Det er ikke til at komme udenom: Der står vigtige konkurrencer på tapetet. Indenfor de næste 17 dage skal jeg op til 5 DM-prøver og 3 andre prøver.
Jeg skrev for en uge siden, at det med resultatmål er noget svært noget, men selvfølgelig drømmer jeg også om nogle resultater - jeg har sågar skrevet dem ned – men der er kun én anden der har set dem.
Fokus er på Megan de kommende dage. Efter sidste uges skønne træning hos Johanna og den fantastiske rallybane i lørdags, har jeg pludselig en masse optimisme med i bagagen til DM på lørdag. Oveni købet har jeg fået plads på rallyholdet på torsdag igen, så vi kan få arbejdet med de sidste detaljer. Og fredag går den så til Skive, og lørdag er der DM.
Det var meningen at jeg ville tage direkte hjem efter DM, men som jeg skrev i bloggen i søndags ”Søndag er ikke planlagt, men jeg er ved at blive lokket til at deltage i en kredsprøve i rally ...”, og sørme om det ikke blev sådan. Jeg kunne få lov at efteranmelde, jeg kunne forlænge min hotelreservation (hvad laver min i øvrigt lørdag aften i Skive?), jeg kunne få bekræftet at championklasse ligger tidligt og jeg fik ok på hjemmefronten. Så Megan og jeg er med i championklasse ved DKK Kreds 9’s rallyprøver den 26. august i Spøttrup.
Derefter kommer der fokus på Max og Lille Bjørn, som begge skal op i to klasser ved DM for terriers 8. september i Beder. Max i rally begynder og LP1. Lille Bjørn i rally ekspert og LP3.
For Max består træningen i det ugentlige rallyhold hos Anita og det ugentlige LP-hold hos Johanna. Og så en debut i LP1 den 2. september i Roskilde.
For Lille Bjørn består træningen af det ugentlige LP-hold hos Johanna, en LP3-generalprøve med Anita som dommer og en LP3-prøve i Roskilde den 1. september.
Selvom jeg nok har sagt det anderledes for ikke så længe siden, er målet helt klart at vi topper 8. september. Jeg véd, at Max kan lave topresultater i både rally og LP, hvis alt kører, og det er præcis arbejdet med forstyrrelser som skal være vores fokus, også i den kommende tid. Og jeg skal seriøst have arbejdet med at jeg kan gå med ham uden line, for så er vi klar til rally øvet – alle øvelserne kan han.
Lille Bjørns rallyprøve 8. september bliver han sidste optræden i Ekspertklasse. Vi træner lidt på skilte før LP-timen hos Johanna, men ellers er jeg sikker på at vi kører den igennem på rutinen. LP3 er en lidt anden sag. Bortset fra indkaldet kan vi lave toppoint i alle øvelserne, men der er brug for lidt mere stabilitet, specielt i afslutningerne, så det er detaljer jeg arbejder med her.
Titlen på bloggen er et citat. Jeg kan simpelthen ikke huske kilden. Jeg tror det er Anne Wiazemsky der siger det i Godards La Chinoise, men er slet ikke sikker. Men jeg har altid kunne lide formuleringen. Det er godt at drømme og have visioner, men hvis drømmene skal bliver virkelighed, er man nødt til at forholde sig til virkeligheden … lægge planer for hvordan drømmene skal realiseres.
Og det er præcis hvad jeg - og mange andre - gør, i deres hundetræning, og indenfor alle mulige andre områder af tilværelsen.
Viborg 2024
2 dage siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar