Rally i 10 år

Det er ganske vist, fordi det står på min hjemmeside, under Megans prøvestatus 2007: Det var i går 10 år siden, jeg for allerførste gang stiftede bekendtskab med rally til træning.

Rally var noget for sjov noget, som jeg hyggede med sammen med Megan ved siden af den seriøse LP-træning. Siden kan det nok være der kom mere fokus på rally …

2007

Ølstykke 7. oktober 2007, Megan fik 84 point i viderekomne klasse,

Charlotte og CJ fik 90 point i ekspertklasse.

Det blev til 6 prøver og Megan blev RALLY-B og fik to pinde i øvet klasse.

2008

Det blev til 4 prøver med Megan, hun blev RALLY-V. Lille Bjørn gik 4 gange i begynderklasse og fik 4 x IB.

2009

Vi gik 0 (nul!) rallyprøver …

2010

10. juli 2010 i Lyngby, 95 point og Megans første pind i ekspertklasse

Megan var til 11 prøver og fik sin DKRLCH til årets sidste prøve 29. december, hendes 5 resultater var på mindst 95 point, men de første 4 var hos samme dommer :-) Lille Bjørn var oppe 9 gange. Han fik sin RBM og den første pind i øvet klasse, og så kom der lige 4 IB’er i træk.

2011

Nr. 7 ved DM (foto: Martin Hasager)

Megan var til 21 officielle prøver i championklasse, hun var til DM og blev nr. 7. Lille Bjørn var oppe 11 gange, fik sin RØM og sin første pind i ekspertklasse og blev årets rally ekspert terrier i DTK.

2012

Lille Bjørn i springet 3. juni (foto: Annie Larsen)

Megan var til 19 prøver, hun var til DM og blev nr. 14. Lille Bjørn var til 11 prøver og fik sin DKRLCH 3. juni, samme dag som Max debuterede i rally. Han gik i alt 7 prøver og blev RBM og fik sine to første pinde i øvet klasse. Han blev Danmarksmester i rally begynder i DTK og Årets rally øvet terrier i DTK.

3. juni var første gang jeg var oppe med alle tre hunde til samme prøve, og bestemt ikke sidste gang.

2013

Annie og Tira, Paul og Megan samt Charlotte og Spot til DM

Megan var til 9 officielle prøver, kom til DM og blev nr. 5. Lille Bjørn var oppe en enkelt gang i ekspertklasse, hvilket kvalificerede ham til DM 2014. Max var oppe 6 gange, fik sin RØM og sin første pind i ekspertklasse.

Det var også året hvor jeg debuterede som dommer i rally.

2014

Max blev DKRLCH

Megan var oppe 17 gange, kom til DM og blev nr. 14. Lille Bjørn var oppe 5 gange, var også med til DM og blev nr. 20. Max var oppe 18 gange, fik 2 certer og blev champion.

2015

DM (foto: Lonni Prirsching)

Megan var oppe 20 gange, hun blev nr. 19 ved DM og nr. 11 til Årets Hund. Lille Bjørn var oppe 2 gange. Max var oppe 20 gange, blev nr. 8 til DM i ekspertklasse og nr. 2 i Årets Hund.

2016

2. vinder med 93 point 28. august dagen efter DM

Det blev vores mest intensive rallyår nogensinde. Megan var til 24 prøver, blev nr. 16 ved DM og nr. 13 til Årets Hund. Lille Bjørn var til 13 officielle prøver, blev nr. 5 ved Jubilæumsprøven, nr. 14 ved DM og nr. 8 til Årets Hund. Max debuterede i championklasse, var til 33 officielle prøver, blev nr. 9 ved DM og nr. 8 til Årets Hund.

Det var noget ganske særligt at kunne deltage med alle tre hunde til DM og til Årets Hund - det glemmer jeg aldrig.

Min største dommeroplevelse hidtil: Jeg dømte I Stockholm den 2.-3. december.

2017

9. april: Alle tre hunde til 2 prøver - det var Megans sidste prøver

I år er det blevet til 6 prøver til Megan, og hun er nu officielt pensioneret efter næsten 10 år som rallyhund. Lille Bjørn er debuteret i championklasse og har været til 13 prøver med ganske fine resultater. Max har været til 14 prøver.

I alt 5 gange har jeg været oppe med alle tre hunde i championklasse til samme prøve.

Over 300 officielle prøver, 6 x DM, 2 x Årets Hund – et utal af gode oplevelser med tre skønne hunde, sammen med en masse dejlige mennesker.

Hvad sker der videre? Jeg har en masse drømme, og en del af dem skal nok blive opfyldt. Jeg håber at Lille Bjørn og Max har mange gode år i sig endnu, og tanken om en ny hund er bestemt ikke langt væk. Jeg kan blive helt blød indeni ved tanken om at skulle gå en begynderbane igen :-)

Bliv endnu bedre til rally! - 14. maj 2017

Rally med forstyrrelser

Morgenturen gik til den mennesketomme strand og som ekstra bonus hørte jeg gøgen for første gang I år.

I dag blev første udgave af Amandas og mit 3-timers intensive rallykursus Bliv endnu bedre til rally! afviklet i Jersie.

8 ekvipager var tilmeldt og det blev mødt at 5 korte baner, nogle kantbånd, fint vejr og en hare, som færdedes hjemmevant på arealet, og bestemt ikke var specielt sky.

Selvom vi under planlægningen synes 3 timer var i underkanten, viste det sig at være en god idé med den tidsramme, for efter introduktionen var hundene på i over 2 timer, og mange var lidt trætte til sidst … Vi synes, at vi med erfaring fra noget, der nærmer sig 500 officielle rallyprøver, har en ballast, som vi kan bruge til at give andre inspiration til at udvikle deres samarbejde med hundene, og vi synes bestemt vi havde skruet et godt og indholdsrigt program sammen.

Nogle stikord fra introduktionen:

• Det er os (førerne) der vil konkurrere, det er ikke hundene
• Vi har ansvaret for at hunden er i stand til at håndtere det, at konkurrere, under alle mulige forhold – indendørs/udendørs, med alle former for forstyrrelser …
• Vi skal kende reglerne og skiltene • Vi har alle muligheder for at finde ud af vilkårene og forberede i forhold til det, når vi tilmelder en prøve
• Der er ting, vi kan kontrollere og ting, vi ikke er herre over – sidstnævnte er vilkår for konkurrencen, og det må vi acceptere og ikke bruge som undskyldning • Det vi kan kontrollere, kan vi forholde os til, og gøre noget ved.
• Som førere kan vi kontrollere vores mentale tilstand – og være bevidste om, hvordan vi vil have det
• En rallyprøve er ikke bare de 1-4 minutter, vi er på banen. Der er et langt forløb fra vi tilmelder en prøve, til vi kommer hjem efter prøven.
• Vi kan være tilbøjelige til at fokusere på ”selve prøven”, træner skiltene, belønne for adfærd ved skiltene. Men vi skal ikke underkende, at langt de meste arbejde ligger før og efter – fx hvordan vi kommer til prøveområdet, hvordan vi varmer op og agerer, ind til vi træder ind på banen og giver klarsignal. Og hvordan vi belønner hunden bagefter, uanset hvor dårlige førere vi har været – for hunden har altid gjort det så godt den kunne, ud fra vores træning af den
• Forløbet fra at belønne for adfærd, til skilt, til flere skilte, til en fuld bane, til mere end en fuld bane er langt og ikke simpelt, men vi som førere har ansvaret for, at hunden i sidste ende kan gå en bane med god intensitet uden belønning. Hvis ikke, har vi ikke trænet godt nok.

Vi havde tilrettelagt 3 runder:

• Først en prøverunde, hvor alle deltagere skulle gå to korte baner som til en prøve, én hos Amanda og én hos mig, og gav feedback for stort set alt andet end udførelsen af skiltene. Meget interessant og mange aha-oplevelser, kunne vi se og høre
• Så en individuel runde, hvor to ekvipager havde egen tid hos Amanda eller mig, og de sidste 6 var sat sammen parvis, og skulle gå tre korte baner (en start sekvens, en midt sekvens med 3 skilte, og en slutsekvens), og give hinanden feedback. Dels for at træne at iagttage og give feedback, dels for at opleve, at andre måske havde de samme udfordringer som en selv. Alle deltagere fik således en individuel runde og 3 parrunder med 3 forskellige makkere
• Endelig en afslutningsrunde, hvor alle 8 ekvipager skulle passere nogle rallyskilte, kunne lave øvelser efter eget valg eller lade være, og hvor fokus var på at gå i mål, belønne og få feedback på én gang. Det var skønt at opleve, at ALLE gennemførte denne del fantastisk, her var ingen træthed at spore hos hverken hunde eller førere.

Til sidst samlede vi op, og der kom en række bud på, hvad den enkelte ville gøre anderledes til næste prøve. Vi fik rigtig god feedback og jeg kan vist godt tillade mig at sige, at jeg synes Amanda havde en fantastisk flot debut som rallyinstruktør. Det har været en fornøjelse at udvikle og planlægge kurset med hende, og en endnu større fornøjelse at gennemføre det!

Vi glæder os til at undervise næste hold den 27. maj – der er stadig et par ledige pladser :-) – og mon ikke vi går i tænkeboks med et opfølgningshold?!

Tak til alle kursisterne for engagement, entusiasme og lydhørhed – i var bare en drøm af et hold!

Rally, Sverige, Motivation

Topmotiveret Max

Bestræbelserne på at kvalificere Lille Bjørn og Max til DM i Rally og Årets Hund i rally har bl.a. betydet, at jeg er tilmeldt prøverne i Årslev (DKK Kreds 3) den 20. maj og i Esbjerg (DKK Kreds 4) den 25. maj. At sige at de to prøver har været tillokkende for andre ville være en voldsom underdrivelse.

Den 20. maj er der 90 tilmeldte og to dommere. Jeg starter i championklasse med en bagatel af 19 (!) tilmeldte, hvorefter jeg skal dømme begynder, junior og øvet. Den 25. maj er der 81 tilmeldte, der er kun én dommer, og championklasse ligger sidst, så forventet banegennemgang kl. 16:00! Der er ”kun” 13 championhunde.

Det vidner om at rally er ekstremt populært, at der er mange der kæmper om at komme til DM og Årets Hund, og det er da herligt!

Klar til kursus i morgen!

I morgen skal Amanda og jeg gennemføre første kursus ”Bliv endnu bedre til rally!”, det glæder vi os ret meget til – det er første gang, vi skal undervise sammen, det er et emne vi begge brænder for, og vi er bare så klar! Der var også dømt afslapning i dag.

Lørdag morgen

 

Tre hunde på badebro

 

Morgenturen var som den plejer, dog med indlagt fotosession på badebroen.

Turen går til Sverige

Så var jeg i Netto, da jeg havde lovet friske forsyninger til Christians øl- og vinlager – og ja, noget var også til os selv.

Megan til Leos fødselsdag

Vi havde en hyggelig eftermiddag i Oxie hvor vi fejrede Leo, som fyldte 1 år den 9. maj. VI havde taget Megan med og hun hyggede sig gevaldigt, selv om det var lidt anstrengende for hende. Og ja, det er fantastisk at være farfar til to skønne drenge!!!

Da vi kom hjem gik Kirsten en tur med Megan og Lille Bjørn, mens Max og jeg tog drengerøvsturen til stranden og legede med fyrtårnet.

DET er sjovt!

To små piger, som ikke har lært, at de ikke må tale med fremmede mænd, fulgte ivrigt med. Jeg spurgte om de var tvillinger, hvilket de bekræftede, og derefter den ene, om hun ville kaste fyrtårnet, det ville hun godt. Derefter den anden, men den første fortalte, at hendes søster ikke var så glad for hunde. Og hun ville heller ikke selv mere.

Det er noget ganske særligt at lege med Max på den måde, og jeg kan godt mærke, at jeg helt ukontrolleret og ubevidst har den mest fantastiske følelse. Hvis jorden var gået under på det tidspunkt, ville Max og jeg begge dø lykkelige … Jeg bytter fyrtårnet med nogle godbidder, som han egentlig er ret ligeglad med, han er interesseret i at hente fyrtårnet igen. Det er det, jeg på beskeden vis prøver at simulere, når jeg leger med ham ved træning, og det kan jeg da gøre meget bedre – og det burde jeg gøre, når det er så topmotiverende.

Bord!

Mine tre yndlingshunde :-)

Der var dømt total afslapning i dag.

En dejlig morgentur, som jeg afsluttede med at tage et par fotos af hundene på vejens bænk på stranden.

Morgenkaffe udenfor, mens hundene fik resterne af gårsdagens kødben.

Morgenmaden var kaffe og hveder.

Vi var et smut i Irma i Greve for at handle.

Jeg slog græs.

Jeg fik læst de første kapitler af Sluk!

Det blev også til lidt træning med alle tre hunde.

I det opdaterede HTM-program indgår et cafébord og en stol, og jeg havde tænkt, at Max skulle starte med at ligge dæk under bordet i starten, så han er ”skjult”. Til træning har han siddet ved siden af bordet, og i går spurgte Anita til, om han ikke skulle lige dæk … Jeg kom med et lidt undvigende svar, noget om at han ville være lidt trykket i den position – og det kom jeg da lige til at høre for ;-)

Så i dag besluttede jeg så at træne (!) startpositionen. Der gik under 10 gentagelser, så hentede jeg Kirsten, så hun kunne filme – og resultatet ses her.

Nu skal jeg arbejde med generalisering, og så har vi start- og slutposition i HTM-nummeret. Signaler er "Bord" og "Dæk".

Med Lille Bjørn arbejdede jeg med bakke væk og bakke på højre side, ud fra de tips jeg fik af Johanna (beskrevet i tidligere blog), og selvfølgelig er han blevet knivskarp på dem også.

Megan skulle ikke snydes, og vi trænede lidt sideskift og bakning og snur rundt.

Før

Efter

Aftensmaden er et kapitel for sig, men den korte udgave er: Pighvar :-)

Hva’ så?

Torsdag morgen

Anita og jeg har aftalt nogle træningsrunder inden de kommende HTM-prøver, den 20.5 i Årslev for Anitas vedkommende, 6.5 i Ringsted for os begge.

Vi arbejder med at finpudse vores programmer – og helt ærligt, der er smaddersjovt! For nogle år siden var det LP vi trænede og havde det sjovt med, nu er det HTM og FS, og det er også sjovt, men på en helt anden måde. I LP er der et antal veldefinerede øvelser og en facitliste for, hvordan øvelserne skal udføres. I HTM og FS er der ingen facitliste. Vi justerer større og mindre del af programmerne, og foretager en subjektiv vurdering af, hvordan vi synes sekvensen/programmet virker, og så justerer vi igen. Og pludselig har vi noget, der fungerer som et sammenhængende program.

Jeg havde mest fokus på HTM-programmet, startpositionen ved bord/stol, hvordan er Max placeret, hvilken position indtager han (dæk/sit), hvordan kommer han ind i første position hos mig, hvordan er første link osv. Hvordan bevæger jeg mig på banen, det eksperimenterede vi en del med, så jeg ender tilbage ved bord/stol på en ordentlig måde i forhold til Max’ slutposition.

Max indtager positionerne flot, overgangene er superflotte, han har helt styr på programmet. Jeg skal fortsat arbejde med koreografien, og der er forsat nogle detaljer, der skal arbejdes med med Max. Anita og jeg talte en del om linksene, og jeg har fået inspiration til nogle, der skal arbejdes mere med.

FS-programmet lavede jeg til sidst, bare for at mærke efter om det fungerede. Det gav så anledning til et flot program, noget spin foran der fungerede og en (af mange) superskarp kommentar fra Anita: Max er i tvivl om, hvilken position han skal indtage efter spinnet … Når jeg har ham til højre, venstre eller bagved siger jeg spin (eller twist) og position (plads/højre). Det med position mangler jeg foran. Så en stå gjorde underværker, for nu vidst ean, hvad han skulle – simple, but not easy!

Jeg fik en hel masse at arbejde videre ned indtil vi mødes om en lille uge.

Supergod træning!

Overflow og mælkebøttefotos

Alle fotos: Helle Kublitz

Man skal holde sig til.

Selv med de bedste intentioner om at tage så mange med som muligt til rallyprøver, er der begrænsninger. Til DKKs prøver i Roskilde havde vi 85 og 78 tilmeldte og endte med 3 ringe, 4 dommere og en ret uvenlig tidsplan for to af dommerne (= ingen frokost). Vi (DKK) har nu oplevet det samme i Vejen, to prøver med max på 60 er begge overtegnede. Her bliver tidsplanen endnu strammere, fordi vi bruger store ring, som skal være ryddet 13:30, så denne gange 3 dommere og 3 ringe.

Sydkystens Hundeskoles prøver 29.-30. juli er der også run på. Faktisk så meget, at de to 30. juli allerede er lukket, det skete i går …

Det er dejligt, at rally er en populær sport, det er godt at prøverne bliver fyldt, det er ærgerligt ikke at komme med, hvis man havde håbet på det – man må bare holde sig til.

 

 

Så da jeg i dag fik mulighed for at tilmelde et Nose Work kursus, slog jeg straks til, det lapper godt nok et par gange over med andre aktiviteter, men Max og jeg har aftalt, at vi går videre med denne disciplin, som han synes rigtigt godt om – og det gør jeg også :-)

Og apropos Nose Work, så kom der i aftes nogle skønne fotos fra i søndags på Tuse Næs. Helle Kublitz fotograferede alle deltagere på mælkebøttemarken, Pia Kristiansen har redigeret, og her er fotos af Max og lidt af mig. Tusind tak, de er skønne!!!

Bliv endnu bedre til rally!

Amanda og jeg mødtes sidst på eftermiddagen i Jersie for at afstemme de sidste detaljer i programmet for vores kursus ”Bliv endnu bedre til rally!”, som vi gennemfører første gang på søndag og næste gang den 27. maj. Vi har talt og skrevet en del sammen om kurset og fået strikket et ret godt program sammen til tre timers intensivt kursus.

Det var naturligvis helt oplagt at ”tage vores egen medicin”, så nogle af de praktiske øvelser afprøvede vi med vores egne hunde og det var rigtigt lærerigt. Vi havde fokus på starter og hvordan vi kommer fra startsignal fra dommeren til at udføre det første skilt, uden at hunden slår fra. Vi afprøvede hver især forskellige teknikker og gav hinanden feedback, og det fik vi rigtigt meget ud af. Som vi talte om, har vi tilsammen 400+ rallyprøvers erfaring til sammen, så vi har oplevet en del både med egne hunde og hos andres.

Vi var så heldige, at der skulle være generalforsamling på skolen, så vi fik en masse forstyrrelser forærende, og Max var synligt påvirket af, at Dumle ikke var tilfreds, når han ikke var på – så rigtig god forstyrrelsestræning blev det også til.

Vi fik virkelig prøvet den del af kurset grundigt af og kan mærke, at det fungerer.

Jeg benyttede lejligheden til at arbejde med forskellige sekvenser med Max, og han går altså totalt skarpt, når jeg først har fået hans opmærksomhed, og han glemmer omgivelserne :-)