Ny træner, ny inspiration

Jeg havde glædet mig ekstra meget til aftenens træning. Max og jeg skulle begynde på et rallyhold hos Anita, og det blev en aften som mere end indfriede mine høje forventninger.

Jeg havde også taget Megan med og vi startede efter vores obligatoriske opvarmningsforløb at træne springapport og fremsending. Anita var ved at gøre klar til rallyholdet, men ikke mere end at hun kunne komme med nogle kommentarer til min sene afbrydelse af en åbenlyst forkert fremsending, og senere kommentere nogle gode muligheder for forstærkning af fri ved fod, som jeg ikke havde udnyttet …

Så gik jeg den opstillede rallybegynderbane med Megan på højre side – og efter en lidt rodet start slog jeg mig selv i hovedet og startede forfra, inden Anita nåede at sige at jeg skulle lade værre med at bruge Megans navn hele tiden og forstærke med højre hånd i stedet for venstre.

Men da jeg havde fokus på det gik det pludselig supergodt. Anita mente at jeg missede flere oplagte forstærkningsmuligheder i sidste del, hvor det gik rigtigt godt – og uha ja, jeg er tilbøjelig til at glemme at belønne det meget superfine (det tager jeg for givet), i stedet for at forstærke og få mere af det.

Det gik også fint på nogle kortere baner med 5 dækskilte og en med spiral, spring, fristende 8-tal og tysker.

Så blev det Max’ tur.

Det er første gang jeg har gået på et almindeligt rallyhold. Formålet var primært at få trænet Max med forstyrrelser. Men det var samtidig min første rigtige træningstime med Anita som instruktør, så jeg fik noget overordentlig præcis og anvendelig feedback.

Som opvarmning gik jeg de to korte baner ovenfor med Max. Selvfølgelig med line, men alligevel blev jeg imponeret over hvor præcist han kunne udføre alle skiltene.

Så skulle vi gå rallybegynderbanen, og der var en del snus og nogle ret skæve pladser i ind foran. Ellers gik det ret godt. Anitas første kommentar var et spørgsmål: Hvorfor tror du sidste del af banen gik meget bedre end første del? Jeg svarede ikke rigtigt godt på det, men bundlinjen var at jeg accepterede for meget snusen, i stedet for at afbryde.

Og så blev jeg også spurgt til, om jeg var tilfreds med Max’ sit foran … og nej, det var jeg egentlig ikke, men jeg havde ikke afbrudt.

Så da jeg skulle gå 2. banegennemgang var det præcis de to områder der var fokus på, og det gik fantastisk.

Indimellem fik jeg også trænet noget LP, og vi havde nogle få korte pauser. Jeg var virkelig imponeret over Max’ koncentration, for han gik bedre og bedre i løbet af træningen, det var virkelig tilfredsstillende.

Og at træne hos Anita var om muligt endnu mere tilfredsstillende. Jeg véd hun er skrap til at iagttage og give feedback, og hun fik meget præcist sat fokus på nogle områder i træningen med Megan, og ikke mindst i træningen med Max, som jeg har været for sløset med. Jeg er ikke god nok til at belønne Megan for de mange ting hun gør supergodt; jeg er ikke god nok til hurtigt at fejlmarkere i fejlsituationer; jeg tillader for meget distraktion fra Max uden at gribe ind; og jeg accepterer skæve pladser foran – fordi det er godt nok eller fordi det er træning … Og er bevidst om, at jeg absolut ikke vil have det sådan i de næste klasser. Der var meget andet at kommentere, men det var en meget præcis påpegning af områder, som jeg véd jeg bør tænke mere på.

Tak Anita for en skøn træningsaften, jeg glæder mig til de kommende runder!

Derefter gennemførte Anita og jeg sammen et LP-hold, men det er en helt anden snak.