Femtende og sekstende feriedag: Otto den anden

Otto og hans tro følgesvend de næste mange år

I går oprandt så den store dag, hvor vi skulle hente Otto, som jeg skrev om i et blogindlæg den 7. august.

Det er – også, eller måske især, for os, der for x’te gang vælger hvalp? – altid noget særligt ved processen. At beslutte at man vil have en hvalp til, at finde frem til den rette opdrætter, den rette kombination, det rette kuld osv. At kuldet bliver født, at følge det osv.

Men det helt store øjeblik er afhentningen af hvalpen. Mest prosaisk det øjeblik, hvor betalingen bliver overført, men følelsesmæssigt at tage hvalpen op og vide, at nu skal den med os hjem, og forhåbentlig være en del af vores liv i rigtigt mange år, det er noget ganske specielt.

Hej Otto!

Den specielle dag indtraf for os (igen) i går, hvor Kirsten og jeg kørte til Anita i Veflinge for at hente Otto.

Der skete så meget i går, og der er sket så meget i dag. Synes vi mennesker. Og hvad sker der ikke i en lille hvalps hoved? Otto har for altid forladt det hjem, hvor han er født og opvokset, og skal leve sammen med en ny mor og far, og to storebrødre, han kendte ingen af dem på forhånd og havde ingen indflydelse på beslutningen.

Hej, jeg hedder Otto :-)

Her godt et døgn efter at Otto er kommet til os, tør jeg godt skrive, at jeg synes det er gået godt, og at jeg glæder mig vildt til at Otto og jeg skal lære hinanden nærmere at kende, og at vi skal være makkere i de næste mange år. Hvad tænker hans brødre?

Der er meget, der skal undersøges i haven

Lille Bjørn har fortalt Otto, at han ikke skal komme i nærheden, når Lille Bjørn spiser. Det er forstået. Men der er ingen hard feelings, og Otto har prøvet at få Lille Bjørn til at lege, dog uden succes.

Dæk  i højt græs

Max har leget lidt med Otto, men er lidt reserveret, selvom Otto så gerne vil lege. Vi tror, der ikke går så lang tid, så er de bedste venner.

Fejring lørdag aften

Otto selv har været en stjerne. Hjemturen var der ingen problemer med. Han synes det er fedt at være i bur i bilen og i huset (med åben låge i huset). Legedyr er skønne hovedpuder. Han har gået de første korte ture (sammen med Max) i line. At komme ind og ud af huset både af hoveddør og havedør er intet problem. Han sover i bur ved siden af mig, og var ude at tisse to gange i nat, og sov fra 2 til 6:15, skønt.

Morgenmad søndag

Han går selv ind i sit stuebur, når han vil sove, og når han vågner og går ud af buret, så skynder vi os i haven og han tisser.

Søndag morgen

Jeg gik den sædvanlige morgentur, efter at hundene (adskilt) havde fået morgenmad, men kun med Lille Bjørn og Max, mens Otto var i bur. Han fik sin tur sammen med Max.

Max tjekker om der er rester i Ottos madskål

Ellers har det været en stille dag hjemme, kort op i centret og til Maxi Zoo i Køge, hvor Otto og Max var med i bilen.

Max og Otto hygger

Fra eftermiddagstur med Max

Tre hunde i haven

En bornholmsk øl til madlavningen

Aftensmaden :-)

Den sidste ferieuge begynder også at ligne en normal træningsuge.

I morgen mandag (gen)starter Lille Bjørn på Nose Work hos Merete.

Tirsdag har jeg arrangeret lidt rally DM-træning først for nogle øvede, derefter for Mathilde, som naturligvis skal gå en svær begynderbane med både Lille Bjørn og Max. Og derefter skal Max træne Nose Work hos Merete.

Torsdag starter Otto på Foundation hos Johanna.

Lørdag går turen til Fyn med Lille Bjørn og Max, sammen med Christina og Tempo, til DM i rally.

Derefter kører det derudaf, alle tre hunde går til en ugentlig træning og Max til en masse konkurrencer i Rally og Nose Work. Måske kommer Lille Bjørn til en Nose Work konkurrence, forhåbentlig kommer han til Årets Hund i rally 2019.

For Otto og mig står hele verden åben 😊