Think big, keep it simple

Weekenden 29.-30. juli arrangerer Sydkystens Hundeskole tre officielle rallyprøver og en uofficiel svensk.

Jeg har netop gjort PM og katalog klar for 29. juli, det for 30. juli var klar før weekenden. Umiddelbart ser det lidt vildt ud. De tre officielle prøver har præcis 200 tilmeldte ekvipager, og der er 32 tilmeldte til de svenske prøver, som indgår i landskampen mod Sverige.

Men når det alligevel ikke er uoverkommeligt, er det fordi vi har en masse erfaring i at holde sådanne prøver, har detaljerede tjeklister – som ikke engang er særligt omfattende, og gør tingene enkelt.

Selvfølgelig er dommerposterne vigtige sådan en weekend, men helt afgørende er det, at sekretærerne er rutinerede og der har vi Majbrit den ene dag, Annie den anden, og Lonni begge dage, og så er vi temmelig godt kørende!

Rosetter er der helt styr på, vi bestiller nogle ordentlige portioner ad gangen, og så lidt ekstra til landskampen. Præmier køber vi hos KW, det er storindkøb leveret til døren, nemt. Præmierne kom i en stor papkasse, så Max hjalp mig med at flytte over i mere håndterlige plastposer, og fik en elefant som betaling, den hyggede vi os med bagefter.

Vi er superglade for igen at måtte leje Dansk Hundeskole i Roskildes dejlige areal og klubhus, det giver perfekte rammer for weekenden.

Det med at ”Keep it simple” var også et tema, da Louise og jeg havde enetimen hos Sonja om 6+ programmet. Der var ting i vores program, som nemt kunne optimeres. Momenter vi udførte forskelligt, fordi det var nemmest, men det så ikke pænt ud. Momenter, som var unødvendigt svære og nemt kunne erstattes af enklere momenter og se meget flottere ud. Momenter, som vi kunne forskyde i forhold til hinanden, så effekten stadig var flot, men vi behøvede ikke tænke på at være synkrone. Og så en masse detaljer, som at træne, at vi starter og slutter ens og flytter stokkene samtidig og og og.

Min visualisering af programmet er skøn at opleve, det er et pragtprogram, men det bliver til på en enkel måde.

Det var præcis samme proces jeg brugte noget mere tid på med When I’m 64, hvor det var den aller simpleste udgave af programmet, der fungerede bedst, med godt flow, og god kontakt til Max – og med tricks, som Max og jeg synes er ”nemme”. Lækkert.

Og det måske allervigtigste eksempel: Min egen træning med Max. Den dybe indånding, afslapningen, groundingen, og masser af leg. Det er simpelt og det kan få det store til at virke så simpelt. Selvom Max stadig er underhunden i forhold til Lille Bjørn, så arbejder vi meget med at støtte ham, det er meget nemmere at se nu, hvor Megan ikke er der.

Og der er tilløb til at Max bliver lidt frækkere, og det sætter jeg meget stor pris på!

Timing, detaljer og prioritering

Max og Billie

I dag startede Louises og min træning mod landskampen i 6+ 29.9-1.10.2017 for alvor. Programmet er beskrevet i detaljer på papir, herunder hvornår og hvordan vi skal flytte fødderne, hvordan stokken skal holdes, hvornår vi skal rejse os, sætte knæet i underlaget, sætter stokken i gulvet osv. Der er virkelig mange detaljer at holde styr på, og dagens 1½ time træning var primært uden hund.

Musikken er klippet til – forbedret :-) – så der er tid til vores ekstra bevægelse i starten, og vi er helt sikre på, at det bliver et fantastisk nummer. Vi har over 2½ måned til vi skal optræde for alvor, og vi satser på en ugentlig træningsomgang sammen.

Prioriteringen af 6+ har fået nogle konsekvenser for anden træning, så jeg har fået brug for at skrive de forskellige discipliner ned (i omvendt prioriteret orden nedenfor).

Nose Work

Lille Bjørn starter på et begynderhold hos Merete til august. Han er den eneste som jeg ikke har indlært det grundlæggende ordentlig med, så nu bliver det alvor.

Max skal til et par uofficielle NW2-konkurrencer i denne måned, men hverken for ham eller Lille Bjørn er der planlagt nogle officielle prøver. Det bliver nok ret spontant jeg får meldt til en prøve eller to.

Freestyle

Max er tilmeldt FS1 2.9 i Vejen, og FS2 14.10 på Samsø. Den første, er fordi det er finalen i Årets Hund, den anden, fordi jeg ikke helt har styr på prioriteterne. Jeg tror nok jeg dropper FS på Samsø med Max.

HTM

Jeg har tilmeldt Max HTM2 på Samsø, men hvis jeg skal op i HTM bliver det med HTM3-programmet. Jeg tror jeg får et sammenhængende program klar til da, men det er helt klart ikke topprioritet lige nu. Men jeg synes, baseret på det input jeg har fra specielt Lina i forbindelse med Summer Camp, at jeg relativt hurtigt kan få et fornuftigt HTM3-program strikket sammen.

Lille Bjørn skal debutere i HTM1 på Samsø, programmet er klar, vi skal bare træne det, og det tager jeg som ren hyggetræning med ham.

Rally

Lille Bjørn er både kvalificeret til DM og ÅH, vi har fokus på højrehandling – for at styrke den position generelt. Fokus består i daglige korte træningspas, og det hygger vi os ret meget med, for ingen tvivl om at han synes det er sjovt at træne det … også!

Max skal til DM og er kvalificeret til ÅH, og med ham træner jeg ro hos fører ved enhver lejlighed, og det smitter (spejler) virkelig af på ham. Vi tilmelder os forskellige konkurrencer- selvom der ikke er så mange, som jeg kunne tænke mig – og tager alt som træning indtil DM/ÅH.

6+

Dette er absolut topprioritet. Som man kan læse ovenfor, er Louise og jeg i fuld gang med det opdaterede program, og udover det allerede anførte står også en enetime hos Sonja på planen et par uger inden NM, så vi kan få foretaget de sidste justeringer.

De officielle konkurrencer falder desværre, så vi ikke har mulighed for at prøve nummeret før NM, og dog … I dag blev vi enige om, at 2.9 i Vejen deltager vi også i 6+. Det var den eneste mulighed for at vise det officielt før det bliver rigtig alvor. Derudover planlægger vi også at gå op på Samsø.

Vi har hver især en masse detaljer vi kan træne for os selv, og ved de ugentlige træningsseancer skal vi nok få rigeligt at se til, med at få timingen til at fungere. Så vi starter og slutter de enkelte dele ens, bevæger os ens, flytter stokkene ens osv. Det skal køre på rygmarven, så vi kan støtte hundene bedst muligt i selve programmet.

Noget af det, der virkelig kræver træning, og så vi kom langt med i dag, er at hundene skal cirkle om os, mens vi står med ryggen mod hinanden, og at de til sidst skal have fødderne op på den anden førers lår. Heldigvis er Billie og Max gode til at træne sammen, og trygge ved os begge to som førere, så det går strygende.

Max fik også hilst på Cherie. Det var en mere behersket succes. Hun arbejdede intenst på at få ham til at lege, men Max var ikke til at lokke. Vi håber på lidt mere entusiasme fra hans side næste uge!

I've got nothing to say but it's ok

I dag var der dømt ren afslapning.

Efter morgenturen med hundene fik jeg en kop kaffe, og gik i gang med at redigere musikken til Be My Life’s Companion, hvor der skulle laves to mindre redigeringer: de cirka 3 sekunders intro skulle gentages, og overgangen efter 1:17 (nu 1:20) skulle være mere elegant.

Derefter gik turen til København, hvor vi startede med let morgenmad på Cafe Europa. Så gik vi op ad Strøget og til Kgs. Nytorv, Kirsten købte et par sko, vi fortsatte til Magasin og købte en flaske rom til Christinan og en flaske Framboise i Magasin (tilbud!), et tørklæde (tilbud!) og videre til Marimekko-butikken. Kirsten fandt en dejlig skjorte og vi fandt et par mindre gaver til Sandra, og blev overvældet: udover at skjorten var på udsalg, fik vi som medlemmer af klub Marimekko 20 % rabat oveni det hele.

Vi endte som planlagt på Gråbrødre Torv og Bøf & Ost, hvor vi fik en glimrende frokost, og 20 % rabat ved at bruge App’en MenuCard.

På vej tilbage til bilen kom vi forbi Højbro Plads, og nød The Spirit of New Orleans, som spillede som en del af Copenhagen Jazz Festival 2017.

Så tog vi hjem og fladede ud, bl.a. med at se lidt Tour de France, og jeg fik brændt to CD’er med den opdaterede Be My Life’s Companion samt fem dele af musikken (til brug for træningen). Den skulle være klar til træningen i morgen hos Louise, hvor det er de sidste to dele vi skal træne. Jeg fik også lavet et nyt Cover til CD’en.

Max og jeg gik ned til vandet, mens Kirsten legede med Lille Bjørn i haven. Max og fyrtårnet er altid et kæmpehit, og jeg brugte det udover leg også som træning af min adfærd. Jeg slappede totalt af, uanset hvor meget han gøede og hoppede, og det dæmpede ham faktisk. Vandet var perfekt, det var næsten helt stille, det var klart, og han fik lov at apportere en del gange.

Vi var ikke særligt sultne, men Kirsten fik den fantastiske idé, at vi skulle have omelet, så vi kunne passende citere titlen på Elizabeth Davids klassiker ”An Omelette and a Glass of Wine”.

Total afslapning, to tilfredse hunde og to tilfredse mennesker :-)

PS: Der er de seneste måneder kommet et par forespørgsler på Rallyinstruktøruddannelsen, som vi har gennemført tre gange i Sydkystens Hundeskole. En fjerde gang er nu under opsejling, og det er aftalt at Amanda og jeg skal gennemføre den sammen. Det glæder jeg mig rigtigt meget til!

Summertime

Sommer er det, vejret er lidt omskifteligt, men hvad betyder det?

Vi har nydt at have to aftener i træk med grillvejr, og fotoet viser Max som prøver at nå brødet, mens Lille Bjørn kigger på inde fra stuen, han tiggede med høje bjæf, og det gad vi ikke høre på den i øvrigt stille aften.

Juli er en relativt rolig måned, men der er planlagt lidt forskellig træning.

Louise og jeg satser på ugentlig træning af 6+ programmet til NM, første gang på søndag, og vi har aftalt hvilket afsnit, vi har fokus på, så det har Max og jeg nogle korte sessioner med hver dag.

Tirsdage er der træning hos Johanna med begge hundene. Næste tirsdag er en særlig træningsrunde for hunde kvalificeret til DM. Lille Bjørn skal jo for første gang med i championklasse – efter at have været med to gange i ekspertklasse – og Max skal med uden at være kvalificeret … Han ligger på 21. pladsen, men jeg har ham med til DM, og håber på et afbud – og har tjekket med arrangørerne, at der er klar til at tage reserver ind på dagen, hvis der er behov for det.

Lille Bjørn har også sin daglige, korte træningssession, det handler om højrehandling, elefanten med uret og sådan noget.

Max er tilmeldt et par uofficielle NW2-prøver, det er tæt på intet vi træner på den front, men der kommer lidt fokus på det næste uge.

17. juli er vi allerede kommet til rallydysten Q3, igen i samarbejde med Sorø Hundevenner og et par andre foreninger, det bliver superhyggeligt. Lille Bjørn og Max er naturligvis tilmeldt, og jeg har aftalt med Amanda, at hun dømmer hele prøven, bortset fra at jeg dømmer de to gange, hun skal op. Amanda er en superskarp dommer, så jeg er ikke i tvivl om at vi får meget præcis feedback og helt klare bedømmelser.

Den 29.-30. juli har Sydkystens Hundeskole sin store rallyweekend, med tre officielle prøver og én uofficiel svensk, landskamp om lørdagen og almindelig dobbeltprøve om søndagen.

Jeg sendte PM og katalog ud for prøverne 30. juli i går, hvilket må siges at være i god tid, og de to reaktioner jeg har fået går typisk nok på: Hvad med PM og katalog for 29. juli? Og jeg svarer pænt, at prøverne 29. juli først lukker for tilmelding på lørdag.

Jeg har virkelig overvejet min egen deltagelse søndag nøje, når jeg nu selv er arrangør og formentlig har en del at se til. Men konklusionen er blevet, at det er en fantastisk træningsmulighed ugen inden DM, så Lille Bjørn og Max skal begge op to gange.

5. august er det DM-dag, jeg er med for 7. gang i træk, og glæder mig naturligvis meget. Lille Bjørn i championklasse, det er stort.

Vores sommerferie i år er lagt i perioden 12. august – 3. september.

Den første uge er hundene i pension, vi starter med et Sanseophold på Hotel Frederiksminde i Præstø, fortsætter med et 4 dages ophold på Færøerne, er hjemme nogle dage, og tager derefter 5 dage til Bornholm med Christian, Sandra, Frasse og Leo samt hundene!

Ferien bliver rundet af med deltagelse i begge dage af Hund i Fokus i Vejen, 2.-3. september, første dag med rally med begge hunde og FS1 med Max, anden dag ”bare” med rally med begge hunde.

Så selv om der er sommer sker der alligevel lidt.

Solrig træning

Johanna har arrangeret sommertræning for sine kursister, og jeg har meldt mig alle fire gange med Lille Bjørn og Max. I dag var vejret for første gang meget længe med os, og begge hundene var også virkelig i hopla, så det blev igen en skøn aften.

Jeg havde glemt min træningstaske i Undinehallen i søndags, så det gav mulighed for at finde noget nyt legetøj frem, og det fungerede fint!

På første hold var der en regulær bane med masser af fristelser. VI var et par stykker der hyggesnakkede, og fik en bonusopgave: en konkurrence på tid hvor vi udførte de samme seks øvelser, tre på hver side og så en individuel runde. Jeg ville gerne have fokus på bakke 1 bakke 2 skridt på højre side, og den korte udgave er, at jeg fik hjemmeopgaven at Lille Bjørn skulle kunne baljen med uret til næste gang, det er den grundlæggende bagpartskontrol der skal arbejdes med.

Amanda hjalp mig i gang, og som man kan se på billederne er der visse ulemper ved startindlæringen med en lille hund :-) Lille Bjørn var i øvrigt superfrisk og herlig at arbejde med.

På Max hold skulle vi i første halvdel arbejde hos Johanna, en bane hvor i skulle gå tre fristende 8-taller, sit venstre om sit og en spiral med hunden inderst – og der var fyldt med fristelser. I anden runde skulle vi gå samme bane med hunden på højre side og udføre fire øvelser efter eget valg undervejs, igen på højre side.

Det gik fantastisk. Jeg havde fokus på Max i 95+ % af tiden, og der gik han flot. Når jeg mistede kontakten, fordi jeg blev i tvivl om banen typisk, mistede jeg ham. Han var supergod.

I anden halvdel skulle vi gå samme bane som på forrige hold (dog uden fristelser) og samme opgave med 6 skilte, hvor mit hold fandt på nogen andre end i forrige runde (Amanda og jeg var på hold i begge runder).

Max arbejdede virkelig godt med forstyrrelser, og jeg kunne mærke, at jeg også var virkelig opmærksom på mit eget fokus, og på at være afslappet. Det ender med at blive rigtigt godt!

Sådan kommer det til at gå bedre ...

Megan 2. vinder 3. juli 2013

Jeg får forskellige nyhedsmails om hundetræning mv. Jeg havde samlet tre, som jeg havde lyst til at kigge lidt nærmere på. Det blev så i dag.

Jackpot

Karen Pryor Clicker Trainings nyhedsmail har lejlighedsvis indlæg af Ken Ramirez, senest ”The Jackpot Mystique: Tool or Trainer Superstition?” om begrebet Jackpot. En meget systematisk og letforståelig tilgang til Jackpot, som de fleste, der træner, har hørt om eller bruger i et eller andet omfang.

Ken foreslår en definition: ”A jackpot is an unexpected, high-value reinforcer used sparingly and contingently to reinforce a significant breakthrough in training.” og har gjort sig en masse tanker om begrebet. Læs artiklen, og blive klogere.

Efter læsningen kom jeg til at tænke på Bob Bailey, som kommenterede Jackpot, sagde der intet videnskabeligt grundlag var at udtale sig ud fra (hvilket Ken også skriver), og at begrebet måske mest havde mental værdi for træneren ;-)

Progressive Training & Sandwich Training

Jeg abonnerer selvfølgelig på Lanny Basshams MENTALCOACH - Mental Management News, hvor Troy Bassham i April 2017 skriver om “How to Protect and Build Self-Image While Training Skill”.

Han skriver om to træningsstrategier, begge kendte og enkle, men det skader aldrig at blive mindet om, hvad der virker :-) Jeg har sakset nogle afsnit:

“Progressive Training is simple. You first start off with something easy and work your way to more challenging things. An easy example of this is putting in golf. Start off with short putts and work your way back to longer putts. Let's say you make 20 three-foot putts, how easy is it going to be for you to make some at four feet? Your Self-Image will think, we just made 20 from three feet, what's another foot? If you keep progressing further back, you will improve the probability of making more longer putts. This helps protect the Self-Image because the player is making putts from the beginning. It also helps build Self-Image because the chances of making more putts this way increase.

Another way to work on skill at the same time protecting and enhancing your Self-Image is through Sandwich Training. Begin your training with something you are good at, working on more difficult tasks in the middle, and finishing with something with a high probability of success. When I was competing, I would start off with working on my prone position and finish with Air Rifle. I would start with prone because it is the easiest position to shoot. I would then shoot standing and kneeling and end with Air Rifle. The reason for finishing with Air Rifle is because it was my best event, improving the probability of finishing strong, and giving me a good feeling at the end of my training.

These two training methods help performers work on skill and gain confidence in their ability at the same time. Progressive Training and Sandwich Training should put you in a better position to improve faster throughout your year.”

Reloading the Run

Heather Sumlin udsender Mental Management Dog Handler News, med en spændende artikel ”Reloading the Run” i april nummeret. Den handler om hvordan vi mentalt kan håndtere fejl under en prøve.

Opskriften er enkel, men ikke nem: Fokus på det positive, fokus på hvordan man gøre det rigtigt og gentage det mentalt, så man husker det positivt. Det er sådan, jeg prøver at arbejde (plus alt muligt andet) :-)

Her er den fulde artikel:

”Recently I have had several questions about how to better evaluate a run without focusing on the negatives of the run. There are three phases to a run:

• The Anticipation Phase - what we think about before the run
• The Action Phase - during the run
• The Reinforcement Phase - what we think about after the run

We call the Anticipation Phase the Preload - what we are doing physically and mentally before the action begins is part of the Preload. We call the Reinforcement Phase the Reload - this is what we think about AFTER the run. How we talk to ourselves regarding our performance determines if our Self-Image grows or shrinks. The better the quality of the imprints the more our Self-Image can grow. Focusing on negatives or errors causes our Self-Image to shrink. Repeating those imprints over and over again with frustration or anger destroys our Self-Image.

Have you ever noticed that after a poor performance there is a tendency to find the negatives and feast on them? Beating yourself up internally is not productive and is actually damaging to your Self-Image. So what should you do instead? Assuming the run is not great here is what you do - Praise first, correct second and rehearse third then let it go.

Praise - find something of value from the run to praise yourself. You already probably praise your dog with a reward or treat of some kind so why not at that same time reward yourself with some positive thoughts regarding the run? It probably wasn't 100% bad or go 100% wrong. So find a couple of things that are praise worthy, think about them and write those down in your journal first.

Correct - if the run was not great then there is some room for correction, possible training opportunities that were presented, this is not a bad thing. You either win or you learn so finding areas of opportunity to grow is part of the beauty of competing. The more you learn, the more you know and the more you know the more you grow! Instead of focusing on the problem (typically accompanied with frustration) it is better to find the solution to the problem and write down the solution if you know what it is. If you do not know how to fix the error, write down "I am looking for a solution to....and then the error". By writing it down after the words "I am looking for a solution to" you have a better chance of truly finding the solution. Finding places to grow or areas to train is beneficial to moving forward. The goal is to do this without letting negative emotions get out of control.

Rehearse with Correction - take a moment to rehearse the run over in your mind with the corrections. This way the last imprint of the run is positive and it is easier to move onto the next run.

Let it GO - lastly let go of that run and move forward. This is probably the hardest part of the Reload especially for those of us who love to talk to our friends about our problems. Let it go so you can move forward. Choose not the think about, talk about or write about a run that wasn't good. Think of it this way, a negative thought regarding a past run is like a weight, the more weights you are holding onto the harder it will be to move forward. Fact is with those weights you will be held down and unable to progress at all. But when you let those thoughts go you are free to move forward.“

Dagens træning: Haretur og Damemølle

Jeg havde planlagt to træningspas i dag. Det første var i forbindelse med Dansk Hundeskole Roskildes rallyprøver, som startede med championklasse 9:20 og præmieoverrækkelse umiddelbart efter klassen. Det andet i Undinehallen med Louise og Sonja.

Haretur

Jeg kom i god tid til rallyprøven, 8:20, var den sædvanlige runde langs banen, som var ved at blive stillet op, gik ned i den anden ende og slap drengene. Max løb væk fra mig og fortsatte, og pludselig opdagede jeg hvorfor: Der var tre harer, som han jagtede. De løb stærkt, men Max kunne næsten følge med dem, og de kom godt omkring på arealet. Den ene løb mod vejen med Max i hælene, og så var det slet ikke sjovt længere …

Heldigvis vendte Max og løb tilbage og Frank fik fat i ham (tusind tak igen!). Jeg fik Max i line, og derefter Lille Bjørn, som under alt halløjet bare havde gået ved siden af mig.

De kom ud i bilen, jeg satte mig også i bilen, og kunne mærke hjertet banke ret vildt. Det var endt godt, men det var altså noget rigtigt skidt, mens det stod på.

Planen for dagens rallytræning var naturligvis klar. Jeg skulle arbejde med Grounding som i fredags, og derudover med at skrue op for spændingsniveau undervejs med Max; jeg havde helt styr på, hvordan jeg skulle skue op. Med den uventede start på dagen blev det ikke aktuelt med at skrue op, det var svært nok at få groundingen på plads.

Jeg lavede to korte pas med Max inden banegennemgangen for at se om jeg kunne få kontakt og det kunne jeg heldigvis. Men groundingen var sværere og jeg var lidt mere anspændt end i fredags. Jeg fik nogle lidt hektiske dybe indåndinger undervejs, men bortset fra en kikset ommer fra min side, hvor jeg slet ikke havde styr på teknikken, gik det ok. Lidt rigeligt fokus på omgivelserne fra Max’ side og lidt for lidt ro på min side. Vi endte med en 13’er og 5 x 1 (82 point 6.v.) og når jeg tænker tilbage var det egentlig meget flot klaret, at Max og jeg holdt kontakten efter den start.

Med Lille Bjørn havde jeg den rigtige følelse. Udfordringen med ham var (er), at han når han kommer lidt op i niveau (hvilket jeg så skal modvirke, hvilket ikke lykkedes), begynder at bjæffe og ikke kan bakke …

Så bakke væk fra fører blev sit, og i bakke på højre side (1 2), ville han ikke rejse sig i efter at have bakket 1 skridt. Dvs. 2 x 10. Derudover en ommer (fort hurtigt håndsignal til snur rundt), en modvillig reaktion (dårligt signal til sit under gang) og en 1’er. I bund og grund ok, 73 point og 8.v. ud af 8.

Så alt i alt er jeg tilfreds med hundene. Og træningsmæssigt var det naturligvis meget lærerigt :-)

Les Moulinets

Eftermiddagens træning var en enetime hos Sonja, som Louise og jeg havde bedt om en kritisk gennemgang af vores 6+-program.

Det fik vi!

En meget detaljeret gennemgang, og omhyggelig forklaring af, hvorfor nogle af vores tanker ikke fungerede, og forslag til, hvad vi kunne gøre i stedet.

• Vi fik talt om påklædning (sorte sko Paul!) og kvalitetsstokke
• Vi talte om en mere spektakulær star, end hundene i pladsposition, herunder evt. spejling med slutpositionen, hvor vi har hinandens hund
• Om at gøre tingene synkront eller på skift
• Om at vise momenter mere fremfor at have mange momenter
• Damemøllen (Les Moulinets i lanciers), som Sonja kaldte vores klappe hinanden og lade hundene følge stokkespidsen, blev udvidet og vendt (så vi også går den modsatte vej) på bekostning af sekvensen, hvor hundene går rund om fører/stok
• Om at vores start og afslutning af hver sekvens skulle være præcis, det kan vi styre, ikke hvilket tempo hundene arbejder i indimellem (ikke så nemt i hvert fald)
• Om at holde stokkene på samme måde, og alle skiftene med stok skal være synkrone
• Fødderne skal ligeledes være helt synkrone, når vi går
• Vi fik introduceret en sekvens, hvor vi står med ryggen mod hinanden og hundene cirkler omkring os.

Louise og jeg er enige om, at 6+ på landsholdet har topprioritet, og vi går nu i skarp træning, så vi hver især kan det, vi skal kunne med vores hund, og vi planlægger ugentlige seancer, hvor vi træner sammen, så vi bliver skarpe til at vise et overskudsagtigt program.

Der er næsten 3 måneder til NM, så det kan vi sagtens nå at træne!

Sonja videofilmede et par sekvenser undervejs og sidst hele nummeret, hvor Louise og jeg gik det til musik med uden hunde. Det bliver et fantastisk nummer, når vi når til NM, det vil Billie, Max, Louise og jeg arbejde for, at det bliver.

Tusind tak Sonja for dine som altid gode, præcise og anvendelige kommentarer! Vi glæder os til at vise dig næsten version af nummeret lidt inden NM.