Udstilling og familiehygge

I denne weekend var der internationale lydighedsprøver i Ølstykke, og hvor var jeg? Ikke i nærheden.

Lørdag skulle jeg udstille Max på Dansk Terrier Klubs udstilling i Hårlevhallen, og da vi var på som nr. 66 i ring 1 havde jeg aftalt et møde kl. 11-12.

Kirsten havde meget fornuftigt spurgt om jeg ikke kunne udstille Max selv, og så tog hun ind til Torvehallerne.

Mødet blev afholdt udendørs i det skønneste solskinsvejr.

Efter mødet gik Max og jeg ind i hallen og gik en runde, og hilste på forskellige, og han kom ud og hvile igen. Dette gentog sig et par gange, for det endte med at vi først skulle op ved 14-tiden.

Juniorklasse var en af de store for border terriere med to deltagere. Jeg synes i al ubeskedenhed at jeg præsenterede Max ret flot, og da dommer Anne Sorroghan, Australien begyndte at diktere kritikken synes jeg alt lød godt:

Typical border with the correct bone, length of leg and balance for the breed. Flat broad skull, dark eyes, lovely short, strong muzzle, and beautiful scissors bite. I’d like to see better angulation in front, though he has the correct shoulder placement. Upper arm ok, correct spring of rib, good pelt, slight rise over the loin, so his tail set is low. I’d like to see him with more reach and drive.

Max fik Very Good – det vi kalder en 2. præmie.

Som relativt rutineret udstiller burde det ikke komme bag på mig, men jeg følte bestemt ikke at dette var en fair bedømmelse. Det var øv og så hjem og nyde det gode vejr.

Søndag gik turen til Klintholm Røgeri, og vi fik en hyggelig familieeftermiddag dér og i Præstø.

Der var mange hundeaktiviteter i gang i weekenden, som jeg fulgte med i på distancen. Først og fremmest Anita og Osseau og Camilla og Emma.

Anita var oppe begge dage i Ølstykke i LP2 med Osseau. Det gik op og ned, men jeg hæftede mig specielt ved en 10’er i fri ved fod dag 1 (og en masse andre 10’ere)  og en flot fællesdæk dag 2.
amilla var til DcH prøve med Emma i Vordingborg, og de fik deres bedste resultat nogensinde. Camillas største fjende er hendes egen utålmodighed. Hun har en ualmindeligt lydig Emma, som vil gøre stort set alt for Camilla. Og efterhånden som Camilla finder ud af det får hun bare de mest fantastiske resultater.