Lille Bjørn i topform

I dag var Lille Bjørn helt på toppen til Nose Work træningen hos Merete i Solrød Centret. Der var en stribe bjørnevenlige søg, og da vi gik i gang, var der ingen slinger. Jeg fik også stillet mig ordentligt, så jeg iagttog ham fra siden, og dermed kunne belønne umiddelbart efter hans hurtige kig på mig, når han markerede.

Vi var nummer to hos Merete og valgte det store område med x kilder.

Jeg havde en plan klar. Efter første markering valgte Lille Bjørn at ændre planen ved at skrå tværs over området for at tjekke et område og lave en flot markering. Tjek!

Han fandt det hele, bortset fra et højt klasse 2 søg, som vi valgte at springe over.

Det flotteste var måske det søg, hvor han pga. vinden søgte på et cykelstativ, som lå uden for søgeområdet, kom tilbage og det var så tydeligt, at han fangede færten og markerede.

Vi fortsatte på flotteste vis og hold da op hvor jeg bare nød den skønne træningstime med Lille Bjørn, som om mindre end 2 måneder fylder 13 år.

Nose Work er bare den perfekt disciplin for os ❤️

En dejlig weekend

Ordet livsnyder har jeg virkelig taget til mig. Jeg har egentlig ikke tænkt på mig selv som en livsnyder, men det er da det, jeg er, og det var godt set af Anja ❤️ Og en fed indfaldsvinkel til dette blogindlæg om en skøn weekend.

Fredag kom jeg hjem, så jeg kunne nå at gå med Max og Otto inden det blev mørkt, det er ren mental optankning med sådan en tur. Kirsten havde købt østers til mig, og jeg åbnede en flaske Moët & Chandon Impérial til. Det er noget af det bedste jeg véd: Østers og Champagne.

Derefter afslapning i sofaen med udsigt til Max og Otto:

Enhver hundeven vil give mig ret: Det bliver ikke bedre!

Lørdag havde vi det årlige rallydommermøde på Fjelsted Skov. Den ligger fast på lørdagen i uge 3, og i år startede vi med DKK-dommermøde og efter frokost havde vi to timers fællesmøde med DcH-dommerne.

Jeg fulgtes som sædvanlig med Anita og Amanda, det er altid tophyggeligt.

Som vært for DKK-dommermødet havde jeg naturligvis sørget for dagsorden og præsentation, og jeg synes det var et rigtigt godt møde. Masser af informationer, diskussioner i en god og konstruktiv stemning, og en stribe opgaver at arbejde videre med.

Desværre var der også et meget sørgeligt islæt. Anette Christensen døde i tirsdags. Irene, hendes gode veninde, holdt en smuk og bevægende mindetale inden Anette på begge møder blev æret med 1 minuts stilhed.

Fra eftermiddagens møde har Lone taget dette skønne foto af Iben og mig, vi har netop illustreret skæv bakning, og jeg var ikke helt tilfreds med min hund 😉

I morges gik jeg en lidt længere morgentur end normalt - Lille Bjørn er ikke længere til så lange ture – men han var hel frisk og vi gik i det skønneste måneskin ned til badebroen ved Jersie Strandpark. Da vi gik tilbage, blev det lysere og lysere og det var bare en fantastisk morgentur.

Kirsten og jeg gik en morgentur sammen, og da vi kom hjem lidt i 10 havde jeg allerede gået dobbelt så langt som i går.

Vi var i Meny for at handle til aftensmaden, og vi fandt bl.a. nogle rødspættefileter, og besluttede spontant at vi skulle have citronrødspætte med persilleolie til frokost, en af mine favoritretter, som vi ikke har fået i mange år.

Eftermiddagsturen blev fra parkeringspladsen ved Trylleskoven (det var lige ved, at jeg ikke kunne få en parkeringsplads!), på turen mødte vi bl.a. en masse gæs.

Kirsten sørgede for at vi fik en gang fysisk træning, cirka 20 minutter tror jeg, herunder tre planker så længe jeg kunne. Nummer 2, der visualiserede jeg Anitas rallybane fra 4.1, god træning! Nummer 3, der visualiserede jeg Amandas bane fra 4.1, jeg kunne ikke huske skilt 15, så afslutningen blev noget rod, og jeg fik ikke udredet det før jeg ikke kunne holde planken længere … fed træning.

Jeg forkælede mig selv med en Allinga's Ejing Lânga- Bent fra Small Batch inden aftensmaden.

Aftensmaden var svinemørbrad asian style, som vi fik en Svaneke Julebryg til, perfekt match. Det gav også associationer til en masse dejlige oplevelser på Bornholm, og flere besøg på Bornholm i 2020.

Vi skal nyde livet, mens vi er i stand til det ❤️

Livsnyder

Livsnyder: ”person der (ubekymret) nyder livet og dets goder, fx mad, kunst og fester” (ordnet.dk)

I går var jeg til min 17ende coachingsession hos Anja. De er gennemført over en periode på over 4½ år, og det er første gang der er gået så langt mellem to coachingsessioner. Den forrige var 21. maj 2019 Magisk aften – om energi i makkerskabet og udløste dagen efter Fabula auricula (Øreflippens fortælling), med ovenstående illustration.

Jeg fortalte om det fantastiske der er sket siden da, om en masse, der lige så stille er rykket fra at være noget jeg gjorde bevidst, til noget jeg gjorde ubevidst. Jeg fortalte om talrige dejlige oplevelser, som mange, der følger med i denne blog, kender 😊

Endelig gennemgik jeg mine planer for 2020, som beskrevet i Tanker om 2019.

Jeg er kommet vildt langt siden jeg startede på forløbet, og Anja mindede mig om, hvor vigtigt det var indimellem af at minde sig selv om, hvor jeg kom fra. Selv om det kan virke banalt, hvad jeg var igennem ved tidligere sessioner, har det jo aldrig været tilfældet. Det har været det allervigtigste på det tidspunkt, ellers havde jeg jo ikke taget det op.

Hele coachingsessionen kørte derudaf, på et tidspunkt nævnte Anja, at hun undervejs havde spekuleret på, hvorfor jeg overhovedet skulle have den nu …

Men hun fangede en enkelt detalje. En lille negativ ting, som jeg nævnte i forbindelse med en prøve. Det gav anledning til, at vi fik talt om håndtering af – med mine ord – min uønskede mentale adfærd i visse situationer (som ofte fører til uønsket adfærd i øvrigt).

Overskriften på dette indlæg, Livsnyder, var Anjas idé, hun sagde at hun oplevede mig som livsnyder (ingen protester herfra 😉) og hvem ville ellers illustrere et blogindlæg med champagne???

Så idéen var oplagt, da først Anja nævnte den: Jeg skal fange den negative tanke i flugten, beslutte hvad jeg vil tænke i stedet for – noget positivt, noget med livsnydelse måske, noget som kan bruges til at forstærke mig selv. Det bliver helt metaagtigt: Jeg tænker noget negativt, lærer mig selv at vende det til noget positivt (1. klik/godbid) og roser mig selv = styrker mit selvværd (2. klik/godbid). Hvis jeg fanger situationerne inden ”det går galt”, så rykker jeg endnu en gang.

Så hjemmeopgaverne var lige til højrebenet:

1. Beskrive mindst 3 typer situationer, hvor jeg reagerer negativt, og skal beskrive hvad jeg vil gøre i stedet for.

2. Komme med mindst tre konkrete eksempler på, hvad jeg vil gøre mere af (mere af det samme er for tyndt 😉)

Vildt spændende!!!

Jeg talte meget om Max og mig, men kom også ind på Otto og mig, og den anden tilgang til træning med ham, livsnydertilgangen, hvor jeg kan finde på at droppe noget træning, for at sidde og hygge med ham.

Meget apropos fortalte jeg om et hold, Otto og jeg skulle starte på i dag, Hverdagslydighed og basistræning for voksne hunde, ren livsnydelse for os begge. Julie Kræmmer er instruktør, et helt nyt bekendtskab, og meget positivt!

Dagens fire øvelser var: kontakt, targetplade, håndtarget og spin foran fører. Til alle fire fik jeg virkelig god feedback, og fine tips til det videre arbejde, bl.a. vedrørende variation af kriterier, variation af energiniveau (fordi Otto og jeg spejler hinanden) og timing af verbalt signal vs. håndtegn.

Otto var meget oplagt og virkelig fokuseret, som altid, og en fornøjelse at arbejde med.

Julie kommenterede Ottos og min kemi, og det var skønt at én, der slet ikke har set os før, kommenterer Ottos og mit samspil.

Han er en nydelse at arbejde, og det er ren livsnydelse med sådan en træningstime.

Jeg glæder mig til fortsættelsen.

Statistikker aka Nørderi

På næste lørdag har DKK sit årlige rallydommermøde. I den forbindelse er der tradition for, at jeg laver lidt statistik for året, der er gået, og i år bliver ingen undtagelse.

Ifølge et udtræk fra Hundeweb for hele 2019 har jeg dømt 16 rallyprøver og i alt 509 ekvipager. Heraf har 39 fået 100 point. Det snyder lidt, for der er mange IB’er, der ikke er registeret, og jeg har dømt nordiske klasser, som ikke registeret i Hundeweb.

Jeg er nr. 11 med 38 starter på listen over førere med flest starter, og Max er nr. 1 på listen over hunde med flest starter med i alt 67, Mathilde har bidraget med de 29.

662 danske stambogsførte hunde har været til prøve og den syvendeældste er Lille Bjørn født 9. marts 2007. Den ældste havde jeg selv fornøjelsen at dømme, det var Django med Anita som fører, han er født 11. juli 2004.

Jeg fører som bekendt omhyggeligt regnskab med alle hundenes prøver og mine egne dommeropgaver

Der er jubilæer under opsejling 😊

8. februar 2020 dømmer Anita mig for 76. gang, det er rekord, og i løbet af året kommer hun op på at dømme Max for 50. gang (pt. 43).

21. marts 2020 på Bornholm dømmer Anita mig for 50. gang i championklasse.

22. marts 2020 på Bornholm dømmer jeg rallyprøve nr. 100. Max er oppe i championklasse, og det bliver min championklasse nr. 300 (med Megan, Lille Bjørn og Max).

29. marts 2020 i Holbæk når Max op på championklasse nr. 126 og tangerer dermed Megans rekord.

Som altid kan jeg sige, at det ikke kan bruges til noget, det er bare nørderi 😉

Apropos nørderi, så drypper jeg mit venstre øje daglig efter operationen, og det højre øje drypper jeg med noget andet pga. en let øjekatar. Der står på indlægssedlen, at man skal have øjet lukket tre minutter efter at der er dryppet. Og hvad gør en nørd så? Visualiserer en rallybanegennemgang naturligvis.

Jeg har brugt Anitas bane fra i lørdags, men der har hele tiden været noget, der ikke fungerede, fordi jeg ikke kunne huske hele banen. I går skrev jeg så til Anita og fik banen, og nu kører det bare derudaf.

Det samme med Amandas, som jeg bare ikke kunne huske slutningen af, og der var også en fejl tidligere, når jeg visualiserede. Men nu har jeg også fået den, og skifter mellem visualisering af de to baner. Og tro mig, det er to megafede oplevelser!!!

I morgen skal jeg dømme for Specialklubben for Belgiske Hyrdehunde i Herringløse Agilitycenter. Jeg drømmer som altid om, at dagen bliver én, som for nogen af deltagerne bliver den, hvor nogle af deres drømme bliver realiseret.

Kirsten skal til fødselsdag, og for at Otto ikke skal være for længe ”alene” hjemme (Lille Bjørn og Max er selvfølgelig hjemme) tager jeg ham med, og der er lavet lufteaftaler med Mette/Mathilde og Louise, så han skal nok få en god dag!

Illustrationen er fra dagens spændende leverance med 6 forskellige amerikanske Pinot Noirs fra Smalle Vine.

Vidunderlig Nose Work træning og nyt syn

I dag kom Otto og Max også i gang med årets Nose Work træning. Ligesom Lille Bjørn går de hos Merete, og træningsområdet var meget lig det, Lille Bjørn og jeg trænede på i går.

Otto lagde flot ud hos Merete. Jeg skal huske mig selv på, hvor ung han er, og hvor lidt vi har trænet Nose Work. Han klør på med fantastisk energi, og arbejder virkelig flot. Han kan godt miste drivet lidt undervejs, og det er vist helt ok 😉

En masse flotte søg og en masse virkeligt flotte markeringer, endnu hurtigere/kortere end Lille Bjørns, så føreren skal virkelig være opmærksom!

Der var også nogle der helt klart var for svære, bl.a. to kilder på undersiden af bænke og to kilder i en løbehjulsholder.

På Max’ hold behøvede jeg ikke at være med til banegennemgangen, så jeg gik direkte til løbehjulsholderen, og to hurtige og præcise markeringer.

Området med bogreolen, alle fem kilder markeret på ingen tid, også et højt og et på fliserne.

Så var vi klar til at starte hos Merete, syv i rap i en vinkel ved biblioteket, som krævede lidt ekvilibrisme, og hvor Max var helt i sit es. Som man kan se at fotoet for oven kom han helt ind til kilderne 😊

Jeg tror ikke Max satte en pote eller en snude forkert i dag. Han var endnu engang min superstjerne over dem alle.

Nogen kunne måske tro, måske endda jeg selv, at Otto ville komme til at overskygge Max nu. Men tror mig, der er ingen af dem, der kommer til at stå i skyggen af den anden. De vil komme til at stråle om kap med hinanden. Min helt store opgave er at få dem til at yde deres allerbedste, og jeg vil gøre, hvad der står i min magt, for at de begge får nogle fantastiske oplevelser sammen med mig. Ingen kan få bedre hunde at arbejde med. Og som man kan læse i mit blogindlæg i går, vil Lille Bjørn naturligvis ikke blive glemt!!!

Jeg er virkelig privilegeret, og har sagt det mange gange før.

I dag blev det yderligere understreget ved, at jeg fik opereret mit venstre øje for grå stær. Jeg har nu normalt syn på begge øjne, og har for den beskedne sum af 140 kr. måtte købe et par læsebriller, for at kunne arbejde ved pc, læse og bruge min telefon. Hold da op, hvor er det fantastisk at kunne se så godt!

En ældre Bjørn og en frisk Otto

2020-træningen blev skudt i gang i dag, med først en times Nose Work med Lille Bjørn hos Merete i Solrød Centret, dernæst en times Foundation med Otto hos Johanna i ridehallen i Ringsted.

Det er trist at måtte erkende, at Lille Bjørn er ved at være gammel. Han knokler på livet løs, men han har svært ved at komme op til de søg, som kræver, at han står på bagbenene. Det er kommet gradvis, men det var tydeligt i dag. De kilder, kan han komme til, dem skal han nok markere, men de lidt høje, og de lidt sværere tilgængelige, dem kniber det med.

Merete og jeg talte om, at setup’et er sværere end til en prøve, så umiddelbart ændrer det ikke ved målet om at gå til NW1-prøve 12. april 2020. Træningen fortsætter og vi hygger os med det 😊

Jeg var hjemme og vende og bytte Lille Bjørn ud med Otto, og vi havde en ganske fantastisk time hos Johanna.

Ting, der ikke virker andre steder, virker i den ”magiske hal”, som Johanna kaldte den.

I første del arbejdede vi mest med fokus på move-on, slalom, through (rundt om venstre ben med uret) og set-up, som vi skal kæde sammen til et forløb til om tre uger. Vi skal stå med let spredte ben, og ikke anvende håndtegn. I anden del havde jeg fokus på forskellige momenter til rally: spin, rundt om fører, dæk, down, sit foran.

Otto er bare så skøn at arbejde med: meget fokuseret, meget lærenem, og meget tænksom – og så er han godt til at synliggøre sin førers fejl 😉

Jeg havde en dejlig fornemmelse efter dagens træning, over begge timer. Med Lille Bjørn, som jeg har tilbragt utallige timer med til træning og konkurrencer (og ikke mindst som hyggehund), og Otto som har et forhåbentlig langt og sjovt liv foran sig sammen med mig. Vi har allerede mange gode oplevelser i bagagen, og i 2020 må der gerne komme rigtigt mange flere; vi gør hvad vi kan, for at bygge et solidt fundament.

To skønne rallyprøver

I dag var Max og jeg til dobbelt rallyprøve i Sjællands Agilitycenter arrangeret af Johanna og Mette, med Anita og Amanda som dommere. Det var et superflot arrangement, tilrettelagt meget fint for mig, da begynder og øvede var på først, og de øvrige klasser først skulle møde kl. 11:00.

I Tanker om 2019 har jeg skrevet om min tilgang til prøverne i 2020.

Så det var ”bare” at gentage det jeg gjorde 18. december 2019, en magisk aften, samme sted.

Jeg havde på forhånd valgt ikke at tage Otto med, selvom jeg var lidt fristet. I dag var en Max og far dag, og det giver mig det rette fokus og dermed også Max.

Der var 7 tilmeldte i championklasse til begge prøver, Max og jeg skulle op som nr. 7 hos Anita og nr. 1 hos Amanda.

Opvarmningen har vi fuldstændig styr på, og det var noget lettere i dag en 18. december, fordi der var meget færre til stede.

Anitas bane: 1. skilt skift side foran, 2. skilt bakke 1, bakke 2 på højre side, jeg fik ikke samlet Max ordentlig op så der kom to skæverter. Skilt 10, bakke 3 skridt væk fra fører fra venstre, jeg fik guidet med venstre hånd i stedet for højre og fik en forkert vending og måtte lave øvelsen om. Alt andet føltes meget fint. Jeg huskede hele tiden at støtte, rose, tage nogle pauser (ved stationære skilte), holde det ganske moderate tempo (så det ikke bliver hektisk) og Max var totalt fokuseret. Som i TOTALT! Der var ingen tendens til snus eller at slå fra på anden måde.

Jeg har sjældent (=aldrig) følt mig så udmattet efter en banegennemgang. Jeg gik ud og legede med Max, og da han kom i bilen, sad jeg sammen med ham og pustede ud.

Han kom ud igen, da jeg havde gået Amandas bane fire gange, vi varmede op, og var klar til at gå ind ret hurtigt indenfor de 5 minutter, vi havde til rådighed.

Starten var lige i skabet. Max var helt på. Cirkel rundt om fører. Snur ind mod fører. Synkron venstre. Springvand. Jeg kan huske at jeg tænkte: den kører. Og skyndte mig at smide tanken væk, og huske: fokus på næste skilt. Der var bakke 1 stå-sit-dæk cirka halvvejs (jeg kan ikke huske nummeret), hvor der skete et eller andet, så jeg måtte lave den om, og ellers føltes det ok. Max var igen totalt fokuseret, jeg havde igen en fantastisk følelse hele vejen, jeg havde det rette fokus, og de små tilløb til forkerte tanker, blev skubbet væk. Jeg var også helt udmattet bagefter, så jeg kan love for, at jeg har givet mig helt ud.

Der var samlet præmieoverrækkelse for senior, champion og ekspert til sidst. Hos Anita blev Max nr. 2 med 95 point (slået på tid) og hos Amanda nr. 2 med 96 point (igen slået på tid) og sammenlagt nr. 1.

En FED bonus 😊

Jeg har i performancejournalen (regnearket) opdateret med dagens resultater, det var mine officielle rallyprøver i championklasse nr. 119 og 120 med Max, og de to resultater var hans 8. og 11. bedst resultat nogensinde.

En ualmindeligt dejlig start på året og en bekræftelse af, at jeg er på rette spor i samarbejdet med Max.