Blandede følelser

I dag stod den igen på HTM-træning før Nose Work holdet hos Merete.

Max skulle gå HTM2-udgaven af Paddington, og det gik galt næsten fra start, fordi mit ene bukseben ramte ham i P10 og han sprang ud. Det er lige skrækscenariet til en prøve, så det skal jeg nok have en plan B for …

I næste omgang gik det fint, bortset fra et par overgange og den nye position P7, som jeg bestemt ikke har brugt tid nok på. Der er helt klart proportionalitet mellem hvor meget en position er trænet og hvor godt den fungerer 😉

Den 23. juni i Ejby er det jo kun for sjov og træning, så det bliver med belønninger herunder massivt i P7, og så skal der nok køres kampagne på den position og et par overgangene frem til 30. juni.

Følelsen med det program er rigtigt god, men jeg kan godt mærke at der kom lidt pres på Lille Bjørn med nogle bakker, twister og spinner, og det giver lyd.

Max gik Englishman, og det føles rigtigt godt. Der er nogle af overgangene hvor jeg kan mærke suget i maven – det er fedt! Jeg slapper af, jeg kigger op, jeg smiler og jeg får overskud til koreografi, det føles rigtigt fedt. Ikke noget men her, det er bare et spørgsmål om at arbejde videre, så kommer der et fantastisk program ud af det.

På Nose Work holdet skulle vi arbejde med træningslog, i dette tilfælde med 8 mursten på stribe, hvor kilden sad forskellige steder i rækkefølgen (1, 3, 6, 8) og i et søg ikke var der. Da jeg trænede alene fik jeg prøvet det med både Lille Bjørn og Max, og de er begge to usvigeligt sikre til at markere tydeligt, og lade være, hvis der ikke er noget at markere. I et enkelt søg måtte jeg tage murstene bagfra, fordi de ikke markerede første gang, hmmm, måske vinden?

Vi arbejdede med Nose Work hjulet, hvor Lille Bjørn uden videre arbejdede med 12 bægre. Max fik også lov at prøve, men var mere interesseret i underlaget.

Der var en stribe søg på en mur, 9 meget høje i forhold til Lille Bjørn og 5, hvor han kunne nå nogle hvis han stod på bagbenene. Det kunne han godt finde ud af 😊 Max ville intet, kun snuse i græsset og have fuldt fokus på, at der var en løbsk tæve i nærheden. Jeg har faktisk gennemgået forløbet bagfra. Det allerførste med Lille Bjørn var hos Merete. Først 4 ved en trappe og noget forskelligt rod. Lille Bjørn kæmpede med at få markeret en kilde på gelænderet til trappen og rullede et stykke ned ad trappen, Merete og jeg blev noget mere forskrækkede end han … Han fortsatte ufortrødent og fandt de 3 andre kilder på smukkeste vis. Ligeledes 2 på en container. Fint og systematisk arbejde, og det er så tydeligt at han arbejder og synes det er fantastisk.

Jeg havde bestemt en meget fed følelse, da jeg arbejdede med Lille Bjørn på Nose Work holdet, og det har jeg vist altid! Jeg har i hvert fald meldt mig til fortsættelsen efter sommerferien.

Jeg har til aften gjort de sidste papirer klar til rallydommereksamenen i morgen, og noteret et par afbud. Det er desværre pga. hunde, der er kommet til skade, men jeg hæfter mig især ved at førerne er så skuffede over ikke at kunne være med. Jeg forstår dem godt, jeg tror det bliver en eksamen med masser af gode følelser.

Jeg har gjort følelsesregnskabet op efter træningen, og heldigvis vejer de gode langt mest. Der er lidt dårlige også, men jeg kan sætte ord på dem, og det er jo vigtigt, selvom det var bedre, hvis de slet ikke var der.