You can't always get what you want

Max og Otto mens far ser Dames :-)

You can't always get what you want 

You can't always get what you want 

You can't always get what you want 

But if you try sometimes, well, you might find 

You get what you need

(Keith Richards & Mick Jagger)

Kirsten skulle se noget TV i går aftes, og jeg sagde, at jeg ville gå op og se en film. Jeg havde egentlig tænkt at jeg ville se We Live Again (Mamoulian, 1934) baseret på Воскресение af Толстой, men som jeg sagde, jeg vil hellere se noget sjovt end noget Tolstoj 😊 Jeg havde faktisk Bringing up Baby (Hawks, 1938) i tankerne, men hylden med Renoir trak og for Gud véd hvilken gang blev det La Règle du Jeu (Renoir, 1939) jeg så. 

Jeg skriver om den en af dagene; det er en genial film om tja, spillets regler, om at gebærde sig, om at kende sin plads, og vide hvilken risiko det indebærer, når man udfordrer skrevne og uskrevne regler.

Jeg kom til at tænke på spillets regler, da jeg så/hørte noget fra dagens pressemøder, og den gradvise åbning af Danmark. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg er glad for at jeg ikke er politiker, og står med ansvaret for genåbningen, som i sagens natur er en nøje afvejning af, hvad der kan åbnes i forhold til de forventede sundhedsmæssige konsekvenser. Jeg tror jeg hørte en oppositionspolitiker, jeg håber jeg hørte galt, sige at åbningen ikke var ambitiøs nok. Tak spids, er der nogen der vil åbne mere end hvad de sundhedsmæssige anbefalinger lægger op til, med konsekvenser, som kan være uoverskuelige?

Jeg har valgt, med reference til et af mine favoritbands Rolling Stones’ You can't always get what you want at fokusere på, hvad jeg personligt har fået ud af det 😉 

Arbejdsmæssigt er anbefalingen så vidt muligt at arbejde hjemmefra indtil videre til 5. april, fint med mig.

Forsamlingsloftet udendørs er hævet fra 5 til 25, noget mere end jeg havde drømt om for en uge siden.

Det betyder at vores fitness-træner nu kan planlægge med meget større hold, og de hold, der var stillet i bero, nu kan igangsættes.

På hundetræningsfronten bliver livet også lettere, 

Nose Work træningen hos Merete genstarter på tirsdag. 

I rallyprøve sammenhæng betyder ændringen fra 5 til 25 al verden! Faktisk muligheden for at vende tilbage til tæt på rallyprøver, som vi kendte dem for et år siden. Lonni og jeg blev enige om at anvende den sidste mulighed for at afholde prøver med dispensation, og derfor har DKK opslået rallyprøver 14. og 21. marts med alle klasser. Vi synes det er en fin måde at afholde prøver på, DKK tjener på det, og deltagerne er meget tilfredse. Jeg har gjort banerne til prøverne lørdag og søndag klar, og sammen med Lonni glæder jeg mig til at afvikle prøverne, de sidste med forsamlingsloftet på 5, forhåbentlig for ever. 

Jeg savner selv at gå til prøve, men den mulighed kommer nok snart. 

Jeg savner især at kunne besøge vores søn, svigerdatter og børnebørn i Sverige. Den mulighed kommer nok også snart. 

Jeg har stor respekt for og føler med dem, der er ramt på deres levebrød eller på anden vis, af forholdene.

I bund og grund har vi kun luksusproblemer og det sætter vi pris på. 

PS: Jeg vil endnu engang nævne, at jeg som bonus får set en masse film, fotoet af Max og Otto er fra torsdag aften, hvor vi sammen (!) så Dames.

En skøn dag med rally og færdighedsprøve

Ottos første færdighedsprøve :-)

I dag gik turen til Hvalsø med begge hunde, vi træner hver anden uge rally hos Camilla Schapel, Absolut Hund.

Det er træning lige efter mit hoved 😊 Der er en bane til hver træning, dagens baner var mine fra 14. juni 2020. Vi går banerne og får feedback, der er nogle stationer, hvor man kan træne forskellige momenter (pt. er fokus på sidestep), og der er noget fællestræning til sidst, typisk forstyrrelsestræning. 

På øvet holdet har Otto og jeg bl.a. selskab af LeeLoo og Lonni, og vi havde begge set frem til i dag, hvor de for første gang skulle træne tæt på hinanden, de er ellers vant til at løbe og lege sammen, når de mødes.

Camilla udnyttede straks muligheden, så da Otto skulle gå banen, fik Lonni besked på at gå relativt tæt på med LeeLoo, som forstyrrelse. Jeg formulerede mine kriterier: massiv belønning og så gik vi i gang. 

Otto gik vidunderligt ❤ Han var også heldig med sin fører, som virkelig var god til at belønne og komme med kommandoer, specielt når han skulle bagom mig, og der var potentiel risiko for, at han blev fristet til at forlade mig.

Derefter skulle vi gå banen igen, denne gang med Lonni & LeeLoo endnu tættere på, og Otto gik om muligt endnu bedre en første gang. Det var så fed en følelse at gå med ham ❤ 

Camillas feedback gik på sitterne og bagpartskontrol, lige i øjet, og vi fik talt om udviklingen af sidstnævnte.

Max går på ekspertholdet, og vi havde den måske bedste opvarmning ever. Vi savner begge i den grad at træne og konkurrere sammen. Vores gennemgang af ekspertbanen føltes virkelig godt helt ind i hjertet, hold da op hvor arbejder Max flot og præcist. 

Camilla gav igen noget meget fin og præcis feedback, vi gentog nogle øvelser, og fik talt om højrepositionen i forhold til venstre.

Jeg er stor fan af Camilla, og glæder mig til at fortsætte træningen hos hende med begge hunde!!! 

Jeg kørte hjem med den bedste følelse i hele verden, og mere kan jeg ikke forlange af træning. 

Den genfundne stok!

Jeg kørte omkring Poppelgårdsvej med et lille bitte håb om at finde den glemte stok. Sørme om den ikke stod plantet i jorden, jeg gik hen og tog den, og en dame, der gik med sin hund på arealet, fortalte at hun havde stillet den sådan, så den var nemmere at få øje på. Jeg takkede mange gange, det var dejligt at få den rigtigt stok tilbage.

Det var også perfekt timing i forhold til at Otto og jeg skulle til færdighedsprøve 1 i Jersie senere på eftermiddagen.

Prøverne er arrangeret af Border Collie Klubben, og i praksis stod Johanna for det hele, effektivt, timet og tilrettelagt. Jeg skrev i går om mine kriterier i dette indlæg Tårer og prøver. 

Jeg kan garantere, at jeg denne gang levede mindst 100 % op til kriterierne. Jeg støttede Otto supergodt hele vejen igennem. Vi har ikke trænet med ekstern belønning, så han hoppede meget op på stolen med boksen med godbidder, og jeg var fuldstændig upåvirket og fik ham tilbage og udførte øvelserne så godt vi kunne.

Pointene var fine, som man kan se af skemaet foroven, og flere af dem højere end jeg havde troet, vi kunne præstere til. Johanna var - og det er jeg jo vant til, men alligevel - fantastisk til at skabe ro omkring prøvesituationen, så jeg slappede om muligt endnu mere af.

Hendes tilbagemelding til sidst om mit førerarbejde (hun ville have givet mig 5, hvis der skulle uddeles point for førerarbejde) var bare det ekstra klap, som gjorde en fantastisk prøveoplevelse endnu bedre.

Da Otto og jeg gik derfra (og nej, Otto ville ikke med, han synes vi skulle fortsætte 😊) følte vi os som verdensmestre, og det er altså ikke en dum følelse ❤

Vi performede væsentlig bedre end ved generalprøverne tirsdag (Johanna), onsdag (Merete) og fredag (Louise), og det var dejligt. Der var også lavet en masse småjusteringer, og de fungerede alle perfekt i dag!

Der skete også noget andet, jeg gik mentalt i FP2-tilstand, og vi træner helt sikkert videre. Og affødt af at Anita og jeg har skrevet sammen om hendes musik til Girahs debut i Sandkasseklasse, er jeg begyndt at tænke på musik til Ottos debut i FS1. 

En dejlig dag på alle fronter ❤

Tårer og prøver

Megan for 10 år siden 

Jeg kan godt få tårer i øjnene, ret nemt, hvis jeg bliver berørt. I dag skete det bl.a. da ovenstående billede poppede op, fra Megans (og dermed min) debut i championklasse i rally for 10 år siden. Siden er det blevet til over 300 prøver i championklasse med Megan, Lille Bjørn og Max. Og forhåbentlig mange flere med Max, og når den tid kommer med Otto.

Louise og jeg havde en aftale i dag. Hun skulle have et læs rosetter efter at Cherie blev DKRSCH i weekenden, og hun tilbød at guide Otto og mig igennem en FP1 inden prøven i morgen. Hold da op, der kom fokus på en masse svage punkter. Den korte udgave er, at Otto kan alle øvelserne, men de er ikke generaliseret tilstrækkeligt. Det er fin information, og egentlig ikke overraskende 😊 – og en god reminder inden prøven i morgen. Jeg fik en masse gode tips, og der blev ændret på nogle detaljer i flere øvelser.

Efter træningen gik vi en dejlig tur i Sorgenfri Slotspark, både Cherie og Otto løb fri, og Otto synes det var fantastisk.

Et kongemåltid

Kirsten havde købt østers, stenbiderrogn og jomfruhummer til aftensmad, og vi fik det skønneste måltid, med en Coppola Chardonnay til.

Hey, er der måske nogle trofaste læsere der vil sig, det lyder ikke som Paul, der forberedte sig til prøver i gamle dage!!! Træning dagen før prøven??? En luksusmiddag??? Hvad har han gang i???

Ja, den korte historie er at Otto skal op med en anden fører end Megan, Lille Bjørn og Max (indtil for et par år siden). Til træningen i dag talte Louise og jeg om det, at have nerver til konkurrence, og jeg sagde, at det har jeg ikke længere. Den korte udgave/forklaring er, at jeg tænker på hunden, ikke på resultatet; jeg tænker: Vi skal have en god oplevelse sammen, modsat: vi skal nå et resultat. Det lyder banalt og enkelt, og det er det bestemt ikke 😉

Otto og jeg har et ganske særligt forhold indbyrdes … det tror jeg også, jeg har haft med de andre hunde 😊 men dette er noget særligt. Han er 20 måneder og en glad og social hund, og det skal han blive ved med at være. Jeg vil gerne opnå store resultater med ham, med det er ikke drivkraften for mig. 

Det er SÅ banalt: Jeg vil bare gerne have at vi har det sjovt sammen. Sådan har jeg også tænkt indimellem med de andre hunde, men med Otto føler jeg det helt ind i hjertet. 

Turen i Sorgenfri Slotspark mindede mig om det hele: naturligvis kunne jeg uden videre lade Otto løbe løs, og naturligvis opførte han sig perfekt. 

Hvilket leder mig til: Hvad har der med prøverne i morgen at gøre? Alt og intet. Det har intet med et ritual at gøre. Jeg ved bare præcis, hvordan jeg skal gøre i morgen, når jeg kommer, når jeg går til prøven og bagefter. Resultatet betyder intet og mit eneste fokus vil være, at Otto har det bedst muligt i hver eneste øvelse. 

Jeg vil da lige nævne, at jeg de sidste dage har fået set 42nd Street (Lloyd Bacon, 1933) og Dames (Ray Enright, 1934). To film i den absolut bedre ende, og på hver deres måde livsbekræftende film, som får mig til at glæde mig over, at være til.

Færdighedsprøve 1 og Noget om magi

Den glemte Balance Disc, og en tydelig Isbjørn :-)

Sidste torsdag opstod der pludselig en mulighed for at tilmelde færdighedsprøver på lørdag i Solrød, tilmeldingen åbnede kl. 19:00, og jeg sad klar ved tasterne … Det var præcis samme tidspunkt, som vi skulle i gang med vores Rallyudvalgsmøde, Majbrit skulle også tilmelde, og mødet blev suspenderet et par minutter, mens vi fik klaret det 😊

Så Otto er tilmeldt FP1 på lørdag.

Det er længe siden jeg har været oppe i færdighedsprøve 1, faktisk næsten 7 år siden. Den 18. maj 2014 var jeg oppe med Megan, Lille Bjørn og Max, som alle bestod, som man kan læse om i dette blogindlæg.

Træningsområde i Jersie i dag ...

Med 9 dage fra tilmelding til gennemførelse var det meget overskueligt at planlægge træningen, som startede fredag i Roskilde sammen med Lise. Det var faktisk meningen at jeg skulle have trænet rally, men sådan en pludselig tilmelding giver et meget præcist fokus, så jeg havde naturligvis udstyr med til FP-træningen. Derudover er/var der planlagt enetime hos Johanna i går, træning med Merete i dag og med Louise på fredag, og så er vi så klar, som vi kan blive i denne omgang.

Status lige nu, hvor jeg ser på, hvad der skal justeres/arbejdes med inden lørdag:

• Husk opvarmning
• Husk at træne belønning fra fast position fra bøtte/pose – det er ikke smart bare at lægge godbidder løst ovenpå noget, det tog alt Ottos fokus i går!
• Husk at rose undervejs, men ikke alt for meget, og ordet God er åbenbart indlært til at stoppe adfærd og udløse belønning?!

Der er selvfølgelig også konkrete detaljer i flere af øvelserne, som der skal arbejdes med.

Der opstod en anelse panik i går eftermiddags, da jeg skulle pakke rekvisitter, og pludselig opdagede, at jeg havde glemt stok og Balance Disc i Roskilde. Jeg kørte derud og fandt Balance Discen, men stokken kunne jeg ikke finde. Jeg har lån en af Anita i stedet.

Som altid til en prøve har jeg mindet mig selv om, at huske fokus: at have en fed oplevelse sammen med Otto. Jeg spolede tilbage til 17. december 2019 og En magisk aften, måske den fedeste prøveoplevelse jeg nogensinde har haft, selvom det ”kun” var en juleafslutning. Jeg får stadig kuldegysninger og tårer i øjnene, når jeg tænker tilbage på Lille Bjørns og min HTM senior, vores allersidste prøve sammen. Og så var det da også Ottos debut i en ”officiel” FP1 😊

Der er mange muligheder for at skabe magiske øjeblikke, og jeg har haft en del gennem de sidste år. Den enkle formel er:

• Vær mentalt forberedt og håndtér alt det, der sker, konstruktivt og positivt!

Jeg genlæste blogindlægget om En magisk aften, og husker ligeså tydeligt afslutning på HTM senior, hvor Lille Bjørn gjorde noget andet, end jeg havde håbet på, og jeg accepterede det (Anitas: Tag det du får!) og det gik fantastisk.

Der skete mange ting, jeg ikke var helt forberedt på både hos Johanna i går og med Merete i dag, og det ryger alt sammen ind på læringskontoen. Hold da op, hvor er det fantastisk træning: Otto i alle mulige situationer, som vi ikke har prøvet før, og perfekt muligheder for at arbejde med, hvordan man håndterer det positivt.

Jeg har valgt at tage alle 11 øvelser med, selvom der kan vælges en fra. Men for mig giver det et forkert signal i forhold til mig selv, som om det betyder noget med pointene. Selvfølgelig vil jeg gerne bestå, men det er bestemt ikke jordens undergang, hvis jeg ikke gør, og i den store sammenhæng er dette en fed træningsmulighed i tråd med de generaliseringsaktiviteter, jeg har haft fokus på i hele hans karriere.

Det, der også er sket i de sidste dage, er, at jeg er blevet lidt grebet af tricks med Otto, så lur mig, om der ikke på et tidspunkt kommer en tilbagevenden til FS-verdenen for alvor 😉

DKK-rallyprøver i weekenden og planer

Solen var skøn, men som man kan se var der koldt i skyggen :-)

I denne weekend afviklede DKK igen to rallyprøver. Vi har fået lov at afholde prøverne på arealet ved Sydkystens Privatskole, og der er en perfekt bane, indhegnet med kunstgræs, som er blevet meget positivt modtaget af deltagerne. I går var der begynder, øvet og ekspert, i dag champion, senior, ekspert og øvet. I alt 49 ekvipager.

Banegennemgang seniorklasse søndag, Lonni bruger det forhåndenværende sekretærbord!

I dag var Lonni sekretær, og det er hun også ved de kommende prøver de 21., 27. og 28. februar. Det betyder at vi får et meget bedre flow. I går skulle jeg efter den sidste bedømmelse i hver runde udfylde resultatbøger og gøre klar til at uddele præmier; jeg spøgte med, at det var ekstra besværligt, fordi der både var et par RBM og en enkelt RØM i går og sørme også nogle certifikater.

Nu kunne vi overrække bøger og præmier lige så snart Lonni havde fået sidste dommerseddel. I dag fik vi 20 ekvipager i fire klasser igennem på 2½ time, og det var skønt.

Ekspertbanen lørdag

Vi var sandelig også begunstiget af det skønneste vejr. Det kan godt være det var koldt fra morgenstunden, med temperaturer på omring minus 10 grader, men det steg hurtigt, og det blev ret lunt i solen.

Vi har fået ret mange positive tilbagemeldinger om prøverne, og det er jeg MEGET glad for. Det var lidt et eksperiment, men det fungerer, og set fra deltagersynsvinkel er det meget populært at det er et drive-in-arrangement, hvor man kommer til et specifikt tidspunkt, er til banegennemgang med højst 5 tilsammen, har fået banerne på forhånd, og skal forlade området når det er har været præmieoverrækkelse for den gruppe, man er oppe med. Vi fortsætter helt sikkert med denne form for prøver, så længe det giver mening.

Der var 3 x 100 point denne weekend, Liv & Choice fik et certifikat i ekspertklasse i går, og Mette & Merlin og Christina & Tempo fik max i championklasse i dag. Louise & Cherie fik 97 og blev 3. vinder i dag og fik dermed endelig DKRSCH-titlen, de har allerede fire supercerter hos Conni, og skulle bruge ét hos en anden dommer 😉

Johanna dømmer færdighedsprøver i Solrød næste lørdag og jeg har tilmeldt mig med Otto, og vi er i fuld gang med at genopfriske færdighederne 😊

I næste uge står der udover 3 rallyudvalgsmøder (NKU, FCI, DKK) nogle enetimer på programmet, NW (for at holde os i gang) og FP (for lige at få det rettet fokus inden lørdag), og så rally med begge hundene lørdag hos Camilla Schapel.

Arbejde, ferie, film, fitness, hunde, mad og rally

Fra frokostpausen i dag

Hvad går tiden med? Jeg noterede nogle stikord, og her kommer en kort status over mit liv lige nu 😊 

Arbejde

Det er 11 måneder siden jeg sidst var fysisk på arbejde i Nets. Det kan der siges meget om, men grundlæggende har jeg det rigtigt godt med det. Jeg får udført mine opgaver, og jeg er ikke en af dem, der bliver stresset over ikke at omgås mine kolleger fysisk i det daglige. 

Ferie

Vi har endelig fået sommerferien på plads. Igen i går har vi planlagt sommerferie på Bornholm sammen med svenskerne. En uges ferie i sommerhus og lejlighed lige op ad hinanden, det bliver skønt.

Film

Jeg har virkelig fået gang i min ungdoms filmnørderi igen. Jeg har fået set en del film i år, som man kan se på min Filmblog, hvor jeg skriver kort om dem alle. Det var herligt at opleve de fleste af Rouben Mamoulians tidlige film igen, og i den forbindelse blev jeg opmærksom på Pre-code, og en helt ny verden har åbnet sig for mig. Jeg har selv en pæn samling DVD’er at vælge imellem, jeg har fundet en del fine kilder, som tilbyder pre-code og andre interessante film samt anmeldelser af filmene og en del Facebook-gruppe med fokus på stumfilm og pre-code. Skønt. 

Hver film nyder jeg i fulde drag, mange er gensyn fra for rigtigt mange år siden, og jeg kombinerer det at se filmene med at læse om filmen og samtiden, og bliver klogere på det hele tror jeg. 

Seneste film var Scarface (Howard Hawks, 1932).

Fitness

Det er præcis 14 dage siden jeg fik det famøse knæk i venstre knæ. Siden er det kun gået fremad. Jeg har fulgt Trines (min osteopats) råd, og fremskridtene har været markante. I dag gennemførte jeg tæt på en normal runde fitnesstræning, det eneste jeg skal være specielt opmærksom på, er ikke at lave pludselige bevægelser med venstre ben/knæ, og jeg skal være forsigtig, når jeg lægger mig og rejser mig. Jeg føler selv, at jeg er tilbage stort set hvor jeg var for 15 dage siden, og det er dejligt. Vi fortsætter træningen på Tinas minicamps, to gange om ugen 17:00-17:55, og stort set uanset vejret.

