tirsdag den 30. marts 2010

Træning hos Johanna Allanach 30. marts 2010

Sommertid, og for første gang skulle vi køre til og fra træning hos Johanna mens det var lyst. Herligt! Jeg kan ikke huske, om jeg har skrevet det tidligere, men Johannas undervisning er ekstremt effektiv og koncentreret – hvis man vil holde en pause skal man lige nå at tage den indimellem nogle af øvelserne, for Johanna er på hele tiden, og med en uforlignelig energi og kreativitet.
Der er nogle få andre instruktører, jeg har trænet hos, som kan være med i opløbet, men Johanna er ubetinget den mest inspirerende instruktør jeg har oplevet!
Så jeg skal da ikke undlade at nævne, at de tre trænere i Sydkystens Hundeskole (Camilla, Mette og jeg), er ualmindeligt glade for, at Johanna har sagt ja til at give os en halv dags instruktørinspirationskursus i april!!!
Dagens øvelser:
  • Tandvisning: Meget flot foran og venstre side, og kun en anelse modstand da jeg skal vise højre side …
  • Skateboard: Der står et skateboard, og vi skal belønne for interesse. Og Megan får naturligvis væltet det (uden at blive bange!), og skubbet det, og det er meget spændende. Jeg siger til Johanna, at det bliver svært at komme hjem og forklare at vi nu også skal bruge et skateboard til hundetræning :-)
  • Stay: Jeg ER gået for hurtigt frem. Megan indtager positionen flot, men rykker når belønningen er på vej, så tilbage til udgangspunktet, og træne fasthed i at stå på stedet, inden jeg sætter gang på
  • Stillingsskift: Jeg vælger sit-stå og stå-sit, og det er rigtigt flot. Det giver også anledning til lidt dialog med Johanna om, hvordan jeg dæmper Megan til prøverne - og det er jo det jeg vil bruge de næste LP3-prøver til at komme ud over!!
  • Rulle: Med godbid laver Megan nogle flotte rul, og en gang uden godbid :-) Jeg får belønnet helt korrekt (når hun er over point-of-no-return), og skal have attrappet godbidden.
  • Ryg: Hunden skal bakke rundt om fører. Vi LP-er bliver anbefalet at at starte med hunden på højre side :-) Jeg får god gang i den med Megan, det var den øvelse jeg aldrig fik lært Lille Bjørn til Klikkerinstruktøruddannelsen - nu skal det være!
  • Apportering: Jeg varmer lidt op med at gemme apporten, og Megan er virkeligt tændt! Da Johanna holder apporten i hånden vil Megan første gang kun tage den i andet forsøg, men anden gang tager hun den ud af hånden på Johanna og bringer den flot ind på plads!!! Kæmpesucces!!!!!
  • Indkald: Vi slutter med et helt almindeligt indkald udenfor - men den detalje at vi står skjult bag et hjørne, da vi kalder - og ja der er superfart på Megan.
Helhedsindtryk: Endnu en fantastisk træningsomgang!

Ingen kommentarer: