Et kritisk projekt, juleferie og feedback

Vi skåler på en god juleferie :-)

Forrige fredag – den 6. december - fik jeg en lakonisk mail, om at jeg var udpeget til projektleder af et kritisk projekt med deadline 31. januar 2020. Der var kickoff 9. december om eftermiddagen, jeg nåede lige at hilse på nogle af de vigtigste deltagere i projektet, så skulle jeg afsted. Og havde fri hele 10. december, fordi jeg skulle opereres i højre øje.

Jeg har valgt at betragte det som en tillidserklæring, at jeg blev udpeget, og har knoklet på, for at få overblik over en masse aktiviteter. I går aftes var en tre løse ender, som var kritiske, de første to timer i morges blev de første to klaret, den sidste var en reel risiko. I løbet af formiddagen blev den sidste lukket og jeg var klar til at tage på tidlig juleferie. Lige over frokost kom der så en mail om at en af de to, der tilsyneladende var lukket om formiddagen, ikke var det alligevel. Så der fløj mails frem og tilbage, og der blev ringet rundt. Og lidt over 16 faldt det hele på plads.

Sikken en lettelse! Endelig kunne jeg slukke for telefonen, og se frem til 16 dages velfortjent ferie 😉

Vi har ikke de store planer for ferien, hvilket er ret dejligt.

Jeg må indrømme, at vægten har udviklet sig lidt i den forkerte retning de sidste uger, stadig under 80, men der skal arbejdes på at komme ned på 77 igen. Det bliver der fokus på.

Jeg fik opereret højre øje for grå stær den 10. december, og ved kontrollen i går var synet perfekt. Det blev aftalt, at venstre øje skal opereres den 7. januar, og jeg glæder mig vildt. Det har været en åbenbaring at få normalt syn på højre øje, og jeg glæder mig hver eneste dag over det.

I onsdags var jeg til første fitness-træning efter operationen, og det var samtidig et jubilæum: Det var præcis 1 år siden, jeg startede til fitness hos Tina. Jeg har booket timer i januar og februar, for det er noget af det, jeg har erkendt i år: Det er helt afgørende for mit velbefindende at holde mig selv i gang fysisk.

Jeg kommer helt sikker tilbage til det i mindst et blogindlæg inden årets udgang, men det jeg primært har lært i år, det er noget ganske simpelt og 100 % mentalt – simpelt men ikke enkelt: hvad enten jeg er til prøve eller træning, så handler det om, at vi er her for at have det sjovt. Det er rigtigt nemt at skrive og sige, men det har været virkelig været svært for mig i virkeligheden.

I år er det lykkedes rigtigt godt for mig ved mange lejligheder.

Den magiske aften i tirsdags , som jeg skrev om i blogindlægget i onsdags, blev bl.a. magisk, fordi jeg var 100 % tro mod det jeg har lært i år. Det hele gik op i en højere enhed.

Jeg har fået en del positive tilkendegivelser om forløbet, og så var der lige denne, der slog dem alle:

”Hold nu lige op Paul, jeg har lige læst din blog fra i går og set videoerne.

Sikke en dejlig aften I har haft, så fantastisk flot af jer alle 4 jeg ved næsten ikke hvem jeg skal beundre mest af jer alle 4, men i hvert fald blev jeg helt blød i maven over at se Ottos logrende hale og din begejstring i første video, og ingen tvivl i mit sind om at de to ting hænger nøje sammen.

Og at Lille Bjørn og dig skulle få så flot en afslutning på karrieren, så fantastisk, ja jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige.

Og Max, ja han er jo bare den bedste.

Hvor er jeg glad for at I fik sådan en fantastisk juleafslutning.”

It's time to drink champagne and dance on the table

Dagens ordveksling: ”Du ser glad ud!”. ”Jeg er også meget glad. Det er ligesom at vinde en hundeprøve … nej endnu bedre!!!”.

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er ansat i Nets og arbejder som projektleder. På grund af nogle interne rokeringer skulle jeg overtage et kørende projekt fra en anden 2. januar i år, og i går og i dag skulle vi have vores første store leverance.

Jeg kan ikke komme med detaljer, men som det er normalt for projekter, er der mange mennesker involveret fra forskellige afdelinger, og vi havde flere forskellige udenlandske underleverandører: fra Indien, Rumænien og Belgien.

For at sikre størst muligt fokus og øjeblikkelig håndtering af fejl, havde vi de to implementeringsdage inviteret de væsentlige aktører til projektlokalet i Ballerup og vi var et meget internationalt team: to indere, to rumænere, en lette, en franskmand, en japaner, en dansk/kineser (mig selv) og fire danskere til stede. Meget internationalt og meget fokuseret – vi var der alle med det fælles mål, at få systemet succesfuldt i produktion.

Da vi stoppede først på aftenen i går, var det med en erkendelse af, at det meste var gået godt, men der var nogle ting, som vi ikke kunne komme videre med før i dag – vi manglede simpelthen adgang til de rigtige mennesker. Jeg må indrømme, at jeg bandede lidt, vi var så tæt på en 100 % succes. Men jeg huskede min mentale træning, og fokuserede på alt det, der var gået godt.

Til morgen faldt det hele i hak, og stor var glæden da vi lidt op ad dagen kunne konstatere, at alt var på plads, vi var i produktion og alt var, som det skulle være.

Ordvekslingen foroven kom lige efter et statusmøde, hvor vi kunne konstatere at alt var vel, og det var en af rumænerne, der sagde det til mig. I forlængelse af ordvekslingen fik hun et link til min hjemmeside og vi fik talt lidt om hundekonkurrencer.

En ret spontan fejring blev arrangeret, en hindbærmousse og en blåbærmousse kage og et par flasker Asti spumante, 9 glade mennesker samlet og ønske hinanden tillykke med veludført arbejde – det er en ÜBERFED fornemmelse!

Hvad har det med hundetræning at gøre? ALT!

Aktiviteterne i går og i dag (= prøven) er resultatet af lang tids arbejde, omhyggelig planlægning og forberedelse. Det er i virkeligheden meget sværere end en hundeprøve, for selv om vi alle véd, at alt muligt kan ske i den forbindelse, kan jeg garantere for, at endnu mere kan ske i et projektforløb.

Den gejst, den gensidige opbakning, den vilje til sammen at klare alle udfordringer, fik mit hjerte til at banke, som når det kører allerbedst til en hundekonkurrence.

Og så forløsningen, når det hele går op i en højere enhed og man sammen kan glæde sig over succesen. Det giver virkeligt livet værdi.

Det med champagnen var noget jeg fandt på at lægge på Facebook som hilsen til den ansvarlige for projektet, som ved et rent tilfælde var på ferie langt væk, mens ovenstående fandt sted. Jeg synes det var en god måde at fortælle hende, at det var gået godt.

Lige om et øjeblik går jeg i gang med noget hundeorienteret. Jeg skal nemlig lave nogle CD’er til Anita og mig selv, med vores HTM- og FS-musik i bidder, som grundlag for at vi træner passager af programmet, og ikke altid fra starten. Anita har skrevet, hvor hendes klip skal ligge, jeg skal lige overveje klippene i mine programmer. Det bliver sjovt!

Projektledelse for begyndere 1 - eller Hvad kan hundetrænere lære af projektledelse

Lille Bjørn og Balder i Karlstrup Kalkgrav (foto: Camilla Johannessen)

Inden I får forklaringen på den underlige overskrift på bloggen får I lige lidt fra ugen den gik.
I onsdags var det tredje runde af vores store træningsdag i Sydkystens Hundeskole med dobbelt rallyhold, dobbelt LP-hold og LP stjernehold. Jeg kommer naturligvis altid i god tid og når at følge en masse af rallyholdet, og glæder mig over de mange, der har kastet sig over denne disciplin med entusiasme. Jeg kunne ikke lade være med spontant at rose Birgit og hendes dejlige Welsh terrier Stella;  Birgit har en fantastisk kontakt med sin hund og skal nok nå langt. Hold da op hvor er det dejligt at se hvor langt de allerede er nået.
På LP-holdet kan deltagerne ikke skjule, at de træner derhjemme, og det er virkeligt imponerende, som man kan se fremskridt fra gang til gang. Det er et hold med stor spredning, men vi håber og tror at alle får udbytte af træningen, og der er ingen tvivl om, at der er rigtigt mange stjerner/stjerner på vej på holdet.
LP Stjerneholdet er virkelig et stjernehold. For det første er alle førere og hunde meget dygtige; for det andet er de også alle meget bevidste om hvordan de skal træne; og for det tredje er de meget lydhøre, når de får feedback – og sorterer helt som de skal, i det de kan bruge og det de ikke kan bruge. Engang imellem joker vi blandt trænerne med, at det er meget nemmere med hvalpehold, hvor førerne bare gør som vi siger :-) Men jeg tænder nu lidt mere på at diskutere og arbejde med detaljer i stjernernes træning. Og så giver ridehallen på en god måde mulighed for at få generaliseret momenterne. Det er helt tydeligt, at efter tre ganges træning i hallen begynder hundene på alle niveauer at være vænnet til omgivelserne, uden at det på nogen måde er som ”at træne der hjemme”.
Det eneste sikre ved træningen er, at vi træner fællesøvelser hver gang. Jeg har gjort mig forskellige anstrengelser for at gå distraherende klædt og på anden måde skabe forstyrrelser. I onsdags fik jeg Anitas datter Amanda til at være prøveleder i fællesdæk, og introducerede øvelsen fællesstå – som hundene klarede imponerende flot.
En del af generaliseringen består i, at mindst en hund er tydeligt påvirket af mig (= mandlig prøveleder), så det arbejder vi specifikt med - at den skal vænne sig til mig.
Hvis jeg skulle sige noget sloganagtigt i den forbindelse er det ”Generalisering er ALT!”
Torsdag kom der pludselig en invitation på FaceBook, og det endte med at Camilla med Balder og Emma og jeg med Lille Bjørn og Megan gik en hygge-/fototur ved Karlstrup Kalkgrav. De to drenge gik pænt sammen, og begge må have været totalt tørlagt efter turen: Lille Bjørn stod pænt og ventede hver gang Balder skulle tisse, og tissede oven i. Emma og Megan var i hopla, og måtte ret ofte kaldes tilbage fra den ret usikre is. Jeg fik lokket Camilla af en ret smattet sti op mod shelteret, og vi fandt en ”smutvej” ned – fordi Camilla skulle hente Gustav – og den var om mulig endnu mere smattet. Men vi endte som vi skulle ved parkeringspladserne, to tilfredse førere og fire trætte og ret mudrede hunde :-)
På rallyfronten er der sket en del i løbet af ugen. Der er bl.a. offentliggjort regler om den nye Rally Superchampion Titel og reglerne for DM i rally er ændret, så der nu ”kun” kræves mindst 95 point ved en prøve og placering blandt de 20 bedste baseret på resultater fra DKK’s kredse. Megan og jeg er tilmeldt de næste fire kvalifikationsstævner, og så må vi se om det går. Det inkluderer en tur til Tønder og en tur til Bornholm, og det er jo en bonus i sig selv.
Sydkystens Hundeskole har fået godkendt sine officielle rallyprøver den 12. juni 2011, vi holder dem i Køge-Herfølge Jagtforening med Trine Dyrgaard som dommer.
Og så er PM og katalog udsendt til Spaniel Klubbens rallyprøver den 26. februar 2011.
Og så tilbage til overskriften.
Jeg arbejder som bekendt som projektleder, og en masse at det jeg bruger professionelt kan direkte overføres til hundeverdenen. Og så fik jeg en mail fra en nørdven, som inspirerede mig til at tage hul på at skrive noget mere om hvordan projektledelse kan anvendes i forhold til hundetræning.
Den klassiske definition af et projekt er: ”En ikke-rutinepræget opgave, som er tids-, ressource- og indholdsmæssigt afgrænset, som retter sig mod et bestemt mål og som løses indenfor en midlertidig organisatorisk enhed.”
I daglig tale bruges ordet projekt i meget bredere betydning, men når jeg i professionel sammenhæng arbejder med projekter, er det essentielt at have fuldstændig styr på de tre sider af ”projekttrekanten”: tid, ressourcer og indhold. Med andre ord:

• Hvornår skal vi være færdige?
• Hvor meget må det koste?
• Hvad skal vi levere?

Et eksempel:
Jeg har i et blogindlæg skrevet dette mål for Megan i 2011: ”Hun skal kvalificere sig til DM i rallylydighed i Championklasse lørdag den 27. august i Allinge (Bornholm)”.
Er det et projekt?
Ja, det er det, for der kan svares konkret på de opstillede spørgsmål:
Hvornår skal vi være færdige? Reglerne for kvalifikation til DM er meget præcise, så før den sidste prøve er gennemført – pt. den 2. juni 2011 – kan vi ikke vide os sikre. Men helt formelt er 30. juni 2011 skæringsdatoen.
Hvor meget må det koste? Jeg har ikke sat økonomiske rammer for projektet.
Hvad skal vi levere? Det er meget præcist: Hvis vi kvalificerer os til DM er projektet en succes, ellers ikke.
Ovenstående skal nedbrydes for at bliver operationelt. Dvs. der skal udarbejdes en specifik plan.
Jeg har naturligvis undersøgt hvilke prøver der er kvalificerende, og har pt. tilmeldt 2 prøver i Tønder, 1 i Ølstykke og 1 i Østerlars.
Derudover har jeg planlagt deltagelse i et rallychampion kursus og et rallychampion plus kursus.
Der er planlagt generalprøver samt prøver udover de kvalificerende.
Men fælles for det hele er, at aktiviteterne er udsprunget af målet for projektet.
Med hensyn til økonomien er det igen en prioritering, jeg har foretaget. Vi har sat os som mål, at Lille Bjørn skal blive Klubchampion i Dansk Terrier Klub i år, men der har vi samtidig sat den ramme, at vi kun vil deltage i udstillinger på Sjælland – det er en måde at gøre det på. I Megans tilfælde har jeg besluttet, at vi deltager i de nødvendige prøver, og så må vi få noget sjov ud af at vi skal forlade Sjælland. Så det bliver også hyggeture med ferieislæt til både Tønder og Bornholm.
Fortsættelse følger.