Træningen består stort set kun i mental træning, for jeg er sikker på at hundene nok skal gøre det jeg beder dem om, jeg skal bare sørge for at gøre det på en præcis måde.
Lille Bjørns træning har været stort set ikke eksisterende de sidste to måneder, Megan har trænet nogle få gange siden jul, ingen tvivl om at Max har fået broderparten af træningstiden med fokus på HTM og rally.
Men i morgen har jeg booket hallen i Køge en time, og jeg har gjort ovenstående bane klar, som alle tre hunde kommer til at gå i morgen, Lille Bjørn dog uden sideskift.
Det er også blevet til et par prøvetilmeldinger mere, min kalender er ret fyldt, jeg blev også fristet af en dobbeltprøve på Fyn 14. maj, men valgte fornuftigt ikke at tilmelde, fordi jeg både weekenden før og efter skal overnatte ude i forbindelse med prøver.
Men så skulle jeg finde tid til noget rallyundervisning og en rallyprøve for Spaniel Klubben, og så endte jeg - i stedet for som deltager på en dobbeltprøve på Fyn - som dommer på en prøve i Lellinge :-)
Det er heldigvis også lykkedes at finde tid til en coachingsession inden næste HTM-prøve 28. marts (og 2 x 2. april), så der skulle være styr på det hele!
Jeg købte naturligvis Johannas fotos af mig fra i lørdags, pengene går til HMC, her er afslutningen af programmet:
Foto: Johanna Allanach
Ingen kommentarer:
Send en kommentar