Dagene lysner og prioriteringer fastholdes

Mandag morgen, fødselaren i midten

 

Jeg har ret travlt pt. og i ganske svage øjeblikke har jeg overvejet at droppe noget af min i forvejen sparsomme organiserede træning. Men heldigvis varer de svage øjeblikke ikke ret længe – for hulen da, det er jo bl.a. træningen der giver energi til alt det andet, så den skal ikke skæres ned.

Mandag blev LB 8 år. Vi fejrer ikke hundenes fødselsdage – vi synes de har en fest hver dag - men naturligvis var jeg mentalt igennem en masse minder. Jeg synes jeg har gået en grueligt masse igennem med ham, han er blevet pensioneret en del gange (heldigvis kun mentalt), men vi har sammen opnået en masse resultater (DKRLCH, LP3 og DM i rally ekspert fylder rigtigt meget) og jeg må indrømme at jeg i dag synes han er i sit livs form.

Han er virkelig en ganske speciel hund. Men det er vist alle hunde :-)

Mandagens baner

Mandagens rallytræning med Lone og Christina havde Lone tilrettelagt med to lækre baner opbygget omkring en tunnel. Fristende 8-tal hvor hunden skulle gå mod tunnelåbningen, ud af tunnel lige mod spring, som ikke skulle tages, bakning forbi åbning på tunnel og fristende 8-tal samt et spring-ro-spring hvor springet var mod tunnelåbningen.

Interessant, og ikke noget problem for Max og Megan, som slet ikke er vant til tunnel.

Christina havde talt om at jeg evt. kunne prøve at gå med Tempo og mandag gjorde jeg så forsøget … Der skal vist en hel del træning til, før det ligner noget som helst. Jeg fik også lov at prøve med Kizz Me, og det gik ikke bedre.

Til gengæld var Megan blevet ganske tændt så vi gik en rigtigt flot bane lige efter ;-)

Max gik også godt, stadig let distraherbar, men slet ikke i så udtalt grad som tidligere. Ingen tvivl om at han har udviklet sig en del de sidste måneder. Vi specialtrænede skift side foran og bakke væk fra fører.

Onsdagens første rallyhold

 

Mine onsdagsrallyhold fik en tro kopi af mandagens baner, der var nogle sideskifter som kunne vælges fra (mulighed for andet skilt). Udfordringerne faldt bestemt i deltagernes smag.

Torsdag morgen

Torsdag morgen mødte vi en ny hund på morgenturen. Turen finder sted ved 6-tiden og ærligt talt møder vi ikke ret mange til daglig, men denne glade golden kom løs hen til os, Max blev sluppet og så legede de to dejligt sammen.

Torsdag eftermiddag mødtes Anita og jeg til selvtræning og gennemførte skiftevis alle øvelser bortset fra fællesøvelser i LP3 med hh. Osseau og Lille Bjørn. Lille Bjørn har jeg ikke trænet med et stykke tid, så han var godt tændt og lavede nogle fantastiske øvelser. Ikke mindst stillingsskift og indkald var meget meget lækre.

Anita skal op med Osseau i Ølstykke 12.4 og jeg underholdt med hvorfor Lille Bjørn ikke skulle med i LP3: jeg skulle have fokus på Max og Megan, som skulle op i rally. Da jeg kom hjem tjekkede jeg og fandt ud af at Lille Bjørn er tilmeldt LP3, så meget for min strategi :-(

Max kom igennem FP2, vi lavede noget rally og fik arbejdet med fremsending til kegle og felt. Signe havde sluttet sig til træningen og vi fik arbejdet med næseprøve sammen, bl.a. fik jeg elegant lavet en med Max, hvor der stod Max på næseprøvepinden, men jeg havde ikke rørt den, sjovt at han ikke fandt den.

Fredag morgen

Fredag morgen var endnu en fantastisk morgen ved stranden.

Jeg ser nu frem mod en weekend med DKK Repræsentantskabsmøde i morgen sammen med Johanna og Uofficiel rallyprøve til støtte for Hundesport mod Cancer sammen med Anita på søndag.

Svære prøver

Søndag morgen

Jeg har været på nogle svære prøver i weekenden. Det havde ikke noget med hunde at gøre, det havde noget med mig at gøre. Something Happened To Me Yesterday beskrev nogle forandringer, som jeg håbede og håber, vil være vedvarende.

 Denne weekend har med flere konkrete hændelser overbevist mig selv om, at jeg agerer som jeg ønsker – men det kommer ikke som en naturlig reaktion; der kommer først min refleks: en negative reaktion. Jeg har nu lært at undlade at reagere på refleksen, dvs. jeg mærker refleksen, beslutter ikke at gøre noget nu, men afvente.

I den anden ende kommer der nogle meget fine reaktioner, hvor jeg i al ubeskedenhed har valgt at rose mig selv. Godt førerarbejde.

Så en potentielt konfliktfyldt weekend er endt i fryd og gammen.

Højdepunkter fra weekenden:

• Christina var uforskyldt involveret i en trafikulykke, som heldigvis kun betød en skadet bil. Christina og Tempo er ok.
• Generalforsamling i Sydkystens Hundeskole fredag. Stille og rolig, genvalg over hele linjen og uændret konstituering. Det er IKKE fordi vi er stagneret – det er fordi vi er et formidabelt team i ordets allerbedste betydning
• Et superbt tøjudvalg (Charlotte og Merete) har skaffet os et fantastisk tilbud på træningstøj, så instruktører og bestyrelsesmedlemmer får bare det mest lækre træningsoutfit man kan tænke sig
• Renate Gregersen har tilbudt i Hundesport mod Cancer-regi at holde et par foredrag om Dogs & Storks - for vordende forældre med hund og Dogs & Toddlers - for hundeejere der bliver forældre. Sydkystens Hundeskole har aftalt at stå for det praktiske og vi kan kun opfordre til at rigtigt mange deltager i dem – alle indtægter går til kampen mod cancer. Links på forsiden af Sydkystens Hundeskole
• Kirsten og jeg så lørdag Crufts sammen på fjernsynet og den korte udgave er, at jeg fik lov at få en hund, hvis hun fik en diamantring. Efter kort drøftelse af kriterierne for det sidste var det en aftale, for det er mindre end prisen for en hund :-) Nærmere følger om race mv.
• Et andet initiativ i Hundesport mod Cancer er en Uofficiel rallyprøve i Osted 15. marts. Anita og jeg skal dømme og har udvekslet baner i dag. Anita skrev som kommentar til sin ”jeg ved ikke om du genkender lidt:-)”. Hold da op, jeg fik næsten tårer i øjnene da jeg så banen, der er flere passager jeg har gået i søvne 20+ gange!!!
• I dag var vi i Præstø til brunch med Lis og Poul hos Siv & Co på Præstø Havn. Vi havde Max med og belønningen var at vi bagefter tog hjem til Smilla (labrador) og de to legede sammen på allerskønneste vis. Vi brugte en del tid på bare at stå og se på hvordan de legede
• I morgen er vi igen i gang med rallychampiontræningen – Lone har forberedt nogle sjove baner med tunneludfordringer

No, you can't always get what you want

Torsdag morgen

No, you can't always get what you want
You can't always get what you want
You can't always get what you want
But if you try sometime you find
You get what you need

(Jagger & Richards)

Banegennemgang hos Lone

Mandag var den normale rallychampiontræning erstattet af en uofficiel rallyprøve, hvor hver deltager skulle gå to x åben klasse bedømt af hhv. Lone og undertegnede.

Christina var sekretær og Lone og jeg tidtagere for hinanden (host!*).

Vi gik også op hos hinanden, så hos Lone startede Megan, Tempo og Max udenfor konkurrence.

Både Megan og Max havde gået banerne som opvarmning. Megan havde åbenbart brugt al kapaciteten, det blev i hvert fald noget værre rod da vi gik op og vi fik IB. Jeg sagde intet overhovedet, hvilket var en fejl, det vender jeg tilbage til.

Bl.a. fik vi 10’ere på synkronvending og fremsending til kegle.

Max gik en drøm af en bane, der var to ommere og tre ettere og dermed 91 point. Lone sagde det var det bedste hun havde set ham gå og halen var oppe hele tiden. Perfekt.

Han blev hentet i bilen da Tempo startede, så der var ikke så meget opvarmning og dermed heller ikke tid til at blive bekymret over de mange hunde i hallen – godt Max!

Der var flere af mine onsdagskursister med til de uofficielle prøver, og inden aftenen sluttede var bestillingerne klar til onsdagsholdene: fristende 8-taller og fremsending til kegle måtte godt være fokusøvelser.

Onsdagsrally med masser af forstyrrelser

 
Det blev de så. Fristende 8-taller kombineret med spring, spiraler med fristelser, dobbeltslalom, hvor den femte kegle, som man ikke skulle omkring, var en madskål med mad, balje bag spring mv. Masser af fristelser.

Og så diverse kegler, felt og madskål/fristelser i skøn forening til træning af fremsendelser.

Fornøjeligt og med masser af træning i at få hunden til at vælge fører til.

I dag havde Anita og jeg aftalt selvtræning. Ren luksus med hele hallen for os selv i små to timer. Jeg havde ladet hundene bestemme, hvem der skulle med og det så Megan og Max.

Vi har nu testet Megan i forskellige forbindelser hjemme, og hun kan altså høre lidt. Hvis der er rolige omgivelser kan hun faktisk høre os ret tydeligt, tror vi.

Så jeg ville i dag under ret optimale forhold støjmæssigt arbejde med fremsending til kegle, felt og dobbeltspring med hende: Uden at hæve stemmen ret meget fik jeg reaktion og hun udførte alle øvelserne fint. Så jeg skal nok ikke helt undlade verbale kommandoer.

Derefter skiftedes Anita & Osseau og jeg & Max til at arbejde med forskellige øvelser og få feedback af den anden.

Jeg arbejdede med fremsending til kegle og felt samt dobbeltspring ro fra stor afstand, samt først felt derfra til kegle; det sidste var lidt svært, men ellers gik det strygende.

Jeg har fundet på at jeg går i gang med at arbejde med Færdighedsprøver med Max igen. Vi gennemførte uden problemer en FP2. Jeg skal have læst de opdaterede regler og have styr på FP3 også.

Så blev jeg "locket" til nogle LP3-øvelser og Max lavede en superflot dirigeret apport, perfekt stop i indkald og 2 perfekte positioner i positioner under gang (dæk drillede).

Dejligt med en alsidig og superlærenem hund.

Det kan godt være vi ikke kan få en LP3, men vi kan så meget andet som Mick Jagger synger.

Det samme kan man bestemt også sige om Osseau, som nu udover at gå rally championklasse med Amanda og LP3 med Anita er gået i gang med en HTM-karriere med Anita, det ser bare rigtigt godt ud som man kan se i Anitas blog.

* Christina skrev sødt til Lone og mig bagefter ”Godt at I begge to normalt fungerer som dommere og ikke tidstagere”. Jeg må indrømme - som det åbenbart også skete for Lone - at hyggelig snak med Christina og de omkringstående deltagere en enkelt gang (måske to …) gjorde, at vi missede starten af tidtagningen. Tsk tsk.

Weekend

Fredag morgen ved 6-tiden

 

Jeg stod lidt sent op fredag morgen, så jeg kom først ned til stranden ved 6-tiden, men til gengæld kunne hundene og jeg så glæde os over en anelse lys – det går virkelig mod lysere tider.

Vi fik et udsøgt aftenmåltid med en fornuftig vin til :-)

Der var ingen træning eller konkurrence planlagt i weekenden, så vi kunne sove længe (lidt over 7).

Lørdag morgen

Efter morgenturen på en næsten mennesketom strand faldt de sidste aftaler på plads, og Anita og jeg gennemfører en uofficiel rallyprøve 15. marts i Osted som en del af Hundesport mod Cancer (HMC) initiativet. Alle indtægter går ubeskåret til HMC, og dermed Kræftens Bekæmpelse.

Jeg håber vi i Sydkystens Hundeskole kommer til at støtte med flere arrangementer.

Ved en gennemgang af min mail kunne jeg også konstatere, at der ikke er kommet forslag til Sydkystens Hundeskoles generalforsamling den 6. marts, og dermed er alle 3 fra bestyrelsen, som var på valg (inkl. mig selv), genvalgt.

Selfie i Kenti

Vi fik morgenmad hos Kenti i Køge (kan anbefales!).

En del af lørdagen blev brugt på at rette skriftlige opgaver (projektledelse).

Aftensmaden var rester fra fredag :-)

Det er ikke så tosset med en hundefri weekend ... bare der ikke bliver for mange af dem!

Aflysning, afslutning og ny start

Onsdagsbaner

Mandagens rallytræning blev aflyst pga. sygdom. Det var ikke den værste aflysning, jeg følte mig lidt brugt efter en lang søndag med rallyprøver.

Tirsdag var der afslutning på Susannes LP-hold, som Lille Bjørn går på. Susanne har altid masser af kreative indfald og vi fik da også en utraditionel afslutningsbane:

• Vi skulle bakke fra en kegle. Hunden skulle følge med/blive og vi kunne vælge at afgive kommandoer, mens vi begge var i bevægelse eller begge i ro. Vi blev opfordret til at komme med ikke-valide kommandoer ind imellem (pølse, ost, kaffe) for hele formålet var at hunden skulle høre efter/se og gøre det rigtige når den fik kommandoen, ikke gætte på en adfærd. Jeg havde primært fokus på at holde dæk – laaangsom aflevering af godbid, så han holder positionen
• Slalom – ny øvelse for Lille Bjørn – som vi hurtigt kom i gang med. Jeg blev lige mindet om de glade hønseklikkerdage, klik for bevægelse, belønning i den ønskede retning.
• Rallysekvens: på stedet venstre om, 360 grader til venstre, hund snur rund, sit-dæk, 270 grader til højre
• Indkald med stop med distraktion (pølse) ved stopkeglen.
• Fri ved fod strækning.
• Apportering af dummy. Det var for svært, det er sådan nogen drengene splitter ad når vi apporterer på vand :-)
• Næseprøve i 2. runde, hvor Lille Bjørn tog den forkerte to gange, fik noget at drikke og så lavede en superflot diskriminering
• Fri ved fod strækning
• Apportering af trænødhjælpskasse, som skal bæres hen til spring, hund skal springe med den i munden og bringe den hen til Susanne, som sad på en stol :-)

Superhyggelig og lærerig afslutning.

Tirsdag havde jeg afslutning på mine onsdagshold og rallyholdene fik fire baner med forskellige finurligheder, den ene var en ret svær stump championbane med meget højrehandling.

Der var rig lejlighed til at træne starter og det hele blev gennemført prøveagtigt, så der blev givet point og tilbagemelding efter hver af de 4 banegennemgange. Og deltagerne blev placeret efter point i de tre bedste baner.

I dag mødtes Anita og jeg til selvtræning. Jeg havde Max og Megan med og mit primære fokus var at arbejde mere systematisk med visuelle signaler til Megan.

Der er rigtigt mange signaler der skal gentænkes, nu når jeg véd, hun ikke kan høre. Eller kun meget begrænset. Selv den skarpe kliklyd reagerede hun ikke på.

Jeg er selv ret imponeret over, hvor nemt det går, nu jeg er bevidst om at hun ikke kan høre. Sit med håndtegn har en fantastisk effekt, Anita sagde hun ikke oplevet Megan sætte sig så hurtigt meget længe. Det svære er at holde hende fokus hele tiden - det har da nu altid været :-) - men nu er det endnu mere afgørende.

Der er nogle øvelser der er lidt tricky, fx fremsending – jeg skal lære hende at vende i feltet og ved keglen – så jeg er sikker på at jeg kan dirigere videre. Og så spring-ro-spring og dobbeltspring-ro-dobbeltspring. Det nemmeste er måske at lære hende at springe og vende og så have nyt fremadsignal? Eller havde to forskellige startsignaler?

Men det er altså et luksusproblem.

Sørme om det ikke er sket igen igen. Megan, som jeg er startet forfra med så mange gange, starter igen forfra. Jeg glæder mig vildt til at gå til prøve med hende igen!

Lysholdt Consulting, døvhed og rally

Conni, Merete og Christina - og masser af rosette og præmier

I dag kom den endelige besked fra Erhvervsstyrelsen: Lysholdt Consulting A/S er opløst ved erklæring, som det hedder så romantisk. Stiftet 30.06.2000 og opløst 16.02.2015. Det er lidt vemodigt, men samtidig udtryk for en vigtig og god forandring i mit liv, da opløsningen blev sat i gang i forbindelse med at jeg blev ansat i Nets 1. juni 2014.

Lysholdt Consulting har – mest i lille skala – været sponsor for diverse aktiviteter. I nyere tid mest hundeaktiviteter bl.a. flere LP- og rallyprøver.

Lukningen af A/S betyder at firmastrukturen nu består af PLR Holding ApS og mit personligt ejede selskab lysh – sidstnævnte rummer dels aktiviteter i relation til IPMA-certificering, dels hundeaktiviteter. Mon ikke der fortsat vil komme sponsorbidrag til hundeaktiviteter?

Der var flere ting der faldt på plads i løbet af weekenden. Først og fremmest at det endelig gik op for mig, at Megan stort set intet kan høre. Jeg ville ønske jeg kunne sige at jeg havde haft det på fornemmelsen, men det har jeg ikke. Kirsten har haft mistanke om det længe, og flere hundevenner har også reageret lidt nå-så-er-det-derfor-agtigt.

Ja, pludselig faldt en masse ting på plads. Jeg synes Megan generelt har været godt til fremadsendelser, med jeg husker stadig tilbage på 14.9.2014, hvor næstsidste øvelse var fremsending til kegle og Megan løb rundt og …

Ja, gad vide hvad hun har tænkt, jeg har sikkert givet et håndtegn og en verbal kommando, hun har ikke kunnet høre noget og er bare løbet rundt og kigget på mig, og jeg har sikkert sagt felt, som hun ikke kunne høre.

Jamen, jamen, jamen.

Ved de to prøver i går sagde jeg ikke ret meget under banegennemgangene med Megan.

Til dagens første prøve gik det rigtigt fint med håndtegn og vi endte med 90 (1 x 3 og 7 x1). Til den en anden gik det slet ikke; hun var træt og jeg måtte erkende at det at stoppe ved kegle og i felt er svært, når hunden ikke kan høre. Vi endte med 77 point (1 x 3 og 20 x 1).

I dag ser jeg meget lysere på det. Det er jo en fantastisk mulighed for at arbejde med en veltrænet (!) hund, som bare ikke kan høre. Vi er i gang med belønningssignal og massiv belønning for at holde øjenkontakt – som er det eneste jeg kan bruge til noget. Enten øje til øje eller øje til fx hånd som target.

Max burde være på hjemmebane i hallen. Men det var han ikke mentalt. Han var ikke glad for den meget aktivitet i hallen og han var meget lidt fokuseret på mig under den første prøve. Det gav nogle dumme ommere, og vi endte med 90 point (2 x 3 og 4 x 1).

Anden runde gik han til gengæld superflot, men vi fik en 10’er fordi jeg havde overset, at han ikke satte sig ved fremsending til felt. Og vi mistede yderligere 10 på ærespladsen, som blev sat i gang, inden vi var klar. Så vi endte med 78 point (2 x 1 og 2 x 10).

Jeg havde som mål at komme i top 3 med Max til begge prøver, så resultatmæssigt var det en skuffelse. Men han gik superflot i anden runde så i virkeligheden er jeg ret tilfreds.

Megans første runde var også meget fin, og jeg tror erkendelsen af, at hun ikke kan høre, vil være en fordel for os. Jeg kunne blive irriteret på hende, fordi jeg troede hun ignorerede mig, men jeg kan ikke blive irriteret på en døv hund.

Så ingen mål for 2015 er ændret pga. dette. Kalenderen er en anelse ændret, for nu er der ikke noget med to prøver på samme dag – med mindre vi kommer til DM :-) For så skal vi i finalen, og så skal vi gå to gange.

Something Happened To Me Yesterday

Something happened to me yesterday
Something, I can't speak of right away
Something happened to me, something, oh, so groovy
Something happened to me yesterday

(Jagger & Richards fra Between the Buttons)

Between the Buttons er et af mine yndlingsalbums med Rolling Stones. Jeg kom forleden til at mindes sidste nummer Something Happened To Me Yesterday og det passede perfekt til min sindstilstand i den forløbne uge.

Weekendens hundeprøver vil for mig stå som en af de skønneste hundeweekender nogensinde. Alle hundene gik så godt, som de kan, og jeg fik rigtigt flotte point. Max var en stjerne og jeg er glad og stolt over at han ligger nr. 2 på kvalifikationslisten til Årets Hund i rally ekspertklasse og nr. 7 på DM-kvalifikationslisten.

8. februar skrev jeg bloggen Hvad betyder noget?, som jeg har fået flere rigtigt dejlige tilbagemeldinger på. En kom fra Sofie Fjeldsted Olsen, som på Facebook skrev: ”Må jeg anbefale en bog: …", Janne Tellers ”Intet”. Jeg havde end ikke hørt om den, jeg lånte den af Anita i søndags og slugte den mandag aften.

Den er letlæst, men mentalt er der stof til masser af eftertanke og refleksion. En 7. klasse, én forlader klassen med begrundelsen at intet betyder noget, klassen vil modbevise det ved at samle noget, som for den enkelte har betydning, og det eskalerer. Fra uskyldige ting, over hår, kæledyr, bedetæppe og dyd til en pegefinger. Som uanset betydning ikke betyder mere end at det bliver solgt samlet som kunstværk. Som brænder, før det bliver afhentet.

Skrevet i en flydende og fængende stil og genialt grundlag for at diskutere, hvad der betyder noget.

Det var i øvrigt også i mandags at vi på arbejde fik at vide at en vores kolleger, som har været sygemeldt siden nytår, har fået konstateret kræft.

Onsdag eftermiddag fik jeg en mail, der tændte mig helt af; jeg læste den lige før jeg skulle afsted til mine onsdagshold og havde faktisk gjort klar til et meget vredt svar. Jeg tog en dyb indånding og sendte en konstruktiv mail samme aften. En voksen reaktion i forhold til en barnagtig.

Der var en lille bitte detalje, som vægtede rigtigt meget onsdag. Jeg talte i forbindelse med træningen om at søndagens rallybane var perfekt for Max … og fik det tankevækkende svar: ”Hvilken bane er ikke det. …”

Der var torsdagens rallytime, hvor Max gik en fantastisk challenge og nogle svære championøvelser bagefter.

Hjemturen, hvor jeg troede, at jeg var kørt forkert – jeg HAVDE taget bindet af øjenene!!! – men bare syntes verden var forandret.

I dag en hilsen som ønskede mig held og lykke i weekenden fra en person, som betyder rigtigt meget for mig.

Jeg véd, at jeg ikke er en anden, men det er jeg alligevel.

Først og fremmest er jeg glad og taknemmelig for at nogen, som betyder rigtigt meget for mig, også bryder sig om mig.

Det betyder noget.