Heaven, I'm in heaven

“Heaven, I'm in heaven
And my heart beats so that I can hardly speak
And I seem to find the happiness I seek
When we're out together dancing cheek to cheek”

Irving Berlin skrev musik og tekst til “Cheek to Cheek” til Top Hat (Mark Sandrich, 1935), hvor den synges af Fred Astaire og Ginger Rogers og han danser til.

Det er længe siden, jeg har set filmen (og hørt sangen), men Louise har valgt den til et Freestyle nummer, så jeg kom til at høre den et par gange til eftermiddagens træning med hende, Conni og Anita, og nød lige at gense Ginger & Freds optræden, da jeg kom hjem.

Jeg havde taget Megan og Max med.

Med Max trænede jeg primært positioner og overgange, lidt rally (spring og tunneler) og lidt tricks. Jeg gik undervejs tre fulde numre:

1. Walking the Dog med musik uden hund, ret flot. Det kan virke lidt komisk at skrive at jeg gjorde det godt uden hund, men jeg ved fra mit Freestyle nummer, at der kan være ganske kringlet også uden hund.
2. Walking the Dog med musik og med hund og jeg huskede at belønne mere end i tirsdags undervejs. Jeg huskede mit hovedfokusområde, at få Max i position inden jeg fortsatte, og det lykkedes 90+ %. Jeg glemte det før bakningen i plads. Og så blev de to skift fra P9 til P1 noget rod. Det blev lige vendt i ekspertpanelet. I stedet for at skifte højre om (move-on + plads), skal jeg skifte venstre om (rundt og plads). Det går hurtigere og ser meget elegantere ud. Perfekt!
3. When I’m 64 med musik uden hund. Det gik meget bedre end i tirsdags, men jeg har også gået det en håndfuld gange siden da. Jeg må erkende, at jeg kan mærke at jeg ikke er helt tilfreds med den sidste tredjedel af nummeret, jeg skrev med Anita om det da jeg kom hjem, og hendes forslag om at erstatte den sidste del med nogle tricks, som jeg helt har fortrængt i forhold til FS-programmet, var lige i øjet. Jeg har revideret manuskriptet og gået programmet 5 gange ved skrivebordet, og det virker meget lovende. Jeg kan mærke at mavefornemmelsen er en helt anden, og det er nogle tricks som Max er tryg ved, så sådan bliver det.

Jeg bliver mere og fascineret af både HTM og FS. Det er bare spændende at arbejde med programmerne, at omskrive dele, som man vil lave om, at finpudse detaljer af enhver art og gradvis at udbygge programmerne med øget sværhedsgrad.

Jeg huskede også, at jeg havde Megan med, og vi trænede små 20 minutter nogle rallysekvenser (mest sit, spring og tunnel samt sideskift) og lidt tricks. Vores HTM-program som aldrig blev til noget (If You Knew Susy) kom der lige en sekvens fra, som jeg næssten havde fortrængt, men Megan kunne huske det hele.

Jeg kan næsten få kuldegysninger ved tanken, men sandheden er, at Megan aldrig har gået bedre, end hun gør nu. Hold da op, hvor er det en fornøjelse at træne med hende, og hendes vilde glæde, når hun skal med til træning, er ikke til at stå for.

Der er kun en måned til de kommende 3 HTM/FS-prøver, og jeg synes, vi har godt styr på programmerne. Jeg véd præcis, hvad jeg skal arbejde med i HTM-programmet og FS-programmet begynder at ligne noget, som jeg kan begynde at træne sekvenser af med Max og med musik.

På overskudssiden fik vi også talt om, hvor vi skal spise den 1. april i Århus, hvor vi skal overnatte dagen før prøverne 2. april i Hangar 17. Århus har tre Michelin-restauranter og en masse andre spændende spisesteder; det vil være en skøn måde at varme mentalt op til prøverne 2. april, at få et fantastisk måltid sammen med nogle hundenørder.