tirsdag den 14. november 2017

Nose Work med Lille Bjørn


I dag var vi til tredje runde af Nose Work øvet holdet hos Merete i hallen i Viby.

Der var rigtigt mange søg at arbejde med: to søg i de små rum/køkken med hhv. 2 og 1 kilde; tre sekvenser med introduktion til høje søg, hvor hundene skulle arbejde sig opad (først individuelt søg pr. fært, derefter striben); der var beholdersøg med bog med fært indimellem beholderne, der var to kilder på indgangsporten, og der var et spændende søg med gummiapporter og andet spændende, som kunne friste svage sjæle til at tage det i munden :-)

Jeg gik en lille luftetur med Lille Bjørn inden timen, hvor vi begyndte at arbejde lidt med follow (til FS), og så var vi ellers SÅ klar til Nosework. Lille Bjørn var bare totalt klar til at gå i gang og han arbejdede superflot hele timen. Når Lille Bjørn går i gang med næsen, er man ikke i tvivl om, at han er helt med på, hvad opgaven går ud på. Han lavede en stribe flotte fund, og jeg fik ret hurtigt styr på at holde god afstand, og ja, han arbejder bedre, når jeg ikke er tæt på, og jeg er blevet bedre til at håndtere linen, selvom det er svært, så vims han er.

Han arbejdede flot, vedholdende og også ganske systematisk, og havde nogle virkeligt flotte markeringer. Det sværeste er næsten, at han, når han kan få fat i beholderne, kan finde på at tage dem i munden …


Han lavede til sidst et flot søg på området med gummiapporter, og flot markering af én af de korrekte, og lige efter en flot markering af en uden fært, som han kom ind i plads med, inden jeg nåede at reagere. Han har bestemt ikke glemt sin LP grundlærdom!

Det var en supergod time, Lille Bjørn var igen en stjerne, og jeg var i højt humør af at arbejde med ham. Perfekt træning!

Ingen kommentarer: