tirsdag den 2. marts 2010

Træning hos Johanna Allanach 2. marts 2010

Vi var kun tre deltagere til dagens træning, så det var ekstra luksus.
Megan var bare så dejligt tændt, og jeg blev igen imponeret over så gode fremskridt hun (vi) gør. Og over så mange grundlæggende ting vi stadig kan få ny inspiration til. Nu er det rigtigt smart at udskifte pladskommandoen …
Dagens øvelser:
  • Sid i gruppe: Forkommando (dygtig sit og pres på brystkassen) og to superflotte øvelser, uden hæng. Endnu en god pointe fra Johanna: Når vi bevæger og gør noget, som hunden kan iagttage, er det spændende at følge og forstærker positionen. Så faktisk er stilstand (eller fører i skjul) at hæve kriteriet.
  • Fællesdæk: Igen to flotte øvelser, jeg går begge gange i skjul flere gange undervejs og længere og længere tid, og Megan ligger bare superflot.
  • Tandvisning: Lidt slikken i starten, men ellers superflot.
  • Stay: Jeg har øget kriteriet for hurtigt, der skal være helt skarpt stop og meget hurtig godbid efter klikket, så det går vi lige tilbage til. Der skal ikke være det mindste trip.
  • Sky: Hunden skal stå på bagbenene; vi skal passe på ikke at belønne at hunden rører os eller springer frem mod os. Vi gør gode hurtige fremskridt.
  • Sit-dæk: Jeg vil godt have knalddæk og klikker for bevægelsen, flot. I sitten laver Megan en tretrinsraket, så jeg går tættere på og får den reduceret til to hurtige trin, og det er fint.
  • Indkald: Et almindeligt LP1-indkald er uden tempo og Megan går bagom ind i en flot plads. Så Johanna og jeg taler om kommandoer. Konklusioner: Plads = indkald og hunden ind på venstre side forfra. Move on = hund ind bagom. Udskifte "fri ved fod"-pladsen med fx close …
  • Move on/touch: Hoho :-) Det fungerer ikke så tosset, og Megan begynder at forstå at hun skal fortsætte rundt, indtil touch kommando.
  • Springapportering: Megan er blev ret glad for apporten (Paul: misbrug det nu ikke!!!). Totalt flot springapportering med superplads, og detefter fra den anden side med lidt skæv plads. Så apportering af stående apport, som først slet ikke opfattes som apport (Megan tager springet frem, finder den ikke og tilbage), men hun anden gang finder ud af hvor den er, laver hun en meget flot apportering og kommer super ind i plads!
  • Position ved pind: Opgave til næste gang. Hund skal indtage position ud for mindst ½ m lang pind i mindst 10 sekunder.
  • Slalom: Vi har ikke trænet det hjemme, men to skridt går fint. Jeg skal selvfølgelig sætte kommando på, så Megan kan se at det er en slalom vi skal i gang med, og pludselig kan vi gå tre slalomskridt …
Masser af ny inspiration!

1 kommentar:

Gyldenkærne Border Collies sagde ...

Det lyder så godt den træning. Hvor er det henne, og kan man melde sig på et hold hos Johanna?
Hilsen Vibeke