Hukommelse og minder

Dejlig træning i Ringsted tirsdag aften

Den 28. oktober holdt professor Anders Nykjær et meget spændende foredrag hos Folkeuniversitet ”Få styr på hukommelsen”. Hjernen er et fascinerende emne og kompleksiteten næsten ufattelig. 

Fra Anders Nykjærs præsentation

Jeg noterede mig bl.a. de syv forskellige typer af hukommelse og bogen Hjernen og Hukommelsen  kom på ønskelisten. 

Det med hukommelse og minder kom jeg på forskellig vis til at tænke på i den forløbne uge, hvor jeg fyldte 70 år. Det blev bl.a. fejret med en hyggelig brunch/frokost i lørdags på Odd-fellowgaarden, hvor værtsparret Tine og Kristian Østergaard kælede om os. Vi var 24 i alt. De 5 var med til Kirstens og mit bryllup i 1979, det var alle os over 70 år😊 Gennemsnitsalderen var omkring 38 år, 29 år hvis vi så bort fra os seniorer. Det er lidt mærkeligt at tænke på, med også hurtigt fortrængt, at jeg er blevet en af de gamle.

Jeg synes det var vidunderligt livsbekræftende at der deltog 6 børn, 1-11 år, det giver en helt andet stemning, og skaber nogle situationer, som helt sikkert allerede er ved at lejre sig som gode minder.

Jeg fik nogle fantastiske gaver. Der var nogen, der i særlig grad udløste gode følelser, fordi de meget bevidst trak tråde til skønne minder. En dejlig tegning af Max og Otto baseret på et fantastisk foto i en ganske særlig sammenhæng. En Bourgogne, som skulle minde om en ganske særlig oplevelse med en tilsvarende vin. ,

Svenskerne kom naturligvis hjem til os bagefter, og det udløste en ny tradition gætter vi næsten på. Vi havde aftalt på forhånd, at vi ikke lavede mad, men vi ville gerne hente noget, så aftensmaden bestod af takeaway fra Sushi Amor samt champagne. Det var der stor begejstring for 😊

Selvom de ikke har en fremtrædende plads, så er der et par steder i huset hvor der er opstillinger af pokaler og rosetter, og Leo og Leah er meget fascineret af dem, der blev talt meget om, hvem der havde vundet dem og de fik også lov til at vælge nogen til sig selv.

Og det satte virkelig gang i minderne.

Otto 20. november 2021 (foto: Charlotte Lia)

Jeg havde sagt at de måtte vælge lige hvad de ville, men jeg kiggede lige en omgang, da Leah kom med en roset, som jeg ikke lige kunne placere. Det var dommerens valg, som jeg fik af Amanda da hun dømte sin allersidste prøve 20. november 2021, med den begrundelse at jeg havde udviklet mig så meget som fører. Den ville jeg alligevel ikke af med, men vi fandt et godt alternativ!

Pokalerne var det helt ikke nemt for dem at vælge blandt, men de endte med at de fandt en hver. Leah ville ellers have haft en, som Otto havde vundet, men han har jo ikke vundet nogen endnu. Men Leo kunne huske, at den der står på mit skrivebord, er den Otto vandt i Skurup!!! Lige den ville jeg heller ikke af med – utroligt som de børn husker alt 😉

Lille Bjørn 3. juni 2012 (foto: Annie Larsen)

Leah endte med at vælge en, som også fik minderne til at vælte frem, det var Lille Bjørns pokal fra 3. juni 2012, da han blev rally champion. Samme dag som Max debuterede i rally …

Det er så hyggeligt at tale med børnene om det, og gad vide hvilke minder de får om det?

Der har været andre oplevelser de sidste dage, hvor jeg tænkte, at det var dejligt livsbekræftende og motiverende.

Søndag havde jeg en træningsaftale med Liv i Hund360’s hal i Vipperød – primært skulle jeg træne indgange på fremmed underlag med Max. Vi gjorde det tre gange, med startskiltet forskellige steder og skift mellem højre og venstre – og de var alle fantastiske, hvor jeg bare nød hvert skridt på banen.

Mandag var jeg på Nørmark Privathospital bl.a. for at få udført en MR-scanning af lænden. Jeg brugte de godt 10 minutter på nogle fede visualiseringer af Max og mig i rally.

Mandag aften var jeg til fitness-træning, og for x’te gang i træk kunne jeg bare træne igennem, på en overskudsagtig måde. Der er altså noget ved den ny kiropraktors behandling der gør en forskel …

Rally med forstyrrelser

Og i går aftes, hvor jeg for første gang kun skulle træne med Otto hos Johanna, gik vi vores livs hidtil mest fantastiske bane. Det var en lang bane med masser af forstyrrelser, der var en fører, der var ekstremt fokuseret på Otto, jeg kom med kommandoer perfekt timet i forhold til forstyrrelser, støttede eminent, og havde en Otto som var på – en dejlig følelse hele vejen, og den skønneste feedback fra Johanna bagefter.

Jeg nyder det hele fuldt ud 💓💓💓

70 år & rallytræning

To hunde, der nyder at slappe af efter endt træning

Selvfølgelig havde vi drømt om et lidt større arrangement i dag, men når det nu ikke kunne være, så fik vi den bedst mulige 70-års fødselsdag ud af det.

Ja, det kan ikke skjules, selvom man kan ikke se det, Kirsten er i dag blevet 70 år! Vi har kendt hinanden i over 41 år, været gift næsten lige så længe, og vi planlægger at blive meget ældre sammen, fitte og friske …

Hundene og jeg havde arrangeret morgenbord, så vi kunne fejre Kirsten fra morgenstunden og give hende gaver.

Derefter kunne hundene og jeg køre til træning, det vender jeg tilbage til, og da vi kom hjem, var der en let frokost til menneskene. Til aften fik vi først et glas champagne:

derefter tournedos, bagt kartoffelmos, rødvinssauce med svampe og en grøn salat til:

Hvad manglede: at vi kunne være fysisk sammen med Christian, Sandra, Frasse, Leo og Leah, men vi har talt med dem, og også konstateret, at Otto trækker meget mere end farmor og farfar 😉

Jeg har meldt Otto og Max på to rallyhold hos Camilla Schapel, Absolut Hund, vi kunne ikke være med på første runde 23. januar fordi der var det årlige rallydommermøde, men i dag kom vi naturligvis afsted …

Jeg har tidligere nævnt, at jeg kender Camilla, som har gennemført rallyinstruktøruddannelsen i Sydkystens Hundeskole hos Amanda og mig, og synes hun er ret dygtig. Da Lonni ovenikøbet roste hende, var det svært ikke at tilmelde.

Alle mine ret høje forventninger blev indfriet!

Camilla fik set både Otto og Max gå en bane (Amandas øvet og ekspert fra 8.2.2020), gav kvalificeret feedback, og vi fik arbejdet specifikt med sidelæns bevægelser og hvordan de skal udvikles. Jeg er allerede stor fan af Camilla og glæder mig til at fortsætte træningen hos hende.

Det jeg først og fremmest har noteret mig efter dagens to træninger er, at både Otto og Max er topmotiverede, og det er jo grundlaget for det hele. Det kan godt være Otto ikke har verdens bedste position til venstre, men han vil gerne det hele og vores start på sidestep var ekstraordinær.

Max har jeg trænet meget lidt med på det sidste, men han gik efter ganske kort opvarmning en vidunderlig ekspertbane, og vi kom godt i gang med genopstarten af sidestep.

Jeg kørte fra træningen i den perfekte stemning, fuld af lyst til at arbejde videre. Tusind tak Camilla 😊

Min største bekymring på dagen var mit venstre knæ, jeg har stort set ikke været uden for matriklen siden forrige onsdag, men heldigvis var der ingen problemer. Jeg tror og håber, at vi er forbi det værste med meniskenskaden.

Liv er med på sidste hold med Choice, og vi fik talt om lidt af hver, og jeg fik nævnt, at jeg da jeg vågnede i morges havde tænkt, hvor privilegeret jeg er, og hvilke luksusproblemstillinger jeg har.

Jeg har i år fået en revitaliseret interesse for film, først med en stribe Mamoulian film, dernæst Pre-code.

I sidstnævnte forbindelse genså jeg i forgårs en gammel favorit: Gold Diggers of 1933.

Det er en musical, den handler om depressionen, og den er lærerig, hvis man vil have en lille smule perspektiv på depressionen på en underholdende og dybt seriøs måde. Livet er ikke det værste man har!