Vi er vist ikke helt klar ...

Der sker rigtigt meget i hovedet på Max i øjeblikket, og hvis jeg var den mindste i tvivl så var jeg det ikke efter søndagens generalprøver: vi er ikke klar til LP3.

I perioder kan han arbejde som en drøm, men reagerer hurtigt på alt muligt i omgivelserne, dufte, lyde, bevægelser. Som jeg skrev skal vi arbejde meget mere med generalisering.

I eftermiddags havde Camilla og jeg ret spontant planlagt noget træning, hun skal til DcH-prøve med Emma på søndag, hvor jeg skal til LP3.

Jeg besluttede at gå lige på og hårdt, de fire øvelser udover fællesdækken som vi fik 0 i i søndags.

Jeg stillede felt op, gjorde klar til dirigeret apport og stillingsskift. Derefter blev Max varmet op, Og så dirigerede Camilla os i de fire øvelser.

• Stillingsskiftet gik fantastisk: 6 superflotte skifter, alle i første kommando, han rykkede kun en anelse frem, jeg holdt mig i ro. Belønning med pibelegetøj!
• Så den dirigerede apport: Han så definitivt ikke apporten blive lagt (fokus var på mig), og han gik ikke på dirigeringen. Jeg måtte tættere på, han drejede hovedet, men gik først da jeg sagde ja. Han er simpelthen usikker på hvad apport betyder, når han ikke kan se den.
• Så Stå, sid, dæk under gang: Superflot alle tre. Og igen leg.
• Så fremsending: 1. og 2. gang stoppede han halvvejs, dækkede, og snusede; jeg gik ind på 10 meter, og så løb han ud i feltet. Og så fuld øvelse på 20+ meter, meget meget flot.

Så lidt feedback fra Camilla i om det var smart at træne 4 fulde øvelser, når han ikke er klar. Han var jo ikke fokuseret hele vejen igennem, han tjekkede ikke ind som han skulle flere gange, jeg skulle arbejde for at få hans opmærksomhed. Ja vi plejer ikke at træne udendørs en hverdags eftermiddag, der var kraftig blæst, der var støj fra de omkringliggende arbejdspladser, der var folk der gik forbi – Max løb hen til en mand der gik over ”vores” plæne, og meget værre over til en på den anden side af vejen. Han kom da jeg kaldte, men hans fokus var alle mulige andre steder. Og under disse vanskelige omstændigheder tog jeg 4 øvelser, som var gået galt for 2 dage siden. Tsk tsk.

Så jeg sluttede med en sikker succes, en springapport, som jeg var gevaldig tilfreds med, til Camilla sagde at han faktisk ikke var klar da jeg gav klartegn, jeg måtte skaffe kontakt før vi gik i gang.

Så forventningerne til søndag skal lige tilpasses virkeligheden = være realistiske. Det kunne være at have fokus på nogle få øvelser, som skal gå godt, fremfor at tænke på den samlede prøve. Og nogle delmomenter, som er vigtigere end helheder.

Vi har den sidste officielle træning inden prøven på søndag i morgen hos Anita, og jeg har fået lektier for efter at hun hørte om dagens tildragelser.