HTM (foto: Anita)
Anita og jeg havde aftalt at træne et par timer til formiddag, og jeg havde annonceret, at jeg skulle køre fuld generalprøve med Max både i HTM og i FS.
Morgenforløbet var fuldstændig, som hvis jeg skulle til prøve, og bortset fra at Megan kom med, var det så tæt på en konkurrencedag, som det kan tænkes.
Ingen musik på vejen, bare den rigtigt gode stemning i kroppen, som kommer af at være velforberedt og i balance. Min påklædning var NÆSTEN som til prøve. Der var ingen hønseorden og der var ikke den røde skjorte, men resten var, som det skulle være. Begge generalprøver var med belønninger undervejs.
HTM-programmet gik nogenlunde, jeg kludrede med godbidderne, Max kom til at hænge flere gange og det blev ikke den generalprøve jeg havde forventet. Så vi prøvede en gang til, og denne havde jeg de nødvendige godbidder i hver hånd, for det blev noget rod at tage dem op af lommen.
Det gik meget bedre, jeg kunne mærke overskuddet ved ikke at skulle fumle efter godbidder, jeg fik rost meget bedre, belønnet magtet bedre og Max var super god. Derefter leg med to ænder og alt var godt.
FS (foto: Anita)
FS-programmet var vores bedste nogensinde. Selvom der var nogle ting, der ikke fungerede helt som tænkt, så er der ved at være et fornuftigt flow. Jeg kan mærke, at jeg føler mig tryg ved programmet, og den tryghed kommer gradvis ind i Max, specielt når jeg husker at give de rigtige kommandoer …
Anita foreslog, at jeg skulle have slips eller butterfly på (tjek!) og så har jeg lige en opgave med baljen, som skal forestille en træstub. Jeg er lige gået i tænkeboks med den, måske kan jeg finde en rigtig træstub i baljestørrelse, det ville være et hit!
Jeg véd ikke hvor tiden blev af, men pludselig var der gået 1½ time og Megan kom ind i stedet for Max.
Vi trænede lidt forskellig rally, og sluttede af med en bane, som Anita digtede undervejs, og hvor eneste krav var at dobbeltspring ro tilbagespring og tunnel indgik. Megan gik som en drøm.
Fantastisk træning, og det er den sidste træning inden prøverne på mandag. Jeg glæder mig rigtigt meget, både til at vise HTM-programmet, med større præcision og bedre overgange, og FS-programmet, som er ganske nyt, men indeholder potentialet til noget stort.
Lige til sidst: Facebook mindede om denne blog, som meget betegnende hedder HTM. Det er i dag præcis ét år siden, at Walking the Dog blev Max’ og min melodi!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar