Tirsdag morgen
Forleden – faktisk kun for to dage siden, på Max’ fødselsdag – offentliggjorde jeg den aktuelle prioriteringsliste for ham og mig:
- Rally DM, finale, glæde (håbe på afbud)
- ÅH, top 10, glæde
- HTM3
- NW
- FS1 ÅH
- FS2?
- 6+
Jeg vidste godt, at der skulle udtages et 6+ landshold, jeg vidste at vi deltog i et DM-iagttagelsesstævne 5. juni, men jeg må indrømme, at jeg ikke så meget som havde tænkt på, at Louise med Billie og jeg med Max skulle opnå en udtagelse.
Det gjorde vi så, og det ændrede bestemt min prioritering af 6+.
For det første skal jeg have arbejdet med nummeret alene med Max, så vi har det på rygmarven, som When I’m 64.
For det andet skal vi have trænet det sammen med Louise & Billie, og det skal vi nok finde nogle anledninger til de kommende måneder.
For det tredje er vi ét af to 6+ teams, som sammen udgør det danske landshold – og naturligvis vil vi gøre vores til, at vi som team kan gøre en god figur.
Jeg glæder mig allerede ret meget til at repræsentere Danmark, det bliver ikke meget større …
De officielle invitationer til DM i rally lader vente på sig, men det er ganske vist, at vi får invitationerne til Årets Hund først i næste uge:
Lille Bjørn og Max er begge med, og naturligvis skal de begge ende i top 10, og det gør ikke noget, hvis de rykker lidt op :-)
HTM3-programmet har jeg visualiseret en del gange på det sidste. Første ”rigtige” optræden bliver til en uofficiel prøve den 23. juni, som start på summer campen. Jeg glæder mig til at vise nummeret og endnu mere til at få feedback – så der er inspiration til det videre arbejde.
Så den korte revidere prioritering er:
- Glæde, miljøtræning, glæde og sjov
- 6+
- HTM3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar