Sidste finpudsning

Aftenens træning hos Johanna var sidste finpudsning inden weekendens prøver, som samtidig er sidste prøvefinpudsning inden DM for terriers lørdag den 8. september. Det var 20-21 grader, men overskyet, og rigtigt behageligt træningsvejr, meget bedre end i går eftermiddags.

Med Max stod den meget på fulde øvelser med forstyrrelser. Flere ståer, flere spring, stillingsskift og indkald, gik alle meget fint.

Næseprøven: jeg fik tips til et godt opvarmningsritual; vi skal have arbejdet med vendingen i starten, og med måden jeg tager pinden på til sidst. Ellers superflot.

I dæk klikkede jeg efter 45 sekunder, og havde flere kortere succeser derefter og en enkelt hvor han rejste sig; helt ok.

Svagest gik lineføringen, hvor han slår fra efter belønning, og lige skal have etableret kontakt igen. Og 2-skridtsøvelserne er bestemt en ekstra indsats værd (ikke dem til LP1, men de andre).

Endelig fik vi arbejdet med den første næsten færdige apport nogensinde; jeg har KUN trænet fastholdelse og afslutning med Max. Jeg holdt ham let i halsbåndet, smed apporten, klikkede og belønnede for at han ikke reagerede på kastet. Derefter apportkommando, perfekt optag og perfekt ind i plads, og jeg kunne tage apporten og få ham til at slippe på kommando. Fars stjerne!!!

Lille Bjørn havde det betydeligt bedre med vejret til aften end vejret i går eftermiddags. Fællesøvelserne gik fint. 3 flotte springapporter, stillingsskiftet dæk-stå på 13 meter, perfekt! Et forbløffende flot indkald med stop (jeg var slet ikke forberedt på det flotte stop!). Og så nogle superskarpe positioner under gang, hvor jeg lige igen fik fokus på at sige kommandoerne meget kort og distinkt.

Jeg er så klar som jeg kan blive nu, og jeg går op med Lille Bjørn lørdag og Max søndag og giver den hele armen, og får to fantastiske oplevelser ud af det.

Og meget apropos vil jeg anbefale at læse Louise Wibroes blogindlæg Følelser i og omkring lydighedsringen. Louisa er en af Danmarks allerbedste lydighedsudøvere. Jeg er helt enig i konklusionen: Det vigtigste for mig ved at gå til prøve er at opleve, at samarbejdet med hundene fungerer, resultaterne er bestemt sekundære. Min rallyprøve med Megan forrige lørdag, hvor kontakten var fremragende, men vi fik IB fordi jeg sprang et skilt over – det var en fantastisk prøve for mig. Og jeg har oplevet en del prøver med Megan, hvor vi fik pæne point og pæne placeringer, men hvor jeg bestemt ikke følte at vores samarbejde fungerede.

Så det er hvad jeg drømmer om i weekenden: To prøver, hvor jeg oplever at samarbejdet fungerer, og Max og jeg og Lille Bjørn og jeg fremstår som ekvipager, der har det sjovt sammen i LP-ringen. Hvis resultaterne bliver gode er det en ekstra bonus … Og i sidste ende: Hvis samarbejdet fungerer skal resultaterne nok komme på et tidspunkt :-)