Træningspause

Det var så planlagt, men den formaliserede træning har været tæt ikke eksisterende de sidste par uger. Måske er det bare fordi andre hundeaktiviteter har fyldt kalenderen :-)

Efter enetimen med Nette i fredags har den stået på en weekend med Ken Ramirez, 2 LP-hold mandag, præsentation af de nye rallyskilte for Hvalsø Hundevenner tirsdag, og 2 rallyhold onsdag.

I dag var der en ekstra træningsrunde hos Johanna for os der har været meget væk, og jeg havde Lille Bjørn og Max med til at dele en time.

Lille Bjørn har ikke trænet siden han var med for 14 dage siden, så han var godt tændt. Og da jeg samtidig tog noget af det nye legetøj brug; - et kødben med pib og et trækkelegetøj med noget skind med pib i enden – så var der sandelig en Bjørn der gerne ville arbejde.

Han lavede to superflotte første stillingsskift med forstyrrelser, to rigtigt gode indkald med stop, et par pæne fremsendinger og tæt på perfekte fællesøvelser. Lidt snus – det gulvtæppe er vildt spændende – men masser af energi og fokus og en skøn træningshalvtime med ham.

Jeg fik leget lidt med Max, men han synes ikke ligeså godt om legetøjet som Lille Bjørn. Jeg skal arbejde med det på hjemmebane først, tror jeg.

Som dagens fokusøvelse bad jeg om noget, som vi ikke kunne i forvejen og som ikke kolliderede med LP, og vi blev introduceret til at sidde bamse og krydse poter, og vi har fået 5 uger til at få dem på plads. Den udfordring tager vi naturligvis imod.

Jeg kan mærke at jeg virkelig skal til at tænke træningsplanerne for alle tre hunde igennem. Vi skal I første omgang have en gennemtænkt plan for resten af vinteren.

En amerikaner i Provinsen

Indkøb fra Dalum Dyrehandel :-)

Dag 2 på seminaret med Ken Ramirez omfattede følgende emner:

• Avoid Common Trainer Errors and Traps
• Non-Formal Interactions: Training When You’re not Training
• Social Animals: Working With More than One Animal
• Handling Animal Mistakes

Sidstnævnte har jeg tidligere hørt i München 2012, de tre øvrige var nye.

Avoid Common Trainer Errors and Traps
Dette to timers indlæg beskrev en række myter, fordomme, tommelfingerregler om og i relation til hundetræning – og forholdt sig kritisk til dem. Nogle få eksempler, som jeg særligt noterede mig, flere af dem i min ”oversættelse”:

• Click for behavior, reinforce for position. Eksempel på en kendt formulering, som er rigtig i mange tilfælde, men også eksempel på et udsagn som skal nuanceres i forskellige situationer. Det er ikke en lov
• Hunden giver mig fingeren (den véd hvad jeg vil have den til, men gør noget andet). Det er bare en undskyldning for ikke at forholde sig til problemet: Hunden giver dig vigtig information, når den ikke gør det du forventer
• Klikkerens kraft: man glemmer at bruge klikkeren til at styrke færdig adfærd, men formoder den ikke er nødvendig
• Man glemmer at generalisering er en vedvarende aktivitet
• Man bliver grådig, og forventer/forlanger mere af hunden end man har trænet den til
• Det er udenfor den formelle træning at den meste problemadfærd læres
• Man ser adfærden som en helhed, men glemmer de vigtige detaljer
• Vi som trænere er tilbøjelige til at udvise forudsigelig adfærd, som bliver en del af signalerne. Fx ”dygtig” som bliver en del af signalet og ender med at blive et keep going signal. Se dig selv på video og find ud af det!
• ”Det er ikke min skyld!”. Jo, tænk i stedet: Hvorfor kan jeg ikke finde ud af at lære hunden det?
• Anvend adfærd før den er færdig, så den bliver sjusket
• Tag for store skridt i træningen (i stedet for mindre), så hunden ikke kan følge med
• Undervurdere betydningen af relationerne til hunden = en lang række af forstærkninger
• Følge nye tanker og trends ukritisk uden at forstå dem
• Glemme at vi som undervisere også skal bruge positiv forstærkning overfor de mennesker, vi underviser

Non-Formal Interactions: Training When You’re not Training
Et spændende indlæg som jeg ikke vil referere i detaljer. Men pointen er at hunden lærer 24 timer I døgnet, og at vi som trænere skal være opmærksomme på, at langt den meste læring sker udenfor det, vi normalt kalder træningssessionerne. Den uformelle træning giver en masse muligheder, hvis vi er opmærksomme på dem, og kan omvendt skabe en masse problemer, hvis vi ikke tænker os om.

Social Animals: Working With More than One Animal
Spændende input til det at træne med flere dyr på en gang.

• Ideer til hvordan dyrene kan placeres, så der er styr på dem
• Vigtigheden af retfærdighed, alle dyr skal have trænerens opmærksomhed og alle skal have forstærkning. Hvis én skal udføre adfærd og de andre ikke reagerer, så er det ikke at reagere også noget der skal belønnes
• Anvendelse af forskellige markører i forhold til de enkelte individer
• Startindlæring af træning med gruppe: Start med velkendt adfærd, ikke noget nyt

Jeg har fået flere gode ideer til at afprøve træning med 2-3 hunde på én gang.

Og så en kort afrunding, med den helt rigtige konklusion: Dyrene fejler ikke, de gør det, de gør, baseret på erfaring og læring. Hvis det ikke er det, vi ønsker, skal vi som trænere ændre vores adfærd!

Og pludselig var der gået to hele dage i selskab med 70+ andre entusiaster, og tiden var næsten fløjet af sted, selvom der for mit vedkommende var en del genhør med tidligere indlæg. Men Ken Ramirez er en fremragende formidler og kedeligt bliver det aldrig. Så jeg stiller gerne op næste gang han er i nabolaget :-)

Og så lidt om rammerne om seminaret.

Det er spændende at få en verdensstjerne til Provinsen, men derfor behøver arrangementet ikke være provinsielt.

Jeg blev ærligt talt noget paf over den formelle velkomst lørdag morgen. Vi sad på vores pladser og jeg ventede noget med at der blev budt velkommen til Ken Ramirez og velkommen til deltagerne. NOT.

Vi blev bedt om at stille vores kaffekopper ud på et bord i lokalet bagved foredragssalen. Og så gik Ken i gang.

Jeg synes det er respektløst overfor deltagerne og ikke mindst for Ken.

Der var heller ikke nogen afslutning fra arrangørerne, hvor Ken blev takket. Det virkede meget uhøfligt.

Fangel Forsamlingshus var ikke de optimale rammer for foredraget. Vi sad 75 i en sal, som sikkert var godkendt til præcis det antal. Men der var mange der sad skævt i forhold til Ken Ramirez, og der blev hurtigt lummert i lokalet. Det hjalp heller ikke på luften at vi skulle spise frokosten i samme lokale.

På forsamlingshusets hjemmeside fortæller Johnni Bystrup, at han er vært i Forsamlingshuset og uddannet kok fra Hotel Hesselet i Nyborg. ”Når jeg laver mad lægger jeg først og fremmest vægt på, at man skal kunne smage hvad det er man får. Råvarerne skal være friske og tilberedes med respekt for deres natur og fremtoning.”

Jeg håber ikke at Johnni Bystrup har stået for den mad vi fik, for den var jævnt kedelig. En frokost bestående at laks, kylling, to næsten ens salater, to næsten ens pastasalater, to næsten ens tærter og brød. Og chokoladekage. Det var trist.

Og for at toppe det triste. Vi fik præcis samme frokost begge dage. Det er bare ikke godkendt.

Vi var 75 deltagere, der hver har betalt mindst 2.500 kr. for at deltage, så er det for snoldet at spare nogle få kroner på maden.

I øvrigt var der meget lydt i lokalet, og caféen på første sal var meget livlig i går. Det er bare ikke værdige rammer for et verdensnavn som Ken Ramirez.

Det var så dagens sure opstød herfra.

Og så dagens meget positive herfra. Fredag, efter enetimen med Nette, sendte Nette mig et link til noget legetøj, som hun mente ville være perfekt til Max og mig. Linket var til Dalum Dyrehandel. Jeg kender Pia Stendahl, som ejer dyrehandlen, og sendte en mail til hende, om hun eventuelt kom med til foredraget, for så kunne jeg jo bestille legetøjet hos hende.

Og hvad skete? Hun skrev at hun ville åbne butikken for os! Så Lonni og jeg kørte direkte fra seminar til Dalum Dyrehandel, og flere andre kom i hælene på os. At Pia så ovenikøbet gav os rabat på en del af vores indkøb var bare en ekstra bonus. Det var flot og kundeorienteret – og Pia har uden tvivl fået en trofast kunde i mig!

3 mand på et seminar eller: Det er godt at blive mindet om fundamentet for træning.

Camilla Fjeldsø fra Hundeadfærdsskolen Fyn har meget prisværdigt arrangeret at Ken Ramirez er kommet til Danmark denne weekend. I dag gik turen derfor til Fangel Forsamlingshus på Fyn, hvor weekendens seminar afholdes. Lonni og jeg havde aftalt at følges og det gjorde bare turen ekstra hyggelig :-)

Dagens indlæg var alle tre gamle kendinge for mit vedkommende:

• Reinforcement strategies fra München 2012
• Concept training: Adduction og Mimicry dels fra München 2012, dels fra Roskilde 2010

Jeg er meget begejstret for Ken Ramirez og det var bestemt ikke kedeligt at genhøre de tre indlæg. Med hensyn til de to om Concept Training lagde Ken ikke skjul på, at emnerne for de fleste almindelige trænere ikke er så anvendeligt, med mindre man vil afprøve sig selv og sin hund. Så der er bestemt noget for nørder at arbejde med!

Indlægget om Reinforcement strategies fulgte jeg med totalt fokus på, hvad jeg kan bruge i min aktuelle træning, specielt med Max.

Og fantastisk nok … passede det perfekt ind.

Succesfuld træning er ALTID baseret på de grundlæggende forhold: Timing, Kriterier og  Belønningsfrekvens. Det gælder både grundlæggende træning og avanceret træning.

Jeg noterede specielt følgende om udgangspunktet– gælder for alle dyr, men her oversat til hund:

• Hunden skal ville lære (Training = Teaching)
• De primære grunde til træning er fysisk aktivitet, mental stimulering og kooperativ adfærd (kapacitet!)
• Blandt de sekundære herunder er arbejde, sport, performance, konkurrence (kompetence)

Derefter kom en detaljeret gennemgang af alternativer til godbidder som forstærker. De sekundære forstærkere skal indlæres som al anden adfærd. Her er trinvis beskrivelse af indlæringen:

• Udvælg sekundær belønning (fx klappe i hænderne) som vil være anvendelig i træning
• Let tilgængelig
• Kan være noget som hunden allerede synes om
• Kan også være noget nyt eller ubetydeligt
• Træn den ”fremtidige forstærker” som adfærd
• Præsenter stimulus, efterfulgt af primær (fx godbid) – intet markørsignal, klap og godbid skal bare parres
• Fortsæt indtil hunden accepterer den nye stimulus
• Lad hunden udføre simpel, velkendt adfærd, klik, klap, godbid
• Adfærd, klik, klap, INGEN godbid (max 3 gange pr. session)
• Sværere, velkendt adfærd, klik, klap, godbid
• Adfærd, klik, klap, INGEN godbid (max 3 gange pr. session)
• Øg anvendelse af klap over tid, men klap/godbid forhold må højst blive 20 %
• Første skridt mod variabel belønning

Nogle råd til begyndere:

• Anvend ikke sekundær belønning to gange i træk
• Anvend ikke samme sekundære to gange i træk (det er vigtigt at have mange forskellige forstærkere)
• Kræv altid adfærd efterfulgt af godbid (primær) hyppigere end klap (sekundær) – hunden skal ikke tro at den primære forstærker er forsvundet som belønning for adfærden
• Fortsæt med at bruge klap som adfærd (belønne for klap) hyppigere end som forstærker (klap er belønning).

Andre vigtige huskepunkter:

• Hvis hunden bliver træt af en belønning, så har vi ikke varieret nok.
• AL forstærkning er kontekstafhængig
• Vide hvad der er den egentlige forstærker. Det er ikke bolden, men fx tyggeadfærd. Det er ikke trækkelegetøjet, det er trækkelegen. Osv.
• Man skal træne uden at hunden bliver frustreret
• Man skal løbende evaluere forstærkernes værdi – værdien skal vedligeholdes
• Sidst med ikke mindst: Man skal altid se på hundens adfærd, hvis den er som vi ønsker, så gør vi det rigtigt!

I morgen lægger vi hårdt ud med ”Avoiding Common Trainer Errors and Traps!”. Den ene fejl nævnte Ken i dag: To Much To Soon – vi forventer for meget for hurtigt.

Titlen på denne blog? Vi var to (2) mandlige deltagere. Og nogen af 70 kvinder.

Glæde

Onsdag deltog Max og jeg i sidste runde af Anitas LP-hold. Det var lidt spændende for mig at være med på et LP-hold og slet ikke arbejde med ”rigtige” LP-øvelser. Det er den mentale hurdle jeg skal over, fordi træning af hundens kapacitet jo INTET har med LP-momenter at gøre, men ALT i forhold til at få hunden til at arbejde med glæde og intensitet.

Så jeg lavede en bane med dobbeltspring, rallyfelt og balje, og belønnede med leg undervejs, og der var masser af energi i Max. Vi lavede nogle enkelte stillingsskift, et indkald, legede med metalapporten. Og masser af leg som belønning.

Vi forsøgte at slappe af – jeg tror jeg er bedre til det end Max, men ikke sikker, se nedenfor – og mens de andre trænede fællesøvelser, sad jeg med Max ved siden af og vi hyggede lidt.

Jeg tror Max havde en sjov træningstime og jeg en mere eftertænksom – men bestemt på den gode måde.

I dag havde Max og jeg en enetime hos Nette. Max havde en fed time, og jeg en endnu mere eftertænksom. Stikord til træningsstrategi:

• Ganske korte og simple pas/momenter. Fx plads, den første bevægelse i fri ved fod osv. Og så vild leg.
• Afbryde når det er sjovest
• Leg, hvor vi er sammen. Herunder bytter legetøj. Vi fandt ud af rangorden af hans belønninger, og det med piv i er altså sjovest og skal være det han bytter til, for ellers er han for længe om at komme.
• Jeg skal have meget mere legetøj at veksle imellem.
• Jeg skal kaste legetøjet meget mere uforudsigeligt.
• Klare førersignaler. Max véd ikke hvornår han har fri. Når jeg TROR han har fri er han stadig på  … Hænder på ryggen og ikke kigge på ham er tydeligt fri-signal.
• Ikke belønne når der er fri. Fri er ok til at snuse mv.

Masser af gode råd, og de fleste/alle nogen jeg selv kunne finde på at give, men at praktisere dem er lidt sværere åbenbart :-)

Da jeg fortalte om nogle af årets gode oplevelser begyndte tankerne at køre friløb og endte i nogle - synes jeg selv - givtige erkendelser:

• Max fik en pind i rally ekspertklasse da jeg havde ham med som ”vedhæng” til Megan til en rallyprøve. Han var bare med for sjov.
• Lille Bjørn gik en fantastisk rally ekspertklasse forrige søndag, hvor han bare var med på afbud. Det var hans første prøve i 14 måneder. Og umiddelbart efter en glimrende LP3, selvom han ikke brød sig om at være i hallen.
• Megan gik to fantastiske baner ved DM i championklasse. Efter en lang periode uden fast træning men intensiv træning ugen op til prøven.

Erkendelser:

• Når jeg går op helt uden forventningspres, så performer hundene bedre.
• Hundene tager ikke skade af en træningspause. De glemmer ikke kompetencerne, de kan i værste fald hurtigt genopfriskes.
• Min træning er alt for stereotyp. Bare fordi jeg er vild med LP og gerne vil træne LP vil en normalt begavet hund synes det er kedeligt KUN at træne LP. Hvad er der galt med spor, rally, agility, freestyle, tricks osv.?

Naturligvis intet, udover at føreren skal erkende at variationen bidrager til at styrke det HAN interesserer sig for.

Tusind tak til Nette for en meget spændende time, som virkelig fik sat tankerne i gang.

Pokaler – og i gang igen

Den 13. april havde jeg regnet med at få en masse vandrepokaler for Lille Bjørn og Max’ LP- og rallyresultater i 2012. Det fik jeg ikke, som jeg skrev i bloggen dengang. Siden da har jeg ved et par lejligheder rykket for pokalerne og den 21. oktober fik jeg så en mail fra DTK’s bestyrelse:

”Vi har på bestyrelses mødet har i weekenden diskuteret problemet med dine manglende pokaler. Det er meget utilfredsstilende ikke at modtage de hædersbevisninger man har gjort sig fortjent til og vi skal beklage at du ikke som lovet har modtaget de ovennævnte pokaler.

Vi har derfor som plaster på såret besluttet at du vil få to pokaler, med indgraveringer om dine opnåede titler overrakt til evigt eje.

Så snart pokalerne er færdige vil jeg kontakte dig for at finde ud af hvordan og hvornår det er muligt at vi kan overrække disse til dig.”

Glæden varede under 1 døgn.

Det viste sig, at en anden tilbage i februar også havde indsendt resultater til konkurrencen. Louise Kamstrup og jeg har naturligvis lykønsket hinanden med resultaterne. Og det hele er afklaret.

Jeg forstår ikke helt hvordan det er muligt at få gjort opgørelsen af resultater indsendt af to deltagere med hver to hunde så bøvlet, men det blev det altså.

Netto var at Max bliver årets Rally øvet terrier og Lille Bjørn årets LP3 terrier. 2012.

I dag kom så en forsendelse som viste sig at indeholde TRE vandrepokaler. Udover de to som vi skulle have også den til årets LP2 terrier …

Vi vil bestemt glæde os over de to pokaler så længe det varer.

Og naturligvis vil vi indsende resultater for 2013 også.


Det har været meget småt med træningen den sidste tid, men i morgen går vi i gang igen. Max skal deltage på Anitas LP-hold og bare rolig, der skal nok være fokus på at følge strategien.

Fredag har vi aftalt en enetime med Nette Stormlund.

Weekenden står på seminar med Ken Ramirez. Her er noget af det vi kan glæde os til.

Afklaring

Programmet denne uge blev ændret lidt.

Mandag blev der afleveret hømprøver til dyrlægen og tirsdag fik vi besked: Max har lungeorm og er i behandling med Panacur. Det var godt at det blev konstateret, og vi er meget glade for at der var flere der foreslog,at vi fik ham tjekket.

Han skal naturligvis ikke træne her i starten af behandlingen, men diagnosen ændrer ikke ved, at den fremtidige træning er under overvejelse og helt sikkert skal lægges væsentlig om.

Vores træning onsdag hos Anita blev aflyst og enetimen i morgen udskudt, men grundlæggende er strategien denne.

• Fokus på delmomenter af øvelser, tricks, leg og glæde (!) skal trænes med bevidst overvejelse af kriterier og belønningsstrategi
• Ny øvelser og ny adfærd skal indlæres, Max har brug for udfordringer
• Baglænskædning skal tænkes ind
• Belønningsstrategien skal være, at den er uforudsigelig for Max og en skøn blanding af alle mulige former for leg, legetøj, godbidder mv.
• Der skal være masser af spændende og forskellige typer godbidder og legetøj
• Der skal belønnes meget og hyppigt
• Der skal være planlagte pauser i træningen med fuld ro
• Ingen færdige (LP)øvelser

Max og jeg skulle have været til træning hos Johanna i aften, men igen blev han udskiftet med Megan, så jeg tog først ½ time med Lille Bjørn, så ½ time med Megan.

Det var en skøn træningstime.

Lille Bjørn er bare fantastisk. Han snuser helt vildt, der er noget med det gulvtæppe i Tune!, men han arbejder så godt, når han er på. To superflotte fællesøvelser. Vores fokusøvelse hos Johanna var fastholden af apport, så jeg gik tilbage til udgangspunktet og så på hans fastholden af apport og belønnede for at han sad, holdt fast og kiggede på mig, gradvis udvidet med at jeg kunne røre ved ham. Det virkede rigtigt godt, og der er god tid til at arbejde med at opbygge afslutningen af apporteringsøvelser/næseprøve igen.

Ellers trænede vi kun nogle få momenter. Ja, nu vil han godt tage første position i stillingsskift med en del forstyrrelser. Og han lavede det flotteste indkald med stop jeg har oplevet. Han standsede så pludseligt at jeg blev helt forskrækket :-)

En blændende halv time.

Megan blev helt forbavset da hun opdagede at hun skulle med til træning, det er jo ikke så tit der sker. Men det bliver til mere fast træning nu. Megan er så lækker at arbejde med, vildt arbejdsivrig og så lærenem, og vi skal altså også kunne gøre os i championklasse efter at de nye skilte kommer til.

Vi arbejdede med nogle af de nye momenter_ snur rundt, spring-ro-spring, synkronskifter og specielt sidestep til venstre og højre – startindlæring af at gå sidelæns.

10½ år er ingen alder for Megan, hun er frisk og fuld af energi.

Sej Bjørn

 

I går var Max og jeg på anden og sidste del af Christinas Sund Hund.

Jeg synes det har været et virkelig godt kursus. Der var en rød tråd i kurset, der var godt materiale at tage med hjem, der var fin introduktion til/forklaring af hvorfor de enkelte elementer var med og betydningen af dem. Christina er god både til komme med oplæg og til at cirkulere og hjælpe og give fedback. Og svarede naturligvis fint på alle spørgsmål. Et fantastisk kursus! Jeg kan kun anbefale andre at tilmelde sig, hvis det bliver opslået igen.

Som en bonus oplevede jeg at Max var meget stille og flere gange slappe helt af, det føltes rigtigt godt. Så var jeg hjemme til en hurtig frokost og af sted til hallen igen med Lille Bjørn og Megan.

Vi havde arrangeret uofficielle rallyprøver, og da der kun var 8 deltagere blev der mulighed for at alle gik mindst 2 baner, og en enkelt nåede at gå 2 begynder, 2 øvede og 1 ekspertbane – masser af prøverutine på en eftermiddag!

Derefter havde jeg planlagt at gå en begynderbane med Lille Bjørn og Megan, samt træne lidt smådetaljer. Det gik fint med Megan, masser af energi, men jeg kan godt mærke jeg skal træne lidt mere systematisk med hende, hvis vi skal kunne begå os på nogenlunde fornuftigt niveau.

Lille Bjørn arbejde også godt, når vi ikke gik lang siderne i hallen. Han er åbenbart bange for de høje sider, og trækker væk fra dem. Så vi trænede midt i hallen og det gik fint.

I dag gik turen så til Årslevhallen, hvor DKK Kreds 3 havde arrangeret en flot prøve med LP og rally i hver sin hal. Som nævnt i en tidligere blog havde jeg fået lov at bytte Max med Lille Bjørn, så dagens program var at Lille Bjørn skulle op i rallyekspertklasse, derefter i LP3 og endelig skulle Megan op i rallychampionklasse.

Det endte lidt klemt, fordi fællesøvelserne i LP3 skulle i gang 2 hunde før jeg skulle ind i rallyekspertklasse. Så fællesøvelserne blev skubbet og Lille Bjørn gik en flot ekspertklasse, lavede en super æresplads (dæk foran) hvorefter vi strøg ind i den anden hal og lavede fællesøvelser og dernæst var første hund i LP3. Jeg er sikker på at jeg kunne være rykket i LP3, men det passede fint med at jeg efter LP3 kunne hente Megan og varme hende op til rally.

Det lyder lidt hektisk men var det ikke, og jeg tror både Lille Bjørn og jeg havde det fint med det tætte forløb. Han var lidt forpustet til sidst, og han kunne ikke lide banderne om banen, men det betød kun marginalt for vores præstation.

I ekspertklasse gik han bare så flot, vi startede med tre skilte med i alt 7 sitter og 1 dæk, og der kom et utålmodigt bjæf under det tredje skilt. Men derefter gik han bare med fin kontakt, og det var kun småting der blev trukket for. Ærespladsen som var min store bekymring før i tiden: Intet problem, han lå eksemplarisk foran mig. Vi endte med 96 point og blev nummer 2 ud af 18. Det var Lille Bjørns første rallyprøve siden september 2012 og hans grundøvelser til rally sidder bestemt fast.

Så stod den på LP3.

1. Fællessit var til 10
2. Fællesdæk – han stod da jeg kom tilbage, vi fik 7½, da han  havde rejst sig efter 3 minutter og 20 sekunder.
3. Fri ved fod, føltes rigtigt godt og vi fik 8. Noget af hans bedste.
4. Stillingsskift har vi kæmpet med et stykke tid og sørme om han ikke tog de første skifter i dag: sid og stå. Så ville han ikke sidde igen, og vi endte med 6, fordi han også rykkede for langt i sidste skifte. Men positivt at han tog de første.
5. Apporteringen: mit hovedkriterium var at han gik rigtigt og det gjorde han. Så skete der alt muligt andet: Han satte sig da apporterne blev lagt, han hang ved udgangen, han tabte apporten på vej tilbage og skulle have kommando for at samle op og han smed den til sidst. 7½
6. Springapporten fik vi 8½ for. Skæv plads og han smed apporten før aflevering.
7. Positioner under gang fik vi 8 for, han mistede sitten men resten var flot.
8. Indkald med stå. Dagens eneste 0, han havde stillet sig op og han stoppede ikke indenfor tre kropslængder.
9. Fremsending. Jeg måtte give en ekstra kommando og han dækkede over den forreste kant, lidt rigeligt synes jeg. Men vi fik 7.
10. Næseprøven var til 8, han smed apporten og måtte have en ekstra pladskommando.
11. 8 i helhed

Samlet 194,5 og en 3. præmie,

Der var noget lidt sjov adfærd, som jeg tilskriver banderne; han ville ikke altid følge med ud og have belønning. Generelt synes jeg Lille Bjørn gik rigtigt flot, med god intensitet. Indkaldet plejer at være bedre og marginalerne skal bare rykkes lidt opad, så er den næste 1. præmie hjemme.

Megan var den egentlige årsag til at jeg havde tilmeldt, fordi jeg gerne vil forsøge at kvalificere hende til DM igen. Jeg kan godt afsløre at det mål ikke blev nået. Med 71 point blev hun 4. vinder ud af 6, og det rækker ikke så langt.

Men pointene er heldigvis ikke nær så slemme som de lyder. De 10 mistede skyldtes at hun i forbindelse med en ommer lige efter det fristende 8-tal absolut skulle tilbage og røre ved en af fristelserne. Og da jeg derefter fik en snurre rundt i sidseskift foran besluttede jeg ikke at lave det om (minus 10). Så var der to ommere og 3 til det løse.

Ja, jeg synes faktisk også Megan gik ganske pænt. Men jeg kan da godt mærke at vi er lidt rustne så vi må planlægge nogle faste træningsseancer.

Og selvom jeg kunne blive fristet til at gøre lidt mere med Lille Bjørn og rally så er fokus ubetinget at han skal i Eliteklasse først :-)

Det var vel nok en dejlig dag!

Livet er ikke det værste man har

23. juni 2007 i Ølstykke; Charlotte Worm Larsen, Alice Krogh Larsen og Anita Jakobsson.

Det har været et par rigtigt gode dage, som er blevet nydt i fulde drag.

Først og fremmest viser Kirstens kontrolbesøg på Køge Sygehus, at der ikke kommer væske i hjertelommen og hun får det tydeligt bedre og bedre fra dag til dag. Da jeg talte med hende i går efter hendes samtale med overlægen, foreslog jeg at vi fejrede det ved at gå ud at spise og der var ingen betænkningstid. Så jeg meldte med god samvittighed afbud til aftenens LP-træning og Kirsten og jeg fik en fantastisk tre-retters menu på L´Éducation Nationale.

I dag har jeg fået ryddet lidt op i diverse bunker, herunder fået opdateret min hundekalender. Jeg havde egentlig besluttet at drosle lidt ned for min egen undervisning, men jeg må indrømme at kombinationen af nogle rigtigt skønne kursister og den isolerede hal har gjort det nemt at vælge at køre videre med to LP-hold frem til april. Undervisningen sammen med Anita på onsdagens rallyhold kører ualmindeligt godt – så den fortsætter vi også med.

I onsdags blev det endelig offentliggjort, at der er kommet to nye rallydommere: Anita og Conni. Der er vist ingen der for alvor har forestillet sig at de ikke skulle blive godkendt, men nu er den formelle del i forhold til DKK’s bestyrelse på plads – og det er en fornøjelse at kunne byde dem velkommen i dommerkredsen. Oveni købet får Sydkystens Hundeskole den fornøjelse at arrangere deres debut som dommere, idet Conni dømmer den ene prøve 31.12.2013 og Anita den ene 5.1.2014. Jeg vil rigtigt gerne gå til prøve hos dem begge, men da jeg selv dømmer den anden prøve begge dage kommer det til at knibe. Men jeg er tilmeldt 22.3.2014 og 12.4.2014 hvor de igen skal dømme for Sydkystens Hundeskole.

Noget af det herlige ved at være en del af Sydkystens Hundeskole er, at der er så mange muligheder for at deltage på kurser hos hinanden, naturligvis på almindelige markedsvilkår. Vores kurser er så populære, at vi ikke forærer pladser væk :-)

Jeg træner hos Anita  med Max og er til januar tilmeldt hold hos Susanne med både Max og Lille Bjørn. Så jeg skrev til Anita og Susanne i går morges for at få ideer til hvad jeg skulle gøre i forhold til Max. Og naturligvis har jeg fået fine, detaljerede besvarelser fra dem beggge. Så jeg er helt klar til at fortsætte træningen med Max på nogle helt andre præmisser end hidtil.

For længe siden havde jeg lovet at skrive en artikel til Hunden om Rallylydighedens historie i Danmark, og det blev så i denne uge jeg fik den på aktivitetslisten. Jeg må indrømme at det har været rigtigt sjovt at skrive den. For det første skulle jeg samle en masse fakta, for at have et fornuftigt datagrundlag til artiklen – og det medførte en række spændende informationer. For mig en del nyt, og forhåbentlig også for læserne, når artiklen kommer i Hunden næste måned.

Jeg fandt bl.a. ud af, at jeg ville belyse rallys brede appel til alle hunderacer ved at forsøge at finde ud af hvilken ekvipage der var blevet den første rallylydighedschampion i hver race. Jeg må indrømme at det kom ret meget bag på mig at der kom så mange reaktioner. Den opdaterede championliste  ligger her.

Som en ekstra bonus blev det en nostalgisk oplevelse at gennemgå det gamle materiale. Ovenstående foto er fra den 23. juni 2007, hvor Megan debuterede i rally ved DKKs prøve i Ølstykke med Trine Dyrgaard som dommer. På billedet ses desuden Charlotte, som lokkede os til at gå i gang med rally, Alice Krogh Larsen, som underviste mig de første gange, og Anita som jeg lærte at kende i forbindelse med rallytræningen.

Weekenden kommer igen til at stå i hundenes tegn.

I morgen starter Max og jeg på anden og sidste del af Sund Hund hos Christina. Så skal jeg hjem og vende og hente Megan og Lille Bjørn. Jeg står derefter for en uofficiel rallyprøve i hallen, hvor deltagerne kommer igennem to forskellige baner på deres niveau, og får specifik feedback om de konkrete banegennemgange og alle får generel feedback om prøvesituation mv.

Derefter står den på lidt selvtræning med Megan og Lille Bjørn som begge skal til prøver i Årslev søndag. Jeg glæder mig til en hyggelig hundeweekend.

Lille Bjørn i topform

Først og fremmest: Tusind tak til alle der har sendt kommentarer og konstruktive forslag som reaktion på min blog i går om mine frustrationer med træning af Max.

Jeg fik meget en hurtig en reaktion fra en dygtig træner, som jeg respekterer højt, som stillede spørgsmålet: ”Hvis nu det var en af dine kursister som havde de "problemer" som du har, hvad ville du så sige til dem?”

Svaret kom lynhurtigt fra mig: ”Hold pause fra lp det næste halve år. Lav noget med hunden som udvikler jeres samarbejde. Lige meget hvad bare hunden synes det er sjovt”.

Og jeg fik naturligvis bekræftet at det var rigtigt ”BINGO Paul!!! Den pause skulle du ha holdt for længe siden - Du får ikke noget godt udaf, at blive ved på den måde - han mister lysten!”.

Ja, det er godt at se på sig selv udefra. Og jeg vidste det jo godt. Jeg kan bare spole tilbage til kurset med Siri for 1½ uge siden  og få bekræftet det, som flere har skrevet. Jeg skal arbejde med Max’ ”Kapacitet: HVORFOR og HVORDAN. Lysten til at lege, tåle forstyrrelser, vilje til samarbejde, koncentrationsevne osv. Herunder det konkurrencerelaterede: holde fokus, vente på kommandoer, træne i kæder osv.”

Det der helt konkret er sket nu er følgende:

• Jeg tænker mig om med den videre træning af Max.
• Jeg forfølger en mulighed for at gå til mere permanent agilitytræning.
• Jeg har bestilt en enetime med Max i næste uge med fokus på glæde. Jeg har fået et spændende oplæg hvor der bl.a. står: ”Et delmål kan sagtens være noget der intet har med øvelserne at gøre sådan konkret - så et godt delmål for dig og Max er "glæde".”

Og så har jeg naturligvis (!!!) meldt Max fra til søndagens rally- og LP-prøver i DKK Kreds 3. Med stor velvilje fra kredsen er Max’ pladser blevet overført til Lille Bjørn! Så han skal gøre Megan selskab til Fyn.

Det blev derfor Lille Bjørn, der kom med til træning til aften. Jeg kører jo to rallyhold sammen med Anita og deltager i hendes LP-hold bagefter. Da jeg havde stillet rallybaner op trænede jeg rally med Lille Bjørn; han har ikke været til rally i 14 måneder, og det gik ikke så ringe. Han var faktisk ganske tændt og skarp.

Vi lavede også lidt LP-momenter før han kom i bilen, mens jeg underviste i rally.

Og så kom han ud til LP’en og var totalt overskudsagtig. Jeg synes ikke han er specielt understimuleret, men vi har ikke trænet vildt meget på det sidste. Og bortset fra ”det sædvanlige” snuseri, arbejde han superflot. Fællesøvelserne i top trods forstyrrelser, fantastiske indkald og flotte positioner. Det var faktisk kun stillingsskiftet der haltede lidt; vi fik arbejdet lidt med afstand til forstyrrelser, men der var ingen tvivl om at Anita med trekanten tæt på = skift kan ikke indtages …

Men jeg tog meget meget tilfreds hjem fra træningen. Der er naturligvis mange detaljer, der ikke er helt på plads. Men hans kompetence er høj og hans kapacitet er også meget høj: Han vil gerne arbejde, han er blevet meget bedre til at håndtere forstyrrelser, hans præcision er blevet bedre – han er bare så skøn at arbejde med.

Uglad træning

Delvis fordi jeg skal til prøve på søndag, men mest fordi jeg bare savner at træne – tog Max og jeg til hallen for at træne sidst på eftermiddagen.

Jeg havde planlagt at vi skulle træne cirka en fuld LP3 ekskl. fællesøvelser, samt lidt rally og så lidt ”sjov” indimellem.

Godbidder og forskelligt favoritlegetøj var på plads, der var ingen forstyrrelser og det gik … ikke.

Bortset fra springapporten gik det meste pænt, men heller ikke mere end det. Flot indkald, flotte positioner, nydelige stillingsskift. Vi ville sikkert få pæne point for dem, men det var uden rigtig energi.

Fremsending og næseprøve, igen nydelige øvelser, men han luntede ud til feltet og næseprøven fik nogle ekstra tyg. Han synes ikke det er fedt.

Fri ved fod lidt ukoncentreret men ok. Dirigeret apport ok (eneste kriterium var at han gik) begge gange.

Og så springapporten. Vores favoritøvelse troede jeg engang, men det synes Max bestemt ikke længere. Det hvide spring/metalapporten (eller kombinationen) vil han bare ikke, så vi arbejdede en masse med sjove apporter og spring i massevis … Og det sluttede med en nogenlunde glad hund.

Jeg skriver ikke blog for at pynte på virkeligheden. Den rene og skære sandhed var at jeg syntes Max arbejdede, fordi han forventede at jeg ville have det, ikke fordi han selv syntes det var fedt. Det er slet ikke sådan jeg vil have han skal agere. Han skal være som Lille Bjørn, som synes det er evigt fedt at arbejde og logrer ivrigt igennem det hele. Eller Megan, som når hun først kommer i gang, vil arbejde virkelig intenst for at få belønninger.

Sådan er Max slet ikke, og bestemt ikke i øjeblikket.

Jeg mødte Lonni da jeg var ved at lukke hallen, da hun skulle træne lige efter mig. Og vi fik lige vendt situationen. Det føltes godt, for det havde jeg brug for. Det nager mig virkelig, og i dette øjeblik aner jeg ikke hvad jeg skal gøre ved det.

Kan en blog slutte på den måde?

Sundhed

Billedet snyder ikke: Det ER sjovt at være på Sund Hund!

I dag var Max og jeg af sted til et af de nye kursustilbud i Sydkystens Hundeskole: Sund Hund. Christina, som er eksamineret hundemassør, debuterer som instruktør i Sydkystens Hundeskole med dette kursus. Og mine høje forventninger til alt hvad Christina beskæftiger sig med blev fuldt ud indfriet :-)

Kurset passer perfekt ind i min strategi for Max, med masser af ikke LP-mæssig aktivitet, og jeg var to timer i hallen næsten uden at være i nærheden af ”rigtige” LP-øvelser – sådan da.

Formålet med kurset er at arbejde med hundens stabilitet, balance, bevægelighed, smidighed og styrke med henblik på at den kommer i fysisk topform, og dermed kan arbejde bedre i det daglige og til træning og konkurrence. Vi arbejdede med

• at mærke på hunden (temperaturforskelle, spændinger, muskelmasse, vægtfordeling),
• stabilitet,
• balance (stå på pude),
• bevægelighed (cirkler, stillingsskift, hovedbevægelser, giv pote),
• smidighed (slalom, 8-taller, snude til hofte/skulder/mellem forben),
• balance (bl.a. stillingsskift på pude)

Der var momenter, der skulle hives frem fra hvalpetræningsskuffen og momenter, vi aldrig har trænet. Så det var da en perfekt anledning til at tage hul på træning af disse for sjov øvelser – som alle kan yde deres bidrag til en hund der bedre kan arbejde til hverdag og konkurrence.

Eftermiddagshimmel over Solrød Strand

For første gang i meget lang tid gik Kirsten og jeg tur sammen med alle hundene i eftermiddags, og vi kunne som bonus nyde den skønneste eftermiddagshimmel.

Tamari marineret laks

 

Kalvemørbrad

Vi har fået nogle fantastiske måltider fredag og lørdag, jeg skal nok skåne jer for detaljerne, men I får nogle fotos :-)

Foto: Sissel Bagge

Foto: Sissel Bagge

Foto: Sissel Bagge

Foto: Sissel Bagge

Og så har Sissel Bagge lagt en masse fotos op fra DTK’s agilityarrangement sidste lørdag. Jeg har med tilladelse kopieret disse skønne fotos af Max.