Forventningens glæde

Tre gaver jeg glæder mig over mange gange hver dag!

Jeg kan godt lide at give gaver. Det er tit svært at finde den perfekte gave, og mindre kan også gøre det. En gave er et udtryk for, at man bryder sig om en anden, hvad enten er det er en pligtgave eller bare en gave, man får lyst til at give.

Det kan godt være at Kirsten ville modsige mig, hvis hun læste dette. Det gør hun formentlig ikke :-) Men hun og jeg er nok lidt kedelige på den front, når vi skal give hinanden gaver; for jeg har ingen ønsker af den store betydning og Kirsten har alt, mener jeg.

Til jul fik hun et gavekort til smykker og til sin fødselsdag penge til en cykel, og begge dele blev først indløst i går. Men hun har glædet sig til indløsningen i lang tid. En ny cykel, og en ganske særlig ring – som den lokale guldsmed er i gang med – er værd at vente på, og får gaven til at række langt ud over det øjeblik, hvor den blev givet.

Kombinationen af at kunne lide at give gaver og være dårlig til at holde på hemmeligheder hænger uløseligt sammen hos mig, så jeg kan godt finde på at give gaven på forhånd, og så kommer der alligevel en gave på dagen. Jeg har ikke fået nogen klager over den praksis …

Det jeg egentlig ville skrive om var at give mig selv gaver. Det er rigtigt lækkert, og bliver altid vel modtaget!!!

Da jeg så Anne Gisseløs fotos af Anita, Osseau og Django (se Anitas blog) blev jeg MEGET imponeret, og den korte udgave er, at jeg skal have en fotosession hos Anne på søndag med Megan (og lidt Max). Jeg ønsker mig nogle gode fotos af Megan og mig, mens tid er, så er det sagt.

Der var en kollega som til frokost spurgte, om jeg skulle til konkurrencer i weekenden. Nej, det skal jeg jo ikke, men der er Rallyinstruktøruddannelsen hele dagen i morgen, træning i Ringsted søndag 9-11 og så fotosessionen bagefter, alligevel noget af en hundeweekend og hvert af arrangementerne er en gave.

Men jeg må indrømme, at den største gave, jeg kan give mig selv på hundefronten, er et kursus eller ikke mindst en prøve. Jeg er virkelig kræsen med kurser, men når muligheden dukker op slår jeg til.

Prøverne giver sig selv, når jeg stræber efter DM og Årets Hund i rally med alle tre hunde, så derfor er kalenderen tæt pakket, og der er er også kommet nogle bonusarrangementer med.

Det rigtigt dejlige er, at jeg tænker på hver eneste prøve med hver eneste hund som en gave. Det er som juleaften, som barn, hvor man kunne få ondt i maven af spænding på gaverne.

Jeg har ikke ondt i maven pga. prøverne, jeg glæder mig til hver eneste en.

Jeg glæder mig over at kunne stille op med hunde, som jeg har trænet, og som alle vil yde deres bedste på dagen.

Jeg glæder mig til at være sammen med en masse dejlige mennesker, som har den samme passion som jeg.

Jeg glæder mig over, at jeg glæder mig til de kommende prøver.

Jeg glæder mig over at jeg véd, at selve prøven vil være en skøn gave.

Jeg glæder mig over det privilegium, det er, at kunne have tre hunde og have det fantastisk med hver eneste af dem.