Jeg træner en times tid i Jersie

I går aftes lagde jeg lige planer for den sidste ferieuge, og hundetræningsmæssigt blev det bl.a. til noget træning i dag kl. 10:00-11:30 i Jersie. Overfor Kirsten hedder det at jeg træner en times tid i Jersie ... Da det jo ofte er sjovest at træne sammen med andre, inviterede jeg nogle nørder og sørme om ikke Susanne kunne og vi var klar kl. 10:00. Siden dukkede Camilla også op, og med træning, en del snak om diverse momenter og en masse eftersnak om Camillas DcH-træning endte klokken med at blive 13:00 før vi skiltes efter en herlig træningsseance.

Jeg havde planlagt at tage alle tre hunde med, men da Kirsten gerne vil cykle til centret med Max fik han sin socialiseringstræning på den måde. Som Kirsten sagde: Han er som en lille dreng, når de skal stoppe for at se på vejarbejde og alt muligt spændende på vej til centret, og i dag var der åbenbart godt liv også i centret, så han skulle holde øje med alt muligt mens Kirsten var inde hos bageren. Og han sagde ikke en lyd.

I Jersie fik jeg arbejdet med tre fokusområder. Med Megan helt basal fri ved fod. Jeg havde stillet tre kegler og et fristende 8-tal op, og mit eneste kriterium var at Megan holdt positionen på venstre side. Det lyder jo meget nemt, men ikke når jeg ikke selv kunne holde tempoet … Så Susanne og jeg fik en snak om kriterier og hvordan belønningerne skulle gives (under gang eller under stilstand), om størrelser af buer, om tempo i vendinger mv. Og sidst men ikke mindst om min placering af hænderne. Konklusionen blev, at hvis jeg går med hænder og kropsholdning som til fri ved fod, så går Megan en ret flot fri ved fod. Så kan jeg gemme mine håndsignaler til når hun går på højre side.

Med Lille Bjørn var der to øvelser jeg gerne ville have fokus på. Først fremsendingsdelen af feltet. Anita spurgte i torsdags, om jeg havde haft en fremsending i første forsøg siden før 7. juli (Connis Think-Plan-Do med forstyrrelser i fremsendingen) og nej det havde jeg ikke. Så i dag gik jeg tilbage til basis. Der var to helt regulære felter, et gult med røde kegler, og et blåt med blå kegler. Jeg fortalte Susanne og Camilla om mine kriterier, og gik ud mod startstedet til det gule felt, lavede nogle småøvelser undervejs, som jeg kunne belønne for (svarende til at han var blevet belønnet ved en LP-prøve), viste feltet, gik frem til startstedet og gjorde klar. Lille Bjørn styrtede ud i feltet og blev stoppet og jeg styrtede ud i feltet og legede/belønnede (Susanne var imponeret over mit tempo :-)).

Så en snakkepause, og så det samme med det blå felt. Og samme resultat (han løb godt nok ind fra højre side, det kan jeg ikke huske at han har gjort tidligere, men det var ikke der mit fokus var). Det føltes rigtigt godt.

Så til den dirigerede apport, hvor Camilla lagde ud. 1. gang kom Lille Bjørn hen til mig da jeg gav apport-kommando og jeg afbrød. 2. gang kom han lidt mod mig på venstre side (det var en venstreapport), ventede, jeg sagde intet og han løb så ud og apporterede den rigtige osv. Diagnosen var klar: Han havde ikke set apporterne, men så kun på mig.

Så fik jeg lige et kursus i markering af apporter af Susanne. Jeg kiggede på Susanne, som lagde apporter, sagde tjek, og Camilla klikkede for at Lille Bjørn så på apporten. Vi fik talt om hvordan øvelsen opbygges, og udover at det så ud til at fungere (!) så var det en fornøjelse at opleve at Lille Bjørn var helt vild med gentagelser af øvelsen! Jeg satte faktisk kriteriet op for afleveringen, hvor jeg startede med slip, for ikke at få den nye træning rodet sammen med at fastholde apporten, men vi endte med korrekte afleveringer også.

Er det ikke herligt at kunne være tre timer på træningspladsen sammen med to andre, og så arbejde med sådanne lækre detaljer? Jeg fik slet ikke arbejdet med kampagneøvelsen indkald med stå, det bliver senere i haven.