torsdag den 29. maj 2014

Ingen DM-kvalifikation …

På sejrsskamlen i Esbjerg (Foto: Amanda Jakobsson)

Tirsdagens LP- træning gik sådan nogenlunde ok med Max. Han går i baglås, hvis det ikke bliver succes første gang, og vi var nødt til at sænke kriterierne mange gange. I stillingsskift er jeg startet helt forfra, for det fungerer slet ikke. I den dirigerede apport er det også ret forfra med markering af den udlagte apport. Stoppet i indkaldet er blevet meget uskarpt. Og fremsendingen er også blev slap i koderne (han vil smide sig direkte i feltet). Der er meget andet der fungerer godt, men det er bundniveauet der skal hæves.

Lille Bjørn var meget på, jeg tror virkelig det skærper ham at ligge og se på den første time. Det vi har specielt fokus på et afslutninger med nogen i munden, stillingsskift (de to første skifter i sammenhæng) og fremsendingen – der kommer lidt for ofte tøven i udløbet.

Susanne er som altid dødskarp og ofte som et ekko af mig selv (jeg véd det jo godt, hvorfor gør jeg det ikke???).

Onsdag startede en ny runde rallyhold i Osted. Anita og jeg har det fantastisk hyggeligt med disse hold, hvor mange deltagere er gengangere men alligevel med lidt udskiftning hver runde. I denne runde har jeg også Amanda med som føl på det andet hold.

Inspireret af titlen på Tom Peters and Robert H. Watermans In Search of Excellence fra 1982 har vi holdene tilrettelagt, så der kommer fokus på de detaljer, der gør de bedste bedre. Udover baneforløb kommer deltagerne nu også til at arbejde med små detaljer i forbindelse med de enkelte skilte og specifikke udfordringer.

I dag gik turen til Esbjerg og rallyprøver i DKK Kreds 4 med Susan Wheadon som dommer.

Morgensol på Solrød Strand

Megan og Max klar til afgang

Hjemmefra 6:20, hente Amanda og Osseau på vejen, og fremme lidt i 9. Banegennemgang for champion var 9:30, så det passede perfekt.

Vi kom for at få DM-udtagelser og resultatet var 0 ud af 3 mulige. Ja, selvfølgelig ærgrede vi os, men jeg fik specifik ros fra Amanda, fordi jeg ikke virkede irriteret eller sur over resultaterne, og det var jeg bestemt heller ikke.

Osseau var oppe som nummer 5 i championklasse, og han virkede lidt ukoncentreret. Der var mange pæne øvelser, men også nogle normalt sikre der bare ikke fungerede. Øv.

Megan var oppe umiddelbart efter som den sidste i championklasse. Lidt hæng i starten, lidt hæng undervejs, 3 ommere og lidt snus. En klassisk Megan. Bestemt ikke nok til DM. Øv Øv.

Jeg forlod ringen uden af få feedback, fordi jeg skulle gøre Max klar til ekspertklasse og hvor han skulle ind som den første i æresplads.

Vi stod klar i ærespladsen (sit ved siden af), Max dækkede og jeg fik ham op, og netop da lød dommerens fremad – puha. Efter cirka 10 sekunder begyndte Max at kradse sig, jeg fik ham på plads og resten blev gennemført korrekt. Pia Hansen-Schwartz, som sad lige ud for, var sikker på at han var blevet bidt eller generet at et insekt, men uanset årsagen så røg DM-muligheden inden vi havde gået det første skridt på banen.

Vi gik som sidste ekvipage ekspertklassen, og jeg synes Max var lidt ukoncentreret, men ingen ommere, og efter min vurdering kun nogle langsomme reaktioner. Susann mente at Cirkel i gang omkring fører var udført for sent, og øv, men det betød jo heller ikke noget, når vi alligevel havde mistet kvalifikationen.

Det ville være synd at sige at Amanda og jeg var spændt under præmieoverrækkelsen. Vi regnede ikke 3 IB’er for usandsynligt. Det viste sig at alle i ekspertklasse havde bestået, og Max fik sørme 87 point. Så udover ærespladsen er han blevet trukket 3 for Cirkel i gang omkring fører og ellers intet. Godkendt!

Så kom præmieoverrækkelsen i Championklasse, jeg blev kaldt op som den første IB’er, men det viste sig at være Osseaus bog. Der var yderligere 3 IB’er før jeg blev kaldt op – 75 point og 2. vinder!!! 1. vinder fik 83 point.

Det betyder at jeg udover 3 ommere til 9 point er blevet trukket 16. Det er vores dårligste resultat i år (9 prøver), og den eneste forklaring Amanda og jeg kan komme på er, at jeg er trukket 10 point i en øvelse. Jeg synes ikke det var nogen 10’ere, men i forhold til en DM-kvalifikation var det selvfølgelig ligegyldigt.

Opsummering: Flot arbejde af Max og Megan, ingen DM-kvalifikation i år, en hyggelig tur med Amanda og Osseau. Og vi vender tilbage til DM 2015!!!

fredag den 23. maj 2014

Nedtælling

Uden mad og og drikke ... (Foto: Bodil Lundell)

Vi var senest i Malmø i mandags og besøge Sandra og Christian. Det er ved at være snart, Sandra har termin 29. maj og vi venter hvert øjeblik at høre nyt om at NU, er der ved at ske noget.

Jeg har omhyggeligt holdt kalenderen fri i perioden omkring 29. maj, så hundemæssigt ser perioden således ud.

27. maj: LP-træning med Max og Lille Bjørn hos Susanne

28. maj: Ny runde rallyhold i Osted

29. maj: Tak til Pia Hansen-Schwartz, som har givet lov til at vi tilmelder på dagen til DKK Kreds 4’s rallyprøver i Esbjerg. Jeg kommer med Megan og Max, jeg har fået lokket Amanda og Osseau med, og Anita må så ”nøjes” med Django på Anjas fri ved fod kursus same dag. Både Amanda og jeg kommer for at kvalificere os til DM, der er ingen der skal sige, at vi ikke kæmper for sagen :-)

30. maj: Bestyrelsesmøde om aftenen i Sydkystens Hundeskole. Mødet er henlagt til det indre København, så det bliver ekstra smadderhyggeligt!!!

31. maj: Jeg har lovet at dømme noget uofficiel LP1 og LP2 i Dansk Hundeskole i Vor Frue om formiddagen.

1. juni: Tak til Anja, som har givet lov til at vi på dagen beslutter om vi deltager i Aktivt Hundecenters dobbelte rallyprøver. Jeg håber at komme med Megan og Max til begge prøver.

Så det er da lykkedes meget godt med at friholde perioden.

Det er også nedtælling arbejdsmæssigt. 28. maj er sidste dag som selvstændig. Når jeg møder i Nets igen 2. juni er det som ansat.

Det er en rigtigt spændende periode, der står for døren.

torsdag den 22. maj 2014

Kontakt

Fri ved fod 17. maj 2014 - 8½ (foto: Bodil Lundell)


tirsdag den 20. maj 2014

When Pigs Fly!

Mit yndlingsbillede af Lille Bjørn (foto: Vicky Bjerring)

Jeg havde en skøn træningsaften i Robinielunden i Glostrup. Susanne har virkelig været dygtig til at skaffe det areal, og jeg er heldig at kunne træne på to på hinanden følgende hold med Max og Lille Bjørn og en masse dygtige og engagerede medkursister. Hvad kan man forlange mere?

Naturligvis at man selv præsterer og at hundene er med.

Det var de begge to i aftes, som de plejer at være.

Max gik pænt det meste af tiden, men han var meget optaget af underlaget, og da vi arbejdede med fokusøvelsen felt kammede det helt over. Ned med kriterierne osv., og det begyndte at lige noget til sidst. Men har virkede helt væk i en periode.

Men ellers en masse flot arbejde, og i dag krydrede vi med lidt rally og lidt mere færdighedsprøve 2. Det bidrager alt sammen til uforudsigeligheden i træningen og dermed til skærpet fokus fra Max. Men stiller omvendt også store krav til mig om at være meget skarp i signalerne, så det kan godt give lidt koks indimellem.

Lille Bjørn var igen en stjerne. Udgangspunktet er at han kan alle øvelserne, vi skal bare have det hele til at fungere til samme prøve; samtidig skal vi forbedre specielt afslutningerne i apporteringsøvelserne og næseprøven.

Jeg må indrømme at jeg lagde hårdt ud, flere fremsendinger og et par indkald som opvarmning, så lidt forskelligt inden vi var på som ekvipage nr. 2, og skulle arbejde med de samme to øvelser – det ene indkald blev noget rod, men ellers var han superskarp i det hele. Det var 17-18 grader og jeg tænkte han ville gå død, og det var så en perfekt anledning til efter relativt meget løberi fra hans side at slutte vores runde hos Susanne med en næseprøve. Og han lavede bare et supersøg, kun afslutningen var ikke ok.

Fantastisk, han arbejdede bortset fra en kort pause – mest for min skyld – med fantastisk energi hele tiden. Under Max’ time havde han ligget og kigget på. Jeg er meget imponeret af ham.

Udover diverse andre momenter havde vi fokus på fastholden af apport og næseprøve. Nu kører jeg seriøs kampagne på præcis de to dele de næste 14 dage. Det må kunne lade sig gøre. Det KAN lade sig gøre at lære det.

Tankerne fløj lige præcis 6 år tilbage – i morgen er det seks år siden jeg skrev mit første blogindæg. Det havde fokus på mine udfordringer med træning af Lille Bjørn, dengang havde han fået 3 IB’er i træk i rally begynderklasse. Vi er sørme kommet langt siden dengang. Blogindlægget hed i øvrigt When Pigs Fly!

PS: Jeg har i forlængelse af forrige blog meldt til flere prøver i dag, bl.a. er Megan og Max meldt til færdighedsprøve 2, som man kan se i kalenderen.

mandag den 19. maj 2014

Status

Et perfekt sted at reflektere

11 prøver og 1 udstilling er det blevet til i maj, det er tid til status.

Megan har været til 3 rallyprøver og fået 87, 80 og 88 point. Hun bestod Færdighedsprøve 1 med 4.3. Megan bliver 11 år om 2 uger, men det vil være synd at sige, at hun virker påvirket af alderen, når hun går til prøve. Som Christina skrev efter færdighedsprøven: ”Det var skønt at se hvor glad Megan var til dagens prøve. Hun nærmest smilede.”

Så planerne er, at jeg fortsat træner lidt rally med hende, går til cirka 1 rallyprøve om måneden med hende. Og vi træner videre mod Færdighedsprøve 2, som vi vist stort set er klar til allerede. Vores samarbejde er blevet meget bedre med tiden, og så længe vi begge hygger os bliver vi ved.

Lille Bjørn har været til to LP3-prøver og fået to 3 præmier med hhv. 193 og 187,5 point- Han bestod Færdighedsprøve 1 med 3.3. Jeg må indrømme – hvilket hundefolk tæt på mig kan bekræfte – at jeg af og til tvivler på, at vi kan komme videre i LP. Jeg er vist også kommet til at nævne det i en blog eller to. Men ovenpå de to prøver er jeg optimistisk. Der er detaljer, der ikke er på plads – de bliver trænet, men fungerer ikke til prøver – men også detaljer, som virker til prøver. Sandsynligheden for en prøve uden nuller er øget betydeligt, og vi klør på for at opnå et par 1. præmier yderligere.

Den kommentar jeg ubetinget er blevet gladest for efter weekendens aktiviteter er denne fra Birgitte Lous efter LP-prøven i lørdags: ”Jeg bliver så varm om hjertet når jeg ser jer sammen på banen. Lille Bjørn logrer med halen bare han ser på dig. Kan man ønske sig mere? Jeg synes i lavede en rigtig flot prøve i dag.” Det bestyrker bare min beslutning vedr. LP. Færdighedsprøver arbejder vi ikke pt. videre med.

Max har været udstillet en gang (Excellent), været til 2 rallyprøver og fået 88 point og IB (det sidste var mit valg), har fået 135,5 til en LP3 og bestået Færdighedsprøve 1 med 4.4.

Vi har aftalt med Tinna, at hun skal finde nogle passende udstillinger, hvor han skal udstilles, for der må ligge nogle certifikater og vente på ham! Rally og LP arbejder vi naturligvis fortsat videre med og Max skal bestemt også videre med Færdighedsprøve 2.

Træningsmæssigt står den på LP-træning hos Susanne med Max og Lille Bjørn, samt LP-træning hos Johanna med Max eller Lille Bjørn. Selvtræning for resten, dvs. alle hunde i de øvrige discipliner.

Det måske mest vigtige resultat af det intensive forløb de sidste 9 dage er, at jeg kan mærke, at lysten til at arbejde videre med alle tre hunde er 100 % intakt.

søndag den 18. maj 2014

Færdighedsprøver


Lørdag den 15. marts skrev jeg et blogindlæg om færdighedsprøver. Jeg tilmeldte allerede dengang Megan og Max til færdighedsprøver 18. maj, og siden efteranmeldte jeg Lille Bjørn.

Prøverne blev afholdt i dag på Garbogaard (Annette Klink Dalgaard) og jeg kom heldigvis i god tid, så jeg kunne nå at sætte mig lidt ind i reglerne. Jeg må indrømme, at jeg nok har læst øvelsesbeskrivelserne, men ikke haft tilstrækkeligt fokus på, at man må hjælpe hundene rigtigt meget uden at det koster point. Men da jeg skulle op med tre hunde og så en del andre gå op, fik jeg lidt mere styr på det i løbet af dagen. Heldigvis fik jeg så meget styr på det inden jeg skulle op med Lille Bjørn, at jeg fik ændret en af de to øvelser han ikke kan, til en han kan (en fri øvelse).

I FP gives der point fra 0-5 hvor 3 er bestået. For at bestå skal man have et samlet gennemsnit på mindst 3.0. Der er 10 øvelser plus en valgfri og man må vælge én fra. Jeg havde for Lille Bjørn valgt targetarbejde (næse på stok i 3 sekunder) fra, til fordel for fremsending til target.

Han startede ekstremt ukoncentreret med intens snusen til underlaget og vi fik 2 for slalom, som ellers er en favoritøvelse. 2½ i bakning, fordi jeg var i tvivl om reglerne. Så kom der heldigvis spring over stok til 5 og heelwork til 5, så på trods af 0 i positionsarbejde (hold hoved på fx hånd), endte vi med et snit på 3.3 og bestået.

Max var også optaget af underlaget og jeg støttede ham ikke godt nok i de to første øvelser (slalom og bakke), men derefter var der kun 1 4’er, 3 x 4,5 og 5 x 5 og samlet 4.4.

