Om mål der motiverer (del 2)

Jeg skrev i søndags Om mål der motiverer, og det har affødt dels nogle konkrete planer i forhold til Ottos træning (og lidt til Max’), dels nogle personlige mål.

I går hos Johanna gik vi i gang med at træne nogle af de momenter, som vi skal have fokus på til rallybegynderklasse. Først og fremmest, som Anita også har mindet mig om, træne med line!!! Den line, jeg har Otto i til træning, er en gå tur line, og Otto forbinder den ikke med træning, så nu får han sin rallyline = Megans DM-line, som sikkert bringer god karma. Dernæst konkrete øvelser dæk, stå, down, gå rundt om, bakke, tysker og sideskifter – der er rigeligt at gå i gang med 😊 Det er meget, meget motiverende for min træning!

Jeg nævnte i søndags nogle konkrete kampagneøvelser til Max, og dem kombinerer jeg med at træne forskellige steder med Max og Otto.

I aftes var jeg til Nose Work træning i Solrød med dem begge hos Merete, sidste runde i denne omgang, heldigvis med start på næste runde på næste tirsdag.

Otto var igen en stjerne. Han knokler virkelig med at komme til kilderne, fx ovenstående kilde bag en cykel. Og ved søgene hos Merete var der igen en fantastisk passage, som vi ville have ønsket, var filmet. Kilden var på en bænk, Otto fik hurtig færten, og arbejdede intensivt det længste vi har oplevet endnu, herunder bakkede han på to ben på et smalt område, samtidig med at han søgte, og han var oppe og nede. Han lavede den flotteste markering til sidst. Virkelig fedt at opleve. På det lange søg fik jeg også en virkelig god mulighed for at læse hans markeringer, som er ganske hurtige, men meget tydelige, når jeg bare er opmærksom på det.

Max var også god, men der kom nogle underlige udfald, hvor han pludselig begyndte at spise græs, og halen røg ned mellem benene, og jeg måtte have ham ud og muntre ham op, før vi gik videre. Han kom i gang igen, men det var lidt underligt. Det positive var selvfølgelig, at han kan læses så nemt, og jeg kunne få ham i gang igen.

Jeg har også selv været til træning hos Tina, min fitte coach. I sidste uge talte vi om mine mål, og det betyder en omlægning af træningen, så fokus på styrketræningen bliver mindre, og fokus på smidighed og vægttab øget. Jeg er meget stiv i kroppen, og jeg er ikke helt tilfreds med min mave, så udover den ugentlige træning hos Tina har jeg nu også sat mig et mål med nogle specifikke smidighedsmål (kampagne 10 minutter om dagen den næste måned), og et vægtmål på 75 kg. Det er også meget motiverende.

Jeg har fortsat mine mentale mål at holde mig selv op i mod.

Så samlet er jeg velkørende med mål, som i den grad motiverer mig, og det er skønt ❤️❤️❤️

Og så var morgenturen i dag bestemt supermotiverende. Dejlig frisk blæst og to vindblæste hunde.

Om mål der motiverer

Video: Amanda

Min indsats for at blive den bedste fører for først Lille Bjørn og Max, og nu også Otto, er godt på vej. Jeg kan mærke, at de mål, jeg har arbejdet mod, er nået, og jeg skal ikke udfordre mig selv, for at fastholde det at være en ordentlig fører. Det bliver mere og mere ubevidst. PS: Jeg skal have en coachingsession for at udfordre det!

Max’ og min bane i går blev filmet af Amanda (tak!) og kan ses ovenfor. Den handling, den afføder, er god gammeldags kampagne på skilt 321 samt sideskift om kegle, og så i øvrigt huske at give kommandoer, hver gang det er nødvendigt.

For at starte med det sidste: stå foran og bagom, jeg gav kommandoen fra stå foran og bagom (”rundt”) og Max gik i gang, men jeg sagde ikke mere, og så valgte han venstre side … jeg skulle have sagt ”højre”, som jeg gjorde i ommeren, så var han gået til højre.

I skilt 321 har jeg skabt problemer ved dels at lave drejningerne for hurtigt (der er tid til at pause, brug den Paul!) og jeg har ikke konsistente signaler i de tre positioner, hvilket er dømt til at skabe usikkerhed.

Sideskift om kegle er også det samme, jeg træner uden håndtegn, og pludselig kom der alligevel noget med højre hånd i sideskift fra højre, og Max twistede.

Så ja, oplagte kampagneemner 😉

På vej hjem fra Hangar 17 i går spurgte Amanda til træningen med Otto, herunder om prøveplaner. Det var det perfekte tidspunkt at spørge, for jeg har netop opdateret træningsplaner, og der sker en hel masse udvikling på træningssiden. Men Amanda véd selvfølgelig, at det i sig selv ikke er nok for mig. Jeg har været tøvende med at sætte konkrete mål for prøver, fordi jeg synes Otto og jeg skal udvikle os stille og roligt sammen, men omvendt skal der også være et eller andet at stræbe imod.

Så i dag blev det diskuteret lidt frem og tilbage, og jeg har tilmeldt Otto to rallyprøver. Den 2. maj i Collieklubben, som afholdes ved Rishøjhallen ganske tæt på mig, så jeg kan gå op med Max i championklasse og Otto i begynderklasse, og kun have en hund med ad gangen, og bytte derhjemme. Den anden prøve er den 30. maj, Islandsk Fårehundeklubs dobbeltprøve, hvor jeg har tilmeldt Max i to championklasser, og nu Otto i en begynderklasse.

Der var nogle andre prøver i spil, men Anita, som kender mig alt for godt 😊, nævnte, at det nok var godt med prøver, hvor jeg ikke selv var prøveleder, og som ikke talte til noget. Så sådan blev det naturligvis!

Udover at det giver mig noget ganske konkret at træne imod, dels specifikke momenter, dels prøvetræning, er det også vigtigt, at jeg er bevidst om, hvad formålet er – og det er at træne det glade samarbejde under konkurrencelignende forhold.

Vi havde i dag en dejlig dag hos svenskerne, Christian skulle jo hjem. Turen gik via Fisketorvet og Letz Sushi, fordi Sandra ønskede sig noget sushi, og det fik hun i den grad!

Otto var med, det kræver Frasse og Leo, og havde en fantastisk dag. Det havde vi andre også ❤️❤️❤️

Fedt trip til Feldballe

En perfekt afslutning på en skøn dag (foto: Christian)

Amanda mener jeg lokkede, det kan jeg ikke huske helt præcist, men bundlinjen er, at vi i dag kørte til Hangar 17 lige uden for Feldballe og stillede til rallyprøver forbilledligt arrangeret af Islands Fårehundeklub, kæmpestor tak til Elspa Metzdorff for det.

Amanda og jeg skulle op hos Helle Gadeberg, Amanda med Osseau i seniorklasse og Dumle i championklasse, jeg med Max i championklasse.

Jeg var helt tro mod mine planer. Jeg fik set Amanda og Osseau, og hold da op hvor var det en fornøjelse, og ingen vil tro at han er en ældre herre, når han er stråler som i dag. De vandt meget fortjent seniorklassen og fik 15 point til årets hund konkurrencen, perfekt start på den konkurrence.

Jeg hentede Max og varmede lidt op, og så kom han ud igen, og jeg fik set nogle champions og filmet Amanda og Dumle, inden Max blev hentet igen.

Vi havde en perfekt entre på banen og fed kontakt hele vejen. Der var en ommer på sideskift om kegle fra højre side, fordi jeg fik givet et forkert signal ☹ En ommer på stå foran, fordi jeg ikke gav en højre kommando, så Max kom ind til venstre først ☹ Og en 13’er på skilt 321, fordi jeg to gange ikke var skarp med stå kommandoen ☹ ☹ Derudover en skæv bak og 80 point. Jeg kom ud med den fedeste følelse, fordi alt det vi har trænet lykkedes bl.a.:

• Kontakt hele vejen
• Ingen fejlmarkeringer – jeg kan se på videoen, at jeg dårligt selv kan se, at jeg laver ommere
• Huske at rose meget undervejs
• Huske at have fokus på nuet og på næste skilt

Også i alt det udenoms havde jeg en dejlig dag.

Det bedste var næsten Helle Gadebergs tilbagemelding, hun kunne virkelig se hvilken udvikling der er sket i vores samarbejde, og det er dejligt at få bekræftet 😊

Og Amanda, der kan sige det hele så enkelt: det var dejligt at opleve mig glad for 80 point 😉

Og en masse hyggelige hundesnakke.

Rigtig dejligt arrangement.

Før vi kørte hjem, var vi omkring Feldballe Kirkegård, hvor Amanda lagde en blomst på sine morforældres grav. Og hundene blev luftet i Feldballe.

Google Maps ledte os hjemad, indtil jeg pludselig trak ind til siden, fordi noget var galt. Ja, vi var på vej mod Ebeltoft, men fik vendt i tide og kunne more os over Google Maps stædige forsøg på at få os til at vende om …

Hjemme havde Kirsten og Christian sørget for salat, laks og jomfruhummer, og jeg skulle bare åbne 14 østers, og så fik vi et skønt aftensmåltid.

Det har virkelig været en dejlig dag ❤️

3 x træningsplaner

Min seneste opdatering af den samlede, overordnede træningsplan var fra december, og det var lidt vemodigt at åbne dokumentet, for Lille Bjørn stod jo først … Nu er det mig selv.

Den liste jeg udarbejdede som hjemmeopgave efter sidste coachingsession hos Anja, med dels konstruktiv tilgang i situationer, hvor jeg tidligere har reageret negativt, dels ”mere af det samme”-aktiviteter, er mit daglige værktøj, mere og mere ubevidst, men stadig noget jeg skal have fokus på.

Det har jeg i mange dagligdags situationer, som intet har med hunde at gøre, og jeg har det i trænings-, undervisnings- og konkurrencesituationer, hvor jeg og andre i ”gamle” dage oplevede min egen negative tilgang til situationerne.

Max står som den næste på listen.

Hovedfokus er rally. Der står rally i forskellige miljøer, det er forstyrrelsestræning af mig selv! Max er meget pålidelig, hvis han kan regne med mig, så jeg skal også jf. min egen træningsplan, træne situationer, med ham, hvor jeg kan blive presset mentalt.

Der er også nogle detaljer, som står på listen – der er altid nogle detaljer, der kan gøres bedre 😊 På torsdag starter jeg på et hold i nordisk rally hos Gitte Freytag, og får dermed dels fokus på nogle af detaljerne, dels arbejdet generelt med prøvesituationer.

Nose Work er også på listen, og så holder vi også FS2-programmet opdateret, og jeg har planlagt to prøver i år.

Endelig er der Otto. Vi fortsætter Nose Work hos Merete, vi fortsætter hos Johanna med diverse adfærd, som jeg mapper op mod et færdighedsprøveskema og et rallyskema, og en dag begynder det at ligne noget, som skal tages ud i prøvesammenhæng. Det bliver når vi er klar til det …

Skaldyrsfad på Les trois cochons

Og ovenover det hele står Livsnyder. I går var Kirsten og jeg på Les trois cochons og fik et overdådigt skaldyrsfad. I morgen skal Amanda og jeg til Hangar 17 og gå rally. To vinkler på livsnydelse ❤️ ❤️

Surrealistisk Nose Work træning

Regn, blæst og en kørende elevator :-)

Til aften stod den på Nose Work træning med både Otto og Max ved Køge Nord St. (Karlsvognen). Det blæste en del, og blæste op i løbet af de 1½ time vi var der, og det begyndte også at regne.

Perfekte muligheder for at opleve hundene under lidt sværere omstændigheder end normalt.

Otto var først på og jeg nåede ikke at tænke på opvarmning før han var i fuld gang med at søge i det første område med fire kilder. Der gik ikke mange sekunder før han lavede den første markering på en stoppestedsstander. Videre og markere ved en bænk. Videre og markere under en cykelkurv. Osv. osv. Han arbejde med topintensitet og lavede den ene flotte markering efter den anden.

Vinden gjorde det meget tydeligt, hvordan han arbejdede sig frem mod kilderne, han er bare så dygtig! Og det går lynende hurtigt.

Vi var nummer to i turnussen hos Merete, og der arbejdede han exceptionelt systematisk og smukt. Fuldt fokus hele tiden, og bortset fra ét højt søg fandt han det hele. Og den overskudsagtige måde han kiggede op, da der kom nogle folk forbi, og så fortsatte arbejdet. Han er sej!

Det blinde søg. Han fandt en kilde, han arbejdede længe ved en anden ved billetautomaten, som jeg aldrig fik godkendt (dårligt førerarbejde), og fortalte at der ikke var mere. Det var korrekt.

Jeg sad nogle minutter i bilen for at få varmen, inden jeg skulle i gang med Max.

Der var ikke så meget pjat. Man kan godt mærke og se, at han er noget mere erfaren end Otto. Der var et par af kilderne, som vi aldrig nåede til, det blev simpelthen for svært med den vind. Men resten var superflot.

Max i strid modvind!

Vi var først i turnussen hos Merete (vi var kun 3 ud af 5), og det var sjovt at sammenligne hans stil med Ottos. De minder meget om hinanden, men der er nuancer, og specielt er Max’ frysemarkering noget nemmere at læse. Jeg missede faktisk en førstemarkering fra Otto, fordi jeg var uopmærksom et øjeblik, og det skal man ikke være med ham.

Jeg kørte hjem med kolde fingre, men meget varm om hjertet, for sikken en gave at have to så dygtige hunde ❤️ ❤️ ❤️

Otto rykker

Jeg fik ikke taget fotos ved træningen, så her et foto af de nordiske rallyskilte fra i går, som står til til tørring :-)

I dag sluttede anden runde af Foundation-træningen hos Johanna med Otto.

Otto er nu blevet 8 måneder, og hold da op hvor er der sket meget med vores samarbejde. Jeg træner kun lidt til daglig, og til træningstimerne sætter jeg delene sammen, og finder ud af, hvor langt vi er kommet.

Og det rykker bare!

Otto er meget opmærksom og lydhør, og jeg får helt bestemt det, jeg træner. I dag fik jeg på ganske kort tid løft af højre bagben i 2½ sekund (helt ny øvelse). Jeg fik en kæde på næsten rent verbale kommandoer: move-on (cirkel om fører med uret), otte (lave 8-tal om mine ben), rundt (cirkel om fører mod uret) og set-up (stå mellem ben). Osv. osv.

Og som altid nogle meget præcise iagttagelser og feedback fra Johanna. Og meget tankevækkende.

Otto vil så gerne tilbyde adfærd, så det at holde sig i ro er meget udfordrende. Johanna ville se en sit og ro, og det skal jeg have arbejdet med; for jeg har sit, og en masse bevægelse, fordi Otto er klar til alt muligt efter sitten, og at holde sig i ro er ikke førstevalget.

Dækken er fin med håndtegn, og med forsinket håndtegn, og dog. Det er lykkedes mig at få lært ham at dække, hvis jeg sidder på hug, eller er i bevægelse nedad, ellers får jeg ikke en dæk.

Og sådan er der så meget, jeg skal være opmærksom på ved træningen😉

Otto er en fornøjelse at arbejde med, jeg tror jeg har nævnt det før. Vi kørte på næsten en hel time, med ganske få, korte pauser, og først til allersidst kunne man se på hans øjne, at han var lidt træt …

Jeg er vild med ham, vi har udviklet os så meget sammen det ½ år vi har haft sammen, og jeg glæder mig så meget til fortsættelsen.

Endnu en weekend i rallyens tegn

Søndag morgen

Så gik der igen en weekend i rallyens tegn. I meget fin weekend på mange områder, det eneste jeg savnede, var at mine egne hunde fik trænet …

I går gik turen til Odder, hvor jeg for fjerde gange skulle dømme rallyprøver for Zakkai Hundevenner. Det er en fornøjelse hver gang 😊 Det er veltilrettelagte prøver, rammerne fine, topprofessionelle hjælpere, herunder en meget dygtig sekretær, fine præmier og flotte rosetter – masser af ros herfra!

Sidst men ikke mindst er der er masse dygtige ekvipager, og et imponerende flot niveau. Det var en særlig fornøjelse at dømme en stor begynderklasse, med 18 meget dygtige og lovende ekvipager, heriblandt flere debutanter. Jeg håber, at mange af dem bliver ligeså grebet af rally, som jeg selv er blevet 😉

Præmieoverrækkelse begynderklasse

Jeg har lånt dette foto fra Zakkai Hundevenners Facebook-side.

I morges nød jeg en morgentur med hundene i det skønne vejr, det var dejligt at blive blæst godt igennem både bogstaveligt og mentalt.

I dag var det tid til elevkursus for de nordiske rallydommerkandidater. Amanda og jeg havde tilrettelagt et program for dagen, og vi kom grundigt omkring alle mulige aspekter af nordiske klasse. Om eftermiddagen havde vi inviteret 5 førere med 7 hunde til at gå en nordisk bane, så dommerkandidaterne kunne træne den praktiske del af dommerarbejdet. Det var spændende og meget lærerigt.

Vejret var ikke rigtigt med os under denne del af arrangementet, men heldigvis var der wienerbrød og kaffe/kakao at varme sig på bagefter.

Jeg havde planlagt at opdatere træningsplanerne for Otto og Max til aften, men der var forskellige andre ting, der poppede op, så det bliver i morgen i stedet.