Ken Ramirez: Advanced Training Concepts: Accomplish More - Keep it Simple!

Første dag af Ken Ramirez’ tredages seminar begyndte kl. 900 i dag, og sluttede kl. 1800. Der var tre pauser på i alt 2 timer, og så 7 timers fantastisk inspiration fra en meget meget erfaren dyretræner (35+ år). Han kan teorien ud og ind, han har trænet et stort antal forskellige dyrearter og han øser gavmildt af sine erfaringer. Han er helt ufrelst og understreger, at alt hvad han præsenterer, er baseret på hans egne erfaringer og at der er mange andre måder at træne på; men også at det han viser er gennemprøvet i mange sammenhænge, og det fungerer i praksis.

Selvom han ikke undlader at referere til teorien og i nødvendigt omfang gennemgår den, så er hans indfaldsvinkel praktikerens. Vi er små 100 deltagere i seminaret, flest hundefolk, men også mange hestefolk, fuglefolk og folk fra zoologiske haver – og alle må have fået en masse stof at bearbejde og forholde sig til. For Ken Ramirez kommer virkelig i dybden med sine emner – han giver gode overblik, men kommer hurtigt ned i materien, og gennem sine grundige gennemgange og masser af videoklip illustrerer han sine ideer om træning fremragende. Og opsummerer flot til sidst.

Og sidst men ikke mindst er han en meget inspirerende foredragsholder. Det er sin sag at have 7 timers indlæg på en dag, men han var på hele tiden, engagereret, entusiastisk, svarede på alle spørgsmål – og holdt helt styr på tiden så hele dagens agenda blev nået indenfor de afsatte rammer.

Dagens to emner var Reinforcement Strategies og Handling Animal Mistakes. Nedenfor prøver jeg med få ord at opsummere 7 timers indlæg, så der er ikke plads til detaljer, og det er naturligvis min ganske subjektive formulering af indholdet :-)

Reinforcement Strategies handlede om Reinforcement Substitutes, det som mange steder kaldes sekundære forstærkere. Det handlede om at anvende alternativer til de primære forstærkere (i praksis mad) i træningen, med det mål at al individets adfærd bliver forstærket – med anden adfærd, med indlært sekundær belønning eller med primær belønning. Det vi vil opnå er, at individet udfører en serie adfærd uden frustration, og det gør den hvis hver adfærd efterfølges af noget som er forstærkende.

De sekundære belønning (fx klappe i hænderne, legetøj, berøring, leg) skal trænes ligesom enhver anden adfærd, og anvendeligheden som belønning er bestemt af fire hovedfaktorer: forstærkningshistorien (masser af belønninger for adfærden), den relation man har til individet (tillid), implementeringen (situationsbestemt) og trænerens erfaring og evne til at observere og evaluere.

Det blev gennemgået meget detaljeret og meget operationelt og pædagogisk hvordan reinforcement substitutes kan indlæres, en masse praktiske råd om hvad man kan gøre og en masse faldgruber, der skal undgås

Man skal aldrig tage en forstærker for givet og man skal løbende sørge for at vedligeholde styrken af forstærkningerne og effektivitenen af dem. Og som Ken beskriver det, kan det godt være en lang proces at indarbejde, men mange af tingene gør vi måske ubevidst i forvejen. Og Ken tilbyder et rammeværk at sætte den viden ind i, og få det videre arbejde struktureret og dermed mere effektivt.

Og på bundlinjen er der en ting, der er afgørende for os som hundetrænere (eller hvad vi nu træner): hvis hunden er glad for at træne, så er vores belønninger i orden, og det kan vi forhåbentlig enkelt afgøre :-)

Dagens andet emne var Handling Animal Mistakes. Hvad gør man som træner, der anvender positiv forstærkning, når dyret vi træner ikke gør, hvad vi forventer (begår fejl)?

Han kommer ind på følgende hovedemner:

• Non Reinforcement Markers, altså et signal om at hunden gør noget forkert (Nej, Hov, Oops). Ken kender meget få trænere der kan anvende dette ordentligt og er ikke tilhænger af det. Det fungerer som en straf (du får ikke en belønning for det, du lige gjorde), det kan risikere at blive et ekstra signal og det kan skabe frustration, for at nævne nogle af indvendingerne.
• Time Outs (fjerne mulighed for belønning, afbryde træningssessionen) er han heller ikke begejstret for. Det er negativ straf og hunden lærer ikke noget af det (det får ikke information om hvad der er galt).
• Negativ forstærkning (fjerne eller undgå noget ubehageligt for at øge frekvens af adfærd) er Ken heller ikke fortaler for. Der er altid et element af straf involveret, det kan skabe frustration, for mange trænere er det svært at styre det negative (rykket i linen).

For alle ovenstående gælder at Ken mener at de kan anvendes og anvendes effektivt af nogle få, men der er andre og mere effektive metoder.

Og i dagens sidste time kom han ind på to anbefalede alternativer: LRS og DRA.

• LRS = Least Reinforcing Scenario/Stimulus, dvs. en operationalisering af “ignorer uønsket adfærd”: den mindste forstærkning, som ikke er straf og ikke resulterer i frustration. I al sin enkelhed går det i den simple form ud på, at man i en træningssekvens, hvor man belønner for korrekt adfærd, holder en kort pause (2-4 sekunder) hvis hunden gør noget forkert, derefter beder om en nem adfærd som belønnes, og derefter fortsætter, herunder igen forsøger den adfærd, som ikke blev belønnet før. Erfaringsmæssig virker det: hunden når ikke at blive frustreret og den ønskede adfærd kommer.
• DRA = Differential Reinforcement of Alternative responses, som fællesbetegnelse for en række teknikker til at dirigere hunden over mod den ønskede adfærd. Det handler om at give et alternativ til den adfærd, man ikke ønsker, og dermed noget træneren kan forstærke. Det kan fx være at træne inkompatibel adfærd, forstærke al anden adfærd end den ønskede eller forstærke for reduktion i intensitet af uønsket adfærd.

Konklusionen er, at der er mange gode, positive alternativer til de negative. De positive metoder er mest effektive og de skaber bedre relationer til hunden og gladere og sundere dyr.

På programmet i morgen står Recipe for Becoming a Complete Trainer, Aggression Treatments & Problem Solving og Being a Consultant. Det bliver ikke kedeligt …