Don't lose your confidence if you slip,
Be grateful for a pleasant trip,
And pick yourself up,
Dust yourself off,
Start all over again.
(Dorothy Fields/Jerome Kern)
I blogindlægget Fitness, livsstil og feedback skrev jeg om en filmoptagelse i forbindelse med en træningsrunde hos denfittecoach. Resultatet af den del, jeg medvirkede i, foreligger nu, og kan ses ovenfor. Jeg er selv meget tilfreds med resultatet - FOR tilfreds synes Kirsten 😉.
Det handler i bund og grund om at tage ansvaret for sit eget liv på nogle områder, hvor jeg havde mulighed for det.
Der er også tid til at slappe af :-) |
På hundefronten er det også meget betegnende for den situation jeg befinder mig i aktuelt på hundefronten.
Jeg starter med Otto. Hvis jeg ikke vidste at han bliver 2½ år om 9 dage ville jeg tro han var på vej i puberteten, der sker rigtigt meget med ham i øjeblikket.
Til NW-træningen i går skete der for kun anden gang nogensinde at jeg blev irriteret på ham til træning, og der kom kontant afregning: han ville ikke træne mere.
Jeg fik dog formildet ham og vi arbejdede rigtigt godt derefter, men det var meget vigtig information til mig.
Jeg arbejder med en masse forskellige områder simultant med ham i øjeblikket. Og det kan han sagtens klare, hvis jeg er superpræcis med kriterierne og opbygger tingene på en hensigtsmæssig måde.
Ved træningen hos Johanna i går skulle vi demonstrere at han kunne holde sin position, når der kom forstyrrelser i form af godbidder, madskål og jeg skulle lade som om jeg drak af et krus.
Før jeg viste, hvad vi kunne, viste jeg hvor langt vi var kommet med hagetarget, og der har han rykket vildt, fordi jeg har trænet det ordentligt. Han kan holde hovedet på min ene hånd mens den anden bevæger sig og gør underlige ting, det kunne vi ikke for en uge siden. Og ingen lyd.
Dernæst en dæk, hvor han kunne holde positionen mens en hundekiks blev ført over hovedet og tilbage igen, en madskål blev stillet tæt på, og der kom en kiks i, og jeg lod som om jeg drak af et bæger. Jeg var meget omhyggelig med belønninger og kommandoer, og hans respons var tydelig: det kan og vil jeg godt, og der var ingen lyd.
Som jeg selv ville have sagt: Ja, så kan vi også lære alt det andet, fordi principperne er helt de samme. Jeg skal bare lade være med at forcere og sjuske med kriterierne.
Jeg kan tydeligt se på rallytræningen hvor vi har trænet ordentligt og hvor der er sjusket. Det er baggrunden for at jeg nu går all in på et Anja online fri ved fod kursus. Jeg har aftalt et par træningstimer med Anita & Girah hvor vi får fokuseret på den præsentation vi skal have klar inden nytår:
- Beskrivelse af dig og din hund & hvorfor du har tilmeldt dig til dette forløb? Hvilke udfordringer har du med FVF?
- Skriv 3 mål op for forløbet. Målene skal være konkrete, realistiske, målbare og udfordrende.
- Lave en video, hvor I viser og beskriver jeres og jeres hunds 3 bedste kvaliteter og de 3 svageste punkter.
Med Max er situationen en ganske anden. Han kan ALT plejer jeg at sige, han skal bare have en fører der spænder hjelmen HVER gang og HELE tiden.
De fejl der sker til prøver og træning bliver analyseret og der bliver korrigeret, og der er sket en masse korrektioner på det sidste. Fokus på nordisk træning afføder også naturligt en række justeringer.
Hver træning hos Johanna har givet fokus på nogle små, vigtige detaljer. I går fik jeg efter eget ønske fokus på stå, sit og dæk stationært og under gang, og vi fik korrigeret mine fodbevægelser og afgivelsen af kommando.
Den kommende tid har jeg planlagt træning med Liv & Anja, hvor vi fokuserer på detaljer i nordisk rally, jeg skal bare have de detaljer ind på rygraden.
Det bliver kombineret med masser af prøver, for der er ting i vores samarbejde jeg kun kan teste når det er alvor: min mentale modus, når vi når slutningen af banen, og det er gået ”godt”: Hvordan fastholder jeg boblen?
Perfekt timet 3. stik inden turen går til Sverige i weekenden |
De kommende dage holder jeg træningsfri, jeg skal et smut til Upplands Väsby og dømme ved NM i rally. Tro mig, der bliver gjort noter i pauserne med iagttagelser, som jeg skal bruge til egen træning, så selvom jeg ikke har hundene i nærheden, så bliver der nok lidt træning alligevel …
Ingen kommentarer:
Send en kommentar