Megan var oppe til sidst af mine hunde og i højt humør, superglad og logrende. I cirkel om stok blev det til noget være lal og 2½, men ellers fik vi 3 x 4, 3 x 4½ og 3 x5 (bakke, cirkel om handler og spring) og gennemsnit på 4.3.

Jeg var inden præmieoverrækkelsen meget i tvivl om Lille Bjørn, men ret sikker på de to andre, så det var dejligt at Lille Bjørn lige fik knebet sig over bestået-grænsen.

Jeg har netop printet beskrivelserne af FP2-øvelserne ud, for naturligvis skal vi også træne dem :-)

Bornholm


Jeg var inviteret til Bornholm Store Bededag for at dømme rally og benyttede lejligheden til at deltage i den anden rallyprøve med Megan og tilmelde Lille Bjørn LP3 lørdag.

Megans rallyprøve gik nogenlunde, fin kontakt, en førerfejl og to andre 3’ere samt 3 1’ere. 88 point og 3. vinder, og dermed er det sikkert at Megan og jeg ikke kommer til DM. Det var Megans 10'ende prøve siden DM sidste år, og 88 er vores bedste resultat, så det er bare niveauet der ikke er godt nok til DM. Det var Ditte Wolsteds debut som rallydommer, og det klarede hun superflot!

Derefter havde jeg fornøjelsen at dømme Kredsmesterskabet i rally. Mine baner kan findes her. Der var ingen stationære øvelser i begynder og øvet, kun ét i ekspert (stå oo gå fra) og det var kun i championklasse der kom en enkelt sit (under gang).

Arrangementet var som altid i top, det er bornholmerne også gode til. Sekretariatet var dog sjællandsk (Susanne og Charlotte), så der var naturligvis også til UG.

Dagen sluttede med en hyggelig middag på Brøddan i Gudhjem med kredsen og Wagn, som skal dømme LP i weekenden, og hans kone.


Lørdag morgen startede med en hyggelig tur ned til stranden ved Allinge, derefter kørte vi lidt rundt på øen. Jeg fik en cappuccino og en parisertoast på Barsø’s i Svaneke og fik købt nogle gaver til Kirsten hos Bente Hammer.


Vi standsede mellem Listed og Bølshavn og hundene fik mulighed for at køle sig i vandet.

Så gik turen igen til Østerlars, hvor Lille Bjørn var oppe som nr. 1 i LP3. De officielle resultater kan læses her.

Han gik rigtigt godt. 8½ i fri ved fod var en tangering af vores bedste point i den klasse, og det var næsten hele prøven værd.

Stillingsskift fik vi 0 for, men det var alligevel en positiv oplevelse. Vi har kørt kampagne på dæk-stå, så dagens første skifte dæk-sit blev dæk-stå, korrigeret til sit og han rykkede frem; vi endte med at miste de sidste tre positioner, fordi han kom for langt frem. Men kun to ekstra kommandoer = succes.

Apportering, springapport og næseprøve var alle flotte men med samme afslutning: meget skæv plads og han smed apporten/næseprøvepind. 8 i alle 3 øvelser.

Positionerne gik fint, men han mistede dækken (han hang også lidt der).

Indkaldet, fuld knald på og øv, han blev distraheret af noget uden for banen lige før jeg gav min kommando, jeg gentog men har var kommet for langt.

I fremsendingen virkede han lidt træt, han skulle have en ekstra kommando og løb i en stor bue ud i feltet. Men ellers ok og 8½.

Samlet 187½ og en 3. præmie, og en ganske tilfreds fører. Som bekendt er Lille Bjørn ikke så meget for varme, og heldigvis blev det lidt køligere ud på dagen, men han pustede noget til sidst. Men samlet set arbejdede han superflot og fokuseret.

Vi var desværre nødt til at køre før præmieoverrækkelsen for at nå færgen, men endnu engang ros til kredsen for et flot arrangement.

torsdag den 15. maj 2014

Tiden flyver

Skræddersyet felt à la Lonni
Tirsdag tog jeg til Osted for at træne lidt med Megan og træne LP med Lille Bjrøn sammen med Anita og Osseau. Jeg har lånt Anitas foto fra Osted, fra lige før hendes LP-hold gik i gang:


Heldigvis blev det ikke til ret meget regn.

Megan og jeg trænede rally og færdighedselementer i en skøn blanding samtidig med sidste den af LP'en. Over 20 minutter og hun pustede noget til sidst. Men meget præcist det meste af tiden. Jeg øvede mig i at bruge de rigtige håndtegn, sige de rigtige verbale kommandoer og være langsom og tydelig i bevægelserne. Fin træning, og jeg håber jeg kan være lige så dygtig til en prøve ... Fx i morgen :-)

Så trænede Anita og jeg lidt blandet LP, hvor vi dirigerede hinanden i forskellige momenter på skift.

Lille Bjørn lavede den ene flotte øvelse efter den anden, han har ikke noget imod regnvejr, selvom der var nogle dækker der var lidt tøvende, men det var ikke noget jeg kæmpede med. Han var virkelig på som han er, når han er allerbedst. Lidt snus indimellem, det var ok. Jeg håber han er lige så meget på lørdag :-)

Super dejlig træning og to meget tilfredse førere!


Onsdag har Anita og jeg havde vores to rallyhold i Osted, og det væltede ind med afbud. Kun den ene havde direkte med vejret at gøre, men det var ikke spændende vejrudsigter.

Jeg tog regntøjet på da jeg kørte hjemmefra, for det regnede ret kraftigt, også på vejen til Osted.

I Osted var der lidt går skyer omkring træningsarealet, men det holdt tørvejr, og vi sluttede i solskin. Perfekt! De, der kom til træningen, fik en intensiv omgang, og det var der ingen klager over.

Karen Ulrich og Christina Ingerslev har i år udgivet en imponerende bog: ”KLIK dig til succes”. Der er to af vores instruktører, der har købt den, en tredje spurgte, om den var værd at investere i, og vi besluttede at købe et eksemplar til alle instruktører og bestyrelsesmedlemmer. Jeg var omkring Karen Frost på vej hjem fra arbejde i dag og hentede de 9 eksemplarer.

Jeg var også omkring Knud Djernes, hvor jeg skulle hente en roset hos Johanna. Rosetten skal med til Bornholm i morgen (rally champion cup), og sørme om jeg ikke løb ind i Lonni, som trænede hos Johanna, og hun fik det første eksemplar af bogen.

Jeg fik ”til gengæld” et felt skræddersyet til Sydkystens Hundeskole.

Til aften har jeg pakket og gjort rallyskiltene klar til i morgen. Turen går til Bornholm, hvor jeg glæder mig til at gå rally med Megan og LP med Lille Bjørn. Men først at fremmest at dømme kredsmesterskaberne i rally i morgen. Jeg synes selv jeg har planlagt nogle spændende baner, jeg håber deltagerne synes det samme.

mandag den 12. maj 2014

Ude godt

Lille Bjørn i LP 4. maj (foto: Charlotte Lia)

I går gik turen til Roskilde Dyrskueplads og kæmpe DKK-udstilling. Kirsten havde ikke lyst til at tage med, så Max og jeg tog fasted alene og for at finde frem til ring 41, den fjerneste ring. Tinna havde lovet at udstille Max, Johanna kom og heppede og tog dette foto. Og jeg stod og tænkte hvor meget sjovere det er at gå til prøve ...

One i forgrunden, Max og Tinna bagved (foto: Johanna Allanach)

Max fik en nydelig kritik af Margret Möller-Sieber: ”3 years old excellent breed type, masculine head and expression, excellent angulated and developed body, excellent topline and tail set, excellent coat texture and colour”. Excellent og ingen placering.

Jeg tog hjem umiddelbart efter og Kirsten og jeg tog til Malmø, fik frokost, handlede og besøgte Sandra og Christian.

I dag havde jeg planlagt at gennemføre det fulde FP1-prugram med alle tre hunde hjemme i haven.

Jeg startede med Lille Bjørn, og han ville ingenting. Halen mellem benene og efter nogle forsøg på at lave nogle sjove ting, som han bestemt heller ikke ville, måtte jeg så tage Max og derefter Megan.

Med Max tager jeg alle øvelser, med Megan vælger jeg targetarbejde fra.

Efter aftensmad kørte jeg til Jersie for at prøve med Lille Bjørn dér, og pludselig var stemningen en helt anden. Vi fik gennemført hele programmet og et par LP-momenter med vedvarende logren.
Hjemme igen blev de tre skemaer til FP1-prøverne 18. maj udfyldt.

Tre skemaer til FP1, skal bruges 18. maj

Så kom der en stribe lækre fotos fra LP-prøverne 4. maj, som Charlotte havde taget. Når man ser de fotos, kan man virkelig, se hvor små hundene er.

Max i afslutning af springapport (som vi fik 10 for) (foto: Charlotte Lia)
 
En lidt nonchalant måde at holde næseprøvepinden på (foto: Charlotte Lia)
 
I morgen er der ikke LP-træning i Glostrup, Susanne tager med Charlotte på en velfortjent ferie til Bornholm. Jeg tager i stedet til Osted og træner med Anita efter hendes LP-hold.

lørdag den 10. maj 2014

Lortedag (Hvis det ikke fungerer, er det ikke hundens skyld)


En noget ualmindelig overskrift, men der var en del, som oplevede mig i Fensmark i dag, som ikke var i tvivl om at jeg var godt gammeldags møgirriteret på mig selv.

Sydkystens Hundeskole havde i samarbejde med DKK Kreds 10 arrangeret dobbelte rallyprøver med Anita Jakobsson og Lone Sommer som dommere.

Vejret var lækkert prøvevejr, der var nogle baner som passede mig perfekt, så rammerne var på plads.

Kredsprøver er kvalifikationsprøver til DKKs Danmarksmesterskaber i rally og målet var naturligvis at Megan skulle forbedre sin score til DM (pt. 88 er langt fra nok) og Max skulle have certifikater i Ekspertklasse (og drømme drømme DM-kvalifikation som bonus).

Ingen af målene blev nået og det var ærgerligt. Måden det skete på, specielt måden Max ”mistede” et certifikat på, var kreperlig.

Dagens fire prøver i rækkefølge.

Megan startede i Championklasse hos Anita. En ganske regulær bane og en Megan der ikke var helt så tændt, som jeg havde troet. De to ommere havde jeg ikke forventet og da vi desuden blev trukket 7 point for småtteri endte vi på 87 point. Og jeg fik desuden kludret med højre/venstre-kommandoerne, så det gjorde det bestemt ikke nemmere for Megan. Øv.

Max startede i Ekspertklasse hos Lone. Han gik som en drøm, en anelse snus men ellers ikke noget af betydning. Tyskervendingen (skilt 10), han kom om bag skiltet, hurtig kalkulation – den koster 3, den laver vi ikke om. Og så kostede den 10 point  VI endte med 88 point, så det var en meget dyr fejlkalkulation. ØV ØV ØV

I anden runde gik Max igen fantastisk (nu hos Anita). Vi startede med ærespladsen (sit foran), som gik fint. På banen gik det godt indtil vi kom til springvandet (lige efter tulipanen). Ingen kontakt og jeg lavede den om, ingen kontakt og minus 13 point. Da han så satte sig ved stå hent/bring lavede jeg ikke om men gennemførte bare banen. Det viste sig, at jeg også havde mistet 10 på det allerførste skilt ”Sit Løb fremad”, hvor jeg bare løb, så 3 x 10 + en ommer = IB. ØV ØV

Til sidst var en træt Megan oppe som dagens allersidste ekvipage og gik fantastisk. Jeg burde have accepteret hendes bak foran fører (det gjorde jeg ikke, og så lagde hun sig) og hun endte på beskedne 80 point, med 2 x 3 og 1 x 10 i fradrag. Så resten var bare ret lækkert.

Bundlinjen: 2 meget dygtige hunde, der gjorde deres allerbedste, 4 resultater der ikke kan bruges til noget = en fører der skal tænke over hvordan han undgår de dumme fejl.

fredag den 9. maj 2014

Stilhed før stormen

Bilen pakket til dobbelt rallyprøve

Tirsdag begyndte en ny runde LP-træning hos Susanne. Denne gang udendørs i den lille hyggelige Robinielunden i Glostrup, som vi har fået lov til at bruge af Kommunen.

Susanne er altid velforberedt og der kommer fokus på det, vi har brug for at udvikle. Max og jeg havde fokus på fri ved fod, Han fik virkelig arbejdet med at holde fokus, først kun med naturlige forstyrrelser og så med kraftige forstyrrelser fra Susanne, og det gik bedre og bedre med kontakten.

Allervigtigst: Jeg skal sætte kriterier, så det lykkes. Max bliver ked af det, hvis det ikke lykkes. Han vil så gerne gøre det rigtigt.

Med Lille Bjørn var fokus også på fri ved fod. Jeg skal stole (endnu) mere på ham, holde fokus fremad og forvente at han er der, vhro jeg forventer han skal være. Jeg skal stille krav til ham, for han kan og vil, og huske at belønne fremad, for han hænger mikroskopisk. Vi fik indimellem arbejdet med stort set fuldt FP1-program samt udvalgte LP-øvelser.

Allervigtigst: Han er den diametrale modsætning til Max, han kan en masse, skal udfordres og skal have at vide, at det er mig der bestemmer. Så vil han rigtigt gerne.

Supertræning med begge hunde.

Onsdagens to rallyhold i Osted er fascinerende. Der er stor spredning, men bundniveauer er ganske højt og Anita og jeg arbejder på at udfordre alle deltagerne hver gang. Det er tydeligt, her i anden runde på græs, at hundene har vænnet sig til underlaget, og der er masser af flot kontakt og fine øvelser.
Dessert på B.A.R.

Torsdag gik turen halvplanlagt og alligevel spontant til Malmö, og hvor vi fik en hyggelig middag på B.A.R. med Sandra og Christina. Nyt nordisk køkken fusioneret med fransk brasserie, meget lækkert! Sandra er nu i 38. uge og vi venter spændt på at der sker noget :-)

Planerne om træning i dag endte med at blive til meget lidt træning i haven, der var fokus på at færdiggøre alle papirer til rallyprøverne i morgen samt pakke bilen.

Jeg trøster mig med at Max først skal op ved 12-tiden første gang i morgen, og da jeg skal være på stedet allerede kl. 8 får han nok lejlighed til at brænde noget energi af.

mandag den 5. maj 2014

10 på 9

Efter afslutningen af en ganske travl uge kommer nu en endnu travlere periode. I perioden fra lørdag den 10. til søndag den 18. maj skal jeg op til 3 rallyprøver med Megan, 2 rallyprøver med Max, 1 LP-prøve med Lille Bjørn, 1 udstilling med Max og 3 færdighedsprøver med Megan, Lille Bjørn og Max.

Selvom det på papiret virker lidt hektisk, så er det bare at planlægge sig ud af det.

I dag havde jeg Megan og Max med til Jersie, hvor jeg dels skulle træne et fuldt FP1-program med hver, dels lidt rally-momenter. På FP1-siden har jeg lagt på programmerne fast for de to, det blev targetarbejde der blev fravalgt for begge. Resten virker for begge ganske overkommeligt, selvom der er momenter der driller indimellem. Jeg tager øvelserne i den rækkefølge de står på den fortrykte seddel, det virker meget logisk for mig.

Rallytræningen er uden skilte, det eneste jeg havde med var fire rør til feltet, hvor et rør samtidig var rekvisit til FP1 :-) Skiltene er helt ligegyldige for træningen, fordi begge hunde er knivskarpe på alle momenter – BARE JEG HAR KONTAKT. Det gik fint med Max, det meste af tiden, mens Megan godt nok var meget optaget af underlaget. Vi skal vist have trænet en del mere på græs de næste dage.

I morgen starter Max og Lille Bjørn på næste runde hos Susanne, og vi er flyttet udendørs i Glostrup. Ny træningsplads for os, det bliver spændende. Susanne oplevede LP-prøverne fra første parket og det ville overraske meget hvis hun ikke véd lige præcis hvor der skal sættes ind med begge hunde.

Onsdag er der rally undervisning i Osted og ingen egen træning.

Torsdag og fredag har jeg ikke planlagt træningen endnu, men det bliver nok til noget selvtræning i Jersie begge dage. Specielt Megans starter i rally skal der være fokus på kan jeg mærke.

Lørdag arrangerer Sydkystens Hundeskole sammen med DKK Kreds 10 dobbelt rallyprøver i Fensmark, og Max og Megan skal op til begge.

Søndag skal Max udstilles i Roskilde på DKK’s kæmpeudstilling. Vi har næsten fortrudt at vi har tilmeldt, vi havde ikke tænkt på at det var Crufts-kvalifikation, så det er virkelig stort, og der er 22 border terriere.

I næste uge er der selvtræning mandag, tirsdag og torsdag, og igen rallyundervisning onsdag.

Fredag tager jeg til Bornholm med Megan og Lille Bjørn, dels for at dømme kredsprøven i rally fredag, dels for at deltage med Megan i rally dømt af Ditte.

Lørdag skal Lille Bjørn op i LP3 inden turen går hjem.

Søndag afslutter vi så den forlængede weekend med de tre gange FP1.

Hvis jeg skulle vælge én ting fra var det udstillingen, men mon ikke vi tager den med?

Ellers er det en periode lige efter min smag, hvor der skal fokuseres på fornuftig planlægning af træning i forhold til konkurrencerne

søndag den 4. maj 2014

Positiv hundeweekend

 
I går havde jeg fornøjelsen at dømme rallyprøverne i forbindelse med et arrangement i Spaniel Klubben region 2 afholdt i Lellinge – der var et skue samtidig med rallyprøverne.

Jeg håber ikke at det var mig som dommer, der skræmte deltagerne væk, men vi endte på beskedne 27 deltagere, heraf mindst 5, som stillede op for at støtte kredsen.

Resultaterne kan ses her. 11 ud af 27 IB’et, det kan give indtryk af en streng dommer eller en svær bane.

Dommer der gransker sin egen bane (foto: Grafiko.dk)

Jeg synes bestemt ingen af delene.

Banerne kan ses her.

Der var flere deltagere, der ikke var helt klar til rally. Der var flere, som havde tydelige problemer med at konkurrere udendørs for første gang i går. Og der var nogen der bare havde en offday.

For mig er det vigtigt, at nogen består de enkelte klasser med fornuftige point, for ellers er banen måske for svær. Med 95 i begynder, 97 i øvet, 99 i ekspert og 93 i champion er det succeskriterie opfyldt.

Det gjorde ikke glæden mindre – hverken for arrangører eller for mig selv – at vinder af begynderklassen var en engelsk springer spaniel, og jeg synes det var herligt at opleve en 12 år gammel border terrier gå øvet banen til 97.

I dag arrangerede Sydkystens Hundeskole LP-prøver i Jersie med Marianne Jensen som dommer. De officielle resultater for Lille Bjørn kan læses her og for Max her.

Der var rigtigt meget at glæde sig over.

For Lille Bjørn 10-taller i begge fællesøvelser, og nogle glimrende øvelser: apportering, springapport, indkald, fremsending og næseprøve. Fri ved foden var rigtigt flot en del af tiden (”Momenter af storhed” kunne Susanne finde på at kalde det).

For Max 10 i fællessit og springapport. Flot fremsending og næseprøve. Og også en momentvis flot fri ved fod.

Lille Bjørn var en af de to hjælpehunde i fællesøvelserne i Eliteklasse, som Christina og Tempo debuterede i. Han udførte begge øvelser til 10, og det var næsten dagens allerbedste øvelser!!! Han har under træning maximalt siddet mens jeg har været væk i 20 skeunder.

Vi kunne endnu engang glæde os over fantastisk dommerarbejde fra Marianne Jensen. Hun er naturligvis streng men fair. Hun forklarer, hvad hun trækker for, og hun giver god og anvendelig feedback.

Jeg fik nogle meget personlige kommentarer, da Marianne opsummerede mit førerarbejde, baseret på at Marianne kender mine hunde og mig godt. Jeg véd det selv, og nogle gode hundenørdvenner ved det også, men at Marianne så præcist kunne gøre opmærksom på, hvor forskellige Lille Bjørn og Max er, og give råd baseret på dette, det er fantastisk. Det er meget kvalificeret feedback og meget meget værdsat!

Dagens allerstørste glæde: Den mentale og verbale støtte fra gode træningsvenner. Så er det umuligt ikke at få gejsten igen!!! Tak allesammen, ingen nævnt ingen glemt :-)

fredag den 2. maj 2014

Klassisk nørdprøve

Jeg må indrømme at jeg gennem længere tid har følt mig ret unørdet på hundeområdet. Begrænset træning, reduktion af instruktørindsatsen og af og til den nagende fornemmelse: at jeg ikke længere brænder for hverken undervisning eller selv at træne med hunde.

På undervisningssiden kunne jeg mærke, at det var en lettelse af have sidste runde LP (i form af en uofficiel generalprøve) i mandags, nu er der ”kun” de to rallyhold om onsdagen; det er to rigtigt spændende hold, som Anita og jeg har det rigtigt godt med. Der er mange kursister, som vi har oplevet gennem lange forløb og at se deres udvikling er forstærkende for os som instruktører. Jeg kunne godt mærke engagementet boble i onsdags, for der er godt nok mange på de to hold jeg gerne vil se rykke op i championklassen!

På træningssiden har jeg meget blandede følelser, som ikke blev mindre efter gårsdagens superhyggelige generalprøve i Jersie.

Det var helt klassisk nørdkoncept. Der var stillet op som til en rigtig prøve, Dina med Katie og Mandy, Susanne med Berry, Charlotte med Laika, Christina med Tempo og jeg med Max og Lille Bjørn skulle op i vores respektive LP-klasse, og vi afsluttede med LP3/LPE-fællesøvelser for Laika, Tempo og Lille Bjørn.

Vi deltes om at dømme og skrive, og jeg havde den kæmpestore fornøjelse at dømme Christina og Tempo i Eliteklasse med Charlotte som prøveleder. Jeg véd ikke rigtigt hvad jeg skal skrive uden at virke panegyrisk, så jeg vil nøjes med at sige at det var flot. Meget flot. Uha de er gode.

Jeg havde også fornøjelsen at dømme Susanne og Berry i deres debut i LP1. Sikken en glæde og energi der er i den hund. Der er en masse adfærd, der ikke er under fuld stimuluskontrol endnu, men hvad betyder det? Sikkert at han ikke består LP1 med 1. præmie på søndag. Men ligeså sikkert at en dygtig træner (og det ER Susanne bestemt!!) vil nå meget langt med ham i de discipliner, hun vælger at fokusere på.

Så var der Max og Lille Bjørn.

Jeg prædiker at man skal fokusere på det positive, så her kommer det.

Max lå fællesdæk i LP2, perfekt! De andre sagde at der var en svag lyd, men jeg kunne ikke høre den på 20 meters afstand. Han lavede en fantastisk springapport. Et fantastisk indkald i andet forsøg (i første lavede han stoppet superflot, men løb ind før kommando). En lækker fremsending (vi blev trukket for et ekstra indkald, de andre sagde han ikke kunne høre mig). Et pænt næsesøg.

Lille Bjørn lavede nogle flotte fællesøvelser, en ok apportering, en flot springapportering, et ok indkald, en ok fremsending (ekstra dirigeringskommando og gik på prøveleders værsgo) og en flot næseprøve.

På udviklingssiden (for ikke at sige det direkte: det negative) er den totale manglende stabilitet for begge hundenes vedkommende. For Max’ vedkommende cirka alt det, der kunne gå galt. For Lille Bjørns vedkommende kritiske ting, som meget snusen og ikke at indtage første position i stillingsskift.

For det er en anden konsekvens af den manglende stabilitet: Vi har ikke råd til et nul, så en 1. præmie kræver virkelig at ALT fungerer på dagen.

Statistikken taler tydeligt: 22 LP3’er med Lille Bjørn og 1 1. pr. 10 LP3’er med Max og det bedste resultat en 3. pr. Det ER nørdet, men også meget demotiverende.

Lille Bjørn bliver - med mindre der sker noget ekseptionelt - pensioneret som LP-hund når året omme. Drømmen om Eliteklasse er bare en fantasi.

Max er kun tre år, så der kan stadig ske meget.

Alle fejl der sker, er selvfølgelig førerfejl. Det mener jeg 110 %, det siger jeg til kursisterne og det siger jeg til mig selv. Jeg er stadig ikke god nok til at læse Max, og det er virkelig et område, jeg skal fokusere på. Der er et kæmpepotentiale i ham,