Så er der hamstret Ovanlig vaser i Ikea, 75 stk. for 75 kr. :-)
Sommertræningen i går hos Johanna slap med lidt smådryp, selvom der var forskellige varsler om voldsomt regnvejr.
Max arbejdede rigtigt godt længe, men efter cirka 30 minutter tog han lige først en kort smuttur, og så en længere, og så kom der line på. Jeg er specielt tilfreds med lineføring, stillingsskift og indkald, og han holder også positionerne bedre og bedre med forstyrrelser. Der er meget fokus fra min side på fastholden af apport: nu bliver ”holdetiden” skemalagt, så jeg klikker efter variabel tid, som er noteret på forhånd. Og fremsendingen til target skal jeg også have set på: Max lunter ud, hvor han tidligere er løbet, og jeg tror det er fordi det kommer langt henne i forløbet og fordi han har snor på, det skal jeg afprøve.
Lille Bjørn var igen rigtigt tændt og der var en masse der gik rigtigt godt. Men der var heldigvis også nogle punkter der gav stof til eftertanke, og input til variation af træningen. Stillingsskift var lavet som en lille konkurrence, hvor to hold à 4 deltagere skulle gennemføre stillingsskift efter nogle simple regler. Lille Bjørn rykkede konsekvent frem i ståen på ganske kort afstand. Da vi bagefter trænede det ”normalt” var der ingen problemer. Så det bevidste konkurrencestress setup har åbenbart påvirket mig til at ændre signaler, interessant.
I dirigeret apport fik jeg lige mulighed for at prøve en nødprocedure: da jeg skulle sende Lille Bjørn til kegle begyndte han at gå frem til keglen og snuse, og Johanna skyndte sig at bede mig give ham en ”stå”; han stod og blev så sendt til kegle. Naturligvis skulle den situation udnyttes til at træne en ekstra mulighed, hvis hunden gør forkert i en prøvesituation. I øvrigt kunne jeg tage apporten fra hans mund og han blev siddende, en vældig succes.
Endelig fremsendingen. Da jeg viste den for Johanna var jeg i tvivl om Lille Bjørn havde set feltet, prøvede at sende, og han løb ud til buskadset til venstre for mig. Om igen, vise og han løb ud i felt. Hmmm. Vi fik talt om forkommandoer og visning af feltet. Jeg satte et felt op et andet sted, og fik Anita til at dirigere. Jeg stod lige op af noget beplantning, og Lille Bjørn strøg ud til det. I anden omgang ud til feltet. Anita kommenterede det og konklusionen blev, at jeg bestemt skal træne fremsending tæt op af noget, som Lille Bjørn opfatter som noget man skal ud og tisse i :-)
På Lille Bjørns hold er der bl.a. to, jeg har gået til træning hos: Marie og Nette. Og så kom jeg til at tænke på, hvem jeg har trænet hos det sidste år. Så her til morgen gennemgik jeg min træningsdagbog for at se hvem, hvad og hvor vi har trænet det sidste år, startende med Max’ første træningstime 15. august 2011. Det blev til denne oversigt:
Hund | Træner | Hold | Periode |
Max | Johanna Allanach | Foundation | 15.8-3.10.2011 |
Lille Bjørn | Johanna Allanach | Tricks øvede | 29.8-3.10.2011 |
Max | Marie Veje Gormsen | Hvalpe | 30.8-4.10.2011 |
Lille Bjørn | Åsa Eriksson | LP-kursus | 3.9.2011 |
Lille Bjørn | Niina Svartberg | LP-kursus | 2.10.2011 |
Max | Johanna Allanach | Foundation 2 | 10.10-28.11.2011 |
Lille Bjørn | Johanna Allanach | LP1/2 og tricks | 10.10-28.11.2011 |
Max & Lille Bjørn | Helle Damkjær | LP-kursus | 22.10-23.10.2011 |
Lille Bjørn | Birgitte Brüel | LP-kursus | 6.11.2011 |
Lille Bjørn | Conni Hansen | Think-Plan-Do | 19.11.2011-3.3.2012 |
Megan | Anja Christiansen, Johanna Allanach | Rally kursus for Ekspert & Champion | 5.1.2012 |
Max | Johanna Allanach | LP1/2 | 19.1-15.3.2012 |
Lille Bjørn | Johanna Allanach | LP2/3 | 19.1-15.3.2012 |
Lille Bjørn | Conni Hansen | Helhed og detaljer | 22.1.2012 |
Megan | Nette Stormlund | Fri ved fod | 11.3.2012 |
Max | Johanna Allanach | LP1/2 | 22.3-14.6.2012 |
Lille Bjørn | Johanna Allanach | LP2/3 | 22.3-14.6.2012 |
Max | Vibeke Gyldenkærne | Sporkursus | 29.4.2012 |
Lille Bjørn & Megan | Johanna Allanach | Kick Ass Champ kursus | 9.6.2012 |
Max | Johanna Allanach | LP1/2 sommertræning | 21.6-2.8.2012 |
Lille Bjørn | Johanna Allanach | LP2/3 sommertræning | 21.6-2.8.2012 |
Max & Lille Bjørn | Conni Hansen | Think-Plan-Do | 23.6.2012 |
Lille Bjørn | Kathy Sdao | Cues and Behavior Chains | 4.-5.7.2012 |
Max & Lille Bjørn | Conni Hansen | Think-Plan-Do | 7.7.2012 |
I alt 11 forskellige trænere: Anja Christiansen, Birgitte Brüel, Conni Hansen, Helle Damkjær, Johanna Allanach, Kathy Sdao, Marie Veje Gormsen, Nette Stormlund, Niina Svartberg , Vibeke Gyldenkærne og Åsa Eriksson. Og dette er den træning vi betaler for. Så er der naturligvis en masse træning i alle mulige andre sammenhænge. Masser af variation, så det bliver afvekslende, giver nyt input osv. for både fører og hunde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar