Max hviler efter velgjort gerning og lader op til Årets Hund i morgen
Breaking News: Jeg har lige fået en dejlig opringning fra Anita & Amanda. Vi bestod ikke med FS-programmet, men HTM-programmet var bestået, vi blev nr. 2, fik 4 Q point og dermed fik Max HTM2-titlen!!!
Inden jeg fortæller om dagens to prøver, først det eneste helt forudsete i forbindelse med forberedelserne:
En kvinde (jeg nævner ikke navnet, det er én jeg kender), kører i sin åbne røde sportsvogn med høj fart ud fra parkeringspladsen, jeg følger efter, men da jeg lige efter ser bilen, er den væltet om på siden, lige ved et bolværk. Jeg stopper og styrter hen til bilen, der er ingen i den. Kvinden er røget ud over bolværket og ned i vandet og ligger helt stille i vandet med ryggen op. Jeg tænker, at det er utroligt, at hun kan ligge så stille, når hun lige er styrtet ned. Jeg vil ned og få hende op, men når først at tænke, at mine bukser ikke må blive våde, fordi jeg ikke kan optræde med våde bukser, og dernæst tænker jeg, at jeg ikke skal springe ned i vandet, for der er meget lavt.
Så vågnede jeg med vildt hamrende hjerte og der gik længe før jeg faldt i søvn igen. Jeg kunne stadig mærke det om morgenen, ikke lige så vidt, lidt som dengang, jeg have nerver til konkurrencer. Men det var det slet ikke, for da jeg ankom i morges, var der slet ikke noget at mærke. Vildt skræmmende og underligt.
Men ellers var morgenen og hele forløbet frem til prøverne som planlagt, der var nogle bittesmå justeringer, som der altid er, men intet af betydning. Max blev varmet fint op. Det var tydeligt, at der var mange hunde før os, som havde snuset lidt rigeligt; Amanda spurgte hvad min strategi for snusning var, og den var at fortsætte, give nye, opmuntrende kommandoer og gå videre.
Her er Amandas optagelse af Freestyle nummeret, desværre er musikken fjernet af YouTube (det er When I’m 64).
Der er rigtigt meget snus, men vi bliver véd, og selvom det er en del fra vores bedste, og der var nogle momenter der forsvandt, så blev det alligevel til et sammenhængende program. Ikke en anelse irritation fra min side, det blev bemærket ;-)
Der var ikke så langt mellem mine to programmer, så jeg var ude og lege med Max, han kom i bur i bilen mens jeg skiftede tøj og så var vi tilbage i hallen igen. Atter en fin opvarmning og så var vi klar.
Starten var lidt febrilsk, fordi musikken startede på min hilsen til dommerne og før mit klartegn, med det fik vi vist klaret, næsten uden at det kan ses. Max var med det meste af tiden, og jeg fik ham tilbage, når han gik i snus. Der var nogle overgange der ikke virkede, men positionerne var vel 80-85 % af vores niveau, og det havde jeg det fint med under de forhold. Max gjorde bestemt hvad han kunne, og som man kan se kører halen hele tiden. Jeg havde den rigtige følelse under programmet; jeg havde lidt ekstra fokus på Max, pga. snuset, men jeg synes godt, vi kunne være tilfredse med programmet.
Vi var færdige lidt over 12, og så gik turen hjem som planlagt, og vi er ved at være klar til at tage til Herning i morgen tidlig. Det bliver bestemt en atypisk lørdag/søndag, i seng kl. 21, op kl. 3 og hente Amanda 4:30, så er dagen ligesom kommet i gang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar