Lose your dreams and you will lose your mind

The Stuff that Dreams are made of

Jeg har det fantastisk! Det er banalt at skrive, men ikke desto mindre sandt.

I går var jeg til den mest fantastiske coachingsession hos Anja, den tiende siden jeg startede hos hende den 21. maj 2015, og endnu engang den bedste.

Den blev aftalt før kort inden weekenden 5.-6. november – med prøver på Garbogaard og Årets Hund i Herning – og jeg havde kun et ønske om placeringen: ”Mellem efter søndag og før Hangar 17.” Jeg tænkte at jeg nok fik brug for noget coaching …

Det gjorde jeg bestemt også, men formentlig slet ikke på den måde, som jeg havde tænkt dengang … uden at jeg kan sige det med sikkerhed.

Dagens i går startede med en fantastisk samtale i et konsulenthus efterfulgt af et ligeså fantastisk møde på arbejde. Det var møder, hvor jeg var totalt i balance, kunne mærke energi og glæde og følte mig på bølgelængde med dem, jeg var sammen med.

I forbindelse med det første møde kom vi ind på, hvad der var drivkræfterne, når jeg arbejdede I projekter, og uden at jeg bevidst havde planlagt det kom samtalen over på hunde, hundetræning, nedsmeltning, anvendelse af coach og hvad det, at træne og konkurrere med hunde, giver mig af energi.

Coachingsessionen startede med, at jeg fortalte om disse to møder, om hvordan de for mig viste en Paul, som var betydeligt forandret i forhold til Paul for ½-1 år siden, og at det har alt med coachingforløbet at gøre.

Jeg fortalte videre om en række dejlige hundeoplevelser på Samsø, på Garbogaard, i Herning og i Sorø, og kun en enkelt dårlig, som jeg fik korrigeret hurtigt. En vidunderlig weekend i Stockholm.

Om at jeg havde nået så mange af mine mål i 2016, 3 hunde til DM, 3 hunde til Årets Hund finale og Max HTM2 for bare at nævne nogle.

Og så arbejdet med de kommende mål, drømmene, som bare skal være der: ”Lose your dreams and you will lose your mind” synger Mick Jagger i Ruby Tuesday.

Målene for 2017 havde jeg tænkt over:

• Megan: debut i officiel Nose Work og lidt rally alligevel, hvorfor skal hun pensioneres når hun kan og vil?
• Lille Bjørn: Vi starter i championklasse, for der er ingen udfordring i at fortsætte i ekspertklasse, vi har nogle uofficielle prøver og springer ud 11. februar, og målet er at komme til Årets Hund finalen 2017.
• Max var det sværere med, jeg havde kun fået tænkt Nose Work, LP (!), Freestyle, HTM og rally, men hvad?
• 'Og endelig Paul, der stod slet ingen ting…

Jeg kan tale meget og hurtigt og det gjorde jeg bestemt; der var så meget jeg skulle sige og som det er så nemt at sige, når den rigtige sidder og lytter, noterer og reflekterer over det jeg siger, og stiller gode spørgsmål.

Det var et meget følelsesladet forløb, fordi Anja bl.a. stillede det uundgåelige spørgsmål, som jeg alligevel ikke var helt forberedt på: Hvorfor?

Hvorfor er målene vigtige? Hvorfor er det vigtigt for Paul at gøre netop dette?

Hvorfor står jeg op kl. meget tidligt på søndag, kører tre timer, for at konkurrere 2 x 2½ minut, til prøver der ikke ”betyder” noget, venter en halv dag på resultaterne og kører tre timer for at komme sent hjem?

Jeg har ikke ét ord for det, men det føles godt at være med, det er et dejligt netværk, der er det sociale, der er glæden på andres vegne og deres glæde over det, vi laver.

Og så er det jordbærret på toppen, hvis man klarer sig rigtigt godt.

Er det alt, kunne en udenforstående spørge. Og ja, det er alt. Det lyder enkelt, men det er det ikke.

Koblingen til morgenens samtaler var åbenlys, min glæde ved dem var den samme, der er ingen grænse mellem det arbejdsmæssige og private, for det handler i begge tilfælde om, at jeg agerer i overensstemmelse med mine grundlæggende værdier. Det giver indre ro, det giver afbalanceret adfærd og overskud, det gør livet værd ad leve

Den konklusion var ikke så åbenlys i min præ-coaching periode, nu er den bare så nem at se.

Det jeg havde fokus på i starten af coachingforløbet er noget, som jeg nu gør helt ubevidst, og hvor ”fejl” korrigeres næsten lige så ubevidst.

Hvor er jeg henne i mit coachingforløb?

Jeg vil sige, at jeg er i starten. Jeg er kommet igennem et forløb, som er hinsides, hvad jeg i min vildeste fantasi havde drømt om, og jeg drømmer om at komme videre endnu derfra, og det kommer jeg!

Anja sammenfatter altid med nogle nøgleord og ofte en hjemmeopgave. I går var nøgleordene:

• Udfordring – jeg har brug for udfordringer, derfor sætter jeg nye mål, både for hundene og mig selv. Målene for Megan og Lille Bjørn står ovenfor.
• Prioritering – jeg er nødt til at prioritere. Selvom Max er dygtig til alt muligt, så skal jeg fokusere (= prioritere = vælge), hvis jeg vil nå rigtigt langt i en disciplin. Men hvis jeg vil noget tilstrækkeligt (fx HTM3), så kan jeg nå det.
• Værdier – for hvert mål for 2017, skal jeg til næste session lave en prioriteret list med mål pr. hund, og sætte ord på, hvad målet gør for mig. Hvorfor har Paul det mål?

Det er lige så svært som det lyder og en fantastisk opgave at arbejde med.

Tak for endnu engang at bringe mig videre Anja!