1 år i championklasse – og gode minder

13. februar 2016

Dagens minde var Dejlig debut og skøn rallydag. Jeg troede det var løgn. Det ER altså kun ét år siden Max debuterede i rally championklasse, ved en dobbeltprøve i hallen i Kamstrup og med Anita og Conni som dommere. De dømte jo også Lille Bjørns debut i klassen i går. Det føles som om, det er meget længere siden.

Men vi har sørme nået rigtigt meget på det år: 33 officielle rallyprøver, deltagelse i DM og i finalen i Årets Hund. Han kom i finalen til DM og endte samlet som nr. 9, og han blev nr. 8 til Årets Hund.

Min helt store udfordring med ham er at han er så ekstremt følsom overfor omgivelserne og hans resultatliste viser en kedelig statistik:

10 IB’er heraf 6 hvor han forlod ringen, er ikke rigtigt tilfredsstillende. Men, når jeg er allermest nede i kulkælderen med ham, så slår han lige til, og redder min dag. For engang imellem kan han gå fantastisk, og den dag, jeg finder nøglen til, at han går fantastisk det meste af tiden, så rykker vi op i toppen af klassen – og det er bestemt mit mål!

Og helt ærligt, så er statistik bare statistik og mindekontoen har en skyhøj positiv saldo, for hold da op hvor er der mange rigtigt skønne minder, og selv de mindre gode oplevelser har altid ført til noget positivt.

Max har i øvrigt været op i championklasse hos alle danske rallydommere

Og nu til noget helt andet.

I det nye nummer af SKKs medlemsblad Hundsport, er der en artikel med overskriften ”Dansk domare dömde svenska toppekipage”, i anledning af at ”Danske Paul Lysholdt blev den första utländska domare som har dömt rallylydnad i Sverige.” Dejlig artikel og masser af gode minder fra en skøn weekend.

Debut som svensk rallydommer – Stockholm Hundmässa 2016

Den 14. i juni i år fik jeg en henvendelse fra Meta Lönnberg, Sveriges Hundungdom, om jeg var godkendt til at dømme rally i Sverige. For hvis jeg var, ville hun gerne invitere mig til at dømme Mästarklass, i Älvsjö/Stockholm den 3.-4. december 2016.

Det ville være en stor underdrivelse at skrive, at jeg blev glad for invitationen. Jeg blev vildt glad og ret stolt, for Stockholm Hundmässa er noget af det største og mest prestigefyldte at deltage i både for udøvere og dommere. Tidligere hed arrangementet Stora Stockholm og historien rækker tilbage til 1886.

Den formelle godkendelse fra DKK var der ikke problemer med, den helt store opgave var at lære de svenske regler at kende. Med god hjælp fra Meta og flere andre svenskere, med rallykendskab, har jeg nærlæst svenske regler, skiltebeskrivelser, regler for fradrag mv, Jeg har vel selvstudium skulle uddanne mig til at dømme i rallyens fornemste klasse i Sverige, og det har været meget motiverende og også lidt skræmmende.

Den 17. november blev mine to første svenske baner sendt til Meta, udover at de selvfølgelig skulle opfylde reglerne, havde jeg også sat det kriterie, at der skulle være flest mulige forskellige skilte. Så bortset fra start, mål og honnör (æresplads) er der kun to genganger de to dage.

Jeg har meget omhyggeligt forberedt bedømmelsen af de enkelte skilte, og bl.a. lavet en udskrift med de enkelte skilte, almindelige fradrag, skiltebeskrivelse og kommentarer i forhold til danske skilte i en samlet oversigt for hver af de to prøver, og det var en rigtig god hjælp de to dage.

Flyvetur til dejligt vcjr

Fredag gik turen så fra Solrød til Älvsjö, i fint vejr og uden problemer.

Et værelse med udsigt

Efter tjek ind på Scandic Talk i Älvsjö – et dejligt værelse på 17. etage med flot udsigt - som ligger lige op af Stockholmsmässan, mødte jeg Meta for første gang live – skønt!

Meta og jeg kender hinanden via en Facebook-gruppe for Norwich terriere. Jeg var vist kommet til at lægge noget pral ud om Lille Bjørn, Meta har også Norwich, og det viste sig at hendes ene Norwich Lilla My er søster til Lille Bjørn og også arbejder med lydighed.

Johanna og Soda og Anja og Queeny træner fredag aften

Vi fik talt om alt muligt praktisk, jeg fik lidt at spise, og efter lidt læsning af rallypapirer på hotellet og en hurtig aftensmand var jeg igen i hallen, fik hurtigt hilst på dele af det danske HTM/FS-hold og supporterholdet Liv og Sandie - som altid er så søde og i så godt humør :-) - og fik stillet min rallybane til lørdag op.

Lilla My tester rallybanen (foto: Meta)

Jeg var dårlig kommet tilbage på hotellet før Meta spurgte, hvor jeg var henne, og så tog jeg tilbage i hallen og hilste på Lilla My, og jeg prøvede at gå rallybanen med hende!

Jeg følte mig ærligt talt lidt træt og gik tidligt i seng for at være helt frisk til debuten lørdag.

Banen lørdag

Ved morgenmaden fik jeg lige hilst på de mest morgenfriske fra landsholdet, og jeg tror jeg var i hallen allerede ved halv syvtiden. Der var lidt der skulle finpudses ved banen, inden det blev alvor.

I bund og grund er rally i Sverige og Danmark den samme disciplin, men der er masser af forskelle i afviklingen og i detaljerne i bedømmelsen.

Af information til funktionærerne fremgår, at der udover dommer er skrivare (sekretær), en ansvarlig for samlingerne (hvor der bydes velkommen til deltagerne), inropare/hinderfixare (holder styr på rækkefølgen af deltagerne og springhøjde), löpare (som henter dommersedlerne hos sekretæren), honnörsvakt (som holder øje med ærespladsen) og honnörsekipage (en ekvipage, som sidder æresplads for første hund og går banen, når sidste hund i runden går banen).

Som dommer kunne jeg bare konstatere, at dette arrangement kørte fantastisk flot og effektivt, jeg skulle bare havde fokus på at bygge banen, lave banegennemgang og bedømme ekvipagerne.

Min første bane i Sverige så således ud:

Inden den rigtige banegennemgang lavede jeg en prøvegennemgang med min honnörsvakt Lottie Gerdlind og skrivare Katarina Nyman, og blev gjort opmærksom på en fejl, idet jeg havde i alt 21 skilte med, honnören indgår i det maksimum på 20 skilte, som gælder for championklassen.

Heldigt at det blev opdaget inden det var alvor og at det var nemt at rette.

Banevandring

Banegennemgangen blev mest på langsomt dansk, lidt på engelsk, og lidt med svenske forklaringer af mine forklaringer.

Selve bedømmelsesdelen består i at dommeren holder øje med ekvipagen og løbende kommer med sine fradrag (kategori og eventuelt point), som skrivaren noterer. Hvis jeg var usikker sagde jeg "den tager vi bagefter", og så kunne jeg tjekke med mine noter og tale med Katarina.

Katarina, Paul, Helen og Maya (foto: Meta)

Jeg var virkelig imponeret af alt det administrative, men først og fremmest var det guld at have Katarina som sekretær – hun var meget medvirkende til, at jeg fik en fornuftig debut. Ja, det er min egen vurdering at det gik fornuftigt, jeg havde en god mavefornemmelse, og véd jeg ydede mit bedste – og heldigvis har jeg fået flere gode tilbagemeldinger.

Efter at halvdelen af ekvipagerne var bedømt var der en kort pause og dernæst en ny runde.

I alt var der 42 tilmeldt hos mig lørdag, 36 startede og 24 (66 %) bestod. Det kunne være mig selv, der havde regnet det ud, men det fremgår af den resultatliste, som jeg fik lige ind præmieoverrækkelsen. Meget fin service. En liste med placering, startnr. Regnr., hundens stambogsnavn, kaldenavn og race, førerne navn og klub samt point.

Der var ikke så meget spænding over præmieoverrækkelsen, for dommersedlerne blev udfyldt med gennemskrivning og umiddelbart efter at resultat var registreret elektronisk blev originalen lagt i en bakke til deltagerne, så de fik deres resultater ganske hurtigt.

Mine tophunde denne dag var en Tervueren der fik 100 point og en Kelpie og en Engelsk springer spaniel, som begge fik 97 point. I Sverige placeres hundene sideordnet, hvis de får lige mange point.

Tilbage på hotellet blev søndagens bane gennemgået, nogle fradrag tjekket og så tog jeg et smut på 19. etage og fik en øl i baren.

Jeg var inviteret til dommermiddag på det nærtliggende Royal Star Hotel. Det var helt underligt at komme til et så stort og flot arrangement og bogstaveligt talt ikke kende én på stedet (undskyld, hvis jeg har overset nogen), men jeg fik bl.a. lært nogle svenske allround dommere at kende, og pludselig ankom Sonja og Heather og blev placeret ved siden af mig, og så var der da to, jeg kendte :-)

Hyggelig middag med god mad og vin, god underholdning (sang) og godt selskab, og så tilbage for at være frisk til søndag.

Nå forresten, der var lige den detalje, at det danske HTM-landshold vandt guld ved NM lørdag, og Sidsel og Anja skulle i den individuelle finale søndag som nr. 1 og 2. Hvad gør man så som rallydommer, der vildt gerne vil se de to live i finalen? Jeg foreslog Meta, at vi holdt banegennemgangen som planlagt lidt over 8:30, men satte første start til 9:15.

Hun sagde naturligvis ja, så jeg kunne søndag morgen fra første sofarække følge Sidsel og Wave og Anja og Queeny med deres fantastiske programmer – jeg sad med tårer i øjnene og nød programmerne og det var bare vidunderligt at kunne nyde det på den allerbedste plads sammen med Sandie og Lizza.

Og svæve tilbage til rallybanen og gå i gang med bedømmelserne.

Nu med Kim Meyer som skrivare og det var igen en superkvalificeret hjælper. Som lørdag var det en fantastisk hjælp at kunne diskutere nogle af situationerne med en, som havde set det hele fra samme vinkel, og lige som Katarina var Kim eminent til at hjælpe med gode formuleringer til Helhedsindtryk, hvor dommeren skal give en kort verbal tilbagemelding; det var ikke så let for mig at finde variationer over temaet: Godt førerarbejde, føreren støtter sin hund godt, godt arbejdet trods de vanskelige omgivelser. Og sådan noget.

Søndagens bane

I pausen mellem de to runder gik jeg over til HTM/FS-ringen og sørme om jeg ikke var svineheldig og fik oplevet Johanna og Soda og Stine og Panda i deres to fantastiske numre, som afsluttede finalerunden i Freestyle.

Søndag dømte jeg 38 hunde hvoraf 28 (73 %) bestod. Mine tophunde var en Irish softcoated wheaten terrier og en storpudel, som begge fik 100 point, og to ikke stambogsførte, som begge fik 99 point.

Der var en del hunde begge dage, som var tydeligt påvirket af omgivelserne, og det tror jeg. Hold op hvor var lydniveauet højt, når man kom lidt op ad dagen. Jeg skulle nærmest råbe, når jeg kaldte førerne ind, og det kunne være svært at høre hinanden, når jeg talte med skrivaren.

Hvordan skal jeg kort sammenfatte dette arrangement?

Det var fantastisk på flere forskellige måder.

Personligt var det en fantastisk oplevelse at få lov at dømme 74 forskellige svenske topekvipager og opleve en masse flot hundearbejde. Bortset fra 2, som jeg kender, fordi de har gået til prøve i Danmark, kendte jeg ingen, men derfor kan jeg jo godt ønske alle tillykke med de flotte resultater, og med deres gode indsats, selv om der skete uventede ting på banen. Det VAR svært og I VAR fantastiske!

Det var fantastisk at få feedback både personligt og på Facebook bagefter. Selvfølgelig har jeg begået fejl, men der er fokus på det positive i mine bedømmelser, og jeg kan kun gentage, at jeg har gjort mit bedste for at være fair og dømme ensartet.

Det var fantastisk at være en del at velplanlagt og velgennemført arrangement; jeg véd at der skal mange til at få det til at lykkes, men jeg vil specielt takke Meta som har ydet en kæmpeindsats, og som har turdet tage chancen med at invitere en dansk dommer til at dømme - jeg kommer bestemt meget gerne igen. Og så skal jeg altså endnu engang sige tusind tak til Katarina og Kim for deres uvurderlige hjælp og støtte.

Og så var det altså fantastisk at jeg søndag opnåede at opleve 4 ud af 5 danske ekvipager i finalerne i det nordiske mesterskab i HTM/FS, oplevede den fortættede stemning lige ved ringside, holdt vejret af spænding, mærkede alle mulige fantastiske følelser under numrene og kunne juble sammen med resten af publikum bagefter.

Jeg følte mig brugt da præmieoverrækkelsen i rally var slut, men hjemturen føltes alligevel ikke så lang, fordi alle de gode oplevelser kørte rundt i hovedet på mig.

Tak til alle for en fantastisk weekend.

Noget om Freestyle og HTM

Et landshold så tæt på det bedste, vi har,

er taget til Stockholm og mässan indta’r.

Med Lizza som leder er alt trygt og godt,

vi ønsker de alle performer så flot.

 

At Johanna og Soda giver den gas,

at pilen den rammer for Helle og Jazz.

At Sidsel og Wave, de får drømmene frem,

og Anja og Queeny ta’r kegler med hjem.

 

At Jette og Addi får folk til at grine,

mens Kate og Zonja får sår til at hele.

At Stine og Panda debuterer så flot,

og Johanna og Soda igen scorer godt.

 

Vi håber den weekend får tårerne frem,

hos jer, og hos os og hos alle dem,

der synes at dansende hunde er dét,

der gi’r livet det ekstra, der hører sig til.

Sidste blogindlæg … i denne uge

I går aftes var Max og jeg til den ugentlige rallytræning hos Johanna. Max var voldsomt meget mere interesseret i underlaget end han har været tidligere, så vi tog træningen derfra. Jeg tror faktisk Johanna blev lidt imponeret over, hvor cool jeg tog det. Der var en enkelt situation, hvor jeg alligevel forlangte mere, end han kunne magte, og han løb et lille stykke væk, men ellers gik det fint.

Jeg var – heldigvis! – teamet sammen med Amanda igen, og så er der bestemt ikke mulighed for at sjuske med noget som helst. Jeg fik lige nogle kommentarer til manglende frisignaler, uklare kriterier, uskarp belønning mv. Vi startede med en bane uden skilte, hvor vi skulle arbejde med bakning, sideskift mv. Jeg havde Max en del på højre side, hvor han er blevet meget dygtigere, og hvis jeg følger Amandas råd bliver det knivskarpt.

Derefter en bane med lutter flade kegler, som Johanna havde vist os to gange. Jeg havde Max på højre side i første runde, venstre med sideskift to gange undervejs i anden. Det, der ikke fungerede, var sitter på højre side – det var helt underligt, men Johanna stillede straks den korrekte diagnose: det er pga. HTM-træningen. Både på højre og venstre side, men især på højre, arbejder jeg rigtigt meget med Max, hvor han ikke skal sætte sig, så nu skal jeg være mere end almindeligt fokuseret på at give ham en sitkommando på højre side.

Sidste bane var en (næsten) begynderbane med kegler og sit foran og vendinger mv., som vi skulle gennemføre i konkurrence mod hinanden. Vi startede med venstre side (som Max og jeg vandt), højre side (som Osseau og Amanda vandt, jeg løb den forkerte vej første gang i en 360 grader!!!) og så en venstre side, som blev uafgjort. Så lidt træning af dobbeltspring og sådan noget.

Der var vist nogen der mente, der var koldt i hallen, sådan havde jeg det bestemt ikke efter den time. Hvad er det, med ugens sidste blogindlæg?

I morgen skal jeg umiddelbart efter arbejde i byen og fejre et vellykket projekt.

Fredag morgen går turen til Stockholm og Stockholm Hundmässa, hvor jeg skal være tilskuer og dømme rally lørdag og søndag. I et meget svagt øjeblik kunne jeg have overvejet af tage laptop med, men jeg kom ikke i nærheden af det øjeblik. Jeg tager til Stockholm for at få en masse gode oplevelser både som tilskuer og – forhåbentlig især – som dommer.

Der kommer helt sikkert Facebook opdateringer undervejs, men det bliver mandag, før der skal trænes hunde igen, og før der kommer nyt på bloggen.

Desværre ligger programmet i Stockholm så jeg hverken lørdag eller søndag kan se FS/HTM, lidt ærgerligt, når jeg er så tæt på, som man kan komme. Men jeg kan garantere for, at jeg hepper vildt meget på alle de danske deltagere til det nordiske mesterskab!

Vi ses i Stockholm!

Bedre end juleaften

I dag var ren afslapning efter en lang dag i går. En morgentur i dejligt vejr, brunch på Café Europa, kødben til hundene og den planlagte træning: Nose Work med dem alle, bakning med Lille Bjørn, sideskift og bakning på højre side med Megan, samt højre, behind og follow foran med Max.

Jeg forsøger hele tiden at gøre Nose Worken sværere, i dag igen et nyt område og udvidet i forhold til tidligere og også nogle lidt svære (synes jeg). Men alle hundene fandt det hele uden problemer. Kun en pølsesnut, der var klemt ind i en fuge i murstenen, kunne Max ikke få fat i – jeg kunne næsten heller ikke selv få den ud igen :-)

Lille Bjørns bakning gør gode fremskridt, vi er oppe på over en bjørnelængde, og vi arbejder støt videre.

Med Megan er det egentlige fokusområde kontakt, jeg vil virkelig være sikker på at jeg kan fastholde hendes kontakt. Okay kan nogen tænke, er det ikke det jeg har forsøgt i 13 år, uden at det er lykkedes?! Jo, sådan da, men vi er blevet bedre og jeg véd vi kan gøre det godt – indenfor de sidste 5 måneder har vi fået 89, 93 og 95 point i rally, og jeg bliver ved med at træne rally med hende, for jeg vil bestemt ikke udelukke, at hun, selvom hun officielt er pensioneret, kunne dukke op til en prøve i ny og næ …

Med Max sker der virkelig noget, når vi kører kampagne, og jeg husker at være PRÆCIS MED KRITERIERNE. Jeg får præcis det jeg træner, og han kan bakke superflot og lige på højre side, jeg skal bare være endnu skarpere med kriterierne, så han holder positionen. Det er fantastisk, det han laver, til rally, men det skal være bedre til HTM.

Der er også dømt kampagne på svensk rally. Jeg har planlagt, at jeg i morgen laver en særlig udgave af ”Vanlige avdrag” – som beskriver den almindelige fradrag pr. skilt - , så der bliver en skræddersyet udgave for hver af mine baner. Dette, kombineret med mine notater fra rally reglementet og kommunikation med arrangørerne, bliver den perfekte forberedelse til weekenden.

Jeg har fået diverse adgangskort, så jeg får mulighed for også at komme ind fredag aften og bl.a. se HTM/FS-træning.

Sådan en weekend er bedre end juleaften for mig!!!

De næste 10 dage

 

Jeg har skrevet om det en del gange, men jeg kan godt skrive det én gang til: Planlægning er godt!

En plan er et udtryk for, hvordan man på et givent tidspunkt, forventer at noget skal udvikle sig. Det er exceptionelt, hvis planen følges 100 %, der sker stort set altid noget, så planen, skal justeres. En del af planlægningen er at forestille sig, hvad der kan forhindre at planen gennemføres – fx gennem en risikoanalyse – og have gennemtænkt, hvad man vil gøre, hvis planen ikke kan gennemføres som planlagt.

Jeg har både kortsigtede og langsigtede planer for alt muligt privat og arbejdsmæssigt, og naturligvis også for hundene. Alternativet til ikke at have en plan ville – for mig – være at gøre noget mere eller mindre tilfældigt, eller inaktivitet, og ingen af de to muligheder synes jeg specielt om.

Der er momenter, jeg skal træne med hver hund, der er øvelser, programmer, prøveforberedelse osv. Jeg prøver at lægge træningssessioner ind i kalenderen, men jeg får ikke trænet så meget, som jeg har planlagt, ikke fordi det er meningen, men fordi jeg må prioritere, og være realistisk.

Til daglig er der normalt kun aftenerne til rådighed til træning, og jeg må indrømme, at jeg af og til, selvom jeg synes, jeg har lyst til at træne, bare må vælge det fra, fordi jeg kan mærke, at jeg ikke har det overskud, som er nødvendigt, for at træningen skal give mening. Hundene vil gennemskue på et splitsekund, hvis jeg ikke har hjertet med, og sådan skal de forhåbentlig aldrig (=meget sjældent) opleve mig til træning.

Det er helt tilfældigt, at jeg har ladet bloggen få sit navn, men 10 er et meget brugt rundt tal, så det var valget i dag. Mens Kirsten ser Vild med dans, reflekterer jeg over de kommende 10 dage.

I morgen går turen til Odder, hvor jeg skal dømme rally i Zakkai Hundecenter. Det glæder jeg mig naturligvis til, som jeg altid gør, når jeg skal ud og dømme. Men alligevel ekstra denne gang. Tina Kjeldbjerg har aftalt denne prøve med mig for længe siden, det er flot at invitere en dommer fra Sjælland til at dømme i Odder. Jeg er sikker på at det bliver en fantastisk prøve, og glæder mig til at se en masse flot førerarbejde.

Det er en pæn køretur hver vej, så jeg har lagt tre bokssæt klar – bl.a. med den bagtanke, at finde musikken til næste HTM/FS-nummer.

Søndag er fridag, men jeg har planlagt lidt Nose Work med alle tre hunde, lidt bakning med Lille Bjørn, og lidt positioner (højre, behind og front) med Max.

Mandag er fridag uden planlagt hundetræning – men jeg kan lokkes :-)

Tirsdag står den på rallytræning hos Johanna med Max (og eventuelt med Lille Bjørn). Vi har en challenge (sit foran fra begge side uden håndtegn), som jeg har valgt fra, fordi jeg har så mange andre delmomenter, jeg træner med Max lige nu, så jeg holder fokus på dem.

Onsdag er igen fridag uden planlagt træning - og jeg kan bestemt lokkes, hvis jeg ikke er blevet det mandag.

Torsdag er definitivt fridag, jeg skal fejre (endnu) et vellykket projekt i Nets med en middag på Carne Famo, og ikke alt for sent hjem. For

Fredag går turen til Stockholm, hvor jeg skal dømme rally Mästarklass lørdag og søndag. Der skulle gerne blive mulighed for at være turist fredag, og så har jeg fået mulighed for at komme ind fredag aften og se på det hele, herunder det danske HTM/FS-landsholds træning. Fantastisk!

Lørdag og søndag skal jeg dømme i Sverige for første gang. Jeg har nærlæst regler, jeg har designet to vidt forskellige baner, og jeg skal nærlæse regler og bedømmelsesregler fra nu og til lørdag, så jeg kan dem i søvne. Der er en mase, som er ligesom i Danmark, og så en masse detaljer, som er anderledes. Jeg glæder mig vildt meget, det bliver en stor oplevelse.

Mandag har jeg aftalt træning med Anita (anden del af en fødselsdagsgave) i hallen i Stestrup, helt klart med fokus på HTM og FS.

Hvis vejret er, som jeg gerne vil have det, er der også en fotosession med Anne Gisselø i løbet af mandagen (eller dagen efter). Den omfatter Anita med Osseau og Django, og mig selv med Max, Lille Bjørn og Megan. Det er rigtigt mange hundeår tilsammen, og jeg drømmer om nogle ikoniske fotos med fem hunde og to førere som synes livet er … fantastisk!

Jeg kan kun sige, at jeg glæder mig til de næste 10 dage … og også tiden derefter ;-)

Engagement i topklasse

Jeg skal dømme rally Mästarklass ved Stockholm Hundmässa den 3. og 4. december 2016.

Mästarklass svarer til den danske Championklasse, og umiddelbart skulle det ikke være så svært at gå til. Men at skulle dømme næsten 50 svenske topekvipager begge dage er noget jeg selvfølgelig glæder mig til, men også en udfordring, der kan give lidt sved på panden.

For der er mange nuancer i skilte og regler, og jeg skal bare dømme topskarpt – dommersedlerne bliver udleveret til deltagerne, så jeg skal virkelig sætte mig ind i det hele.

I dag har jeg fået lagt sidste hånd på de to baner. Reglerne om banebygning er lidt lettere end de danske. I Mästarklass skal der være mindst 3 skilte fra Avancerad klass (ekspertklasse), mindst 5 fra Mästarklass (heraf skal ærespladsen indgå) og der skal være to spring. Ellers er der ingen begrænsninger på fx stationære eller højrehandlede skilte.

Så jeg har leget med skiltene og designet to baner, som jeg glæder mig til at dømme og forhåbentlig også er sjove og udfordrende for deltagerne.

Så springer jeg lige tilbage til den 13. juli 2016. Jeg fik en mail fra Kasper Larsson, Redaktør på magasinet Hunden, som jeg ikke kendte.

Han skrev ”I magasinet Hunden har vi ofte artikler, hvor vi portrætterer toneangivende personligheder inden for deres felt og arbejde med hunde. I den forbindelse talte jeg med Johanna Allanach til DKK’s udstilling i Vejen. Hun sagde, at hun bestemt synes at jeg skulle skrive en artikel om dig – så jeg ville høre dig, om du ville være klar på at stille op til et interview, enten personligt eller via telefonen?”

Jeg svarede ja tak og det førte til et noget længere interview end jeg havde forestillet mig. Heldigvis sagde jeg foran pc’en, mens det fandt sted, for der blev spurgt ind til en masse indenfor min hundekarriere, som jeg bestemt ikke kunne huske i detaljer eller placere kronologisk. Masser af dejlige minder blev genoplivet, kan jeg roligt sige.

Stor var min overraskelse og glæde, da jeg modtog Kaspers udkast til artiklen til Hunden. Jeg svarede Ganske spontant: ”Jeg er vildt imponeret! Fantastisk, så meget du har fået med og sikken en struktur der er kommet på de mange informationer!!!”

I processen blev jeg også bedt om at sende en masse fotos.

I dag kom så Hunden, jeg er nævnt på forsiden og artiklen om mig er den første i bladet og med overskriften ”Engagement i topklasse”. Jeg er glad, stolt og rørt over den store, flotte og flot opsatte artikel!

Når jeg læser om mit hundeliv i sammenhæng kan jeg godt se, at jeg har været involveret i meget på mange forskellige fronter, og fortsat er det. Men, når jeg går ind i noget, så vil jeg altså gerne gøre det ordentligt. Og det bliver også nørdet indimellem …

Kasper har beskrevet det, så jeg næsten ikke kan forstå, at han har kunnet få så meget struktur på et langt og omfattende og indimellem ganske kaotisk hundeliv.

Jeg takker mange gange og håber, at jeg kan være en del af den fantastiske hundeverden mange år endnu.