Hunde

Hundetræningen er ikke på det niveau, jeg kunne have ønsket mig, men der sker da noget. Otto, Max og jeg er startet på rallytræning hos Camilla Schapel, som nævnt i forrige blog, der er planer for yderligere rallytræning, og vi går så småt i gang med NW-træningen igen.

Jeg er seriøst gået i gang med træningen på Solveigs Bakpartskontroll og rygging på fot online-kursus, selvom jeg generelt har det lidt anstrengt med online-træningen, ikke som princip, men i forhold til mig selv, jeg har det bedre med at have en træner fysisk til at udfordre mig 😉

Mad

Vi lever godt, og det vil vi fortsat gøre 😉 Jeg skriver om gode oplevelser i min Madblog, og lur mig om der ikke kommer en på søndag. Vi har nemlig bestilt hele udtrækket hos Henrik i Strøby Egede Forsamlingshus 1942 på lørdag. Henrik er også sommelier, og vi har lokket ham til at vælge et par gode vine til, og ser frem til en fantastisk aften herhjemme.

Rally

Jeg må indrømme, at jeg blev lidt træt, da jeg tjekkede kalenderen for den kommende uge, og fandt ud af at der er rallyudvalgsmøder i morgen (DKK), på mandag (NKU), på onsdag (FCI) og på torsdag (DKK). Men det positive er, når det nu skal være, at det er digitale møder, og de mange møder er naturligvis ”prisen” for at have indflydelse, så skal man bare være med.

I weekenden skal jeg dømme to rallyprøver, og de kommende to weekender yderligere tre. Det er DKKs ”det-kan-godt-lade-sig-gøre ”-prøver, og der er stadig ledige pladser til de næste tre prøver. Deltagerne er glade, og jeg synes det er fedt at få lov at dømme nogle ganske overskuelige prøver.

70 år & rallytræning

To hunde, der nyder at slappe af efter endt træning

Selvfølgelig havde vi drømt om et lidt større arrangement i dag, men når det nu ikke kunne være, så fik vi den bedst mulige 70-års fødselsdag ud af det.

Ja, det kan ikke skjules, selvom man kan ikke se det, Kirsten er i dag blevet 70 år! Vi har kendt hinanden i over 41 år, været gift næsten lige så længe, og vi planlægger at blive meget ældre sammen, fitte og friske …

Hundene og jeg havde arrangeret morgenbord, så vi kunne fejre Kirsten fra morgenstunden og give hende gaver.

Derefter kunne hundene og jeg køre til træning, det vender jeg tilbage til, og da vi kom hjem, var der en let frokost til menneskene. Til aften fik vi først et glas champagne:

derefter tournedos, bagt kartoffelmos, rødvinssauce med svampe og en grøn salat til:

Hvad manglede: at vi kunne være fysisk sammen med Christian, Sandra, Frasse, Leo og Leah, men vi har talt med dem, og også konstateret, at Otto trækker meget mere end farmor og farfar 😉

Jeg har meldt Otto og Max på to rallyhold hos Camilla Schapel, Absolut Hund, vi kunne ikke være med på første runde 23. januar fordi der var det årlige rallydommermøde, men i dag kom vi naturligvis afsted …

Jeg har tidligere nævnt, at jeg kender Camilla, som har gennemført rallyinstruktøruddannelsen i Sydkystens Hundeskole hos Amanda og mig, og synes hun er ret dygtig. Da Lonni ovenikøbet roste hende, var det svært ikke at tilmelde.

Alle mine ret høje forventninger blev indfriet!

Camilla fik set både Otto og Max gå en bane (Amandas øvet og ekspert fra 8.2.2020), gav kvalificeret feedback, og vi fik arbejdet specifikt med sidelæns bevægelser og hvordan de skal udvikles. Jeg er allerede stor fan af Camilla og glæder mig til at fortsætte træningen hos hende.

Det jeg først og fremmest har noteret mig efter dagens to træninger er, at både Otto og Max er topmotiverede, og det er jo grundlaget for det hele. Det kan godt være Otto ikke har verdens bedste position til venstre, men han vil gerne det hele og vores start på sidestep var ekstraordinær.

Max har jeg trænet meget lidt med på det sidste, men han gik efter ganske kort opvarmning en vidunderlig ekspertbane, og vi kom godt i gang med genopstarten af sidestep.

Jeg kørte fra træningen i den perfekte stemning, fuld af lyst til at arbejde videre. Tusind tak Camilla 😊

Min største bekymring på dagen var mit venstre knæ, jeg har stort set ikke været uden for matriklen siden forrige onsdag, men heldigvis var der ingen problemer. Jeg tror og håber, at vi er forbi det værste med meniskenskaden.

Liv er med på sidste hold med Choice, og vi fik talt om lidt af hver, og jeg fik nævnt, at jeg da jeg vågnede i morges havde tænkt, hvor privilegeret jeg er, og hvilke luksusproblemstillinger jeg har.

Jeg har i år fået en revitaliseret interesse for film, først med en stribe Mamoulian film, dernæst Pre-code.

I sidstnævnte forbindelse genså jeg i forgårs en gammel favorit: Gold Diggers of 1933.

Det er en musical, den handler om depressionen, og den er lærerig, hvis man vil have en lille smule perspektiv på depressionen på en underholdende og dybt seriøs måde. Livet er ikke det værste man har!

Livet går videre …

Lørdag morgen (championbane)

Jeg har døjet lidt med menisken i venstre knæ, og i onsdags til fitnesstræning – og jeg var altså omhyggelig med ikke at belaste knæet unødigt – skete det så, der lød et smæld, og det gjorde skideondt … der kom is på, og jeg kunne humpe lidt, men Kirsten måtte køre hjem, for jeg kunne ikke bøje benet.

Læge torsdag og osteopat fredag, og specielt det sidste var meget positivt, for der er formentlig ikke sket noget alvorligt, så der er lagt et træningsprogram. Jeg følger det omhyggeligt, og allerede lørdag morgen havde jeg det noget bedre, og kunne fx selv køre til rallyprøverne i lørdags.

Jeg havde aftalt at køre Kirsten til aftenens fitness-træning, og ville selv være med til opvarmningen, og undgå alle øvelser, der havde noget med venstre ben/knæ at gøre. Tina tryllede, og jeg blev kraftigt inddraget, med alternative øvelser, og gennemførte stort set hele timen og havde det fedt bagefter.

På rallyfronten har jeg glædet mig over de mange skønne tilbagemeldinger efter weekendens prøver, og Lonni og jeg har i dag fået stablet et program på benene for februar omfattende i alt 5 prøver (13., 14., 21., 27. og 28. februar), alle med 2-3 klasser, næsten alle med et max på 10 pr. klasse.

Søndag morgen (begynderbane)

Selvom tilbagemeldingerne fra weekenden næsten kun har været positive, arbejder vi med forbedringer, bl.a. er der sekretær på ved de sidste 4 prøver, for at få et bedre flow. Der bliver klar afmærkning af venteområde. Der bliver et endnu tydeligere PM, så nogle misforståelser bliver undgået.

Det er væltet ind med tilmeldinger, bl.a. var der lynhurtigt 10 champions tilmeldt 28. februar, og max blev ændret til 15 😊

Noget af det, der har været allerflest positive kommentarer til, er at banerne blev udsendt kl. 21 aftenen før, så man kunne gennemgå den/dem i ro og mag, og til gengæld fik man en kort banegennemgang, og dermed reduceret tidsforbrug på dagen.

Personligt kan jeg længe leve højt på den fantastisk stemning der var begge dage, og de mange glade tilbagemeldinger – rally er en væsentlig del af manges hundeliv, og det er fedt at vi er kommet i gang igen.

Træningen af egne hunde fik et afbræk med menisken-problemet, for jeg er blevet beordret til at holde mig ret meget i ro – rallyprøverne var dog godkendt af Trine, min osteopat 😉 Men fra i morgen går jeg i gang igen, og motivationen fik et plus, da jeg tilmeldte færdighedsprøve 1 den 24. april.