Nose Work, Rally og mental balance

Otto er klar til NW, eller...

Der er droslet ned på træningen, som jeg har skrevet om tidligere. Det føles godt, det passer perfekt til min prioritering af indsatsen med hhv. Max og Otto.

Onsdag rallytræning med Max hos Karina i Paws ’n Plays hal (Brordrupvej). Vi skulle lære banen på 12-skilte udenad; inden vi gik ind skulle vi gengive den og fortælle, hvad vi ville gøre for at sikre/holde boblen.

Jeg var lidt negativ, men spillede med. Det var ikke helt fair overfor Karina synes jeg, så jeg skrev til hende om aftenen: ”Jeg håber jeg var en ok kursist i dag? Jeg tog dine opgaver med at lære banen udenad og sige kriterier inden helt alvorligt, men ville også sikre mit fokus på Max, her 2½ uge før NM justerer jeg kun meget begrænset på det tekniske, det er 100 % mentalt jeg ønsker at have fokus. Jeg synes du håndterede min måske lidt fjendske (?) attitude fremragende, og du gav som altid superfed feedback. Jeg fik arbejdet med både spiral og sidestep med Max til højre til sidst 😉 Jeg havde den allerfedeste træning er meget, meget tilfreds!!!”

Karina synes jeg var ok som kursist, men kunne godt mærke at jeg var anderledes. Det er altså skønt med en instruktør, der kan håndtere mig, også når jeg er lidt på tværs 😉

Fredag havde jeg først en enetime hos Johanna med Max i Sjællands Agility Center (Ringsted). Jeg fik mulighed for at gennemgå alt det jeg har gjort og planlægger at gøre inkl. tiden efter NM. Jeg fik feedback, blev udfordret, blev rost osv. 

Vi sluttede med et lille kvarter, hvor Max var med, jeg beskrev mine indgange og jeg fik kæmperos for at kunne demonstrere, at jeg gjorde det præcis, som jeg havde beskrevet, i praksis – og det virkede 😊 

Jeg havde en vidunderlig time, jeg nød tiden med Max, og jeg kørte hjem i løftet stemning, for det hele føltes så godt.

Fredag eftermiddag havde jeg en aftale med Liv i Hund360-hallen (Vipperød), hvor jeg havde både Max og Otto med. For at variere i forhold til søndag startede jeg med Otto, og da Max kom ind var det igen med tre indgange, nu højre, venstre og højre.

De var alle ganske perfekte. Flydende opvarmning og indgang og det fedeste fokus fra Max. Der var mikroskopiske tjek af underlag og omgivelser, og det må han godt, når han vender tilbage umiddelbart efter.

Jeg benyttede lejligheden til at købe et nyt stykke legetøj til Max, det skal indvies i Finland.

I dag var Otto jeg til Nose Work 1 prøve arrangeret af Nose Work Sjælland på Blistrup Skole i Græsted.

Vi var delt i to grupper, jeg var sidst (nr. 19) i gruppe 1. Her er mine noter til mig selv efter de to runder:

”Har lige været inde som nr. 19 og sidst i første gruppe hos Johanna. Køretøj: startet efter planen, men vendte hurtigt og gik med uret. Videre til anhænger tydelig markering og pote op. Godkendt. Ude: fed start, flot markering, han forlod, da jeg ikke godkendte, jeg sender ham tilbage og markering = godkendt. 20 sek og 28 sek og nu frokost.”

”Beholdersøg. Ding dong på vej til Merete markering korrekt under 10 sek tror jeg. Indesøg. Rundtur langs ydersiden, så mere struktureret, tydelig markering og godkendt. Fed fed fornemmelse i begge søg, vi er bare så seje sammen 💕 100 p og 1. fejl. 4. guldpind”

Det er skønt at skrive sådan noget lige efter, og mærke nu, mange timer efter, at glæden stråler ud af noterne. Jeg er undskyld udtrykket pissestolt af det samarbejde Otto og jeg har, og den tydelige markering i udesøget af, at han forventede at jeg var lidt skarpere 😉

Konklusioner/læring af onsdag-lørdag:

Læring af NW med Otto: Jeg manglede markering af at han skulle søge nede, da vi gik fra bil til anhænger, derfor hoppede han op. Jeg VAR i tvivl om markering ved udesøget, og som Johanna sagde i feedback, så er det bedre at dobbelttjekke, som jeg gjorde. Samlet er læringen i NW: bare klø på.

   

Læring af rally med Max. Nøgternt en konstatering af, at vi er lige der, hvor vi skal være. Teknisk er der intet, jeg vil ændre på, og det ville også være for sent. Mentalt er jeg så meget i balance. Inden enetimen hos Johanna skrev vi sammen om hvad jeg skulle forberede. I den forbindelse skrev jeg ovenstående. Og det er så sandt som det sagt.

I denne weekend afholdes de sidste kvalifikationsprøver til Årets Hund i rally 2022, arrangeret af ”Klubben for Hyrde-, Kvæg- Og Gårdhunde uden specialklub.” Arrangørerne har været flinke til at sende resultater, så jeg har til aften opdateret bl.a. kvalifikationslisten for championklasse. Max er for ottende år i træk kvalificeret:

Hukommelse og minder

Dejlig træning i Ringsted tirsdag aften

Den 28. oktober holdt professor Anders Nykjær et meget spændende foredrag hos Folkeuniversitet ”Få styr på hukommelsen”. Hjernen er et fascinerende emne og kompleksiteten næsten ufattelig. 

Fra Anders Nykjærs præsentation

Jeg noterede mig bl.a. de syv forskellige typer af hukommelse og bogen Hjernen og Hukommelsen  kom på ønskelisten. 

Det med hukommelse og minder kom jeg på forskellig vis til at tænke på i den forløbne uge, hvor jeg fyldte 70 år. Det blev bl.a. fejret med en hyggelig brunch/frokost i lørdags på Odd-fellowgaarden, hvor værtsparret Tine og Kristian Østergaard kælede om os. Vi var 24 i alt. De 5 var med til Kirstens og mit bryllup i 1979, det var alle os over 70 år😊 Gennemsnitsalderen var omkring 38 år, 29 år hvis vi så bort fra os seniorer. Det er lidt mærkeligt at tænke på, med også hurtigt fortrængt, at jeg er blevet en af de gamle.

Jeg synes det var vidunderligt livsbekræftende at der deltog 6 børn, 1-11 år, det giver en helt andet stemning, og skaber nogle situationer, som helt sikkert allerede er ved at lejre sig som gode minder.

Jeg fik nogle fantastiske gaver. Der var nogen, der i særlig grad udløste gode følelser, fordi de meget bevidst trak tråde til skønne minder. En dejlig tegning af Max og Otto baseret på et fantastisk foto i en ganske særlig sammenhæng. En Bourgogne, som skulle minde om en ganske særlig oplevelse med en tilsvarende vin. ,

Svenskerne kom naturligvis hjem til os bagefter, og det udløste en ny tradition gætter vi næsten på. Vi havde aftalt på forhånd, at vi ikke lavede mad, men vi ville gerne hente noget, så aftensmaden bestod af takeaway fra Sushi Amor samt champagne. Det var der stor begejstring for 😊

Selvom de ikke har en fremtrædende plads, så er der et par steder i huset hvor der er opstillinger af pokaler og rosetter, og Leo og Leah er meget fascineret af dem, der blev talt meget om, hvem der havde vundet dem og de fik også lov til at vælge nogen til sig selv.

Og det satte virkelig gang i minderne.

Otto 20. november 2021 (foto: Charlotte Lia)

Jeg havde sagt at de måtte vælge lige hvad de ville, men jeg kiggede lige en omgang, da Leah kom med en roset, som jeg ikke lige kunne placere. Det var dommerens valg, som jeg fik af Amanda da hun dømte sin allersidste prøve 20. november 2021, med den begrundelse at jeg havde udviklet mig så meget som fører. Den ville jeg alligevel ikke af med, men vi fandt et godt alternativ!

Pokalerne var det helt ikke nemt for dem at vælge blandt, men de endte med at de fandt en hver. Leah ville ellers have haft en, som Otto havde vundet, men han har jo ikke vundet nogen endnu. Men Leo kunne huske, at den der står på mit skrivebord, er den Otto vandt i Skurup!!! Lige den ville jeg heller ikke af med – utroligt som de børn husker alt 😉

Lille Bjørn 3. juni 2012 (foto: Annie Larsen)

Leah endte med at vælge en, som også fik minderne til at vælte frem, det var Lille Bjørns pokal fra 3. juni 2012, da han blev rally champion. Samme dag som Max debuterede i rally …

Det er så hyggeligt at tale med børnene om det, og gad vide hvilke minder de får om det?

Der har været andre oplevelser de sidste dage, hvor jeg tænkte, at det var dejligt livsbekræftende og motiverende.

Søndag havde jeg en træningsaftale med Liv i Hund360’s hal i Vipperød – primært skulle jeg træne indgange på fremmed underlag med Max. Vi gjorde det tre gange, med startskiltet forskellige steder og skift mellem højre og venstre – og de var alle fantastiske, hvor jeg bare nød hvert skridt på banen.

Mandag var jeg på Nørmark Privathospital bl.a. for at få udført en MR-scanning af lænden. Jeg brugte de godt 10 minutter på nogle fede visualiseringer af Max og mig i rally.

Mandag aften var jeg til fitness-træning, og for x’te gang i træk kunne jeg bare træne igennem, på en overskudsagtig måde. Der er altså noget ved den ny kiropraktors behandling der gør en forskel …

Rally med forstyrrelser

Og i går aftes, hvor jeg for første gang kun skulle træne med Otto hos Johanna, gik vi vores livs hidtil mest fantastiske bane. Det var en lang bane med masser af forstyrrelser, der var en fører, der var ekstremt fokuseret på Otto, jeg kom med kommandoer perfekt timet i forhold til forstyrrelser, støttede eminent, og havde en Otto som var på – en dejlig følelse hele vejen, og den skønneste feedback fra Johanna bagefter.

Jeg nyder det hele fuldt ud 💓💓💓

NM og tiden derefter

Grafiko ©

Om godt tre uger er Max og jeg forhåbentlig på vej hjem fra NM en kæmpeoplevelse rigere.

Teknisk og mentalt er Max og jeg helt klar. Der er ikke noget vi skal gøre specifikt før NM. Jeg har en plan, som i hovedtræk omfatter to gange træning med Liv i Hund360 Centret, to gange holdtræning hos Johanna, to gange holdtræning hos Karina, en dobbeltprøve i SAGC 19. november og træning i Royal Canin Areena 24. og 25. november.

Grafiko ©

Vi nørder forskellige øvelser, vi arbejder med startritualet, jeg husker kropsholdning, opmuntring af Max osv. Vi vedligeholder øvelser vi elsker og jeg (og Max) nyder det hele. Vi er sammen. HVER gang skal være en succes og vi skal gå glade derfra.

Grafiko ©

Hos Johanna er der fremover kun én ugentlig time primært med Otto, og hos Karina bliver det det samme efter nytår. Otto kommer træningsmæssigt mere i centrum. Med Max bliver det vedligeholdelse og fortsat hygge. Det føles helt rigtigt.

11 år og 5 måneder, det er en pæn alder. Vi træner videre. Det er måske ligefrem en fordel at skrue ned for blusset? Jeg håber vi kommer til en masse træning og prøver, hvor vi hygger os.

Ikke at vi er ligeglade, så trænede jeg ikke og gik jeg ikke til prøver. Men det er med fuld bevidsthed om, at det ikke er for at være skarpe til NM, DM eller ÅH, men fordi vi har trænet altid og jeg elsker, når det er tydeligt at Max også synes både træning og prøver er sjove.

I mit hoved er NM bare en hyggeprøve-/træning som alle andre.

Jeg skal intet bevise.

Hvis jeg kigger på det udefra så kom vi på landsholdet på det yderste mandat, vi fik et placeringsmæssigt elendigt DM, og har i øvrigt ikke haft prangende resultater. Vi kommer som "det tynde øl".

Grafiko ©

Jeg er ligeglad med placeringer og alt det andet, jeg vil bare kunne se mig selv i øjnene bagefter og kunne sige, FUCK vi gjorde det allerbedste vi kunne.

Det er et bevis på hvor meget jeg har rykket mentalt. Der er ikke noget med ”jeg vil helst ikke blive nr. 20” eller ”jeg vil rigtigt gerne komme i top-10”. Who cares?

Jeg vil mandag, når jeg kører hjem fra Stockholm kunne sige, YES vi gjorde det, vi var på landsholdet vi gik tre runder, vi havde nogle fede ture på banen og vi aner ikke hvad vi fik af point.

NM bliver et minde for livet.

Hver eneste træning og prøve derefter skal også blive til dejlige minder. Jeg skal stadig ikke bevise noget, vi giver os fuldt ud, vi hygger og vi stopper også, hvis det ikke giver mening mere.

Vi har nået alt det, jeg kunne drømme om og mere til. Alt herefter er ren bonus og hygge.

7. november 2020 var Mathildes hidtil sidste prøve med Max - Anitas afskedsprøve

Apropos bonus kom en uventet gave på min fødselsdag: Mathilde ønskede tillykke, jeg svarede og pludselig var det aftalt, at hun vil gå juniorklasse med Max til tre prøver næste år og forsøge at kvalificere sig til DM for tredje gang med Max. Det vil da være en skøn bonus💓

Den allerbedste NM-træning og championat nr. 15

Tak til Ida Lindgren for foto og lån af roset :-)

Lørdagen blev brugt på bedste vis i Trelleborgs Brukshundsklubb. Jeg har været der én gang tidligere, se Trallyborg. Vejret var meget bedre i går end dengang 😉

Det var næstsidste konkurrencetræning inden NM, perfekt placeret tidsmæssigt og i øvrigt.

Det var et meget stort arrangement, med fire Fortsätningsklass først og derefter fire Mästerklass, hvor Max og jeg skulle op i de to.

 

Vi kom i god tid, tidsplanen var allerede skredet, fred være med det. Vi fik en lang, hyggelig dag i det svenske. Der blev tid til hyggelig snak med flere svenske hundefolk, Max og jeg fik et par gode ture ned til stranden, og jeg nød i sjælden grad at kunne have fokus på én eneste ting: De to prøver med Max.

Det var sådan set pointen med prøven, at den i perfekt grad kunne være en generalprøve til NM. Et meget større arrangement, en masse uforudsigelighed, en masse der ikke er helt, som vi plejer, og dermed en fører noget uden for komfortzonen, men meget mindre end tidligere.

Kriterierne var helt på plads og det var bare at gøre som planlagt.

Første prøve, dommer Anna Karin Dahlstedt.

Vores opvarmning var lige i øjet. Da vi gik ind over kantbåndet trak Max over mod dommer/sekretær, jeg måtte kalde to gange for at få Max ind i position og sætte sig ved startskiltet.

Jeg kom lidt for meget ud af komfortzonen, prøvede at parkere oplevelsen, og vi gik en god bane. Der var ro på, god kontakt og en masse fine øvelser.

Jeg begyndte at skrive det positive, da jeg har havde leget med Max bagefter, men heldigvis var Liv klar til at tale, for det var meget lettere at tale om.

Jeg fik noget, jeg ikke vil være bleg for at kalde en verdensklasse coachingsession og besked på at vende tilbage med mine præcise kriterier for næste prøve inden jeg gik ind anden gang.

Essensen var, at jeg ikke måtte blive overrasket over at udfaldet skete, og jeg burde have håndteret det som jeg ellers håndterer fejl på banen.

Anden prøve, dommer Ingrid Dahlqvist.

Da jeg havde gået banegennemgang sendte jeg fotoet ovenfor til Liv, og ringede til hende for at fortælle om mine kriterier. De handlede dels om indgangen (se nedenfor), dels om at tage pauser undervejs ved stationære skilte og grounde.

Skiltene samlet set var ikke i den svære ende, men til gengæld var banen meget kompakt, så det var ekstra vigtigt at have en strategi for indgangen.

I forhold til den første prøve (med min ”normale” indgang) skete der nogle ændringer, og det nye indgangsforløb blev i korte træk, fra jeg fik lov at tage linen af:

1. Max i plads, tag linen af, sig vinderremse (Optimus, Maximus, Focus) beløn i position efter Maximus
2. Move-on, setup, bakke, plads, beløn i position
3. Gå nogle skridt, stå, to sidestep til højre, beløn
4. Gå nogle skridt, vende, gå mod kantbånd
5. Lige før kantbånd bakke tre skridt
6. Gå på banen til start og sit

Det virkede perfekt! Max var på og vi gik og gik med den fedeste kontakt og den fedeste følelse. Jeg ”glemte” pauserne, fordi de ikke var vigtige, når vi havde den kontakt som vi har, når vi er allerbedst.

Jeg gik ud med den allerbedste og mest fantastisk følelse. Vi havde gjort vores bedste og jeg var helt færdig, som i meget forpustet, og det betyder at jeg har givet alt! Og Max var enig med mig 😊

Ud og lege, blive endnu mere forpustet, og ja, Max ville gerne direkte til godbidderne i stedet for at lege, og alt var som det skulle være!!!

Jeg ringede til Liv, hun fik en hurtig rapport, og jeg var ekstremt tilfreds. At give alt og synes man ikke kan gøre det bedre, så kan ingen forlange mere …

Jeg kunne køre meget tilfreds hjem! Jeg havde gået en ok prøve, årsagerne var analyseret, der var lagt strategi på baggrund heraf, og næste prøve var lige i øjet. Jeg kunne ikke forlange mere!

Nå nej, der var lige en præmieoverrækkelse!

Anna Karin Dahlstedts prøve, vi fik 77 point. 3 point mistet på indgangen. 5 point mistet på at Max ramte springet (det hørte jeg ikke, men det må jo være rigtigt). 3 point mistet for en førerfejl i sit-stå-indkald (jeg ved ikke for hvad). 10 point mistet for en sit i stedet for en stå i en øvelse. 1 point mistet for en forsinket reaktion. 1 point mistet for en skæv sit.

Ingrid Dahlqvists prøve, vi fik 94 point. 1 point mistet på snus. 2 point mistet på to langsomme reaktioner. 3 point mistet på, at jeg må være gået, før Max var i plads i en øvelse.

De 94 point rakte til en 11. plads, men vigtigere var det, at de udløste et certifikat, og dermed blev Max SE RallyCh (Svensk rallylydnadschampion).

Det var det 15te championat her i familien. Jeg har for over otte år siden i Dusinet fuldt skrevet om det første 12. Det er meget pinligt, men da jeg gennemgik listen med Kirsten i dag kom vi i tanke om, at Emmy også var blevet KLBCH, så faktisk var der 13 championater dengang. Siden er Max’ DKRSCH og nu SE RallyCh kommet til.

 

 Til aften er det seneste championat fejret med et glas champagne

Her er den opdaterede championliste: 

To Say Nothing of the Dog

Foto Grafiko.dk ©

Det er mange år siden jeg sidst har læst den, men det skal jeg nok lave om på snart, Jerome K. Jerome: Three Men in a Boat (To Say Nothing of the Dog) vidunderlige roman kalder på en genlæsning.

Hvordan kom jeg til at tænke på den? Jeg skulle finde en titel på et blogindlæg, som ikke handlede om hunde, og så dukkede ovenstående titel op.

Det har været en dag uden hundeaktiviteter, næsten, det vender jeg tilbage til.

Jeg har tilmeldt et foredrag hos Folkeuniversitet i morgen formiddag. Jeg blev fanget af titlen ”Få styr på hukommelsen – livestream med Anders Nykjær” og teaseren, hvor der bl.a. står: ”Men hvorfor husker vi så forskelligt, som vi gør? Hvad sker der i hjernen, når vi forsøger at huske noget? Kan man se hukommelsen i hjernen? Er det korrekt, at kvinder husker bedre end mænd? Hvordan er indlæring og hukommelse forbundet? Hvad kan man selv gøre for at styrke sin hukommelse? Og findes der mennesker, der ikke kan glemme?”

Det vil jeg rigtigt gerne blive klogere på.

Jeg er i forbindelse med nye opgaver i Nexi begyndt at komme fast på arbejde et par gange om ugen, hvor jeg i en længere periode kun har arbejdet hjemmefra.

Ærligt talt, det føles godt at komme på arbejde, møde nye kolleger, og føle mig som en del af et fællesskab, det har givet mig masser af energi.

 

I dag spiste jeg for første gang i rigtig lang tid frokost i kantinen, Pasta carbonara, der manglede lige et glas vin til 😉

 

I eftermiddags deltog jeg i et kursus i ”Hjerte- Lungeredning med brug af hjertestarter”, lidt mere prosaisk annonceret som et kursus i Førstehjælp. Jeg var på førstehjælpskursus for snart 6 år siden, har længe overvejet at få en opdatering, og så dukkede muligheden op i Nexi, perfekt!

Jeg hadede tanken om at komme til at stå i en situation, hvor nogen kom til skade/faldt om, og jeg bare var passiv; nu føler jeg mig fuldt rustet til at gøre noget, og det er en god følelse. 

Seje bootcampere (foto: Kim Andersen)

Til aften var vi som sædvanlig til fitness træning, i dag var Kim instruktør, og det var ærligt talt ret velgørende.

 

Kirsten havde uden problemer lokket mig til at aftensmaden skulle være pizzaer fra Braunstein 😊

Hundedelen, hvor blev den af?

I morges opslog jeg et indlæg Fantastisk træning, som bortset fra en enkelt slåfejl er en tro gengivelse af mine træningsnoter skrevet i går aftes da jeg kom hjem og sendt til Liv, præcis som havde det været en ”rigtig” prøve.

Det var en god fornemmelse, fordi det indebærer, at jeg træner som om at var konkurrencer, ligesom jeg konkurrerer som var det træning, Jeg har kriterier, rutiner osv. for træningen, og er lige så skarp til at gøre notater og forstærke mig selv for det gode og lære af det, som ikke var, som jeg havde drømt om.

Jeg genlæste mine noter til morgen, lige inden de blev offentliggjort, og jeg blev ærligt talt ret glad: det lyste ud af dem, hvor glad jeg havde været for træningen. HVIS det havde været vores sidste, havde det været en perfekt afslutning.

Inden jeg tog på arbejde havde jeg også nogle tanker om træningen frem til NM, som skulle noteres. Jeg havde været meget struktureret med træningen det sidste halve år eller mere, og det sidste jeg ønsker er at begynde at gøre noget impulsivt, hvis det ikke er noget der åbenlyst gavner min træning.

Vi er fire fra det danske landshold som træner torsdag den 24. i Royal Canin Areena, vi havde aftalt en time, og pludselig var der mulighed for to timer. Jeg meldte straks fra, fordi jeg ved at det ikke er tro mod mine planer med Max. Vi skal træne højest ½ time, og hvis der pludselig var to timer til rådighed kunne jeg finde på at træne noget, som ikke gav mening.

Jeg har derfor i dag skrevet en detaljeret dag for dag plan med træningen i november, den kan ændres, men der skal være gode argumenter for det. Det er måske en enetime eller to, der skal tilføjes, men det er ren mentaltræning.

Fantastisk træning ❤️

Hvis jeg skulle skrive et blogindlæg lige nu [skrevet i går aftes] kom det til at hedde: Fucking god træning.

Træningen hos Karina til aften var perfekt i forhold til Max, Otto og mig!

Tema: sideskifter.

På Max’ hold havde vi i første runde fokus på noget selvvalgt relateret til sideskift. Jeg valgte synkron, hvor Max vender ind mod mig, og kriteriet = synkron start. Vi fik arbejdet med forkommando, for at få Max’ fokus væk fra mit ansigt (!), så det blev i første omgang (?) ”Max”, plus at jeg viste min hånd, som bruges som guide samtidig med den verbale kommando. Det virkede fint, som I supergodt, og kunne som sideeffekt også bruges i forbindelse med sideskift om kegle, hvor han var for fokuseret på mig (tænk at skrive sådan noget).

I anden runde gik vi en bane med fokus på sideskifter. Jeg havde besluttet at lave indgangen om, da Karina stoppede mig. Og vi lavede startritualet om, jeg slappede mere af, og jeg havde hænderne korrekt ned lang siden. Kæmpeforskel og et fantastisk fokus fra Max!!!

Der var en mental note ved sideskift foran (det stationære), hvor jeg siger rundt, når det er højre til venstre (mod uret), og Max løb lidt væk. Bagefter kom jeg til at tænke på, at ved fremsending om kegle har jeg også nogle gange i indlæringen brugt rundt lige når han kom til kegle …

Perfekt banegennemgang i øvrigt, fed og megapræcis feedback, og kommentarer til specielt starten. Træningstime midt i prik, lige det jeg havde brug for i forhold til de sidste generalprøver inden NM. Jeg gik lidt før tid for at lege med Max og lufte ham alene. Det var som at gå efter en fantastisk prøve, så bliver det ikke bedre.

Så byttede jeg til Otto, han blev luftet og vi gik ind i hallen. Der blev snuset igennem på underlaget skal jeg hilse og sige, jeg fik belønnet for noget kontakt, men ingen tvivl om at det underlag trak ekstremt meget i forhold til andre, jeg har oplevet = perfekt træningsmulighed 😉

I første runde valgte jeg straks indtagelse af position, og vi fik nørdet med venstreposition og lidt højre. Otto er blevet meget bedre på venstre side, og det er bare at klø på = jeg laver den platform i morgen. 20 x 20 cm x 2 cm. På højre side er det ikke så stærkt endnu, men vi gjorde fremskridt og det står nu øverst på træningslisten, det er her vi skal rykke for at komme blandt de allerbedste.

Banen. Otto snusede vildt, jeg fik nogle råd om at håndtere det (få ham væk, hvis han ikke kommer når jeg kalder, belønne for kontakt osv.), vi kørte vores opvarmningsritual og havde en perfekt start og gik en supergod bane. Ingen snus (eller ekstremt lidt?) og fantastisk fokus fra Otto. Føreren var lidt febrilsk og fik belønnet rigeligt for hoppen, men Otto var på og skarp. Det han kan gør han godt, og det han ikke kan, må føreren sørme træne på!!!

Otto blev belønnet med den nye bold for første gang, det var den han vandt på Samsø, og den er god – han ville ikke bytte med den anden, som han ellers vild med!!!!

Bagefter trænede vi lidt fri ved fod, hvor eneste fokus var at belønne for kontakt og nul hop, og ja det fungerer perfekt, når føreren bare har fokus på det.

 

Også her gik jeg før tid, jeg kunne mærke at jeg var så glad og ekstremt tilfreds, to fantastiske timer.

Hvis jeg skulle foretage det umulige valg lige nu, ville Karina helt sikkert være min foretrukne træner, hun er altså totalt sej til at læse mig, og sige tingene direkte, og jeg lytter og lærer og gør det, for hold da op hvor det virker.

Optimus, Maximus, Focus or Nordic Rally Obedience Championship 2022

Foto: Grafiko.dk ©

In exactly one month, Max and I will be on our way from Solrød Strand, Denmark, to Turku, Finland, to participate in the Nordic Rally Obedience Championships Competition 25th-27th November.

 

The first Nordic Championships took place in Sjællands Agility Center in Ringsted, Denmark 2019. I was responsible for the event and was also one of the four judges. 

The second one took place in Hundsportcentrum in Upplands Väsby outside Stockholm, Sweden 2021. I was also one of the four Nordic judges there. 

The third will take place in Royal Canin Arena, Lieto near Turku, Finland. 

Being involved in the championships 2019 and 2021 were of course great experiences. But this time it is entirely different. Being part of the Danish National team as a participant with Max is really something special. 

We qualified five months ago, the 22nd May. A plan for the training was sketched and, along with necessary adjustments, has been followed meticulously. An important prerequisite was, and is, that the championship is not the goal. The goal is to enjoy every moment of my teamwork with Max. We have been a team for more than 11 years and grown from good to particularly good and now the last couple of years we have excelled.

The training has of course included focusing on our weak exercises, a few of them really hated exercises. I have learned to love them, and honestly, I don’t think we have any weak exercises longer. Not meaning that we can’t make faults, we can, but we are as prepared as we can be.

My primary focus has been my mental training. 

I have been through a long process starting several years ago, but the last 2-3 years we have really developed. I can feel it. Max definitely benefits. My trainers and training partners have been heavily involved and can verify it! And anyone comparing our training and competitions today with those from a year ago, can easily see the difference.

The bottom line is that I NEVER – as in never, ever – think negatively when we train or compete. If negative thoughts should pop-up in my mind, I have techniques to remove them immediately.

I have trained the entire process from arriving at the training day and then the actual competition - and by the way competing as if it was training. I am not in doubt what I will do when arriving, when checking in, when warming up, when preparing to go into the competitions ring, when walking with Max in the ring, when doing the exercises, when managing errors (parking them mentally), when leaving the ring, when playing with Max outside or when making my notes reinforcing myself with the best things that happened during the course.

The entire process is working seamlessly and makes me confident that Max and I will succeed every single time. All because we will enjoy our connection as if it was the last time, we entered a training area or a competition.

Hopefully, it isn’t – but if it was, I want to make sure that I have the best feeling possible afterwards. That I know without any shadow of a doubt, that I have done my very best. I owe that to my loyal training partner and companion.

The plan for the next month includes continuing the weekly training sessions at Johanna Allanach (Bluewyle K9) and Karina Al-Saffar (Hund med mening), who both have motivated me to focus on details and make minor changes with surprisingly great effect. 

The plan also includes two double-competitions: A Mästerklass (the top level in Sweden) in Trelleborg 29th October and a Championklasse (the top level in Denmark) in Ringsted 19th November.

I will take this opportunity to specifically thank Liv Elmark-Fich, who has supported me, challenged me, encouraged me and been a world class coach in the entire process.

PS: Did you wonder about the first three words in the title of this blog post? In the process I had a long talk with teammate Mette Tranberg discussing mental approaches to training and competition, and she inspired med to find a winning rhyme, which became: Optimus, Maximus, Focus.

PPS: The championship can be followed here.