Vi fulgte pilen :-)
Herligt med en dag helt uden planer. Det var frostvejr fra morgenstunden, men solen tog hurtigt over og vi fik den skønnest solskinsdag med ganske få byger indimellem.
Jeg klarede fra morgenstunden nogle indkøb til sporkurset i morgen, et heldagskursus som Vibeke Gyldenkærne holder for Sydkystens Hundeskole i Køge-Herfølge Jagtforening. Det er et arrangement med morgenmad og frokost.
Parallelt med det holder jeg om formiddagen er rally begynderkursus og om eftermiddagen et LP1 generalprøve kursus samme sted. Da jeg har lokket to af vores tre opdrættere til at deltage – Tinna fra kennel Borderhouse (opdrætter af Otto og Max), Lizzie fra kennel Wessex (opdrætter af Lille Bjørn) – er Kirsten også blevet fristet, så hun deltager med Mille, én af Lizzies Norwicher … Kirsten insisterede på at der også skulle være noget spiseligt til dem, så nu får de også noget morgenbrød mv.
Materialet til i morgen er pakket og klar, vejrudsigten ser også fornuftig ud, det bliver en dejlig dag med masser af hundeaktivitet.
Karlstrup Kalkgrav
I eftermiddags hyggede Otto sig hjemme med Christian, og vi andre tog til Karlstrup Kalkgrav. Parkeringspladsen ligger under 4 km fra os, så det er ren luksus at tage dertil, som vi udnytter alt for lidt.
Til aften fik vi grillstegt kalvemørbrad, rodfrugtemos (kartofler, pastinak, gulerødder) og salat.
Jeg ville være et utaknemmeligt skarn hvis jeg ikke værdsatte sådan en dag højt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar