Klassisk nørdtræning

Annie og jeg har skrevet lidt sammen efter rallyprøverne på Samsø, fordi hun var interesseret i at høre, hvad jeg har gjort for at få det fantastiske samarbejde med Lille Bjørn (sådan var det ikke i gamle dage!), og det meget forbedrede samarbejde med Max. Det endte ikke så overraskende med en træningsaftale i dag, sammen med Anita og Amanda, i hallen i Viby.

Annie havde medbragt en championbane med 11 stationære skilte og i første omgang varmede vi op, Annie & Huni gik banen og fik feedback af mig, jeg gik banen med Max og fik feedback af Annie. Det var en meget typisk banegennemgang med Max. Der havde været en løbsk tæve i hallen lige før os, og det kunne tydeligt aflæses på Max. En del snus, som resulterede i flere ommere, fordi han ikke var helt med. Og en del piben. Vi talte om, hvordan jeg kan få hans fokus i de situationer – altså en kommando til at afbryde snusen, når der er gået i gang – som altså bliver noget kompensation for, at han ikke holder kontakten. Jeg tygger lige på den.

I næste runde skulle vi gå helt den samme bane, men nu med Anita som dommer, og Amanda & Dumle som forstyrrelse. Jeg havde meget bedre kontakt, der var mindre lyd, en langt bedre banegennemgang end den første, men også lidt snus. Anita sammenlignede min banegennemgang med mine HTM-prøver. Jeg er meget mere støttende i HTM med kommandoer hele tiden, og det kunne jeg jo overveje, om jeg også kunne være i rally. Jeg smilede bare, for det var jo feedback lige i øjet!

Så tredje gang skulle jeg være meget mere støttende. Der var også mere forstyrrelse, fordi Anita trænede HTM/FS med musik, og Amanda stod og gav Dumle godbidder og det skulle Max lige hen og tjekke inden vi gik på banen. Men fra vi startede, gik det strygende. Jeg huskede både mellem skiltene at minde om positionerne, og under udførelsen af skiltene, kom der kommandoer til de enkelte positioner, fuldstændig som jeg gør i HTM. Det blev langt den bedste af de tre banegennemgange, og med minimalt snus.

Endelig fik vi trænet belønning i startpositionen, så det var fedt for Max bare at sidde klar, uanset at jeg gav klartegn og der blev sagt Fremad.

Det var utroligt meget udbytte af at gå den samme bane tre gange, få konstruktiv feedback og justere på nogle ganske få parametre fra gang til gang.

Mens musikken spillede og vi alle trænede hver for sig, fik jeg arbejdet med Max’ HTM-positioner, specielt starten, hvor jeg nu fik ham til at ligge roligt, mens jeg rodede med foto, lommetørklæde og hat, faktisk så meget at han ikke gik med i starten … Jeg fik også arbejdet med slutningen, efter løb i P6, hvor han går rundt til P5, vi går P5, han går foran ind i P10, hvor jeg går forlæns og han bakker, derefter en spin mellem benene på mig, han sætter sig, jeg går ned på knæ, han lægger hovedet i min hånd og jeg lægger hatten. Det føles rigtigt, og på onsdag skal jeg prøve den til musik.

Rigtig skøn og givende træning i supergodt selskab!

Dagen før dagen

Perfekt træningsvejr!

Hvad sker der, når man skriver til Nørdklubben, at man træner lidt i Jersie fredag kl. 16 (der er prøve næste dag kl. 9), for lige at finpudse formen lidt? Der kommer naturligvis syv andre nørder og en gæst, og vi fik to hyggelige timer i det skønneste solskinsvejr. I alt tre med fokus på rally og fem LP’er.

Som annonceret i går ville jeg kun udføre fællesøvelser og en anden LP-øvelse, det endte med at blive to (korte!) andre, og det føltes helt rigtigt!

Jeg arbejdede med at vise Lille Bjørn feltet, og det resulterede i to ret gode fremsendinger.

Fællessit i 2 minutter. Jeg klikkede og belønnede efter 1:10, og afsluttede normalt efter 2 min. Perfekt.

Fællesdæk i 4 minutter. Jeg klikkede og belønnende efter 1:40 og afsluttede normalt efter 4 min. Også perfekt.

Endelig et rigtigt godt halvdistance indkald med stå.

Jeg kunne nære mig og hjalp i stedet andre med forskellige øvelser og en runde fællesøvelser uden mig. Megan var med og kom ud og hygge sig også. Dejlig afslappet opvarmning til prøven i morgen.

Alt er pakket og klart til i morgen, vejrguderne er ikke helt taget i ed, men jeg kan ikke gøre noget ved det.

Mit mål med Lille Bjørn i morgen? En logrende hale har første prioritet. En præmiering vil være en bonus.

Erfaring og engagement

Max nyder frokost i det grønne

Det er bestemt ikke gået ubemærket hen at Max er flyttet ind hos os. Også hos kunden, hvor jeg i øjeblikket har min gang i forbindelse med deres flytteprojekt, er der blevet plaget om at jeg tog Max med på arbejde. Og i tirsdags var det så dagen. Han blev afleveret inkl. alt udstyr hos Rikke (en af hvor tidligere hvalpekøbere), og hun havde helt styr på ham resten af dagen. Han er blevet kælet og kysset af et utal af mennesker, og har taget det hele med ophøjet ro. Frokosten blev indtaget i det grønne i det fine vejr, og der blev lavet lidt søgearbejde :-)
Tirsdag aften afholdt Sydkystens Hundeskole et foredrag om Kamp- og muskelhunde ved Sussi Frisch, Amagerlands Træning og Adfærd. Foredraget var oprindeligt arrangeret, fordi instruktørerne i Sydkystens Hundeskole har ønsket mere specifik viden om håndtering af disse racer i forhold til vores almindelige hold – ikke fordi vi ser mange af dem, men viden skader jo ikke ligefrem.
Sussi gav en masse spændende input på en meget engageret måde. Hun véd en masse om hundene, og har arbejdet med træning af dem i praksis i mange år. Og erfaring og engagement er en rigtig god cocktail.
Jeg hæftede mig specielt ved Sussi Frischs beskrivelse af kamphundes begrænsede sprog i forhold til andre hunde, og at de ikke gør meget for at forstå modparten (”normalt” hundesprog). Dette og mange andre forhold gør, at man som fører og instruktør, skal være ekstra opmærksom på håndtering af disse racer.

I går havde jeg sat Susanne Jervin stævne i Jersie til noget eftermiddagstræning, og vupti stod vi 4 nørder og trænede. Lisa og Susanne bedømte Lille Bjørn og mig i en LP2, og som Lisa sagde, de havde ikke været venlige i bedømmelserne :-) Hvad vi bestemt heller ikke ønsker. Jeg var mere end tilfreds med Lille Bjørn, som fik følgende bedømmelser:

• Fællesdæk (0), rejste sig efter 50 sekunder, blev dækket to gange yderligere, men blev på pladsen til jeg kom tilbage.
• Fri ved fod (7½), lidt hæng og flere skæve pladser og langsomme sitter
• Frem- og tilbagespring (9½), skæv plads
• Apportering (8), ekstra pladskommando og smider apport
• Stå-sid (8), ekstra kommandoer (bliv ved tilbagegang), følger lidt hurtigt
• Fremsending (7½), ekstra kommandoer til fremsending og ekstra til indkald
• Stillingsskift (8), ekstra stå og rykker lidt frem
• Indkald (7), rejser sig ved andet drej
• Næseprøve (0), tager den forkerte
• Helhedsindtryk (8)

Samlet 142½ og en 3. pr.
Derefter bedømte jeg Susanne og Maddie i en LP2 og Lisa og Louie i en LP3, inden jeg og Kellie og jeg og Megan gik en rallybane. Herlig og hyggelig træning.

Om aftenen var jeg af Erik Ussing blevet lokket til Sorø, hvor jeg blev valgt til dirigent på Border Collie Klubbens generalforsamling. Det var bestemt en af de allermest fredsommelige generalforsamlinger jeg har oplevet, og det var helt rart.
Efter generalforsamlingen holdt Christina Ingerslev et foredrag om typiske adfærdsproblemer hos Border Collien. Christina er meget vidende, meget erfaren og meget engageret, og jeg synes det var et ualmindeligt spændende foredrag hun holdt. Meget koncentreret, der var stof til mange foredrag i det materiale, og det kan jeg godt lide :-) Jeg skal absolut ikke prøve at gengive noget af foredraget, men jeg hæftede mig specielt ved at en række af de problemer i forbindelse med Border Collien, som blev præsenteret og diskuteret, bliver samlet i en form, så den kan gøres tilgængelig på klubbens hjemmeside; opdrættere og andre kan så henvise til beskrivelsen, så potentielle Border Collie ejere får bedre viden om nogle af de sider af racen, som de måske umiddelbart tænker på. Godt og seriøst.

Rallytræning

Der har ikke rigtigt været fokus på Megan og Lille Bjørn træningsmæssigt i denne uge.
I mandags havde vi instruktørmøde i Sydkystens Hundeskole. Temaet var: Hvad underviser vi i på hvalpeholdene? Der er 3-4 instruktører der underviser på hvalpehold, og det er vigtigt at vide hvad de forskellige instruktører underviser i og hvordan de gør det – bl.a. fordi den enkelte deltager skal have et fundament for at gå på de kommende hold, muligvis (og ofte) med en anden instruktør. Og så virker det naturligvis fornuftigt hvis indlæringsmetoder og færdigheder om ikke er identiske så dog er genkendelige fra det ene hold til det andet.
Jeg har også et par gange undervist på hvalpehold, men jeg er meget tryg ved at andre instruktører tager disse hold. Og fra sidst i august får jeg jo selv fornøjelsen sammen med Max at starte på Maries hvalpehold :-)
Tirsdag stod den på sommertræning i Sydkystens Hundeskole, hvor jeg har LP-deltagerne. I forlængelse af denne træning havde jeg arrangeret en uofficiel LP1-prøve for tre LP1'er og det var VIRKELIG en fornøjelse at opleve. De tre fik hhv. 138, 148½ og 171½ point, de to første med 0 i hhv. fællesdæk og næseprøve, så det var bestemt rigtigt dejligt flotte præstationer. Det bliver godt at opleve dem til rigtige LP-prøver snart! Jeg havde oprindeligt besluttet at lave en LP2 med Lille Bjørn i forlængelse af dette. Men … hvor smart er det lige at han venter 2½ time i bilen inden jeg kan tage ham ud og varme ham op og så gennemføre en LP2? Så jeg tog ham simpelthen ikke med, så risikerede jeg ikke at gøre noget, jeg ville fortryde.
I dag var det så tid til træning med Megan og Lille Bjørn. Vi var en fjerdedel af Nørdklubben der mødtes til en nørdrallyprøve i Jersie. Der var to eksperthunde og tre championhunde så jeg havde opbygget en bane bestående af fem delbaner med hver 4-5 skilte med alle de øvelser jeg selv kæmper med. Bortset fra slalom og spiral var der vist ingen begynderøvelser, og der var en del championskilte inkl. sideskift, så banerne kunne gås enkeltvis, i kombination og med hhv. højre- eller venstrehandling. Megan gik som en drøm i begge omgange, med passende belønninger undervejs. Hun var faktisk ualmindeligt tændt, og jeg huskede dels at smile, dels at afpasse mit tempo, så jeg ikke gik forceret. Det føltes rigtigt godt.
Lille Bjørn var virkeligt på dupperne. Annie kommenterede, at det var rat at høre at der var andre end IF’er der gøede :-) Men når jeg fik hans fokus, og det havde jeg det meste af tiden, var han virkeligt godt på, og lidt hoppen og lidt gøen kan jeg leve med, når det er fordi godbidderne er FOR gode :-)
Anita tilbød at være streng dommer for de tre championhunde til sidst, men alle førerne var fornuftige og sagde nej tak – deres hunde havde præsteret det de skulle i denne træningsomgang.
En dejlig træningsaften i det skønneste sommervejr med tre mednørder, hvad kan man forlange mere?

Nørdtræning den 16. januar 2010

Fællesdæk: Fra venstre Gustav i barnevogn, Megan, Emma, Louie, Joythi og Peia (foto Conni Hansen)

Den 14. marts 2009 var vi fem ekvipager der holdt en uofficiel LP-prøve  - og på det tidspunkt drømte vi vist ikke om hvad det ville udvikle sig til …
Jeg havde været så letsindig (og ærlig!) at skrive, at vi var en gruppe lydighedsnørder, og allerede da vi mødtes næste gang den 5. april tror jeg nok navnet - takket være Conni! - var ved at være det, som vi er kendt under i dag - "Nørdklubben”. En del af tiden har vi været omtalt som Paul og tøserne, det er Kirstens opfindelse, fordi der udover mig kun er kvindelige medlemmer af klubben :-))))
Den korte historie er, at vi er blevet en succes; folk står i kø for at blive medlemmer, og i dag er der lukket for tilmeldinger og vi har ikke en venteliste. Med 20 medlemmer med 29 hunde er det ved at blive et større foretagende at planlægge og gennemføre en LP-prøve …
Som supplement til generalprøverne er vi også begyndt at arrangere træninger sammen. De nysgerrige får mulighed for at kaste misundelige blikke på vores aktiviteter, når Conni en af de nærmeste dage lancerer Nørdklubbens hjemmeside!!!
I går aftes kl. 21:25 skrev Conni til klubbens medlemmer, at hun havde booket Hasselgård Træningscenter i dag 13-15 og at vi var velkomne til at være med, og sørme om ikke vi var fire udover Conni som troppede op, og fik en herlig omgang træning.
Sådan en træningslejlighed er lige efter mit hoved. Vi trænede individuelt, og jeg udnyttede specielt lejligheden til at træne Lille Bjørn med forstyrrelser. Et velduftende gulvtæppe og meget interessante hunde (hende Zcarlet var godt nok MEGET sød!!!) var rigtigt gode distraktioner. Så jeg trænede virkeligt korte momenter, masser af godbidder og belønninger i øvrigt, herunder den vildt spændende blå kong, og havde virkelig god fokus fra Lille Bjørn det meste af tiden. Jeg er positivt overrasket over, at jeg faktisk ikke behøvede at sænke kriterierne ret meget. Nogle flotte stillingsskift (dæk-sit, sit-dæk) på 6 meter, en meget flot sid under gang, en ok apportering (kun lidt kludder med afleveringen, men det var accepteret i planen) et superflot indkald fra dæk (4 vendinger før indkald) mv.
Jeg var meget stolt af ham!
Så blev det Megans tur, og jeg lagde hårdt ud med en fri ved fod, uden at hun fik mulighed for at snuse rundt først. Og det var godt nok svært for hende, så jeg var tilbage ved scratch og skulle klikke efter ½ skridt, men efter kort tid begyndte det at køre. Det eneste som ikke fungerede i dag var rallyøvelsen hvor jeg stopper, og Megan skal i stå og derefter i dæk ved siden af. Stå var pludselig ikke blandt de kommandoer Megan kunne huske, så jeg må have fat i hendes træner :-) Hun tilbød at blive siddende og at dække, og det er desværre ikke godt nok … Men vi fik styr på det.
Jeg huskede (godt Paul!) at variere, så vi fik nogle hvalpekontaktøvelser imellem LP-øvelserne, og det er dejligt at se at de bare sidder lige øjet.
Vi fik nogle flotte stillingsskift, en super sid under gang og en rigtigt flot 3 skridt bagud hvor Megan bakkede ved siden af mig (rally).
Megan er stadig utålmodig når vi holder pauser, og jeg er blevet god til at ignorere det, og belønne når der ikke er piben eller anden lydgivning. Og jeg holdt mig hårdt til dagens træningsplan, selvom det er fristende med lidt ekstra, når der er så meget mere tid, end jeg normalt træner.
Vi sluttede med fællesøvelser, og det gik ret godt. Uden at være perfekt.
I fællesdæk (se foto for oven) rejste Megan sig efter 20 sekunder, og det var bestemt ikke fordi hun var utryg – det var fordi hun skulle snuse til noget omkring Gustav og hans barnevogn. Jeg gik tilbage og dækkede hende af igen, og derfra var der ikke mere slinger. Hun lå 4 minutter fra sidste afdækning, og jeg var i skjul flere gange i forløbet. Meget tilfredsstillende.
Fællessit varede 1½ minut, og Megan hang med hovedet to gange, men det kom op begge gange, så det var jeg også meget tilfreds med.
Så jeg var i rigtigt godt humør og meget glad for begge hunde da jeg kørte hjem.
Tak Conni for initiativet!!