Hej far!

Et dejligt kødben da vi kom hjem, men ikke på Bornholm :-(

Nej hvor havde vi det hyggeligt til aften hos Johanna! Du var næsten hos mig hele tiden, bortset fra under banegennemgangen, og der kom du alligevel over et par gange og roste mig og gav mig godbidder.

Du talte med mig det meste af timen, du holdt øje med mig, så jeg ikke behøvede at bekymre mig ret meget om omgivelserne, men bare kunne holde øje med dig.

Til sidst blev jeg lidt ked af det, fordi der var en af hundene på det næste hold som gøede ret højt, men du talte til mig og gav mig godbidder og så glemte jeg at være bange.

Du huskede også at holde øje med mig, når vi holdt pauser, og der fik jeg også godbidder, hvis jeg synes det varede lidt for længe.

Du var rigtig god til at hjælpe mig på banen i dag, og jeg kunne se, hvor glad du blev da Johanna sagde at det var knivskarpe øvelser – vi havde ovenikøbet også lavet flere championøvelser.

Jeg tror kun vi havde en ommer, det er da meget flot på over 60 skilte, ikke?

Sådan må du gerne være hver gang vi skal til træning, for så har jeg det rigtigt godt, og jeg kan mærke, at du også har det godt.

Så er du bare verdens bedste far.

Det synes jeg ikke du var på Bornholm.

Megan og jeg har læst din blog og talt om, at du vist har haft en rigtig hyggelig tur med gode middage og vin og øl, men vi var da med, og os tænkte du vist ikke så meget på.

Lørdag gjorde vi alt, for at du skulle være glad for os, og du var da også tilfreds med os. Det var altså din egen skyld, at du ikke lavede min bakning om, eller du havde fortalt mig, at jeg skulle blive ved med at bakke, så længe du gjorde, for det er jeg ret skrap til!

Men søndag blev det altså for meget.

Det skulle forestille at være ferie og du havde sat uret til at ringe 5:30. Vores morgentur var hyggelig, men det er altså sjovere hjemme hos os selv, hvor vi også får lov at løbe meget mere løs.

Så skulle vi ligge i bilen i flere timer, mens det regnede og du stillede op og skulle dømme. Du havde ladet bagklappen stå åben, men hold da op hvor var der mange lyde, som jeg ikke kendte og ikke kunne lide. Det blæste og der blev gøet meget.

Da du endelig hentede mig, tog du ikke Megan med, så jeg skulle ligge helt alene, mens du lavede præmieoverrækkelse og skulle gå banegennemgang. Du huskede mig et par gange, men det var altså ikke sjovt at ligge der og se på.

Det var træls, tror jeg du selv ville kalde det, nu du er begyndt at bruge jyske ord indimellem.

Jeg var også ret træt. Det kan godt være du tror Megan og jeg sover, når du kører med os i bur, men det gør vi altså ikke, vi er vågne og prøver at følge med, så vi får slet ikke slappet af som derhjemme.

Det var sørme også ret varmt - det synes du også selv, jeg kunne høre nogle underlige lyde (Johanna kaldte det vist bueskydning) og jeg havde altså heller ikke fået lov at løbe ret meget løs søndag heller.

Og så kunne jeg altså også mærke en meget spændende dameduft, det véd du interesserer mig meget, så derfor var jeg lidt fraværende, da vi skulle gå banen.

Det forstod du vist ikke helt, for selv om du sagde at du stoppede prøven efter 2. skilt så blev du véd. Så måtte jeg jo tage sagen i egen pote og prøve at finde den søde pige, det var derfor jeg var et smut ude af ringen.

Desværre fandt jeg hende ikke, men var det ikke nogle flotte synkronvendinger jeg lavede, da jeg kom tilbage?

Jeg kunne godt mærke du var ret sur på mig, og så vil jeg altså ikke dække. Det var godt du valgte sit ved siden af som æresplads, for det ville jeg meget hellere på det tidspunkt, for så kunne jeg bedre se efter hende den dejlige.

Du huskede også at belønne mig bagefter, det var godt.

Men så var det igen dig selv i fokus.

Vi kan se på Facebook at du fik lækre hakkebøffer med brun sovs, kartofler, stegte løg og rødbeder. Bagefter købte du røget sild, makrel og rejer.

Hvad fik Megan og jeg? Ja, jeg spørger bare.

Kan du så ikke godt forstå at jeg selv valgte at løbe en tur på stranden, når hende den arrige tæve vi mødte, ikke rigtigt ville lege?

Jeg tror du har lært en masse af i går, det kunne jeg mærke i dag. Jeg synes også du gør rigtigt gode fremskridt i din måde at være far på.

Jeg skal hilse fra Megan og Lille Bjørn – ja, han har fået det hele at vide i dag – at vi godt vil hjælpe dig, hvis du er en ordentlig far. Hvis du ikke er, skal vi nok fortælle dig det.

Så lærer du det nok til sidst.

Kærlig hilsen

Max