Mig, Hunden, Opgaven

Luftetur i Oxie

I fredags fulgte jeg Rasmus Baggers webinar ”Eksklusive OL-webinar - fejring OL-medaljer og ny hjemmeside!”. 

Jeg har lavet denne korte opsummering for mig selv:

• JEG har ALTID været til stede, når jeg har haft et problem til træning eller prøve med hundene. JEG er fællesnævneren. Jeg er nødt til at kigge indad for at løse problemet.
• Hunde følger dem, de føler sig trygge ved. Hvis jeg er nervøs, angst, stresset vil mine hunde ikke føle sig trygge ved mit lederskab.
• Jeg skal derfor vælge den tilstand og det kropssprog, der passer til situationen. Hvis vi er der ubevidst, kommer det af sig selv, men vi kan styre det: jeg kan ved at ændre kropssprog til det,  der understøtter den rigtige følelse, opnå at jeg fremstår med den rigtige følelse.
• Jeg skal bevidst skabe det rette fokus, og det er 100 % på MIG HUNDEN OPGAVEN – det er IKKE på at det er DM, OL eller andet.

Jeg fik mulighed for at prøve det af allerede i går, da jeg til dobbelt rallyprøve hos Neel. Tak til Neel, som havde tilrettelagt, så jeg kom først op i mine klasser, og dermed kunne komme hurtigt videre til Sverige. 

Charlottes ekspertbane

Her mine ucensurerede noter skrevet efter hver af de fire prøver.

• Otto E Charlotte. Det rigtige mode. F støttede virkelig flot. Særligt fine øvelser bakke 3 skridt, bakke væk fra F, dobbelt 180, stå 180 venstre stå, sit-stå-dæk på 2,5 meter!!! Fed feedback fra Charlotte, vi går bedre end jeg har gjort med Max, min kommentar: vi har en bedre og mere rolig relation. Læringspunkter: husk sit til sidst i den 123 skridt stå sit dæk foran F. Og at H faktisk rykker sidelæns i stå 1 skridt mod H stå. 3 i helhed for hop og lyd og samlet 67 med 2x10 og 2x3. Meget tilfreds!!!!
• Max S Stine. Wow et fokus. Vores nye start lige i øjet. Line af, gå nogle skridt, ind på banen.15 øvelser lige i skabet, den ene kostede dog 10: H og F stå, H rundt om F stå lavede vi flot uden stå De 4 ommere, tja sideskift mellem, sideskift foran, tyvstart i indkald, fremsending om kegle - Max sprang over skiltet som ved højrehandling er på samme side som H og jeg havde ikke givet ham nok plads - Men fed bane!!!
• Otto hos Stine. Igen fed indgang. En stribe flotte øvelser, godt flow. Virkelig flot ros fra Stine om samarbejdet! Læring, der var to øvelser jeg valgte ikke at lave om selvom jeg vidste de ikke var helt ok. Så var der en spooky start hvor han ikke ville gå på den lige linje, det kostede 2x3 og var meget mystisk. Bortset fra det lidt snus og lidt skæverter 4×1 og 3 i helhed for hop. 67 og toptilfreds!!!!
• Får ikke lige skrevet om den sidste med Max, Charlotte tror der er noget med synet ... 

Mine konklusioner dagen derpå:

• Med Otto: fortsæt det gode arbejde, det rykker virkeligt på mange områder. Jeg skal blive endnu bedre til at fastholde hans fokus, og det arbejder vi med i flere sammenhænge. Jeg elsker virkelig at gå til prøve med ham, der er så meget energi og glæde i vores samarbejde.
• Med Max: der er behov for at tjekke synet (se nedenfor). Vores nye indgang (uden ritualer) er som den skal være, og specielt på Stines bane havde han det fedeste fokus, og det var faktisk også ret godt på Charlottes. Paul: husk at han blev 13 år 3 måneder i går … og nyd at I stadig kan gå på rigtigt flot niveau. 

Shandi var min standin ved præmieoverrækkelsen og fik bl.a. to blå rosetter, som jeg kan forstå er lidt à la dommerens favorit, og det var fra de to dommere i seniorklasse. Shandi noterede følgende: ”Det er for ekstra indsats på trods af det ikke gik helt som det plejer. Der var rigtig mange gode momenter undervejs på trods af et par kiksede skilte. Godt flow god "forbindelse" mellem jer og dejligt samarbejde på trods af det ikke gik som ønsket du fik masser af ros for fører arbejde.”

Dem er jeg naturligvis særlig glad for.

Turen gik videre til Sverige hvor vi fejrede at Leah på tirsdag bliver 6 år. Leah er vores yngste barnebarn og er begyndt at gå i skole efter sommerferien – og ja, også en måde at blive mindet om at tiden flyver af sted. 

Hundene hyggede, og Otto var ikke nem at få med hjem, for naturligvis havde han charmet sig ind på genbo Emma. Lufteturen stod Leah og Gina for, hold op hvor hyggeligt. 

Mys seniorbane

I morgens havde jeg en træningsaftale med My og Arya. Det var perfekt timing i forhold til det med Max’ syn, for Arya er blind på højre øje, så My har erfaring med det. 

Jeg bad My om at have fokus på adfærd, hvor Max virkede som om der var noget med synet. 

Det var egentligt befriende, som dengang jeg fandt ud af Megan var helt døv, at konstatere at der er noget med Max’ højre øje. Altså ikke at vi ikke har haft mistanke om det, men nu blev det pludselig åbenbart, hvorfor ting, der ”plejede” at virke – fx sideskift foran, sideskift mellem ben, sideskift om kegle – ikke var sikre længere … 

Jeg SKAL huske at man må sætte tempoet ned og være opmærksom på meget tydelige håndtegn – evt. ændring af dem - kombineret med tydelige verbale signaler. 

Nu kan jeg forholde mig til det, og blive skarpere til at støtte ham. 

Og tro mig, jeg fortsætter selvfølgelig kun så længe jeg føler mig sikker på, at Max er frisk på det og viser glæde ved at gå på banen.

Afvikling og udvikling

13.2.2016 Max debuterede i championklasse, Megan var oppe for 94. gang i championklasse. 

 

Jeg skrev et blogindlæg med samme titel som dette for nylig. Det blev delt med to personer og bliver ikke delt med andre. Det blev skrevet i terapeutisk øjemed, der var nogle indestængte følelser der skulle ud, det kom de; det var nødvendigt og føltes fantastisk godt. Hvis jeg var kendt, ville det være noget jeg fortalte i et interview med Mikael Bertelsen, til offentliggørelse, når jeg var død. Men jeg er ikke kendt, og nu jeg har fået renset ud mentalt på en god måde.

Jeg fik forrige mandag bekræftelse på min opsigelse i Nets/Nexi. Jeg fratræder med udgangen af 2023, efter 47 år på arbejdsmarkedet. En lang karriere med spændende jobs i mange virksomheder, en bred vifte af konsulentopgaver, 14 spændende år med egen virksomhed og siden 2014 fastansættelse i Nets.

Hvordan føles det at skulle stoppe? Det føles godt, det føles rigtigt, jeg synes det er meget fin timing og jeg kan slutte af på en ordentlig måde, om end helt anderledes end jeg havde forestillet mig for bare et år siden.

 

Nordisk dommermøde i Helsingborg

På hundefronten er jeg i fuld gang med afvikling af tre tillidsposter: formandsposten i Rallyudvalget og posterne som sekretær i NKU’s og FCI’s rallyudvalg.

Det føles også helt rigtigt. I år har jag haft fornøjelsen for sidste gang at være vært for DKKs årlige rallydommermøde, jeg har forrige weekend været sekretær på NKU’s første møde for alle NKU-dommere og jeg er vært for et 2-dages møde i DKK sidst i marts for FCI’s rallyudvalg.

Jeg har haft god tid til at mærke efter. Jeg synes bestemt ikke mit engagement fejler noget, men det føles godt at trække sig i baggrunden og lade yngre kræfter komme til. Jeg har været med til at skabe en masse flotte resultater; jeg vil med god samvittighed kunne læne mig tilbage, blande mig, hvis jeg bliver opfordret til det, og ellers bare nyde fortsat at være en del af rallysporten som udøver og dommer.

Kirsten og jeg er i fuld gang med projekt flytning. Vi er enige om at flytte fra Solrød, hvor vi har boet siden 1979, og Fuglesangsvej 21, hvor vi har boet siden 1984, primært fordi det er himmelråbende dyrt, og vi vil kunne leve godt også som pensionister. I tirsdags kiggede vi udefra på nogle huse i Faxe, og tak for det, omgivelserne var meget skuffende og vi er tilbage på førstevalget: Præstø. Et hus i Præstø, betalt kontant med overskuddet fra salget af vores nuværende hus, en i forhold til i dag meget lille månedlig boligudgift, det er meget tiltalende. Sådan ender det forhåbentlig. Et vigtigt kriterie er, at den længstlevende skal have råd til at bo der.

Helbredsmæssigt ser jeg frem til den 23. februar, hvor jeg skal opereres for spinalstenose. Symptomerne har været der i mange år, men det er blevet meget værre over det sidste år og nu er det næsten ikke til at holde ud. Jeg kan dårligt gå en kort tur med hundene, jeg kan ikke træne med hundene, der mangler i den grad livskvalitet i forhold til det, som har fyldt så meget i mit liv de sidste mange år og forhåbentlig kommer til at gøre det igen. For nogle dage siden I dag trænede jeg lidt med Max i haven, og måtte sætte mig 3-4 gange på måske 15 minutter. Dengang troede jeg vi skulle til prøve i lørdags og på søndag.

Jeg havde skrevet mine mål for i lørdags: ”Jeg vil som altid kunne køre hjem med hænderne over hovedet, hvis vi har gået nogle baner, hvor jeg har fuldt fokus på Max og støtter ham 100 %. Vi kan gå fantastisk, selvom jeg ikke er helt fit. Men nu er jeg nødt til at have en plan B: Hvis jeg på banen konstaterer, at benene bliver for slemme – som til den sidste bane ved Årets Hund 7. januar – så bider jeg ikke tænderne sammen og fortsætter, så stopper jeg og hygger med Max. Max skal kunne regne med mig, og hvis han oplever mig helt ude i tovene, hvad så? Hvorfor skal have opleve det og hvad skulle formålet være? At bestå – øh nej, det bliver aldrig et kriterie igen. Så det er en reel option at stoppe.” 

Jeg véd spørgsmålet ville komme bagefter, hvis jeg ikke stoppede: Overvejede du at stoppe? Og hvis ja, hvorfor besluttede du at fortsætte? Osv., og det vil jeg kunne svare ordentligt på, ellers havde jeg svigtet.

I fredags havde jeg en frokostaftale; den startede med en skræmmende oplevelse, fordi jeg pludselig oplevede at benene svigtede … følelsen forsvandt i venstre ben og jeg var ved at falde. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, at det kunne være sket alle mulige andre steder, fx til en prøve, og det blev åbenlyst at tanken om at gå til prøve inden operationen var grotesk. Jeg har meldt fra det hele.

 

Championbanen lørdag

På grund af sygdom måtte jeg selv overtage som dommer til Sydkystens Hundeskoles prøve i lørdags, og det gav et helt andet fokus end hvis jeg skulle have været oppe. Jeg mødte så meget omsorg og bekymring og fik masser af hjælp, og siger tusind tak for alt sammen. Jeg kom godt igennem dagen, men det var lidt hårdt … 

Jeg havde nogle dejlige dommeroplevelser; dem, der gjorde mig allergladest var nogle helt nye førere i begynderklasse, som heldigvis bestod på en god måde, og der var nogle glædestårer der smittede!

Sommelieruddannelsen er bestemt ikke glemt, men jeg må også være realistisk, første dag er 14. marts, frygteligt tæt på operationen, der kan ske så meget. Jeg har aftalt, at jeg kan kontakte Vinakademiet ugen inden, hvis jeg tror jeg kan klare det med sikkerhed fysisk, så tilmelder jeg. Og hvis ikke, ja så bliver det ikke til noget. Nye muligheder skal nok dukke op.

Årets bedste oplevelse indtil videre var denne weekend, hvor svenskerne var på besøg for at fejre Kirstens fødselsdag. 

Først og fremmest vil jeg huske den for Frasses debut som østersåbner og -spiser … At åbne østers kræver lidt teknik, Frasse ville prøve og så blev det arrangeret 😊 Jeg fortalte om østers’ anatomi, viste hvordan man finder det rigtige sted at stikke østerskniven ind og skille låget fra bunden, lirke lidt, hælde væden fra, fjerne låget og tjekke om den dufter rigtigt. 

Jeg havde naturligvis fuld tillid til at han kunne gøre det; faktisk tænkte jeg på Mark Anthonys historie om datteren og Ribena-saften, så jeg sagde ikke på noget tidspunkt, at han skulle passe på. Jeg fortalte, hvordan han kunne se/mærke om kniven kom rigtigt ind; vi fik en god pædagogisk situation, da han en enkelt gang fik stukket kniven, så den kun tog det yderste af skallen – det var den perfekt anledning til at tale om, hvordan man kan mærke, om man rammer rigtigt.

Frasse åbnede 8 ud af 12, han spiste en østers rå, og han var den sejeste i hele verden!

Det var Leo også, da vi skulle spille kryds og bolle med en træspilleplade som Christian har lavet for over 30 år siden. Vi fik analyseret nogle træk han foretog, som ville havde ført til tab, og vigtigheden af at tænke på trækket efter det aktuelle. Fint i kryds og bolle, og i mange andre af livets forhold.

Leah tegner de mest fantastiske tegninger, den sidste jeg så var med farmor, hende selv, hund og kat - da jeg så, den roste jeg den og spurgte hvor farfar var henne … ham var der ikke plads til 😉

Frasse, Leo, Leah, Otto og diverse pokaler

Pokaler og rosetter, som næsten alle er stillet på et værelse på 1. sal, er vildt populære hos Leo og Leah, så de kommer ned en del af dem, bliver pudset, og jeg skal finde ud af hvem der har vundet dem og hvornår - det er superhyggeligt!

 

Vi har også en aftale om, at svenskerne skal passe Otto, det første stykke tid efter operationen, det bliver godt for dem at prøve - og Otto kommer helt sikkert ikke til at kede sig!

Så ja, der sker en masse lige nu. Jeg håber at jeg måske allerede om ikke ret længe kan skrive: YES operationen gik godt, genoptræningen er i fuld gang og træningen med hundene er igen kommet i kalenderen. Det er i dag præcis 7 år siden Max debuterede i championklassen, og jeg håber at vi kan fortsætte i klassen ...

Der er mange men’er men hvis gode og kærlige ønsker samt stædighed betyder noget, så bliver det en succes, og jeg er tilbage i fuld vigør snart.

Hukommelse og minder

Dejlig træning i Ringsted tirsdag aften

Den 28. oktober holdt professor Anders Nykjær et meget spændende foredrag hos Folkeuniversitet ”Få styr på hukommelsen”. Hjernen er et fascinerende emne og kompleksiteten næsten ufattelig. 

Fra Anders Nykjærs præsentation

Jeg noterede mig bl.a. de syv forskellige typer af hukommelse og bogen Hjernen og Hukommelsen  kom på ønskelisten. 

Det med hukommelse og minder kom jeg på forskellig vis til at tænke på i den forløbne uge, hvor jeg fyldte 70 år. Det blev bl.a. fejret med en hyggelig brunch/frokost i lørdags på Odd-fellowgaarden, hvor værtsparret Tine og Kristian Østergaard kælede om os. Vi var 24 i alt. De 5 var med til Kirstens og mit bryllup i 1979, det var alle os over 70 år😊 Gennemsnitsalderen var omkring 38 år, 29 år hvis vi så bort fra os seniorer. Det er lidt mærkeligt at tænke på, med også hurtigt fortrængt, at jeg er blevet en af de gamle.

Jeg synes det var vidunderligt livsbekræftende at der deltog 6 børn, 1-11 år, det giver en helt andet stemning, og skaber nogle situationer, som helt sikkert allerede er ved at lejre sig som gode minder.

Jeg fik nogle fantastiske gaver. Der var nogen, der i særlig grad udløste gode følelser, fordi de meget bevidst trak tråde til skønne minder. En dejlig tegning af Max og Otto baseret på et fantastisk foto i en ganske særlig sammenhæng. En Bourgogne, som skulle minde om en ganske særlig oplevelse med en tilsvarende vin. ,

Svenskerne kom naturligvis hjem til os bagefter, og det udløste en ny tradition gætter vi næsten på. Vi havde aftalt på forhånd, at vi ikke lavede mad, men vi ville gerne hente noget, så aftensmaden bestod af takeaway fra Sushi Amor samt champagne. Det var der stor begejstring for 😊

Selvom de ikke har en fremtrædende plads, så er der et par steder i huset hvor der er opstillinger af pokaler og rosetter, og Leo og Leah er meget fascineret af dem, der blev talt meget om, hvem der havde vundet dem og de fik også lov til at vælge nogen til sig selv.

Og det satte virkelig gang i minderne.

Otto 20. november 2021 (foto: Charlotte Lia)

Jeg havde sagt at de måtte vælge lige hvad de ville, men jeg kiggede lige en omgang, da Leah kom med en roset, som jeg ikke lige kunne placere. Det var dommerens valg, som jeg fik af Amanda da hun dømte sin allersidste prøve 20. november 2021, med den begrundelse at jeg havde udviklet mig så meget som fører. Den ville jeg alligevel ikke af med, men vi fandt et godt alternativ!

Pokalerne var det helt ikke nemt for dem at vælge blandt, men de endte med at de fandt en hver. Leah ville ellers have haft en, som Otto havde vundet, men han har jo ikke vundet nogen endnu. Men Leo kunne huske, at den der står på mit skrivebord, er den Otto vandt i Skurup!!! Lige den ville jeg heller ikke af med – utroligt som de børn husker alt 😉

Lille Bjørn 3. juni 2012 (foto: Annie Larsen)

Leah endte med at vælge en, som også fik minderne til at vælte frem, det var Lille Bjørns pokal fra 3. juni 2012, da han blev rally champion. Samme dag som Max debuterede i rally …

Det er så hyggeligt at tale med børnene om det, og gad vide hvilke minder de får om det?

Der har været andre oplevelser de sidste dage, hvor jeg tænkte, at det var dejligt livsbekræftende og motiverende.

Søndag havde jeg en træningsaftale med Liv i Hund360’s hal i Vipperød – primært skulle jeg træne indgange på fremmed underlag med Max. Vi gjorde det tre gange, med startskiltet forskellige steder og skift mellem højre og venstre – og de var alle fantastiske, hvor jeg bare nød hvert skridt på banen.

Mandag var jeg på Nørmark Privathospital bl.a. for at få udført en MR-scanning af lænden. Jeg brugte de godt 10 minutter på nogle fede visualiseringer af Max og mig i rally.

Mandag aften var jeg til fitness-træning, og for x’te gang i træk kunne jeg bare træne igennem, på en overskudsagtig måde. Der er altså noget ved den ny kiropraktors behandling der gør en forskel …

Rally med forstyrrelser

Og i går aftes, hvor jeg for første gang kun skulle træne med Otto hos Johanna, gik vi vores livs hidtil mest fantastiske bane. Det var en lang bane med masser af forstyrrelser, der var en fører, der var ekstremt fokuseret på Otto, jeg kom med kommandoer perfekt timet i forhold til forstyrrelser, støttede eminent, og havde en Otto som var på – en dejlig følelse hele vejen, og den skønneste feedback fra Johanna bagefter.

Jeg nyder det hele fuldt ud 💓💓💓

En dejlig weekend

Søndag morgen på Solrød Strand

Jeg har haft en dejlig weekend. 

Det har jeg vist ret tit, men denne var alligevel lidt særlig. 

Fredag var jeg i Nets fra morgenstunden til et overdragelsesmøde i forbindelse med min nye opgave. Jeg kunne mærke en masse gode vibrationer under mødet. Banalt sagt: Jeg har elsket mit professionelle arbejde så længe jeg kan mindes. Jeg kunne mærke den fantastiske energi det giver at give sig i kast mod noget nyt, at blive udfordret, at vide at man kan gøre det, at det tager tid og at det giver mening og bidrager til noget større.

Tapas fra Den lille Gourmande

Kirsten og jeg havde besluttet allerede torsdag, at vi ville fejre, og det blev bl.a. med tapas og vin fra Den lille Gourmande. 

Fredag aften fik jeg en henvendelse fra Johanna, som endte med at Max og jeg stillede som White Dog til NW2-prøve ved DKK lørdag kl. 10:00. Jeg træner ikke NW med Max længere, og sidst vi var på den boldgade, var langfredag i år, 15. april, hvor Max også var White dog til en NW2-prøve hos DKK. 

Det var en meget opløftende oplevelse.

• Beholdersøg, vi fandt det første korrekt, og derefter en fejlmarkering på det næste
• Indesøg, en fejlmarkering ved et utilgængeligt højt, vi fik lov at fortsætte, og fik en korrekt markering på den anden kilde
• Køretøjssøg, jeg fulgte strategien mod uret om højre køretøj, Max fortalte mig at det ikke var rigtigt, vi tog det venstre og der kom to flotte og korrekte markeringer med en belønning imellem, virkelig fedt
• Udesøg, et meget stort område, jeg satte Max i gang og fik hurtig en korrekt markering ved bord-/bænkesæt. Ud og belønne, i gang igen, og hurtigt fandt vi anden kilde ved et andet bord-/bænkesæt 

Jeg gav os selv 62½ point (sekundært) og først og fremmest en fed oplevelse, at Max performede så flot. Jeg havde det rigtigt dejligt indeni under hele forløbet, og glædede mig vildt over køretøjs- og udesøget. 

Hundeluftning :-)

Derefter gik turen til Oxie, hvor vi fejrede Leahs 4-års fødselsdag på dagen. 8 voksne, 5 børn og 2 hunde, og den skønneste fødselsdag, hvor vi sad ude. Vi nød alle dagen i den grad og havde to meget trætte hunde med hjem. 

I går stod den på rally, jeg skulle sammen med Liv dømme en dobbelt rallyprøve for Schæferhundeklubben Kreds 43 (Hvidovre). 

Anette, som er formand for kredsen, er en god, tidligere kollega, som arrangerer en årlig dobbeltprøve, i år var fjerde gang. Der er skønne rammer, to store ringe, masser af hjælpere, udsøgt forplejning til både officials og deltagere, fine præmier, et gratis lotteri samt fornemme gaver til sekretærer og dommere. Det er en fornøjelse at være en del af sådan et flot arrangement. I går var vi også lidt heldige med vejret, der var voldsomme byger mange steder, men vi slap med en lille bitte en, og det var vi meget tilfredse med 😉 

Sidst men bestemt ikke mindst var der en masse flot førerarbejde! En virkelig dejlig rallydag. 

Fra statistikkens verden:

• Prøven i går var min prøve nr. 175 som dommer
• Jeg har dømt 5.110 ekvipager fordelt på 1.333 begyndere, 37 juniorer, 1.082 øvet, 1.254 ekspert, 809 champion, 241 senior, 74 mästerklass og 280 nordisk
• Jeg havde ikke glemt det, men Max’ 2. prøve i søndags var min officielle rallyprøver nr. 600: 147 med Megan, 117 med Lille Bjørn, 277 med Max og 59 med Otto. Min næste prøve med Max, den 1.10 hos Liv, er Max’ championklasse nr. 200
• Jeg opdaterede til morgen kvalifikationslisten til Årets Hund, hvor 14 af 15 prøver nu er afviklet. Det er allerede sikkert at Max kvalificerer sig i championklasse, det er ottende år i træk han kommer til Årets Hund.

Bornholm og rally

Paradisbakkerne (Kodalen)

Vi havde endnu en forrygende ferie på Bornholm. De første dage skrev jeg om her.

Fredagen vil jeg specielt huske for to ting: at opleve Leah ride og at vi for første gang fejrede svensk midsommar.

Vi havde booket en tur til Leah hos Rideture Bornholm. Leah er 2 år og 9 måneder, har elsket heste altid, og at opleve hende på en ridetur var fantastisk. Hun kan kun blive en inkarneret hestepige. Hun er selvfølgelig også vild med hundene 😉

Derefter stod den på midsommar. Marita og Lars, Sandras forældre, havde gjort en masse mad klar hjemmefra, og det var bare at læne sig tilbage og nyde!!!

Kalkmaleri i Nylars Kirke

Lørdag besøgte vi de sidste to af de fire bornholmske rundkirker: Ols Kirke og Nylars Kirke.  

Hundene fik en tur i Paradisbakkerne, og dagene sluttede med fødselsdag for Christian, Sandra og Lars, som ikke har haft mulighed for at fejre sammen. Marita og Lars havde igen sørget for en overdådig middag.

Søndag var sidste dag på Bornholm i denne omgang.

Morgenturen slog alle andre morgenture, da jeg fik set tre rådyr.

Morgenturen startede på en sti bag Klinteløkken, hvor vi så et rådyr. 

Derfra gik turen ned til kyststien, og op et stykke ind mod Allinge, og der så vi så nummer to, ganske tæt på. Det sidste passerede vejen et øjeblik efter. Dejlig oplevelse!

Hjemturen fra Sandkås-Tejn, gik via Allinge Røgeri, Sandvig og Hammershus, tilbage til Allinge og langs kysten tilbage til Rønne. Strategiske stop i Svaneke (isvaffel hos Bornholms Ismejeri) og Snogebæk (pizza hos Levertranfabrikken).

Vi valgte en ”sikker” vej hjem, pga. stenkast historierne, og kom ud for den farligste situation på hele ferien, en bil mod os i venstre side på en ret smal vej … han nåede dog at rette op.

Vi havde købt et kilo store pille-selv-rejer med hjem, plus et godt brød, og med champagne i glasset sluttede vi behørigt en uges ferie af.

I dag var det igen arbejdsdag for mig, stadig hjemmefra heldigvis.

Vi sluttede dagen med fitness hos Amalie, temmelig varmt, men skønt alligevel, og mens dette skrives, har vi fået let aftensmad, og naturligvis en bornholmer-øl 😊

Det var dejligt at ferien blev gennemført helt som vi havde drømt om, selvom COVID-19 gav anledning til mange bekymringer i processen.

Det gjorde min manglende notering af ferien i kalenderen også ☹ Jeg havde for længe siden sagt ja til at dømme en rallyprøve for DKK Kreds 10 i Nakskov i går, og da jeg opdagede fadæsen, måtte jeg finde en løsning. Heldigvis trådte Liv straks til, så jeg kunne melde fra som dommer og stille med en erstatning.

Weekenden har haft ikke mindre end 6 officielle rallyprøver, hvoraf de 4 kvalificerede til DM. Mens dette skrives, er de 3 færdigmeldte, og DM-listen (den uofficielle), er opdateret, men den offentliggøres ikke før resultaterne fra den sidste prøve er klar.

I den kommende weekend afholdes de sidste to prøver, der kvalificerer til DM 2021, i Hasle, og jeg er tilmeldt med begge hunde. Lonni og jeg følges, og det bliver uden tvivl en superhyggelig tur, jeg glæder mig vildt.

Jeg satser på fire fede prøver igen, igen, og på en fantastisk lørdag aften med Lonni på et sted, som jeg ikke kender på forhånd, men lyder meget lovende …

Den endelige DM-liste offentliggøres forhåbentlig i ugen efter de to kvalifikationsprøver, og jeg håber at både Otto og Max kvalificerer sig. Jeg har ikke været kvalificeret til DM siden 2017, hvor både Lille Bjørn og Max deltog i championklasse. Lille Bjørn og Max var med i 2018 og 2019 begge i juniorklasse med Mathilde som handler, og Max var kvalificeret sidste år i juniorklasse, men Mathilde var forhindret i at deltage.

Så det vil være stort og helt bestemt en fejring værd, hvis Otto og Max kvalificerer sig i år 😊

En dejlig søndag, og dejlige minder

Dagen i dag har for mig været indbegrebet af en dejlig dag. Der er ikke sket noget ekstraordinært, det har næsten ”bare” været business as usual, og det gør det bare endnu bedre at skrive om en helt almindelig dejlig dag 😊

Jeg må indrømme at jeg var lidt træt i aftes, så jeg sov lidt længere til morgen (ingen af hundene protesterede!), og havde som stort set hver dag en skøn tur med hundene, ned til å udløbet og tilbage igen.
 

På vejen plejer jeg at tage et billede af badebro/solopgang, i dag blev det først på tilbagevejen, fordi der stod en morgenbader på badebroen på udvejen.

Lige efter at jeg havde taget fotoet mødte jeg Bølle, Athena og mor, hundene blev sluppet og hyggede sig sammen. Lige efter kom tre andre hundevenner, og så var der syv hunde der hyggede sig.

Havebænk samles :-)

Derefter gik turen til Oxie, vi havde en havebænk og diverse madvarer mv. med, og havde nogle hyggelige timer i det svenske. Frasse og Leo hjalp til med at samle bænken, og Christian blev også tilkaldt, fordi der manglede et hul.

Leah hos farfar og Leo følger interesseret med :-)

Vi fik en lækker forret (laks, spidskål mv.) som Kirsten havde gjort klar hjemmefra, og derefter grillede pølser, kotelet og kylling med tomatsalat til. Leah ville være med til det hele, og hold da op hvor er hun dejlig og nysgerrig 😊

Kirsten og jeg var på legepladsen med Frasse og Leo, og imens blev der gjort klar til en dejlig kage og kaffe inden turen gik hjem.

Kirsten gik en kort tur med Lille Bjørn, jeg en længere med Max, og vi var heldige: Max og jeg hørte gøgen!!!

Vi nød et glas af en Bio Bio Bubbles (kan anbefales!) inden en ret let aftensmad.

Kirsten fik en ostemad, jeg stykke rugbrød med resten af kødet fra gårsdagens Côte de Bœuf. Nå ja, og så et glas Etna Rosso Martinella 2016.

Aftenen er sat af til at diverse rallyaktiviteter, bl.a. skal jeg rette de sidste skriftlige opgavebesvarelser i denne runde af Rallyinstruktøruddannelsen.

Det er bestemt en dag efter min smag!!!

Så er der minderne.

For præcis 10 år siden ankom Mette og jeg til Borlänge, hvor vi skulle deltage i en 5 dages Discrimination/Introductory workshop arrangeret af House of Learning med Bob Bailey

For historien var, at jeg sammen med bl.a. Mette havde gennemført Klikkerinstruktøruddannelsen hos Hund & Træning, havde hørt om Bob Baileys kurser, og blev enige om, at det ville vi prøve.

Det blev starten på et forløb med i alt 5 kurser og en øjenåbner af rang i forhold til min opfattelse af dyretræning.

På første runde, som altså startede for præcis 10 år siden i morgen, var jeg så svineheldig at danne par med Johanna, det gjorde bestemt ikke kurset ringere 😉

Jeg havde været på kurser før, og mange efter det nævnte forløb, men for mig vil det altid være det ultimative kursusforløb – jeg er meget tilfreds med at jeg dengang, som selvstændig med eget firma, valgte at prioritere præcis det forløb.

PS: Dette er mit blogindlæg nr. 1.995. Nr. 2.000 skal være specielt :-) Har du ideer, så send dem til mig pr. mail. Der er en lille præmie til bedste forslag :-)

Stjerner og stjernestunder

I 100 % skrev jeg bl.a. ”sætte ord på følelserne og tale om, hvordan jeg kunne betinge dem, med henblik på at kunne genskabe dem, når der var brug for det.”

Jeg har mærket efter, og konstateret, at de virkelig gode følelser – der hvor alt går op i en højere enhed – kommer i mange forskellige sammenhænge. Jeg har tit tænkt på dem, som de bedste øjeblikke i samarbejdet med en af hundene. Men heldigvis kommer de også alle mulige andre steder.

Nu er jeg bevidst om at fange øjeblikkene og betinge dem (ankering i NLP). Der dukker hele tiden muligheder op, fx visualiseringer af prøver, ”tilfældige” gode øjeblikke, og i går et væld af dem, da vi var til Leahs dåb i Oxie kyrka.

Præsten Stellan Ponnert fik på fantastisk vis inddraget Frasse og Leo i dåbshandlingen, og det var bare så perfekt alt sammen.

Humphrey Bogart og Charles Waldron i The Big Sleep (Howard Hawks 1946)

Hvad skal jeg bruge som anker? Ovenstående kunne være en mulighed, apropos stjerner :-)

Til frokosten bagefter kom vi til at tale om den skønne mad, vi taler meget om mad i familien :-)Det endte med at niece Anne og jeg aftalte en middag på Geranium, Danmarks eneste trestjernede Michelin-restaurant. Det bliver uden tvivl fantastisk, og en god referenceramme for hvad et stjernemåltid er!