tirsdag den 13. juni 2017

Lækker Nose Work træning med Max


Til aften var Max og jeg til Nose Work træning i Jersie i det skønneste vejr. Lonni havde som sædvanligt stillet nogle spændende søg op.

2 lave og 2 høje i en overdækning (et af de høje eukalyptus)
1 lavt og et højt (1 eukalyptus)
2 lavendel bag en væg, hvor hundene skulle markere forfra
2 lave og 2 høje i en gård (1 lav eukalyptus)
1 høj og en lav i et skur (den høje eukalyptus)

Jeg er lidt i tvivl om her bagefter, men der var vist eukalyptus ved fire af de fem søgeområder, og det volder tilsyneladende ikke Max problemer.


De lave søg har han ingen problemer med, han laver blændende markeringer. De høje skal vi arbejde mere med, men han er ved at komme efter det. Jeg kan også få lov at løfte ham, så han kan snuse, mens jeg holder ham.

Vi var kun fem deltagere på holdet i dag, super luksus, god tid til søgene, diskutere dem og give hinanden feedback, og masser af input fra Lonni.

Der var også rigeligt kage, jeg havde købt til 10, som vi var sidst :-)

Hvad var det bedste ved aftenen?

Jeg tror nok, det var nogle markeringer, hvor Max var så insisterende, at jeg blev helt blød, den ene gang kiggede han kort op på mig, inden han markerede igen – og så kom belønningen.

Og så er der Max' intensitet, han vil gerne blive ved og ved.

Det er virkelig en fornøjelse at gå til Nose Work med ham :-)


Ingen kommentarer: