Viser opslag med etiketten Sundhed. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sundhed. Vis alle opslag

tirsdag den 1. januar 2019

Sundhed, mål og motivation

Den smukkeste eftermiddagshimmel

Jeg fik en ganske uventet julegave i går: Umahro Cadogans ”Fra usund til sund” – i øvrigt sammen med noget rødvin, for det ene udelukker heldigvis ikke det andet :-)

Jeg kan ikke prale af at have noget kendskab overhovedet til sundhedslitteratur, så jeg kan roligt sige at jeg begyndte at læse bogen ganske fordomsfrit og jeg er overordentligt positiv, efter at have læst de første godt 40 sider.

Der er bl.a. nogle rigtigt gode spørgsmål, hvor man skal sætte ord på sundhed, hvad er sundhed for mig? Og sætte specifikke, målbare mål for, hvordan man kan afgøre om udviklingen går den rigtige vej. Det er som at læse Lanny Bassham eller at høre en af mine coaches!

Ja, det er jo ikke så indviklet: Det er vigtigt at have mål, og det er motiverende at måle, om man nærmer sig målet. For ikke så mange dage siden havde jeg nærmest besluttet, at jeg ikke ville lave en quiz for 2019. Men så blev jeg enig med mig selv om, at det jeg plejer at have som spørgsmål, normalt er udtryk for noget jeg gerne vil opnå, og mange af spørgsmålene er udtryk for delmål. Så derfor kom der igen en quiz.

Det er meget lavvandet i dag :-)

Quiz 2019 er åben til 13. januar, jeg har allerede fået de to første svar (plus mit eget), og det jo tydeligt, at der er planer med Lille Bjørn i rally (junior, champion og Sverige), Nose Work og HTM. Der er planer med Max i rally (junior, champion og Sverige), Nose Work, HTM og FS. Og så er der lidt om mig selv som rallydommer, en eventuel ny hund og min vægt.

I bund og grund handler det om, at hverken hundene eller jeg skal pensioneres i utide. Jeg elsker at træne hundene og at konkurrere med dem i rally, Nose Work, HTM og FS, og mine tanker om at drosle ned er noget mentalt. Lille Bjørn kan stadig gå rally på ganske fornuftigt niveau, han er god til Nose Work og HTM skal vi bare træne videre med – det med seniorklasse taler ikke til mit konkurrencegen. HTM3 skal det være.

Faktisk fik Anita mig til at sætte ord på det i går, da hun talte om at Osseau skulle dø på en rallybane. Bortset fra, at det ikke er aktuelt overhovedet for hverken Osseau eller Lille Bjørn, så er det en smuk tanke at dø med støvlerne på – meget smukkere end mange alternativer.

Med Max er det næsten samme sang. Jeg arbejder videre med motivation og parallelt træner vi det hele: Rally, Nose Work, HTM og FS.

Jeg kunne sågar finde på at lave et 6+ med de to, bare for sjov!!!

En rest østers og prosecco

Dumme undskyldninger for ikke at have mål om fx DM og Årets Hund i rally er der mange af, fx at jeg ikke kan nå så mange prøver og at jeg selv skal dømme de tre weekender med DKKs Årets Hund prøver. Jeg har svaret mig selv, at det er noget fis at høre på. Vi må deltage i det, vi kan, og hvis vi kvalificerer os er det fint og hvis vi ikke gør? Så prøver vi næste år :-)

Godt nytår til alle læsere af min blog – jeg håber I får et fantastisk 2019 og når en masse af jeres mål!

lørdag den 2. november 2013

Sundhed

Billedet snyder ikke: Det ER sjovt at være på Sund Hund!

I dag var Max og jeg af sted til et af de nye kursustilbud i Sydkystens Hundeskole: Sund Hund. Christina, som er eksamineret hundemassør, debuterer som instruktør i Sydkystens Hundeskole med dette kursus. Og mine høje forventninger til alt hvad Christina beskæftiger sig med blev fuldt ud indfriet :-)

Kurset passer perfekt ind i min strategi for Max, med masser af ikke LP-mæssig aktivitet, og jeg var to timer i hallen næsten uden at være i nærheden af ”rigtige” LP-øvelser – sådan da.

Formålet med kurset er at arbejde med hundens stabilitet, balance, bevægelighed, smidighed og styrke med henblik på at den kommer i fysisk topform, og dermed kan arbejde bedre i det daglige og til træning og konkurrence. Vi arbejdede med
  • at mærke på hunden (temperaturforskelle, spændinger, muskelmasse, vægtfordeling),
  • stabilitet,
  • balance (stå på pude),
  • bevægelighed (cirkler, stillingsskift, hovedbevægelser, giv pote),
  • smidighed (slalom, 8-taller, snude til hofte/skulder/mellem forben),
  • balance (bl.a. stillingsskift på pude)
Der var momenter, der skulle hives frem fra hvalpetræningsskuffen og momenter, vi aldrig har trænet. Så det var da en perfekt anledning til at tage hul på træning af disse for sjov øvelser – som alle kan yde deres bidrag til en hund der bedre kan arbejde til hverdag og konkurrence.

Eftermiddagshimmel over Solrød Strand

For første gang i meget lang tid gik Kirsten og jeg tur sammen med alle hundene i eftermiddags, og vi kunne som bonus nyde den skønneste eftermiddagshimmel.

Tamari marineret laks
 
Kalvemørbrad

Vi har fået nogle fantastiske måltider fredag og lørdag, jeg skal nok skåne jer for detaljerne, men I får nogle fotos :-)

Foto: Sissel Bagge

Foto: Sissel Bagge

Foto: Sissel Bagge

Foto: Sissel Bagge

Og så har Sissel Bagge lagt en masse fotos op fra DTK’s agilityarrangement sidste lørdag. Jeg har med tilladelse kopieret disse skønne fotos af Max.