Sydkystens Hundeskole, mere nørderi og Kursus med Marianne Jensen 18. april 2010

Engang imellem kommer jeg til at grine, for omgivelserne tilsyneladende umotiveret, når jeg er i gang med noget hunderelateret. Det er fx når jeg overvejer, hvad jeg vil svare, hvis der kommer en fremmed forbi, og spørger hvad jeg laver …
”Jeg ser på damen med hunden … hun skal få den til at løbe ud til en kegle og stå, så skal hun få den til at løbe ud til feltet der er markeret med 4 kegler og et gult bånd og få den til at dække, og så bliver hun dirigeret lidt rundt og skal kalde på hunden og få den ind i plads. Og så skal vi give hende point på en skala fra 0-10 og sammenligne med hvad dommeren, det er ham der står der, og sammenligne med hvad han giver. Og så diskuterer vi hvorfor vi har givet de point vi har givet.” Jeg tvivler på at svaret vil give mening for spørgeren og jeg vil sikkert heller ikke få uddybende spørgsmål. Måske et medlidende smil?
Jeg tænkte det samme i dag, da jeg efter konkurrenceholdet i Sydkystens Hundeklub i formiddags havde arrangeret lidt rallytræning, for fire der skal til prøve 13. februar. Det blæste ret meget og var rigtigt koldt, skiltene væltede i et væk, og jeg kunne ikke slå pløkkene i den frosne jord. Jeg havde sikkert fundet på et svar, hvis nogen havde spurgt, hvad vi lavede, men det føltes en anelse nørdet at stå der … Men bortset fra det gik generalprøven godt, og Megan var godt nok tændt så det var en ren fornøjelse! Hold da op en kontakt og en meget flot banegennemgang. Men hun havde også haft en ganske speciel opgave på konkurrenceholdet lige inden: Maria Christensson, som var med som gæst, havde ikke selv hund med, hendes Megan (!) er kommet til skade med poten, så hun trænede med min Megan, og Megan var vist ikke utilfreds :-)
Marias tilbagemelding var i øvrigt – kort sagt – at Megan er glad og arbejdsivrig, og jeg skal være meget mere konsekvent med hvordan jeg belønner hendes pladser og fri ved fod. Ja, og ganske enig.
Og så blev så inspireret af gårsdagens kursus med Palle Bergsø  at jeg ville forsøge at arrangere npoget tulsbarende bare vedr. LP1 og LP2 på Sjælland. Og ja Marianne Jensen ja til at stille op (tak!!!), jeg har opbakning fra Sydkystens Hundeskole, Marianne har godkendt indbydelsen og nu ligger den her - og vi håber rigtigt mange får lyst til at deltage.

Heste og hunde

Lørdag var Kirsten og jeg for første gang på Klampenborg Galopbane! Vi var inviteret at et par venner, som nærmest er opvokset på stedet, og kender Galopsporten indefra. Og det er skønt at være sammen med eksperter, der kan øse af deres viden, så der pludselig er noget at se efter og noget at forstå. Kataloget til en løbsdag er spækket med informationer, som godt kan gøre os, der er vant til kataloger fra hundeudstillinger og –prøver, ret misundelige. Meget information om den enkelte ekvipage, interessante historiske oplysninger, statistikker mv. En del er naturligvis med, fordi der spilles på væddeløbene, men alligevel kan hundesporten lære noget af denne del af hesteverdenen.
Og så er det altså bedre at sidde ved et bord i Den Kongelige Restaurant og nyde frokosten og gå ud i logen for at følge løbene, end at sidde i et telt på græsset med sin hjemmebragte mad.

Vi fandt også ud af at Halloween bestemt er mere udbredt i Lyngby og Jægersborg end her hos os i Solrød! Det var et mindre kulturchok at man faktisk tager Halloween så alvorligt visse steder i Danmark, vi er nok bagud i forhold til trenden … Der var børn der ringede på, og selvfølgelig var der slik klar til dem. Og middagen på restaurant Appetit var en Halloween menu tilberedt af en japansk gæstekok. Meget internationalt i Jægersborg!

Søndag stod så i hundenes tegn, dog ikke vores egne. Jeg har et hvalpehold i Jersie 9-10, og det er rart med de gode fremskridt der gøres. Der bliver også arbejdet hjemme kan man se, og det er dejligt.
Derefter havde jeg lovet Annette Klink Dalgaard at være dommer på hendes hold i Hillerød. Jeg skulle dømme deltagere i en rally ekspertbane, en rally begynderbane, en rally nem bane (nemmere end begynder) og en hvalpe rally bane. Alle fik karakterer på rallybedømmersedler, og alle fik verbale kommentarer med på vejen.
Det var virkelig en fornøjelse at opleve iveren, konkurrencestemningen og entusiasmen. Og en masse flot førerarbejde. Der var der 4-5 100 points gennemløb tror jeg, og det er jo altid hyggeligt, når det hele kører for deltagerne.
Hvalpe rally banen var en rigtigt god idé, som jeg straks har hugget til mit hvalpehold. Der er fx skilte med: tandvisning, lig dæk i 5 sekunder, stå i 5 sekunder og indkald. Samt nogle nemme rallyskilte. Så får hvalpeførerne lige snuset til konkurrencer på en sjov måde.

I dag mandag havde vi så endelig en fridag, og der havde jeg aftalt at mødes med Maria Christensson, så jeg kunne se hvordan hun træner sin meget dygtige hund Megan (!!) og hjælpe mig med Megan og Mocca. Maria og jeg har ikke mødt hinanden før i dag. Vi ”kender” hinanden fra Facebook, og det er altså dejligt når der kommer et levende ansigt bag navnet. Og jeg havde to meget inspirerende timer – på trods af at det regnede hele tiden - men det generede hverken hunde eller førere.
Hvis jeg kort skal opsummere lærdommen er det: Jeg skal holde øje med hundens hale, når jeg træner, og hvis den ikke logrer, gør jeg noget galt. Det kan udtrykkes længere og mere elegant, men det er essensen :-)

Hjemme igen fik hundene hver et kødben, og jeg fik frokost. Senere gik jeg med Megan og Mocca ned til sydspidsen af Staunings Ø. Det var holdt op med at regne og var lavvandet, og Mocca, opholdt sig mindst lige så meget i vandet som på stranden. Jeg havde stadig lommen fuld af godbidder, og der kom en masse tilbud undervejs, ikke mindst fra Megan på fri ved fod og plads, så det blev til en del belønninger på turen.

Nu flades der ud/gnaves kødben :-)