Pissegod træning

Max, Otto og jeg havde en aftale med Karina i eftermiddags i Albertslund, og endnu engang var det træning langt udover det sædvanlige.

Som jeg tidligere har skrevet, har jeg måske et lille problem med selvdisciplin i forhold til træning. Med enetimer hos Karina hver anden/fjerde uge har jeg nogle pejlemærker, og det giver motivation til den løbende træning. Desuden har jeg fået meldt både Max og Otto til en del prøver de kommende måneder og det giver yderligere motivation.

Vi har 1½ time til træning, Otto får hovedparten, Max de sidste cirka 20 minutter.

Noter efter træningen med Otto: ”Otto var eksplosiv af energi og arbejdsiver, så der skulle arbejdes med Bianca-cirkel og trækkeleg for at få LIDT energi brændt af. Så gik han en gudesmuk bane, hvor jeg kunne mærke hjertet banke af intens kærlighed til ham. Træning af ro i positioner (2 sekunder før belønning, rolig håndføring), og der kom ro på - lidt bagpartskontrol med target, snak om bl.a. opvarmning og indgang på bane, fed, fed træning”.

   

Otto er en god kandidat til jordens gladeste hund! Han hopper og danser af energi, og der skal virkelig arbejdes seriøst med opvarmning, for at komme ned på et energiniveau, hvor han er til at kontrollere. Når han er dér, kan han det hele, og den bane jeg gik med ham var vidunderlig. Fokus, glæde og viljen til at arbejde. Der er meget at arbejde med i forhold til præcision og ro, men det kommer stille og roligt.

Som jeg skrev til min coach tidligere i dag: ”Jeg håber han bliver ved med at være den glade, hoppende, ivrige hund altid .... vi skal hygge big time med rally 😍”

Noter efter træningen med Max: ”Max var på de sidste 20 minutter, vi arbejdede med sidestep og skift side foran, lidt bagpartskontrol på højre side med target, og han gik naturligvis fantastisk. Virkelig fantastisk træning!!!”

Jeg har skrevet det før: man kan godt træne med en næsten 13 år gammel hund, få fokuseret på detaljer, der mangler den sidste præcision. Max vil så gerne og så gider jeg også træne 😉

Der er en del prøver i kalenderen de kommende måneder, og jeg nyder at være den ”nye” Paul, som bare tager dem én efter én og nyder dem, for jeg skal ikke nå nogle bestemte resultater eller kvalificere os til noget. Jeg vil da gerne til DM og Årets Hund finale med Max i år, men det er ikke mål som sådan, men jeg vil elske at komme med!

Jeg elsker at træne hos Karina! Hun er, som jeg vist har skrevet mange gange, fantastisk til at iagttage og give feedback, og jeg får altid en række gode råd med hjem, så jeg har noget konkret at arbejde med. Og jeg tager altid hjem glad og topmotiveret.

Drengen, muldvarpen, ræven og hesten (Charlie Mackesy, 2019 og 2022)

Hvordan er det lykkedes mig ikke at have opdaget Charlie Mackesys internationale bestseller Drengen, muldvarpen, ræven og hesten tidligere? 

Svaret blæser i vinden, men heldigvis blev jeg gjort opmærksom på den for nylig, har lånt den og nydt den i fulde drag. Både bogen fra 2019 og Drengen, muldvarpen, ræven og hesten – den animerede historie fra 2022 – baseret på en animeret udgave af bogen.

Jeg er helt vild med 2019-udgaven. Bare de første ord: ”Du er begyndt med begyndelsen, og det er imponerende.” Det er ikke tænkt som en historie, og jeg har - udover at læse den samlet - først og fremmest glædet mig over at have den liggende, slå op, nyde de fine tegninger og de kloge ord. Kort skrevet: en vidunderlig bog, sød, charmerende, klog, fyldt med livsvisdom helt nede på jorden OG med vide perspektiver. Det er en bog til at give mental inspiration, stor til eftertanke, et smil på læben, tårer i øjnene. 

Den animerede historie indeholder en masse mellemregninger, som jeg ikke tænkte over i den første bog. Den første er kalejdoskopisk, filmudgaven ”fylder huller” og bliver en færdig og sammenhængende historie. Det kan jeg godt forstå, men … 

Det er bestemt ikke en dårlig bog, men jeg foretrækker helt klar 2019-opgaven. 

Jeg synes den appellerer meget mere til at jeg som læser selv er aktiv og reflekterer, selv digter med, i højere grad skal engagere mig. Sagt med andre ord: Jeg bliver som læser draget ind i bogens magiske univers. Jeg tvinges som læser til at fokusere og nyde de enkelte tegninger selvstændigt, uden at blive mindet om at det skal være en sammenhængende fortælling. Det synes jeg er en kæmpestyrke.

En kæmpeanbefaling herfra.

Sommelieruddannelsen dag 2

Røsti med stegt kål og krabbesauce

Dagen startede med besvarelse af repetitionsspørgsmål fra dag 1, inden vi gik i gang med dagens emne: Frankrig. 

Frankrig på én dag, det er tæppebombning med fakta om lovgivning og gennemgang af ”alle” regioner. For hver region skal vi lære om klima, jordbundsforhold, appellationer, druetyper og vine. 

Om Alsace er det fx vigtigt at vide at Vogeserne skærmer, så der er varmere og tørrere end i Champagne. Der er 7 druesorter: de 4 ædle - Riesling, Gewürztraminer, Pinot Gris og Muscat – samt Pinot Blanc (Auxerrois), Pinot Noir og Sylvaner. Der er 53 appellationer. AOC Alsace som dækker 71 % af al vin, AOC Cremant d’Alsace (25 %) samt 51 AOC Alsace Grand Cru. Vi gennemgik de vigtigste druers karakteristika: duftintensitet, typiske syreindhold, alkoholprocent, krop. 

Et af formålene med at lære alt det, er, at vi, når analyserer en vin – som jeg kort beskrev i forbindelse med dag 1 - er i stand til at indsnævre hvilken vin det kunne være/udelukke hvilke det ikke kan være. 

I dag gik vi udover Alsace igennem Loire, Bourgogne, Bordeaux og Rhône. Det er omfattende og det er ikke enkelt, det er vildt fascinerende. 

Det skriger på at informationen blive struktureret og samlet i et regneark, det blev vi opfordret til som én mulighed for at indlære stoffet. Jeg behøvede ikke en opfordring 😉 

Niveau 1 af uddannelsen forløber til 28. maj, og på Niveau 2, som starter efter sommerferien, og er på 13 runder, får Frankrig selvstændigt to hele dage, så det er oplagt at have et skema at hægte den nye viden op på. 

Der kommer på Niveau 1 selvstændige dage om Italien, oversøiske vinlande, Tyskland/Østrig/Ungarn/Grækenland, Øvrige Europa samt Spanien/Portugal, så der er virkelig noget at holde styr på.

Røget æg med svamperagout

Uddannelsen gennemføres på Hotel- og Restaurantskolen og frokosten indtages i en restaurant på skolen. Eleverne er ansvarlige for driften og dagens menu var: Røget æg med svamperagout og Røsti med stegt kål og krabbesauce. Det vat virkelig lækkert! 

Opdækning til vinsmagning, før der kom vin i glassene :-)

Der var 2 vinsmagninger. Umiddelbar efter frokost 4 hvide vine:

1. La Vauvise, Sancerre Les Demoiselles 2022
2. Garnier & Fils, Chablis 2022
3. Kuentz-Bas, Alsace Gewurztraminer Mosaïk 2018
4. Dom. Maldant-Pauvelot, Savigny-Lès-Beaune 2022

Som afslutning på dagens 4 røde vine:

1. Dom. Dujardin, Monthelie 1er Cru Les Champs Fulliot 2019
2. Laurent Habrard, Crozes-Hermitage Sylvain 2019
3. Ch. Beychevelle, Saint-Julien Amiral de Beychevelle 2019
4. Dom. de la Janasse, Châteauneuf-du-Pape 2021

Som bonus fik vi anbefalinger til hjemmesmagning, fordi vi selvfølgelig ikke kan nå at smage så mange vine på uddannelsen: Alsace Pinot Gris, tør Chenin Blanc fra Loire, Condrieu, Saint-Émilion eller Pomerol samt Côtes-du-Rhône (Villages). Ikke dumt at blive tvunget til det!

En intens og lærerig kursusdag, igen!

100 ❤ & 100 ❤

Da jeg var indlagt i november sidste år og havde det allerværst, begyndte jeg at score min fysiske og min mentale tilstand dagligt, begge på en skala fra 0-100. Det var bevidst to scorer, fordi jeg ikke ville mudre billedet ved at blande dem sammen – og jeg vidste at det var vigtigt, at jeg havde særskilt fokus på den mentale del, hvis jeg skulle komme igennem på en ordentlig måde.

Jeg har ikke tjekket, men det er måske kun 1-1½ måned siden jeg kom op på 100 fysisk, hvor jeg har ligget det meste af tiden mentalt, selvom det var meget hårdt i starten.

Jeg mindede mig selv om forløbet på dagens første mentale opladning, morgenturen med hundene. Jeg tror mange hundefolk véd, at en tur med hundene meget tit kan være den bedste medicin mod en masse dårligdom. Jeg mindede mig selv om, hvor heldig jeg har været, at jeg i dag kan være tilbage i fuld vigør, og jeg tænkte især på de sidste tre dage, som samlet har givet et kæmpeboost.

I tirsdags starten på sommelieruddannelsen. Som en god ven skrev: Hvor lyder det tilpas nørdet til dig!!

 

© Charlie Mackesy

I onsdags den store mentale genopladning, som inkluderede at jeg læste Charlie Mackesys Drengen, muldvarpen, ræven og hesten, en vidunderlig bog, sød, klog, fyldt med livsvisdom helt nede på jorden OG med vide perspektiver. Den ligger ved siden af mig, mens jeg skriver, og jeg slår tit op og glæder mig over en tegning eller to og nogle ord at reflektere over.

I går var der årsmøde i Ældre Sagen Præstø. Inden da formøde med den nuværende bestyrelse, kandidater til bestyrelsen (herunder mig selv) og Bente, foreningskonsulent fra Ældre Sagen, som guidede os sikkert igennem dagen.

Jeg blev valgt ind i bestyrelsen på Årsmødet.

Efter årsmødet var der konstituerende møde i bestyrelsen; der var fuld opbakning til at jeg blev valgt som formand, hvilket jeg er meget glad for og stolt af. Det er meget velovervejet fra min side, og jeg glæder mig til sammen med resten af bestyrelsen at fortsætte det gode arbejde i lokalafdelingen.

Der bliver meget at sætte sig ind i, men Ældre Sagen er en topprofessionel organisation bl.a. i forhold til at yde central støtte til de mange frivillige. Jeg har således allerede tilmeldt et kursus for nye lokalformænd, to moduler af to dage hver i maj og november.

Til aften var der den årlige generalforsamling i Sydkystens Hundeskole. Det var ganske udramatisk og alle er genvalgt, så jeg forsætter som formand endnu et år 😊

Sommelieruddannelsen dag 1

Første smagning

I går startede jeg på sommelieruddannelsen. Det var i tredje forsøg, de to første måtte jeg melde fra, men tredje gang er lykkens gang er jeg sikker på!

Jeg glædede mig meget til at gå i gang og mine forventninger blev mere end indfriet. Det bliver et meget spændende, formentlig ret krævende og helt sikkert lærerigt forløb.

 

Thomas Ilkjær underviser, Paul lytter på første parket :-)

Underviser er Thomas Ilkjær, som jeg inden i går ”kun” kendte som kyndig vinanmelder i Politiken. Han er involveret i en masse andet vinrelateret, bl.a. startede han i 2007 Vinakademiets sommelieruddannelse. I går var jeg sammen med 28 andre kursister med på første dag af den seneste runde af uddannelsen, som forløber over 21 hele dage.

Der bliver ikke lagt skjul på, at der skal arbejdes hårdt for at kunne gennemføre forløbet med succes. Der er meget stof og meget udenadslære, man skal kunne det godt og den enogtyvende dag bliver man eksamineret skriftlig og mundtligt i det uden hjælpemidler.

Dag 1 omfattede en lang række forskellige emner. Jeg kan fx nævne:

• Grundlæggende information om vin (herunder EU’s definition), verdens vinbælter, vinproduktions omfang forskellige steder i verden
• Vinens historie kort, fra Kaukasus via grækerne og siden romerne og derfra til resten af verden
• Botanik, herunder:
• At Vitis Vinifera (slægt og art) er grundlag for stort set al vin
• Om Phylloxera vastatrix (vinlus), dens ødelæggende indtog i Europa 1864-65 og hvordan podning af de europæiske druesorter på amerikanske rødder reddede den europæiske vinproduktion
• Noget om stiklinger/podning og krydsninger
• Parametre der betyder noget for en vins stil og kvalitet: klima vejr, sted, druesort(er) og vinfremstilling
• Om sammenhængen mellem klima vinens indhold af sukker og syre på høsttidspunktet
• Om EU’s regler bl.a. vedrørende hvad der må/skal stå på etiketterne i forhold til oprindelse og geografi
• Om fremstiligprocessen fra høst til aftapning, herunder væsentlige forskelle mellem hvid- og rødvin

Desuden havde vi de første to smagninger, 4 vine lige efter frokost og 2 som afslutning på dagen. Noget af de vigtige som vi skal arbejde meget med alle runder og helst også indimellem (yes!!!) er smageskemaet, som vi skal bruge som grundlag for at beskrive vinens udseende, duft og smag på en systematisk måde ud fra en række faste parametre. Det er afgørende for - at der kan kommunikeres meningsfyldt med andre om vinene - at kunne sætte en række i vidt omfang objektive kriterier på beskrivelserne. Herunder fik vi en række tips om bl.a. vurdering af sødmegrad, syre og tannin.

Thomas Ilkjær er virkelig dygtig til at formidle stoffet, så selvom noget af det kan lyde lidt tørt, så blev det formidlet på en meget pædagogisk måde. Jeg ser meget frem til at repetere materialet fra dag 1, arbejde med nogle af værktøjerne i praksis – tænk at være tvunget til at smage på vin som lektier 😊 – og læse alt materialet til dag 2, som er på næste tirsdag.

Glæden ved rally – en skøn weekend på Bornholm ❤️

En kæmpe jubilæumskage (foto: Birgitte Lous)

En ikke uvæsentlig sideeffekt af en periode med ufrivilligt fravær fra rally både som udøver og dommer er, at glæden ved at vende tilbage. Og ikke bare vende tilbage, men vende tilbage og kunne mærke, at det er noget, jeg har savnet rigtigt meget.

Jeg skrev i et blogindlæg sidste lørdag om Ottos første prøve i over 14 måneder og jeg har skrevet lidt om mine prøver med Max, hvor jeg faktisk først i lørdag, synes jeg var i min ”gamle” form.

I weekenden har jeg for første gang i over 4 måneder været dommer, jeg var inviteret til at dømme prøver lørdag og søndag i Hønsehuset på Bornholm, inviteret af Kreds 8 ved Birgitte Lous.

Hold da op en dejlig oplevelse, jeg nød begge dage i fulde drag. Lørdagen startede med begynderklasse, hvor jeg startede en anelse rustent. En kuglepen som ikke var varmet op (!) og en dommer, der pludselig huskede, at nu skulle der ikke stoppes ved 70 … Men hurtigt kørte det, og jeg kunne nyde at dømme og at give feedback i fulde drag.

Jeg havde fortalt Birgitte, at jeg havde taget en præmie med til en deltager i hver klasse lørdag, fordi det var min prøve nr. 200 som dommer.

Hun tog helt fusen på mig, som man kan se på billedet: hun havde organiseret at Kreds 8 gav en flot kage i anledning af jubilæet. Den smagte fantastisk, men endnu mere fantastisk var tanken – jeg blev meget overrasket og meget, meget glad.

Der ligger en oversigt over alle prøverne og banerne her. 

Lørdagens begynderbane

Banerne til lørdag blev jeg selv lidt træt af … udgangspunktet var at jeg gerne ville se en spiral højrehandlet, og i min visdom havde jeg så først en venstrespiral venstrehandlet, sideskift og så en højrespiral højrehandlet. Så jeg fik gået spiral mange gange ved banegennemgangene og set rigtigt mange gå spiraler 😉 Deltagerne var naturligvis superdygtige også til det!

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke Birgitte, som organiserede det hele, Margit, som var sekretær begge dage, og alle de andre søde og hjælpsomme mennesker, der gjorde til en pragtfuld rallyweekend, en af dem jeg aldrig vil glemme.

Lørdag aften havde jeg booket bord på Râzapâz – hvor jeg har været fire gange tidligere. Ordveksling da jeg kom - jeg ved ikke hvad hun hedder, men jeg har talt med hende ved tidligere besøg:

”Er du Paul?”

”Ja. Er det fordi jeg er den eneste der har bestilt, eller fordi du kan huske mig?”

”Begge dele 😊”

Desserten

Så følte jeg mig ekstra velkommen, og fik selvfølgelig noget dejlig mad og nogle skønne vine til. Forårsruller, naturligvis deres tatar, ”Wannabe Wellington” (okse i butterdej) og så blev jeg sørme fristet til en basilikum is med granité og crumble. Dertil Cava fra Castellblanc, Chardonnay 2018 fra Babich (New Zealand), Vega Real El Empecinado 2018 (Ribera del Duero), Ballorin Pinot Noir (Bourgogne) og en Riesling Spätlese 2020 (Tyskland), jeg fik ikke tjekket navne ordentligt ☹

Et superhyggeligt sted, venlig og imødekommende betjening; min tjener var meget opmærksom på om jeg kunne lide vinene, så jeg smagte et par af dem først. Men i bund og grund var jeg kun interesseret i at smage noget spændende vin, og de to røde bad jeg om samtidig, så jeg kunne smage dem mod hinanden til Wellingtonen. En dejlig oplevelse! Jeg siger hver gang at jeg kommer igen, og det håber jeg også bliver tilfældet næste gang jeg kommer til Bornholm.

Championbanen søndag

Søndag i Hønsehuset blev også en dejlig oplevelse, min bane var hurtigere end den om lørdagen – to spiraler tager altså tid. Faktisk gik prøver så meget hurtigere end lørdagens, at der blev organiseret ændring af min hjemrejse fra 18:30 til 14:30, fire timer tidligere hjem end planlagt, det var ikke dumt.

Udover en masse virkelig flot rally – der var et virkelig højt niveau i alle klasser – var der nogle ting som gjorde mig ekstra glad. En debutant, som efter prøven i dag kom hen til mig for at takke mig for at have givet hende nogle rigtigt gode oplevelser og anvendelig feedback i weekenden; jeg elsker at kunne give alle gode oplevelser i og udenfor ringen, men det betyder ekstra meget, når det er helt nye i rallysporten.

Det der gjorde mig allergladest, og jeg har fået lov til citere hende, var at Lone Rahbek, lige før en banegennemgang i alles påhør sagde (råbte 😊): ”Hvor er det dejligt at se dig tilbage igen!”. Jeg takkede hende en ekstra gang til aften og hendes svar får lov at afslutte dette blogindlæg: ”Det var så lidt. Det strålede ud af dig hvor glad du var. ❤️”

En vidunderlig rallydag

Seniorklasse

I dag afholdt Sydkystens Hundeskole sin første rallyprøve i 2024. En velgørende klassisk prøve: en stor ring i Stestrup Hallen, en dommer (Liv), en sekretær (Amanda), 45 ekvipager.

For første gang i 14 måneder var Otto til rallyprøve, og det gjorde dagen til noget ekstra specielt for mig. Jeg skrev i onsdags et blogindlæg om vores træning og kriterierne, og i dag skulle det så prøves af i praksis.

Dagen startede med seniorklasse, Max og jeg var sidst af fem, og Amanda filmede:

Det er en af de skønneste baner Max og jeg har gået ever. Jeg havde den allerbedste følelse indeni og Max, han var der bare hele tiden. Som bonus fik vi vores anden sølvpind med 96 point, der var 1 enkelt snus og en ommer på sidste øvelse, hvor jeg fik kludret med signalet.

Otto og jeg startede som nr. 8 ud af 12 i øvet klasse. Amanda filmede og tog imod feedback på mine vegne, jf. kriterierne.

Da jeg kom ind i efter at have leget med Otto uden for hallen, spurgte Amanda mig først, hvordan jeg selv havde følt det. Og ærligt talt: Jeg havde den fedeste følelse. Jeg havde levet op til kriterierne, Otto var med mig, og jeg bevarede roen hele vejen.

Jeg må indrømme, at den gode følelse har holdt hele dagen, og mens jeg skriver dette er glæden intakt. Jeg har virkelig fået lysten til rally med Otto igen; der bliver set på træningsplan i morgen.

Vi mistede to øvelser (sidestep til højre og sit 90 grader venstre sit), som vi normalt ikke har problemer med, der var for stor afstand til mig i første øvelse (8-tal), hvor der også var et par keglesnus, og der blev trukket i helhed for hoppen. 75 point.

Som deltager var jeg mere end meget tilfreds med begge hundene, og den feedback jeg har  fået af bl.a. Amanda, Liv og Karina er perfekt i forhold til mit videre arbejde med Otto. Det var et comeback, som overgik mine vildeste drømme.

Arrangementet var i øvrigt en stor succes. Liv dømte som altid knivskarpt og gav feedback på en konstruktiv og opmuntrende måde, dejligt. Amanda havde naturligvis helt styr på papirarbejdet og præmierne. Jeg havde som prøveleder en af de meget nemme dage.

Hvis der er deltagere, der synes der var noget med flødeboller og chokolade på sekretærbordet, så har de helt ret ;-) Jeg kom til at foreslå noget ekstra godt dommerslik, både Liv og Amanda var helt med på den, så derfor kom der luksusslik på bordet!

Det var helt symbolsk for en dag, som jeg ud fra Facebook-tilkendegivelser ser som en dag, som deltagerne har været meget tilfredse med. Det glæder mig naturligvis som arrangør; sammen med min glæde over Max' og Ottos vidunderlige prøver, så kan det altså ikke blive til andet end en vidunderlig rallydag.