I forbindelse med et aktuelt projekt på mit arbejde har der været en stribe bump på vejen den sidste tid. Indimellem taler vi om, at vi godt kunne undvære dem, men grundlæggende véd vi, at sådan er det bare det meste af tiden, og det er meget sjovere at tale om bagefter, når det ikke bare har kørt som smurt.
Til gengæld har jeg, meget mod mine principper, siddet med tændt telefon i går på møde i DKK og hos kiropraktor, og i dag på besøg hos Louise. Jeg kan mærke adrenalinen arbejde, og det føles godt, når det er i afmålte mængder, og det er realistisk at manøvrere uden om bumpene.
Lille Bjørn var i går til sidste kontrolbesøg hos Thomas, og kiropraktisk er der intet at udsætte på ham. Der var en mindre hævelse bag på (analkirtlerne), som vi skal holde øje med, men intet faretruende.
I dag startede jeg med en morgentur i det flotteste vejr. Jeg havde lige lagt det traditionelle morgenfoto på Facebook, var gået lidt videre, og så så jeg solen stå op, og så blev endnu et foto lagt ud. En perfekt start på dagen.
Jeg startede med morgenmad hos Louise og Henrik og tiden fløj afsted med snak om HTM, FS, Nose Work, Hangar 17 osv. osv. Og så blev vi enige om at 5. juni bliver dagen hvor vi (Louise og Billie samt Max og jeg) for anden gang skal optræde med vores 6+ nummer til Be My Life's Companion. Første gang var 26. juni 2016, se
Motivation er alt.
Vi skal træne lidt sammen inden, Max skal prøve sit bling-halsbånd, som har ligget og ventet på at Louise blev klar igen, og vi glæder os rigtigt meget!
I eftermiddags havde Anita og jeg en enetime hos Anja, hvor vi havde fokus på vores respektive HTM-programmer. Min plan har hele tiden været at gå så længe som muligt i HTM2 med det nye program, i første gang i en kortere udgave, og debuten i lørdags var med en meget simpel udgave for at gøre det let for Max (og mig selv). At jeg ikke bestod gjorde, at jeg mindst har to chancer til i HTM2, og det bliver 5. juni og 14. oktober, så det er god tid til at træne.
Programmet skal helt klart udvikles. Jeg skrev med Inge Dorte (en af dommerne i lørdags) om det efter prøven, og fik en stribe ideer, som skulle prøves af. Det var noget med fx at anvende et cafébord som rekvisit for at skabe den rette franske stemning. Jeg har tænkt videre, skrevet med Anja om det inden enetimen og pludselig var vi i fuld gang med at arbejde med et cafébord, to stole, en hat, en rose … og en historie. Jeg har visualiseret starten flere gange og den bliver spændende. Jeg arbejder videre med ideen og lur mig, om der ikke kommer et bud på et program den 5. juni.
Jeg kunne virkelig mærke at jeg havde brug for at gøre noget drastisk ved programmet for at bevare motivationen for at træne videre. Det bliver ikke nemt, men selvfølgelig kan vi gøre det.
Bagefter talte Anita og jeg om træning vs. konkurrencer. Vi har det vist ret ens med, at vi bliver motiveret af en forestående konkurrence. Hvis jeg kun dyrkede HTM, ville jeg synes to prøver resten af året var vanvittigt lidt, og jeg ville helt sikkert får konkurrenceabstinenser. Men heldigvis er der masser af rally ved siden af!
Fx skal jeg på søndag op med alle tre hunde til to officielle rallyprøver, vi udgør 6 ud af 13 ekvipager til de to prøver. Det synes jeg selv er enormt motiverende og sjovt, og jeg glæder mig.
Der er også i anledning af påskeferien blev lagt nogle træningspas ind, Anita og jeg har aftalt det første lørdag morgen, og de gamle hunde (Django og Megan) kommer også på banen.
Det er også meget motiverende for mig, at Megan er frisk og rørig, så vi fortsat kan træne og konkurrere.
