsen af Staunings Ø. Det var holdt op med at regne og var lavvandet, og Mocca, opholdt sig mindst lige så meget i vandet som på stranden. Jeg havde stadig lommen fuld af godbidder, og der kom en masse tilbud undervejs, ikke mindst fra Megan på fri ved fod og plads, så det blev til en del belønninger på turen.

Nu flades der ud/gnaves kødben :-)