En forrygende maj

Otto hviler på laurbærerne efter dagens træning

Maj er næsten gået, jeg har været oppe til 6 rallyprøver med hver af hundene, og det er gået forrygende godt.

I dag var jeg til den første træning hos Camilla siden 2. maj, jeg havde flødeboller med for at fejre de fine resultater (specielt Max’ 100 og Ottos 99 den 16. maj). 

Det var en træningsdag som alle andre, ligesom enetimen hos Amanda med Max i morgen ”bare” er en enetime som alle andre. 

Men nej, naturligvis er situationen en helt anden for mig. For der, hvor jeg er kommet til nu, er det et spørgsmål om at arbejde for at konsolidere og bygge på i mindre trin. 

Jeg har analyseret alle prøverne og jeg véd ret præcist, hvad jeg skal fortsætte med at gøre, og hvad jeg skal arbejde med, for at det bliver endnu bedre. 

Otto er godt på vej. Der er en øvelser vi ikke kan endnu, men vi er arbejder med dem. Han arbejder lidt bedre på venstre end på højre side, men det er jeg helt bevidst om, og vi træner meget på højre side. Vi bliver i begynderklasse et godt stykke tid endnu, dels fordi vi har brug for at udvikle vores samarbejde og hans fokus, før vi rykker videre, dels fordi jeg gerne vil til DM og ÅH med ham i begynderklasse. 

Dagens træningsbane var Ibens øvet bane fra 5.4.2021, 17 skilte og ganske lang, men det havde vi ingen problemer med. Ottos fokus var eminent hele vejen. 

Jeg fik som sædvanlig god feedback fra Camilla, og fik gået nogle passager et par gange, for at få fokus på blive ved spring, og holde position ved løb. 

Dejlig træning. 

Max blev DKRSCH 9.2.2019 og det er gået godt siden, men de sidste måneder er det gået rigtigt godt, med to bronzepinde 24.4 og 16.5. 

Max arbejder nogenlunde lige godt på begge sider, vi kan alle øvelserne, og det er ”bare” et spørgsmål om at jeg skal støtte ham 100 % hele vejen igennem, for at vi gør det rigtigt godt hver gang. Ingen dumme fejlmarkeringer, ingen irritation, kun positiv udstråling. Så kan vi til gengæld vinde verden. 

Dagens bane, bemærk det høje græs på midten

I dag arbejdede vi på Ibens ekspertbane fra 5.4.2021. Max var meget påvirket af nogen i omgivelserne i starten, perfekt for mig træningsmæssigt, efter første del var han helt på. Vi fik noget præcis feedback og gik derefter banen igen stort set med fuld kontakt. Ingen snus, på trods af det bevidst høje græs på noget af banen.

Det sværeste var indkaldet over springet, hvor Max kom lidt ud af position, fordi jeg ikke har hurtig og præcis nok med mine kommandoer, da han nåede frem og det efterfølgende cirkel i gang om fører 90o højre, hvor han første gang ikke fik en klar kommando. Jeg skal bare mindes om det, det er ligesom freestyle eller HTM, ikke noget med at tro at hunden ved, hvad den skal, det er føreren der skal fortælle det. 

I morgen har Max og jeg som sagt en enetime hos Amanda. Hun har selvfølgelig spurgt, hvor jeg ønsker fokus og mit svar var dette: 

Tak for det gode spørgsmål. Hvis jeg skulle have valgt frit, havde jeg end ikke overvejet en enetime nu. Men det synes jeg er en god, anderledes indfaldsvinkel. Jeg synes det går fantastisk, men, som en person, jeg sætter meget stor pris på, skrev: ”jeg synes I er ved at være ret stabile, der er bare lige nogen små detaljer der kan justeres her og der”. 

Så jeg nævner nogle detaljer (nogle er nok mere end det 😉):

• Fokus fra jeg giver klartegn til vi går det første skridt, selve starten
• Hvordan jeg samler Max op, når han laver de små udfald/snus
• Teknisk - de ”svære” øvelser – primært lange bak på højre side, sidestep med Max på højre side
• Muligvis noget med fokus på banegennemgang – jeg går meget kort måske 1-2 gange, og måske havde jeg gået rigtigt i dobbelt 8-tal, hvis jeg havde gået lidt mere. Omvendt var jeg så fokuseret på Max, at det nok ikke havde gjort en forskel
• Og så kan jeg altså ikke finde på mere 😉

Jeg glæder mig meget ;-)

Status, planer og mål

Max til DM i ekspertklasse 2015 (foto: Lonni)

Der er sket en masse i 2021 allerede og en masse mere er på vej. 

Jeg vil starte på den administrative/organisatoriske side, hvor der på rallyfronten har været virkelig gang i aktiviteterne. Jeg har dømt 20 prøver, heraf 16 som jeg selv har organiseret. Flere er på beddingen, det føles rigtigt godt både at dømme og arrangere. 

Årets store begivenheder på rallyfronten er DM på Vilhelmsborg 28. august, Årets Hund i Ringsted 30. oktober samt NM i Stockholm 10.-12. december 2021, med kvalifikationsprøver i Ringsted 14.-15. august. 

Jeg er involveret i dem alle og glæder mig til det hele, men DM er alligevel noget helt særligt. 

6. september 2020 havde DKK for første gang ansvaret for DM, og det blev en stor succes. I år afholdes det igen på Vilhelmsborg og på rallyfronten er forberedelserne i fuld gang. 

Et sponsorudvalg er i gang med at skaffe præmier. Dommere og de fleste officials er på plads. Drejebogen for 2020 er netop opdateret bl.a. med input fra den officielle evaluering af DM 2020, og vi arbejder på at foretage tilpasninger på baggrund af forbedringsforslagene fra sidste år. 

Som rallyudøver har jeg med Max gået 10 prøver, med Otto 9, heraf 2 dobbeltprøver (hvor jeg er oppe 4 gange på en dag). 

Som man kan se af mine seneste blogindlæg, er jeg MEGET tilfreds med, hvordan samarbejdet fungerer med begge hundene. Jeg har arbejdet hårdt med at kunne fokusere på det vigtigste, på et givent tidspunkt, og jeg véd at jeg er i stand til at få både Max’ og Ottos fokus, når vi varmer op og når vi går på banen. 

Jeg har eksperimenteret med at ændre på setup, det kan jeg tillade mig som arrangør, og det har overbevist mig om, at jeg gør det rette, uanset vilkårene. Hundene er topfokuserede og vi går rigtigt stabilt for tiden. 

Jeg har aldrig haft så mange ”prøver i boble” i træk. 

Som bonus har vi fået point til både DM og ÅH, og deltager i 4 ud af de sidste 9 DM-kvalifikationer, og i 7 ud af de sidste 9 ÅH-kvalifikationer, så vi forhåbentlig kan fastholde eller forbedre vores placeringer. 

For jeg vil meget gerne til DM og ÅH som udøver 😉 

Rallytræningen, både den individuelle, den spontane og den organiserede holdtræning, passer mig perfekt, og det har jeg ikke planer om at lave om på 😊 Nogle enetimer er der også plads til, bl.a. på søndag med Max hos Amanda.

På NW-fronten er jeg også meget tilfreds. Begge hunde har været til deres første prøve i år og arbejdet godt. Specielt Otto har den allerfedeste attitude og vedholdenhed, når han arbejder, så vi klør bare på. 

Det eneste jeg savner, er at komme til nogle flere prøver, specielt med Otto, men vi søger dem, vi kan komme i nærheden af, og krydser fingre for, at vi bliver trukket ud. 

Jeg skal da ikke glemme, at jeg også er i gang med Ottos FS-program i det små. Det giver en dejlig ro i maven at jeg har været igennem hele processen med Lille Bjørn og Max, og jeg ved både fra NW og rally at Otto ingen problemer har med at holde fokus i lange stræk. 

Så lige nu er den enkle konklusion på hundearbejdet, at jeg skal fortsætte den igangværende træning og gøre mere af det, vi har gjort til prøver på det sidste, for det virker 😊

PS: Jeg har også fået flere positive tilkendegivelser om mit førerarbejde og alt det andet, og bliver glad hver gang. Livs feedback efter Ottos bane i søndags var lige så jeg fik tårer i øjnene, det var om Ottos fantastiske fokus i fri ved fod 💓

Rally i Høng

Pinsen er fløjet afsted og jeg kunne godt trænge til en fridag i morgen 😉 

Jeg havde taget fri fredag, for at tage til Bornholm, og dømme/deltage i rally lørdag.

I går var Max og jeg til NW2-prøve i Hvalsø.  

I dag gik turen til Høng, hvor Sydkystens Hundeskole have arrangeret en dobbelt rallyprøve med tre dommere (Liv, Conni og jeg), og jeg dømte og var oppe med begge hunde til begge prøver. 

Programmet i dag var lagt, så dommerne kunne gå op hos hinanden; det betød at vi enten dømte eller var oppe, og en perfekt anledning for mig til at træne hundene i pressede situationer. Den hurtige konklusion: det er ikke noget problem 😊

Jeg startede med Max på Connis første championbane. Vi var hurtigt i boblen, og det kørte bare. En ommer og 3x1, 94 point og 4. vinder. 

Derefter dømte jeg senior inden vi skulle på Connis anden championbane. 

Der var Max marginalt bedre på, og vi havde endnu en vidunderlig banegennemgang, Vi mistede 3 på en sit, hvor jeg satte farten ned mellem to øvelser, og derudover 2 x 1. 95 point og 1.v., 0,26 sekunder foran nr. 2!

Så dømte jeg senior og øvet, inden det blev tid til begynderklasserne og Otto skulle i gang. 

Den første begynderbane var hos Conni og jeg havde superkontakt. Der blev trukket 7x1, og 93 point rakte til 2.v. 

Den anden begynderbane var hos Liv, og igen gik det fantastisk. På næstsidste skilt kom der en spontan spin, så vi måtte lave øvelsen om, og ellers var der kun 2 x 1. Nå ja, så var der også en fører, der glemte den anden sit i sit foran kort vej rundt sit. Så vi endte med 85 point og 3.v. 

Den enkle konklusion er: det kører bare. Jeg kan med både Max og Otto performe optimalt under alle mulige skiftende vilkår, fordi jeg er 100 % fokuseret på dem, når vi varmer op og når vi går på banen. 

Det er så dejligt. 

Max' resultatbog nr. 2 og 3 i rally

Der var også nogle jubilæer i dag. Max’ anden rallyprøve var hans championklasse nr. 150. Ottos første prøve var min officielle rallyprøve nr. 500. Vi tog også hul på Max’ tredje resultatbog i rally, det var ikke dumt at starte med 95 og 1.v.

Nose Work i Hvalsø

Udsigt fra parkeringsarealet - så flot!

Jeg var heldig og var kommet med til NW2-prøve i dag med Max hos Hvalsø Hundevenner. Jeg holder meget af at kommer til deres prøver, det er altid topprofessionelt arrangeret og et dejligt areal. 

Vi var til formiddagsprøven i dag med i alt 18 ekvipager. 

Min mentale træning virker på alle fronter, så jeg kom i total balance til dagens prøve, Max blev varmet op med rallyøvelser, og vi var klar til at gå ind i ventekæden, da det blev vores tur. 

Indesøget var i en 40 fods container, hvor de første meter af indgangen var sat af til, at hundene kunne vænne sig til at være i container. Max markerede den tilgængelige kilde flot, og vi arbejdede for at finde den anden. 

Da vi var i slutningen af de to minutter, arbejdede han på det, som vi senere fandt ud af, var det rigtige område, og jeg var fristet til at markere, men nærede mig, for Max’ markering var ikke tydelig. Pointmæssigt skulle jeg have markeret, men som Mia har formanet mig ”Hellere misse en kilde end at finde noget, der ikke er der!!!”, jeg var i tvivl og lod være. 

Køretøjssøget, der var næsten ikke noget slinger. Jo, der blev søgt lidt på græsset og vi kom tilbage igen, og flot markering og godkendt. Og plus: ingen fejlmarkering for at have poter oppe (DET har vi arbejdet med).

 

Beholdersøget

Beholdersøget. 14 bokse, fint arbejde, tydelig markering, ud og belønne, ind igen og ny markering. Flot!!! Vi fik 4. hurtigste tid kan jeg se af resultatlisten. 

Udesøget. Max var meget fokuseret på underlaget, og jeg måtte sætte ham i hang flere gange. Han gik i gang med søget, og lavede en fin markering, desværre ikke tæt nok på kilden, og fred være med det. 

Han arbejdede supergodt og at ende med 62½ point efter begrænset træning i en længere periode kan jeg kun være overordentlig tilfreds med … og det er jeg bestemt også 😉

Bobler – rally på Bornholm

Hyggelig skovtur 

Jeg var inviteret til at dømme Rally af DKK Kreds 8 (Bornholm) i går. Jeg siger altid (hvis det overhovedet er muligt) ja tak til at dømme på Bornholm, for jeg er ret vild med øen 😊 

Jeg havde også fået mulighed for at tilmelde Otto og Max til den ene prøve og jeg havde lokket Christina og Tempo med. Vi fik en superhyggelig tur, hvor den største udfordring var logistikken i forhold til Covid-19 test, men det kom til at passe perfekt. 

Sol over Gudhjem

Vi tog over fredag, blev indlogeret på Hasle Feriepark, fik sen frokost/tidlig aftensmad på Hasle Røgeri og gik en dejlig tur i området omkring Rubinsøen. 

Til aften blev verdenssituationen klaret sammen med Lonni, Birgitte og Henriette som boede på Hasle Camping, og så bliver det ikke mere hyggeligt 😊 

Lørdag var mentalt timet og tilrettelagt i mit hoved, og Birgitte Lous og co. havde gjort et kæmpearbejde for at få tidsplanen for en dobbeltprøve i tre ringe med tre dommere til at gå op, og det lykkedes på fornem vis. Endnu engang tak til den fantastiske kreds, som gør en kæmpeindsats for hundesporten i alle mulige afskygninger, det er vildt imponerende. Og tiltrækker deltagere fra hele landet. 

Men det jeg egentlig ville skrive om, var mine egne to prøver. Jeg er overordentlig meget tilfreds med dem begge, jeg var mentalt 100 % klar, varmede op som jeg ønskede det, og fik alt det fokus jeg kunne ønske mig og havde de rigtige følelser hele vejen. 

Otto var oppe som nr. 1 ud af 16 på Lones begynderbane. Christina har filmet og jeg kan bare sige at videoen bekræfter min egen gode følelse efter prøven. Det var blæsende (man kan se linen blafre pga. blæsten et par gange) og der var meget Otto skulle holde øje med, men han var på langt det meste af tiden. 

Amanda har set og kommenteret på flotteste vis: ”Jeg synes at den video med Otto bare endnu engang viser at det er den helt rigtige beslutning at han skal blive i begynderklassen! For selvom han går rigtig fint og meget stabilt, er det tydeligt at han stadig har brug for den støtte som snoren nu engang kan give!”. 

Vi fik 93 point og det rakte til 4.v. på dagen, dejlig bonus. 

Max var oppe som nr. 1 ud af 20 på Lones championbane. Også den har Christina filmet. 

Der var en anelse slinger i starten, men ellers kørte det og vi var hurtigt i boblen. (Liv: ”Efter spiralen så er der en fed attitude hos Max som er igennem resten af banen!”). 

Da vi kom ud af dobbelt 8-tal med sideskift, vidste jeg, at jeg havde gået fejl, og jeg brugte 1/1.000.000 sekund til at beslutte at gå videre; jeg kan se på videoen at jeg overhovedet ikke tøver. Hvorfor ikke? Fordi jeg ville gennemføre banen med den fede, fede fornemmelse vi havde (Mette: ”kan godt forstå du ikke lavede dobbelt 8-tal om, I havde et fantastisk flow som risikerede at ryge i vasken”). 

En dejlig fornemmelse hele vejen, og som bonus 85 point med en selvvalgt 10’er, en ommer og 2 x1 er mere end godkendt. 

Jeg vil lade Amandas konklusion stå, jeg kunne ikke sige det bedre selv: ”Men hold nu op hvor går Max altså lækkert for tiden! Jeg synes I er ved at være ret stabile, der er bare lige nogen små detaljer der kan justeres her og der.”

Når det hele spiller Max … og Otto

 

Hvad gør jeg, når jeg i går har skrevet et blogindlæg Når det hele spiller, og det i dag spiller endnu mere?

Anita spurgte, hvordan jeg ville matche overskriften på bloggen i går, og jeg svarede, at jeg ville spørge hende 😉 

Det endte med ovenstående, og hvor skal jeg starte?

I dag havde Sydkystens Hundeskole arrangeret en rallyprøve hos Neel og Kim, som har det vidunderlige Bjerggaarden i Himlingøje, og for første gang stod for en officiel rallyprøve. Det var en rallyprøve med 50 tilmeldte ekvipager, og Neel og Kim med stor hjælp fra Sandie havde satte alle sejl til, for at skabe de bedst mulige rammer for prøven.

Og det kan siges ganske kort: Det lykkedes i den grad! Storslåede rammer et fantastisk areal og en gæstfrihed ud over alle grænser, det var en fornøjelse.

Conni og jeg dømte i dag, Vi dømmer tit sammen, også med Liv, og vi tager os den frihed, at prioritere vores egen mulighed for at gå til prøverne, selvom vi skal dømme. Det giver så nogle konsekvenser - ”Paul har dømt alle de seniorklasser, jeg har været oppe i 😊” - og heldigvis er der jo mange andre prøver man også kan gå op til.

Så selv om jeg både arrangerede og dømte i går og i dag, så kunne jeg også gå op, og også tillade mig den luksus, at eksperimentere med min placering i startrækkefølgen, fordi det er vigtigt træning for mig.

I går var jeg oppe som en af de sidste i både championklasse (med 20 deltagere) og begynderklasse (med 24 deltagere). I dag var jeg oppe som nr. 4 af 7 championklasse og nr. 1 af 20 i begynderklasse.

Jeg har tidligere bildt mig selv ind, at det var vigtigt, hvordan jeg var placeret … det kan jeg efterhånden konstatere at det ikke er. Ligesom mange andre ritualer, jeg har brugt, men ikke har brug for længere, fordi de er blevet reflekser.

Anja har givet mig alle værktøjerne, og jeg kan jo se på resultaterne, at det virker.

Max blev igen varmet perfekt op, og vi gik ind og lavede vores mest fantastiske prøve nogensinde. Vi var i boblen fra starten, og jeg kunne mærke, hvordan det kørte, og hvordan jeg på refleks håndterede nogle bittesmå situationer, som kunne have kostet point. Da jeg gik ud af banen, kunne jeg bare mærke, at det ikke blev bedre, for helvede, det er det vi har trænet imod, og så var det der pludselig helt rendyrket.

Jeg fik 100 point af Conni, og det gjorde bare oplevelsen endnu bedre.

Conni fortalte ærligt, at der var en øvelse, hvor hun havde skrevet -10?, for der var dommeraspirant på, og der skulle diskuteres bedømmelser. Men Conni kunne ikke fra sin vinkel se, om Max sad i en øvelse eller ej, og kunne derfor ikke trække for den. Jeg anede det ikke, jeg havde slet ikke overvejet, at han ikke sad, tilskuerne og aspiranten kunne se, at han ikke sad.

Jeg kan selv se det på videoen, som Mette optog (tusind tak!!!). Og man kan også se, at Conni står i en vinkel, så hun ikke har en chance for at se det.

Var vi ikke gode :-)

Det er første gang jeg har fået 100 point i championklassen, og selv om pointene ikke er SÅ vigtige, var det en dejlig ekstra bonus.

Otto blev også varmet perfekt op, og vi gik en drøm af en bane. Jeg var også i 100 % boble med ham, og vi fik 99 point, der var en skæv sit i sidste øvelse.

Begge hunde har gået to fantastiske baner i går, og de har gået to endnu bedre baner i dag, og det betyder for mig ganske enkelt, at jeg gør det helt rigtige med dem begge.

Da jeg havde fået Connis feedback efter championprøven tog jeg selv dommersedlen hen til Amanda, som var sekretær og jeg kunne kun sige: Jeg er lige ved at tude …

Jeg kunne skrive en masse andet om weekenden, men slutter her, for når alt andet er glemt, vil jeg huske denne weekend for at jeg gik mit livs bedste prøve med både Max og Otto, på samme dag … Forstå mig ret, naturligvis har vi ikke kulmineret, men det føles bare rigtigt fedt, at være lige præcis der, hvor jeg er nu!!!

Når det hele spiller

Max og Otto, dagens to stjerner

Det har været en vidunderlig dag på flere fronter. 

Sydkystens Hundeskole arrangerede sin første større rallyprøve i lang tid, en kvalifikationsprøve til Årets Hund med 90 ekvipager, 3 dommere i 3 ringe, 2 sekretærer, 1 tidtager og 1 aspirant.

Der var en skøn stemning, masser af flot førerarbejde og mange rigtigt gode resultater.

Jeg havde fornøjelsen at dømme seniorklasse, og der er noget særligt ved den klasse, hvor lidt ældre hunde stråler. Connis Malou var som en kåd teenager (måske man skulle tjekke dåbsattesten 😊), Majbrit og Caro debuterede med et seniorcert., og Signe og Wille fik også deres første seniorcert., og strålede som jeg husker dem fra ekspertklassen. Nå ja, så var der også Tina og Jay, som vandt med 100 point igen, igen, igen. Det kan man kun blive glad af at opleve.

Jeg skulle selv op med både Max og Otto, og sjovt nok hørte jeg i vandrørene, at nogen var spændte på, om jeg gabte over for meget, som arrangører, dommer, prøveleder og deltager. 

Som læserne af min blog véd, har jeg arbejdet med at kunne håndtere bl.a. situationer som denne. Tidligere har jeg bragt mine hunde i unfair situationer, fordi jeg også skulle lave alt muligt andet. Men nu har jeg helt styr på at håndtere det hele mentalt. Jeg kan blive irriteret over noget, der ikke fungerer til prøven, og parkere det, så når jeg varmer op med hundene og går prøverne, så kan de regne 100 % med mig.

Max var oppe som en af de sidste i championklasse med 20 deltagere. Jeg varmede ham perfekt op, og så gik han i snus næsten lige da vi kom i gang. Jeg fik hurtigt kontakt igen, men kunne mærke at jeg kom lidt ud af balance, det blev ikke bedre af at Max ikke satte sig i sit under gang, et helt sikkert tegn på at jeg ikke er i balance … ommeren lykkedes, jeg tog en dyb indånding, sænkede skuldrene, og vi gik en fantastisk sidste halvdel af banen.

Jeg havde en virkelig fed fornemmelse, da vi kom ud, vi havde gået supergodt, og jeg havde håndteret ”krisen”, på den helt rigtige måde. Jeg kunne ovenikøbet fortælle Conni præcis hvad jeg havde gjort af overvejelser, da jeg fik hendes feedback 😉 Vi blev trukket for to snus og en ommer, 95 point.

Det var virkelig et skrapt felt, så 95 point rakte til en 8. plads, meget tilfredsstillende. Top-3 havde alle 100 …

Otto skulle på som en af de sidste i begynderklasse, og jeg fik lejlighed til at afprøve en ny startstrategi. Han var ude af bilen fra klassen startede, vi gik programmet et par gange, vi gik rundt og snusede (mest Otto 😊), vi snakkede med forskellige, vi sad på en bænk og hyggede.

Det føltes bare perfekt da vi gik ind. Der kom en enkelt snus i starten, og jeg kunne mærke, at han snusede til en kegle i dobbeltslalom, selvom jeg forsøgte at gå så der var LANGT til keglerne. Men ellers var der fin kontakt, og jeg havde den dejligste følelse indeni.

Otto har virkelig udviklet sig på det sidste, og dette er en af de bedste, måske DEN bedste prøve, han har gået.

Vi fik 98 point, og det rakte til en flot 5. plads i et kæmpefelt på 24. Top-4 havde alle 99 point.

Den enkle konklusion er: jeg gjorde det godt med begge hunde, og de fik begge meget tilfredsstillende point. Placeringerne er jeg ligeglad med, der er mange dygtige ekvipager i både championklasse og begynderklasse, og det er marginaler der afgør det på dagen.

Der er nok mere end én læser, der kan huske, at jeg ikke altid har tænkt/reageret sådan, men det gør jeg heldigvis i dag, og det føles …. GODT!

Forleden havde Kirsten og jeg talt om mad, det gør vi ret tit, og vi kom til at tale om Samsø-kartofler. For at springe til konklusionen: Lotte fra Samsø deltog i prøven i dag, jeg havde spurgt, om hun ikke kunne have kartofler og eventuelt andet med, og hold da op, det fik vi:

Råvarerne

Asparges

Kartofler

Rabarbertrifli

Et kongemåltid af tre fantastiske råvarer i en uovertruffen kvalitet. Tusind tak Lotte, for at du gjorde det muligt 😊