Anitas championbane er fed :-) (foto: Lonni) |
Otto og Max på Lilleøre |
Vi var ved Samsø Idrætshal ved 10:30-tiden og alle forberedelser gik fint. Anitas bane var superlækker, man kan ovenfor se mit ansigtsudtryk lige før jeg gennemgik banen, og sådan havde jeg det også før jeg gik på banen,
Og så gik alligevel galt.
Der var flere, der havde talt med mig om den rytme, jeg havde gået med, da jeg udførte FS-programmet i går, og jeg ville prøve at opnå det samme i dag i rally. Men jeg var lidt for anspændt, og der kom to ommere, og jeg blev irriteret under feedbacken, fordi der også helt korrekt var trukket nogle 1’ere. Jeg kunne bare ikke rumme det, fordi det var slet ikke sådan, det var visualiseret. Max gik supergodt, jeg var en dårlig fører, det var træls.
Amandas bane var også superlækker, og med endnu mere flow pga. færre sitter.
Det første ikke-planlagte skete ved skilt 6, hvor Max valgte at løbe hen til Amanda. Jeg gik lidt tilbage, kaldte ham direkte tilbage og lavede øvelsen om. Mistede jeg lidt fokus dér? Bundlinjen, er at jeg var anspændt, og der var 3 ommere, og det føltes bare ikke rigtigt.
Amanda sagde i feedbacken at jeg havde virket MEGET anspændt (det må dommeren godt sige, når hun kender føreren rigtigt godt 😊). Amanda havde ikke trukket for smutturen, fordi den skete under udførelsen af en øvelse, og dermed blev slettet, da jeg lavede øvelsen om, det var ret godt set, og helt korrekt.
Men bundlinjen var, at jeg ikke havde det rigtigt godt med de to prøver, og det var rigtigt dårligt af mig, for de lå jo lige til højrebenet at gå et par gode prøver.
Jeg skulle være startet som en af de sidste på Amandas bane, men bad om at blive flyttet (jeg kom op som nr. 2), så jeg kunne deltage i Samsøs sødeste hund med Otto, og han blev en flot nr. 2 ud af de 10 deltagere.
Dumle og Osseau på tur i Tranebjerg |
Tre julepakkekalendere og dagens frokost :-) |
Et meget spændende møde |
Da vi ankom til hallen, og jeg troede jeg kunne nå at spise den medbragte mad, var præmieoverrækkelsen lige ved at skulle gå i gang, så den måtte vi jo ned til. Jeg kunne godt mærke, at jeg var ved at gå sukkerkold, så umiddelbart efter præmieoverrækkelsen kørte jeg til færgelejet og spiste maden, inden hundene blev luftet.
Det blev til masser af hyggelig hundesnak på sejlturen og resten af hjemturen var helt uproblematisk.
Jeg har virkelig analyseret de to prøver, og min umiddelbare reaktion, jeg sagde det faktisk til Amanda, da hun gav feedback, var, at jeg havde tænkt point. Det har jeg ikke gjort længe, og det skal jeg bestemt ikke begynde på igen.
De 69 og 70 point jeg har fået hos Conni 6.10 og 12.10, var gode, fordi jeg havde den rigtige følelse på banen, de point jeg fik i dag (en hel del mere, jeg blev 4. vinder til Anitas prøve) er helt ligegyldige, når prøverne ikke føltes rigtigt.
Jeg skal have analyseret dagens prøver yderligere, for lige nu er jeg halvvejs i det sorte hul, hvor det hele kan være lige meget. Det er dog denne gang ikke en af hundene, der skal pensioneres, men mig selv.
PS: Jeg kan mærke jeg har behov for at skrive mindst to ting om Samsø går i hundene.
Statuetten, som Samsø Hundesport i den grad fortjener! |
På den anden side har jeg et forslag til en lille forbedring. I går til præmieoverrækkelsen i HTM studsede jeg over det, alle der ikke havde bestået, blev end ikke nævnt. I dag var det helt det samme i rally. Der var masser af prøveposer med foder, det var tid nok, så jeg synes godt man kan vise anerkendelse af, at de har deltaget, og kalde de ikke beståede op, og give dem en trøstpræmie, eller hvad man nu skal kalde det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar