Fantastisk weekend på Bornholm - DM i rally 2016

Vi var seje!

I går aftes lidt over kl. 22 vendte hundene og jeg tilbage fra tre fantastiske dage på Bornholm. Der havde jeg været lørdag for at deltage i DM med alle hunde, søndag for at dømme rally og deltage i rallyprøver med alle tre hunde.

Lidt højdepunkter:

• Dette DM var mit sjette i træk, men det er noget særligt STORT at være til DM med alle tre hunde. Det var en helt særlig fornemmelse at have kvalificeret alle tre, og opleve, at vi ved alle banegennemgange gjorde det så godt vi kunne.
• DM var et formidabelt flot arrangement. Bettine Nordsejls velkomsttale, fik tårerne frem i mange øjne, og vil virkelig blive husket. Og resten af arrangement var ligeså velplanlagt og velgennemført. Det var et flot DM som DKK kreds 8 har al grund til at være meget stolte af.
• Det mest fantastisk hyggelige selskab i team Sydkystens Hundeskole gruppen. Desværre var Lonni og Birgit kun med lørdag, vi andre - Christina, Cecilia, Ole (Christinas far), Anita, Amanda og jeg - også søndag, og suppleret med Susanne og Charlotte der var oppe i LP lørdag og rally søndag. Det gør prøverne så meget sjovere, når man er sammen med andre, heppe på hinanden, mærke den gode karma, får gode råd og bare hygger sig om ens fælles passion.

Og så lidt flere detaljer 

Fredag morgen lå der en Messenger besked fra Ditte, sendt torsdag 23:04. Den startede ”Er lige gået i panik!!!”. Forsendelsen fra DKK med rallypapirerne til weekenden var ikke kommet, men heldigvis, når nøden er størst er Lonni klar: Lonni skrev et nyt sæt ud, jeg hentede det kl. 8 – da jeg alligevel skulle hente nogle hundegitre, jeg skulle låne af Lonni – så jeg havde papirerne med til Bornholm.

Jeg kørte hjemmefra kl. 10, og da trafikken var normal kom jeg i god tid til Ystad og kunne lufte hundene, inden turen gik til Bornholm helt planmæssigt. Jeg tjekkede ind på Hotel Fredensborg, hvor der var gået kludder i min reservation, så jeg blev opgraderet til familielejlighed på 50 kvadratmeter med to værelser og køkkenfaciliteter!

Efter en kort luftetur kørte vi forbi Dittes bopæl og afleverede papirerne. Jeg faldt ikke for fristelsen til at tage på en lidt længere tur med hundene, vi kørte tilbage på hotellet og slappede af og hundene fik som normalt aftensmad ved 18-tiden samt en kort luftetur.

Megan og Lille Bjørn blev på værelset.

Sprængt kyllingebryst

Max og jeg kørte de 300 meter til Green Solution House, hvor Anita, Amanda og jeg spiste aftensmad på restaurant GSH, inden turen gik til Hasle Stadion hvor vi skulle stille telt op. Det var ved at blive mørkt, men vi fandt da frem til Christinas telt og stillede op ved siden af det. Så var vi klar til lørdagen morgen.

Anita klarede Max og Osseau, mens teltet blev slået op, og så var det ellers bare at komme tilbage til hotellet lufte alle tre hunde en sidste gang og så i seng.

Udsigt fra morgenturen

Lørdag havde jeg planlagt at hundene skulle løbe løs nede på stranden, men ak, det var varmt og da vi kom 6:30 var der allerede badegæster, så hundene kunne ikke løbe løs. Jeg fik morgenmad på hotellet inden turen gik til Hasle Stadion med Max.

Jeg må indrømme, at jeg havde planlagt ikke at komme til velkomsttalen, ud fra den helt egoistiske synsvinkel at første banegennemgang for mit vedkommende var kl. 10.45, og velkomsttalen var 8:30. Men jeg ændrede mening, fordi jeg ærligt synes der var dårlig stil, hvis formanden for DKKs rallyudvalg ikke var til stede ved åbningen af DM i rally. Så Max og jeg lyttede med til Bettines velkomsttale, som var fremragende. Temaet var ”Hunden, der startede det hele”, og jeg tror alle tilhørere inde i hovedet satte navn på netop dén hund, der startede det hele for dem, og som var årsag til, at de stod på Hasle Stadion lørdag morgen som DM-deltager.

Efter velkomsttalen gik turen tilbage til hotellet og hente de to andre hunde, og de kom alle tre ind i indhegningen i teltet, hvor de både lørdag og søndag slappede rigtigt fint af.

Så startede den seriøse del af festen, 10:45 og banegennemgang for ekspertklasse. En helt regulær bane som jeg gik nogle gange, og så ud for at varme op med Lille Bjørn troede jeg. Og blev mødt af Anita, der tvang mig tilbage og gå banen mindst to gange til. Jeg kunne se, at det ikke var et diskussionsoplæg, så jeg gik banen omhyggeligt to gange til. Det var et rigtigt godt råd jeg fik, for ellers havde jeg varmet Lille Bjørn for meget op.

Jeg kunne mærke, at jeg var lidt nervøs, for første og eneste gang for alvor i løbet af weekenden, måske fordi Lille Bjørn nok i min underbevidsthed fortsat var den jeg havde størst resultatforhåbninger til?!

Lille Bjørn var oppe som nr. 2 i ekspertklasse og gik som en drøm, præcis på, som han skulle. Der var to ommere og ellers ikke så meget at komme efter. Ærespladsen var sit foran, og vi startede helt som planlagt, men der var noget, som ikke var helt, som det skulle være, han kørte lidt med rumpen og lagde sig, og det gentog sig lidt efter. Ærgerligt, men det var hvad der kan ske. Min egen vurdering af prøven: Great!

Kl. 11:15 var der banegennemgang for championklasse, hvor Megan skulle starte som nr. 2 og Max som nr. 18.

Megan – den hund, der startede det hele for mig :-) - gik fint en del af runden, men der var mange langsomme reaktioner og vi mistede sideskift foran og fremsending til kegle i begge forsøg. Min vurdering: Good med pil op.

Max havde jeg fået laver lige den rigtige opvarmning med. Han havde stadig en del af sit fokus på omgivelserne, men jeg var virkelig den gode fører, som han har brug for og fortjener, og jeg støttede ham fint hele vejen igen. Min vurdering: Great.

Så var der den lange ventetid, indtil det blev offentliggjort, hvem der gik i finalen. Christina og Tempo, Amanda og Osseau og Max og jeg kom alle i finalen – tre fra Sydkystens Hundeskoles bestyrelse i top 10 ved DM i rally championklasse, ikke dårligt! Birgit og Chili, Lonni og Morgan, og jeg selv med Lille Bjørn og Megan kom desværre ikke i finalerne.

Max skulle op som den sidste af de 10 i finalen, og igen fik vi varmet fornuftigt op, og vi gik igen en god bane. Min vurdering et stykke tid efter var Good med pil op, jeg synes måske ikke jeg var helt så meget på dupperne som i den indledende runde, men nu jeg skriver dette, vil jeg gerne opvurdere til Great :-)

Så kom præmieoverrækkelsen. I ekspertklasse blev Lille Bjørn nr. 14 med 83 point, dvs. ud over ærespladsen og to ommere er han trukket ét point. Birgit og Chili blev nr. 13 med 88 point.

I championklasse blev Morgan og Megan og tre andre delt nr. 15 (de blev alle IB’et). Amanda og Osseau blev nr. 10, Max og jeg nr. 9 (med 157 point) og Christina og Tempo nr. 2 – supersejt og meget velfortjent sølvmedalje!

Jeg tror alle var godt slidte og bagte på dette tidspunkt (det var ret lummervarmt) Jeg kørte tilbage til hotellet, tog et meget tiltrængt brusebad, gav hundene aftensmad, og gik en kort tur med dem inden Max og jeg tog tilbage til Hasle Camping hvor jeg var tilmeldt fælles grillmiddag.

Dagens ret: grillmad

Sydkystens Hundeskole havde 8 deltagere, Lonni og Birgit var på vej hjem, men Susanne og Charlotte sluttede sig til, det var gevaldigt hyggeligt. Vi var også ganske trætte alle sammen, så det trak ikke voldsomt ud. Hjemme igen blev alle tre hunde luftet kort og jeg var i seng lige over 22 og vågnede først kl. 6. Vi havde alle 4 virkelig behov for en ordentlig nattesøvn!

Endelig kunne de være løs på stranden

Søndag morgen havde vi mere held med morgenturen, der var ikke et øje på stranden, så alle hundene løb løs og hyggede sig.

Morgenmad med pragtfuld udsigt

Tilbage på hotellet fik jeg morgenmad, der blev pakket og jeg tjekkede ud.

Rally begynderbane søndag

Jeg var på Hasle Stadion 8:30, og stillede først min rallybegynderbane op – jeg skulle dømme begynder og øvede klasse – inden hundene blev luftet og derefter kom tilbage i bilen med åben bagklap. Det var overskyet og blæsende, det var perfekt at de kunne ligge og sove dér.

Det var som altid en fornøjelse at dømme, der var en masse flot førerarbejde og rigtigt flotte point til de fleste. Mine baner ligger her.

For første gang tror jeg, har jeg givet en deltager et kram efter banegennemgangen. Susanne og Annesine havde lørdag måtte melde fra til DM i øvede klasse, fordi Annesine havde dårlig mave; ingen har som Susanne knoklet for at opnå DM-kvalifikationen, og vi er rigtigt mange, der synes det er meget synd for hende. Susanne havde annonceret, at hun ville blive et år til i øvede klasse, og så gik hun og Annesine den mest fantastiske banegennemgang og fik 100 point. Så tilbagemeldingen var et kæmpekram og ”Du fik 100 point” - kvalifikationen til DM 2017 er på plads og så fortjent.

Efter at have dømt færdig i øvede klasse hentede jeg hundene i bilen, luftede dem lidt og så kom de i teltet. Efter præmieoverrækkelse for øvede klasse, så jeg de sidste ekvipager i ekspertklasse (der var i alt 21 deltagere!), inden jeg fik min egen banegennemgang. Jeg gik banen nogle gange og mente jeg var færdig, men blev stoppet af Christina og Amanda – Christina spurgte hvad skilt nr. 4 var, det kunne jeg ikke huske, så jeg blev sendt på banen igen.

Derefter fik jeg lov at varme Lille Bjørn, han var virkelig i hopla, og jeg vurderede at det var lige den rigtige grad af tændthed, men han skulle nok have haft et par minutter til måtte jeg erkende bagefter. Han var lige den grad af overfrisk, hvor han ikke kan snurre, så det kostede to 13’ere, desuden en 3’er og 2 x 1 = 69 point og IB. Min egen vurdering: Great. Når jeg kommer til at grine efter en 13’er, så er jeg bestemt afslappet og jeg synes virkelig jeg arbejdede godt med ham.

I championklassen var vi 12 deltagere, Megan skulle starte som nr. 3 og Max som nr. 9.

Megan blev varmet ganske lidt op, men det var for svært/umuligt for hende. Halen kørte noget af tiden, men der var også en del meget modvillige sitter. 13-14 3’ere fik vi alt plus en 10’er og det løse. Lone Sommer havde lovet mig lidt input om det, at arbejde med en gammel hund, og hun sagde, at det var tydeligt for hende, at Megan simpelthen ikke bryder sig om at sidde. Hun er jo glad når vi går og der skal springes eller laves fremsendinger.

Jeg har naturligvis lyttet til Lones erfaringer og iagttagelser, og den umiddelbare konsekvens er at jeg har afmeldt Megan rallyprøver den 4. og 10. september, og har fået en tid hos Thomas Ingvorsen den 1. september, for at få hende tjekket.

Det bliver godt nok underligt, hvis hun skal pensioneres fra rally, men hun er efterhånden 13 år og næsten 3 måneder, og måske skal vi slå over på noget Nosework på hendes gamle dage! Jeg tror jeg vil forsøge at finde et hold til hende.

Max blev varmet perfekt op, og jeg havde den måske allerbedste følelse hele weekenden indeni under hans prøve. Han var virkelig meget mere fokuseret på mig end ved de to prøver lørdag og det føltes kort og godt superfantastisk! Idet jeg styrtede ud af ringen og hev legetøj frem fik jeg Christina til at modtage feedback, mens jeg løb væk og legede med Max.

Jeg var blevet trukket 3 for en berøring af springet og 4 x 1 derudover, 93 point, ikke dårligt hr. Max :-)

Som yderligere bonus rakte de point til en flot placering. 3.-6. pladsen havde alle 92 point, vi var 2 med 93 point, men Max havde den hurtigste tid og blev dermed 2. vinder på dagen, slået at Lone og Kizz Me med 95 point. Som man kan se på fotoet foroven er vi begge ret tilfredse!

Så var det tid til at pakke sammen og sige farvel. Team Sydkystens Hundeskole blev enige om, at tage til Kjærstrup Chokolade i Rønne og få en meget velfortjent flødebolle softice inden vi kørte den sidste kilometer til færgehavnen.

Det blev et ret langt blogindlæg, men det var også en ganske særlig weekend.

Endnu engang tak til Kreds 8 for det fantastiske arrangement. Endnu engang til alle jer fra team Sydkystens Hundeskole, som gjorde denne noget weekend til noget helt specielt.

Og så vil jeg slutte med at give mig selv et stort skulderklap og noget positiv feedback:

”Paul, du var skidegod. Du startede ugen med nærmest at have opgivet DM. Du kom fra Anja torsdag eftermiddag klar til at vinde DM med alle tre hunde. Du gjorde det bedste du kunne med alle tre hunde lørdag, og at blive nr. 15, 14 og 9 til DM er bestemt værd at skrive hjem om. Du gjorde det også rigtigt godt søndag, og det samarbejde du og Max havde søndag, var blændende. Den relation der var mellem jer, den glæde og vilje der strålede ud af jer, den skal I fastholde og arbejde videre med. Så kan I nå så langt som helst. Hvis I kan blive nr. 2 i det skrappe felt, så kan I også vinde. Bare fortsæt det gode arbejde!”.

Klar til DM

I går var jeg til coachingsession hos Anja. Endnu en fantastisk time. Jeg havde forberedt mig ved at skrive en A4-side om tanker, overvejelser, følelser i forhold til hundetræning og DM og mål 2017 og …

Foto fra Anja, da jeg var kørt - jeg skulle bestemt ikke have de noter med :-)

Jeg fik lige nogle stikord af Anja, og så var jeg oppe af det sorte hul igen. Ret spontant rev jeg mine noter til mødet over, de kunne ikke bruges til noget. Og da jeg til afslutning skulle skrive 4 ord, som opsummerede timen gik der ikke mange sekunder før billedet så sådan ud:

Jeg er totalt klar til DM, jeg skal i gang med at pakke om et øjeblik og turen herfra til Bornholm starter ved 10-tiden. Forberedelserne er på plads, planerne for både i dag og i morgen er også stort set på plads. Min egen mentale opladning, hvor hundene skal være i eftermiddag og i aften, når der stilles telt op osv. Planen for i morgen er perfekt med banegennemgang kl. 10.45 ekspert og 11.15 champion, og Lille Bjørn skal op som nr. 2 i ekspert, det er bare, ja perfekt. Der bliver nogle justeringer når jeg ser området, bl.a. i forhold til opvarmning af Max i morgen. Men det er detaljer.

Morgenturen gav igen et mentalt boost.

Ja, jeg er totalt klar til DM.

Mit næste blogindlæg kommer på mandag. Der kommer nok lidt pip på Facebook undervejs, men planen er at huske at efterleve gaven til mig selv, skiltet foroven.

Pøj pøj til alle, der skal til DM, jeg glæder mig vildt meget til at være en del af dette fantastiske arrangement. Især ønsker jeg alt det bedste for Amanda & Osseau, Christina & Tempo, Lonni & Morgan og Birgit & Chili som sammen med Megan, Lille Bjørn og Max (og jeg) udgør team Sydkystens Hundeskole.

Drømme og virkelighed

Lonni, Christina, Anita, Amanda og Paul - klar til DM

Da jeg vågnede i morges stod det pludselig klart for mig, så her er mine realistiske mål for DM.

Succeskriteriet er, at jeg er tro mod mine egne mål om at hver prøve skal være sjov og ikke andet – 100 % fokus på at støtte hundene. Jeg træner det hele tiden og det lykkes ofte, men (næsten?) ligeså ofte lykkes det ikke. Jeg må bare træne det noget mere.

For mig har det været en drøm at alle tre hunde er kvalificeret til DM. Jeg kunne drømme om gode placeringer (= resultatmål) ved DM, men det giver ikke mening.

Her er en nøgtern vurdering af de enkelte hunde, og deres realistiske resultatmål.

Megan er ren bonus, hvis vi består. Hun er IB’et 9 ud af 20 gange i år og med et årsbedste på 93 er en finale meget usandsynlig.

Max er bonus, hvis vi består. Han er IB’et 7 ud af 21 gange i går, heraf 4 hvor han har forladt ringen. Hvis han gør det til DM er der ikke en overraskelse og jeg må ikke blive sur. Årsbedste 96, og finaleplads er usandsynlig.

Lille Bjørn har bestået 8 ud af 9 i år, han kom i finalen til Jubilæumsarrangementet, og vi har fået styr på bakningen. På en god dag (årsbedste 94) kan vi komme i finalen, alt derudover er bonus.

Alle der har set også konkurrere på det sidste kan bekræfte, at ovenstående er absolut sandt.

Tydeligt kantbånd

Til aften havde tirsdagsrallynørdgruppen inviteret Anita til at dømme en officiel generalprøve i Jersie, hvor vi var 6 deltagere med i alt 11 hunde: Amanda (Dumle & Osseau), Annie (Huni), Christina (Tempo), Lonni (Mayday & Morgan), Majbrit (Caro & Louis) og mig selv med alle tre hunde.

Amanda & Dumle dømmes af mor

Der var stillet ring op, Anitas championbane fra i lørdags i Sorø blev anvendt, suppleret med skilte, så der var en championbane og en ekspertbane i én, der var telte og der var dommer med dommersedler og tilbagemeldinger. Meget officielt.

Jeg gik banen fire gange.

1. gang med Max. Han havde – selv om jeg måtte belønne undervejs – 60-70 % af sit fokus udenfor ringen, ualmindeligt langt fra det vi kan præstere, når vi er gode.

2. gang med Lille Bjørn, som var i udpræget snusemode. Jeg blev trukket for flere gange høj eller truende kommando, når jeg forsøgte at få kontakt, og det var vores ringeste præstation i rally i evigheder.

3. gang med Megan, som også var i snusemode, og jeg kunne næsten ikke få kontakt til hende. Det var en ret tro kopi af lørdagens prøve. Måske var hun træt, måske er alderen for alvor ved at indhente hende. Der kom også en kommentar, som jeg ikke vil citere, men i hvertfald giver anledning til at overveje, om det er nu, jeg skal stoppe med hende

4. gang var med Max igen, og med strategien max (!) belønning i starten og for at komme i gang. Han lavede en masse pænt, men hans fokus var altså langt fra hos mig det meste af tiden. Ja, der skal bare arbejdes intensivt videre med motivation.

Kunstnerisk foto

”En dårlig generalprøve giver en god premiere” passer bestemt ikke i denne sammenhæng, for det var jo ikke en dårlig generalprøve, det var en prøve, der viste vores aktuelle niveau. Lille Bjørn kan gå en del bedre, Max og Megan kan gå noget bedre, men det er der vi er.

Så derfor skal jeg huske huske huske indledningens ord om, hvad mine succeskriterier er på lørdag.

Jeg benyttede anledningen til at give min pøj pøj gave til Amanda, Christina og Lonni samt til supporter Anita, se foto øverst.

For lige at få en positiv twist på dette skrev jeg efter prøven til Anita og bad hende skrive én positiv ting om hver hund og om mig. Og det blev til:

”Megan er så sød og glad når hun forstår hvad hun skal. LB laver virkelig flotte øvelser og Max - tja, han ønsker vist bare at du ville tage det lidt mere roligt :-) Og dig :-) - du gør alt for at gøre dit bedste :-) :-)"

Så helt håbløst er det bestemt ikke!

Guld

Tina og Max

Max og jeg havde fornøjelsen at deltage i et kursus I dag fra 16-20: Motivation og Belønningsteknik, med Anja Christiansen som instruktør. Vi have i bedste Olsenbande stil fået en liste over ting vi skulle have med:

• skrive redskaber
• stol
• evt bur (der er øvelser hvor alle hunde ikke er på samtidig)
• 5 forskellige typer godbidder (gerne af forskellig værdi)
• 5 stk forskellige stykker legetøj
• en frisk og sulten hund

Og så mødte 8 topmotiverede kursister og en som altid veloplagt Anja, det var et godt grundlag for 4 fantastiske timer.

Første opgave var at skrive en top 5 liste over hvad vi mente motiverede vores hund. Det er altid en spændende opgave, for det er et øjebliksbillede, det kan ændre sig pga. alt muligt, og ændrer sig definitivt over tid. Men jeg fik rangordet forskellige typer legetøj, forskellige typer godbidder, mig selv og andre personer og andre hunde. Spændende!

I næste opgave skulle vi med en makker træne en selvvalgt øvelse, og makkeren skulle observere og notere hvad føreren gjorde og hvordan hunden reagerede.

Jeg fik Tina Hougaard-Nielsen som makker (vi valgte hinanden :-)). Jeg kender hende fra rallyinstruktøruddannelsen, og jeg synes det var en fornøjelse at arbejde sammen med hende. Max synes bestemt også det var et glimrende valg, selvom han ser lidt mellemfornøjet ud på billedet.

Jeg arbejde med tyskervending, og det at få Max tæt på mig i vendingen. Vi fik konstateret, at jeg skal arbejde med fødderne (hvordan sætter jeg dem), belønningsteknik (hvor jeg belønner), faste kriterier (hvad er godt nok bag mig), at piv med en skjult bold er dårlig lokning (Anja) og min tone når jeg siger ”plads”. Det var meget kort klaret på den ”simple” øvelse.

Den næste øvelse kom ikke som den store overraskelse efter det indledende forløb. Vi skulle lave en prioriteringsliste for henholdsvis godbidder og andet (legetøj, fører, lyde mv.). Hvorefter vi skulle teste, hvordan hundene ville vælge.

Max præferencer af godbidder var ikke lige det jeg havde troet. Han foretrak laksecrunch som jeg havde som nr. 3, derefter Chicken chunks (min nr. 4)  og dernæst ost (min nr. 1).

Legetøjet klarede jeg bedre: Pibebolden er nr. 1 og det lilla kødben nr. 2.

Så er 5 minutters opgave: Notere 10 forskellige måder at belønne med godbidder, så de ender i hundens mund. Ikke så nemt i starten, men jeg nåede op på 9.

Det er godt stof til eftertanke. For det første ikke at være sikker på, hvad hunden foretrækker af godbidder, for det andet ikke at være sikker på, hvad hunden foretrækker af legetøj. Og så ikke have overvejet vildt nøje, at en godbid (og et legetøj) kan anvende på et uanet antal måder.

Der er forskel i værdien. Når vi belønner hunden skal der være sammenhæng mellem belønningens værdi og kvaliteten af det arbejde hunden udfører, vurderet af os i forhold til de kriterier, vi arbejder efter. Det er mange ting at have fokus på. Vi skal vide, hvad vi ønsker, iagttage hvad hunden gør, vurdere det på en skala, og belønne hensigtsmæssigt ud fra denne vurdering – det kræver træning.

Så igen blev jeg (vi) mindet om, at sikre en blanding af motivation og præcision i træningen, at arbejde med variabel belønning for at opbygge forventningens glæde i hunden, at sætte træningen op til succes – og planlægge, hvordan vi ville belønne.

Så – big surprise – skulle vi arbejde med øvelsen fra før, men nu med den nye viden som input.

Jeg udvidede min tysker til en hund rundt om fører, jeg loadede mig med to stykker legetøj og to godbidder, diskuterede mine kriterier med Tina og gik i gang med øvelsen. Det var altså ikke nemt (=kræver træning), at have fokus på så meget, så jeg missede et par flotte udførelser. Vi kunne dog konstatere et godt flow, hvis jeg satte op til succes ved at starte i langsom gang og ved at bruge legetøj som primær forstærker, fordi det skabte intensitet, hvad jeg ønsker i den øvelse.

Vi havde fantastisk vejr til kurset

Hvad sker der, når hunden har fået belønning? Typisk at intensiteten falder. Så vi fik prøvet en øvelse i at fastholde intensitet, dvs. fastholde hundens fokus under udførelse, under belønning, og direkte videre til udførelse. Anja styrede suverænt hvornår vi skulle udføre øvelse, og hvornår vi skulle belønne.

Jeg arbejdede med fri ved fod med Max, og en vekslen mellem leg, godbidder og pibelegetøj skabte et fantastisk fokus, faktisk bedre sidst end først (vigtigt Paul!).

Afslutningsvis, og vi var ved afslutningen af et 4 timers forløb, skulle vi arbejde med forstyrrelser. Øvelsen, hvor fører går rundt om en anden, som prøver at lokke hunden væk. Føreren skal bare gå i passende cirkler, må ikke kalde på hunden eller give signaler, men skal belønne intensivt, når hunden vælger føreren til på bekostning af den fristende forstyrrelse. Jeg tror Max fangede den til sidst, han arbejdede virkeligt fantastisk, selv om Tina var ret tiltrækkende.

Konklusion: Sæt hunden op til succes, hav skarpe kriterier, beløn variabelt og sørg for 100 % fokus. Simple, but not easy.

Hvordan var Max? En smuttur, det var i allersidste øvelse, hvor han skulle ud og tisse. Ellers var han bare ret optaget af andre kursister, når der ikke sket noget med ham, og meget fokuseret på mig, når vi skulle arbejde. Hvilket var rigtigt rart ;-)

Hvordan var kurset? En masse opgaver og øvelser, som naturligt byggede videre på hinanden. Jeg tror jeg kendte dem alle i forvejen, men de var sat i sammenhæng, og kædet sammen, så det bare blev til en stribe aha-oplevelser for mig.

Jeg kan kun glæde mig rigtigt meget over, at kurset lå præcis i dag, for det var lige det jeg havde brug for efter i går.

Guld til Anja for endnu et fantastisk kursus!

Paint it black

Den fremtrædende følelse tidligere på dagen

Denne weekend var tænkt som en finpudsning af formen inden DM med en stribe prøver lidt for sjov. Jeg skrev i går: ”Mit fokus ved prøverne fredag og lørdag er alene, at processen fungerer, dvs. at hundene tydeligt viser, at de synes, det er sjovt. ALT andet betyder intet. Hvis jeg får point til det ene eller andet bagefter, så er det REN bonus”. Det lykkedes bestemt ikke for mig.

I blogindlægget om At være mentalt klar i tirsdags skrev jeg om Heather Sumlins forslag til kategorisering af prøver, lige efter at de er gennemført ”Great, OK or Needs Work”. Det har jeg naturligvis gjort umiddelbart efter hver af weekendens prøver, her er oversigten.

Fredag rally i DKK Kreds 1 i Ølstykke

• Rally Max – OK. Der var lidt forsigtige reaktioner, tre ommere og det løse, vi fik 87 point.
• Rally Megan – OK. Vi mistede nogle momenter, men vi havde kontakt og hun gjorde det godt, 82 point
• Rally Lille Bjørn – Great. Han gik fantastisk, der var lidt snus og lidt hæng, en ommer fordi jeg gav en forkert kommando (tak til Anita, som kender mine kommandoer og kunne fortælle mig det), 92 point.

Lørdag HTM og rally i Border Collie Klubben i Sorø

• HTM Max – OK. Springtur til Emma fra opvarmningsområdet, men vi kom ind og gennemførte programmet næsten som tænkt. Ikke bestået (detaljer nedenfor).
• Rally Max – Needs Work. Forlod ringen efter 4 skilte tror jeg (skulle snuse til Summer), kom tilbage efter for lang tid, smuttede igen og igen. Og vi stoppede. Ikke bestået.
• Rally Megan - Needs Work. Jeg havde ingen øjenkontakt da vi kom ind i første øvelse, fristende 8-tal, lavede øvelsen om og kunne stadig ikke få kontakt, og ved skilt 5 eller 6 lavede jeg resten til rigtigt for sjov. Ikke bestået.
• FS Max – Needs Work. Forlod mig, lige før vi skulle i ringen (Emma). Gjorde det igen da vi var inde i ringen, før startsignal. Vi fik lov at prøve en gang til for sjov, og han gjorde det igen. Ikke bestået.

Fredagen var ok, jeg havde en rigtig god følelse da jeg kørte derfra, en fin generalprøve til DM.

Lørdagen var bestemt ikke ok, og ja, det var vist dumt at tilmelde så meget, men det havde jeg gjort og jeg overvejede ikke at droppe andet end det, som jeg blev tvunget til at omstændighederne (note til mig selv!).

Min umiddelbare reaktion da jeg sad i bilen inden jeg kørte hjem var: lort til det hele, en ØV-følelse af rang. Jeg sendte en sms med ovenstående foto og teksten"Mit humør lige nu". Gøre det, som Kirsten og jeg HAR talt seriøst om, finde en god familie langt ude på landet, hvor Max kan hygge sig, og starte med en ny hund.

Jeg vidste på det tidspunkt, at jeg havde 7 springture fra Max og 3 IB’er, og jeg havde også en mavefornemmelse af, at jeg ikke ville bestå med HTM-programmet for 8. gang i træk, hvilket holdt stik.

En mere overvejet tilgang var at se på lørdagens forløb. Jeg kom 8:40, hundene var ude at blive luftet, begge tilbage i bilen, Max blev hentet 9:45. Efter at have filmet Anita & Osseau 10:40 hentede jeg Megan, aftalte med Johanna at rykke Max’ start i HTM2 (fra nr. 1 til nr. 2 af de to), banegennemgang rally 10:55, over og gøre klar til HTM, efter belønning af Max over til rallyringen, gå bane med ham, og derefter med Megan (som de to sidste i klassen), og derefter over for at gøre klar til FS. Så, på under 1½ time var jeg oppe til 4 prøver, heraf Max i 3. Ikke fair.

Kirsten sagde at jeg kunne have sagt mig selv, at Megan ikke skulle op både fredag eftermiddag og lørdag morgen, hun er altså 13 år.

Så det er bestemt og som altid min egen skyld.

Afslutningsvis: ”Let It Go - the final step is to let go of the run so you can move onto your next run with a clear and focused mind.“ Jeg har med næsten telepatisk præcision (hvis man kan sige det) fået plads på et kursus hos Anja I morgen kl. 16-20 om Motivation & Belønningsteknik. Der er ikke noget, jeg kan have mere brug for lige nu. Jeg deltager i en før DM rallygeneralprøve på tirsdag, med bl.a. banen fra i dag (!), og igen med Anita som dommer. Jeg har en coachingsession på torsdag inden turen går til DM, og min hjerne gerne skulle være skruet tilbage til før i dag, for dér røg jeg i et sort hul, og det er jeg oppe af igen, og nu er fokus på at gøre det godt til DM, se citatet øverst i dette indlæg.

Hvad kan jeg forvente? For at tage hundene efter alder:

Megan kan gå som en drøm stadigvæk, og jeg skal bare give hende lov til at være i buret og sove mest muligt, når hun er frisk er hun god!

Lille Bjørn er den mest stabile af alle hundene, og bortset fra min forkerte kommando i går, synes jeg vi fungerede fantastisk sammen. Bakningen, som vi har specialtrænet, er superflot nu, og ærespladsen var jeg ekstra stolt af i går. Det var sit foran fører, og Lille Bjørn havde ryggen mod banen, hvor der var en del uro fra en fører, som ikke var helt enig med sin hund om, hvad de skulle lave, og opgav efter 1:10. Det føltes meget længere, og Lille Bjørn kan altså ikke lide, at der blive talt hårdt, heller ikke til andre hunde.

Max. Ok, dagens program var alt for meget, men lad os så tage den første prøve. Han var ikke helt på, men måske 80 % og der var nogle af vores nye detaljer der virkede. Faktisk fik vi med 23,30 vores bedste point i de 8 ikke beståede HTM2 og var sølle 0,2 point i udførelse fra at bestå. Der er meget konkret at arbejde med, her er dommerenes kommentarer.

Udførelse:

• Lidt varierende afstand til fører i positionerne. Generelt fin opmærksomhed. ”Hænger” lidt i enkelte positioner. 7,5
• Pas på, afstanden mellem dig og Max, skal være ens. Lidt hængende i nogle positioner. 7,3.
• Han viser flere gange fine positioner. Han får for lang afstand fra dig i løb, det ser ikke helt ud som om han er i position (og begynder også at snuse en lille smule). Pas på din bakke-plads, han går sådan set ret pænt i den, men er for langt tilbage i forhold til dig. 7,6

Sværhedsgrad/Indhold.

• 7,6
• 7,7
• 8,0

Musik og fortolkning.

• 8,0
• Lidt meget stilstand i programmet – jeg tror snart du har suget den kraft du kan ud af den sang :-) 7,7
• Fede nye detaljer i den egen koreografi – men træn det med Max, så du er sikker på, at han også er med :-) 8,6

Det er svært ikke at være enig, så vi arbejder videre med programmet :-)

Og lige lidt nørderi til afslutning. Første rallyprøve i dag var vores officielle rallyprøve nr. 250. Anden rallyprøve i dag var nr. 25 hos Anita. Det var ikke meningen at det skulle have været to IB’er, men det var så resultatet. Det viste sig, da jeg opdaterede min performancejournal, at den anden IB var nr. 50 og Megans nr. 25.

Hvad kan det bruges til? Ikke en bønne ;-)

Om hjernekapacitet

Fredagsmorgentur

I går eftermiddags trænede Max og jeg en time i Benløse sammen med Anita & Osseau og Amanda & Dumle. Anita og jeg skulle teste vores HTM/FS-programmer af, bl.a. skulle jeg for første gang vise det ”nye” HTM-program, hvor jeg har opdateret min egen performance.

Det var meget lærerigt, for at sige det neutralt :-) Anita sagde det lidt anderledes, men bundlinjen var, at jeg brugte det meste af hjernekapaciteten på at huske, hvad JEG skulle gøre, til nogen undren for Max, som jo ikke har set ret meget af det før, og kom i tvivl om hvad HAN skulle gøre. Han hængte på, så godt han kunne, og når jeg huskede ham (!), gik det fint.

Der er helt klart potentiale til noget stort i programmet, men jeg skal have arbejdet med de enkelte elementer, så Max kan arbejde sikkert, selv om jeg laver underlige ting med hat, vest og hømpose.

I FS-programmet har jeg helt bevidst beholdt den ”gamle” version, dvs. den seneste vi har vist til en prøve. Her var konklusionen stort set den samme: Max gør det hele flot, jeg skal bare give de rigtige kommandoer, for han hører efter, hvad jeg siger … Jeg glemte også nogle håndtegn, det gjorde det heller ikke nemmere for ham.

Det lyder meget værre end det var, for det var to rigtigt gode programmer, med belønninger undervejs og leg bagefter. Jeg fortsætter træningen og ser ret meget frem til 4 timers kursus i Motivation & Belønningsteknik hos Anja på søndag, hvor jeg regner med flere nye redskaber til motivationsdelen.

Jeg fik også testet fremsendelse til kegle, med Amanda & Dumle som forstyrrelse, og det var naturligvis ikke noget problem for Max.

Billedet er fra morgenturen, hvor vi ramte the usual suspects på det helt rigtige tidspunkt, og sørme om jeg ikke fik et foto, hvor man kan se både Megan, Max og Lille Bjørn sammen med de andre hunde.

Dolce far niente, (it.), den søde lediggang

Torsdag morgen - hundefolk ved badebroen, Max kan ses på den

Dagen i går var en perfekt feriedag, hvor vi havde nul planer og intet skulle nå. Så perfekt, at jeg besluttede at udskyde blogindlægget til nu til morgen i stedet.

Hundeture på stranden.

Sen morgenmad, for første gang i lang tid på balkonen.

Lidt indkøb.

Grill for anden dag i træk – det er stort i denne sommer!

Hundehygge

Jeg følte mig en ganske kort periode fristet til at træne lidt med hundene, men gjorde det ikke. Jeg mindedes dette afsnit fra With Winning in Mind:

Så det jeg har trænede i går var én visualisering af FS-programmet og to af HTM-programmet.

Fantastisk aftenhimmel

Til morgen igen en visualisering af HTM-programmet inden jeg stod op.

På morgenturen kunne jeg på lang afstand se dem, som vi normalt kun møder i weekenderne, og Max fik lov at løbe i forvejen hen til badebroen, hvor en masse mennesker og hunde var samlet.

Udsnit af hunde ved badebroen

Alle hundene løb løs og hyggede sig.

Der er ikke de store planer for dagen, men dog en gang HTM/FS-træning med Anita i eftermiddag, så skal jeg forsøge at genskabe visualiseringerne i virkeligheden.

Det tegner til at blive endnu en god feriedag.

At være mentalt klar

Tirsdag morgen på Solrød Strand

Det vil være synd at sige, at jeg følger meget med i de Olympiske Lege, men lidt bliver det da til her i ferien. I eftermiddags kom jeg – efter at have genset Godards ”Made In USA” – ind lige i starten af andet sæt af seminfinalen i damedouble i badminton hvor Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl mødte et kinesisk par.

Det var ret spændende og endte med en - synes jeg - velfortjent sejr til det danske par. Ikke mindst pga. deres mentale overskud. Jeg kunne SE på dem, hvordan de var i balance, selv om de var ude i tovene i 2. sæt, og selvom de ved stillingen 20-15 i tredje sæt mistede de første 4 matchbolde.

Deres indsats stod i skærende kontrast til kommentatorerne på DR1, som hele tiden havde fokus på resultatmål. De (doubleparret) ville blive de første ikke-kinesiske par i finalen siden bla. bla., nu var de kun 9 bolde fra finalen, nu var der 5 matchbolde osv. – alt sammen udsagn som, synes jeg, var pisseirriterende, fordi de var åbenlyst diametralt modsat det, Christinna & Kamilla udstrålede: fokus på den næste bold.

Der er mange andre situationer, hvor jeg har oplevet, at kommentatorerne har være i en helt anden verden i forhold til udøverne, det er synd, at niveauet for sportsjournalister er så lavt. Men pyt, man kan jo bare slukke …

Dette er direkte relateret til min egen mentale træning og status. Min egen vurdering er, at jeg er i total balance. Jeg har fuldstændig styr på, hvor jeg vil have, jeg skal være mentalt, og jeg korrigerer undervejs, hvis jeg mærker afvigelser.

Jeg fik et nyhedsbrev, som bekræftede mig i min tilgang. Nyhedsbrevet er Mental Management Dog Handler Newsletter - Issue 6, skrevet af Heather Sumlin, Lanny Basshams datter. Overskriften: What is the true definition of Success? Et citat:

“The best time to evaluate your success is in the reinforcement phase of the run. It would be a wonderful thing if handlers had the ability to review their runs internally without distraction but that is not always possible. You will have distractions from time to time but you need to be in control of how you handle your post-run routine. Make it a priority and follow these steps:

• Put the run in a category - was it Great, OK or Needs Work?
• Rehearse the run again in your mind with any corrections that would make the run even better - this makes the last imprint of the run a positive one which helps to build Self-Image.
• Record in your journal what you learned, detailed accounts of what went well and record the goals you met (make sure to record your successes as a handler as well as your dog's successes).
• Let It Go - the final step is to let go of the run so you can move onto your next run with a clear and focused mind. “

For mig er det ekstremt positivt, at jeg synes, at jeg selv kunne have skrevet det ;-)

Min træning frem mod DM den 27. august bærer helt klart præg af, at jeg synes jeg er klar.

Der er to træningspas, og det er kun for sjov, det ene handler kun om HTM/FS.

Der er rallyprøve i Ølstykke på fredag, hvor mit fokus mest er, hvordan jeg varmer hundene op, når alle tre skal op – som til DM.

Lørdag er der HTM, FS og rally i Sorø – prøverne ligger så tæt, at jeg tror det vil være en god træning i at skifte hund og varme op under pænt pres.

Så er det et motivationskursus hos Anja søndag og rally generalprøve tirsdag, og så er det ”alvor” …

Og det er hele pointen, det er ikke ”for alvor” for mig.

Jeg kommer til DM med tre hunde, det er stort. Jeg kommer til DM for at have en fest med hver af hundene. Der kan ske en masse, der gør at jeg mister fokus, men mit mål er helt klart, at jeg efter hver prøve kan svare ærligt på ”Put the run in a category - was it Great, OK or Needs Work?” og svare Great!

Mit fokus ved prøverne fredag og lørdag er alene, at processen fungerer, dvs. at hundene tydeligt viser, at de synes, det er sjovt. ALT andet betyder intet. Hvis jeg får point til det ene eller andet bagefter, så er det REN bonus,

Det er meget sværere end det lyder, men det er dér, jeg er kommet til, og for mig var prøverne på Bornholm dokumentation af, at det virker.

Det er vildt spændende at være kommet så langt, men også lidt skræmmende, for er det det rigtige sted at være?

Så der ligger en strategisk coachingsamtale 25. august, så jeg forhåbentlig får helt styr på indersiden af hovedet, inden jeg tager til Bornholm den 26. august.

Den gamle hund - igen

Foto Tina Kjeldbjerg

Hundene og jeg er enige om, at det er dejligt at have fri efter weekenden på Bornholm. Nogle korte, afslappende ture på stranden, og så fred og ro mens Kirsten og jeg var en tur til Køge med bl.a. morgenkaffe på Centralhotellet. Jeg har også fået skrevet det lovede blogindlæg om middagen på SommerPONY i lørdags .

Forpladsen til KØS

På Køgeturen kom vi forbi KØS Museum for kunst i det offentlige rum, og blev lidt fascineret af kunstværkerne på forpladsen, bl.a. Yukihiro Taguchis selvbyggede hus af fundne materialer fra byens rum.

Blandt minderne på Facebook dukkede bl.a. dette op fra for præcis et år siden Den gamle hund. Siden dengang, hvor jeg bl.a. skrev om overvejelser vedrørende pensionering, har vi været til DM, i finalen til Årets Hund og til 25 officielle rallyprøver. De sidste 3 måneder har vi været oppe til 6 rallyprøver, som alle er bestået. De 93 point i går er på en delt 11. plads over Megans bedste point til 104 prøver i championklasse.

Foto: Tina Kjeldbjerg

Jeg fik et hyggeligt opslag på min tidslinje fra Tina Kjeldbjerg – to fotos af Megan fra i går. Det er tydeligt på det med fristende 8-tal, at jeg retter ind efter Megan, det skal jeg huske at lade være med!!!

Konklusionen fra sidste års blog vil jeg citere, for den gælder helt uændret: ”Så jeg har ingen planer om at pensionere Megan. Så længe hun ikke har nogle fysiske skavanker, men ”bare” er blevet gammel, så bliver vi ved med at konkurrere i en svær klasse i en disciplin, som vi hygger os gevaldigt med.”

Den gamle dame og jeg skal op igen på fredag i Ølstykke og lørdag i Sorø.

Det er næsten er år siden Max skrev blogindlægget Hej far!, som er på top 10 over de mest læste blogindlæg på min hundeblog, og var Max' ærlige tilbagemelding om mig som fører på Bornholmsturen dengang.

Han skriver ikke noget blogindlæg om turen i år, men jeg kan forstå på ham, at Megan og han har godkendt min indsats denne gang. Selvom Max ikke synes prøvearealet er jordens mest spændende sted at være, så synes han, jeg gjorde hvad jeg kunne, for at hjælpe ham, og det var ok.

Megan synes det var fantastisk alt sammen. Hun siger, at hun holder mere øje med mig nu, da hun jo ikke kan høre mig, og Kirsten mener – meget morsomt!!!! – at Megan er så meget gladere, fordi hun slipper for at høre på mig hele tiden.

Bornholm – dejlig genvisit

Foto: Lone Rahbek Christiansen‎

For præcis et år siden skrev jeg et blog indlæg med titlen Bornholm – dejlig genvisit, og den kan jeg da godt tillade mig at genbruge!

Vi tørnede ind i går tæt på 22, hvilket er ret tidligt for mig, og var oppe kvart i 6, dejligt udhvilede.

En dejlig morgentur på den mennesketomme strand, hurtig morgenmad og så afsted til Rønne Stadion Nord til rallyprøver, hvor vi var på plads kvart over 8.

Forberedelserne var helt som planlagt, og i dag var rækkefølgen Megan nr. 1 af 7, Max nr. 5 af 7, og Stine tog sig af Max både under banegennemgangen og da jeg gik med Megan.

Pia Hansen-Schwartz havde bygget en helt anderledes bane end i går (oplagt!) fx var keglerne flittigt i brug – bortset fra fremsending til kegle, 8-tal og enkelt slalom var alle kegleøvelser med. Jeg synes der var et ualmindeligt lækkert flow i banen, og det synes Megan og Max heldigvis også.

Bortset fra sit-bakke 1 skridt-bakke 2-skridt, som vi lavede om, var der kun småting, vi missede. Megan gik med det mest fantastiske fokus! Hun blev 6. vinder med 93 point!

Foto: Lone Rahbek Christiansen‎

Max fik jeg leget med to hunde før ham, og vi fik en fornuftig start, og det fortsatte. Dæk under gang på højre side måtte vi lave om, ellers var der kun 3 x 1 og dermed 94 point og 4. vinder.

Belønningen med favoritbolden blev ganske kort, for der gik to løse Welsh Springer Spaniels på arealet (væk fra prøveområdet), og med de svenske ejeres glade ok legede de tre hunde sammen – perfekt belønning til Max!

Det vigtigste var, hvordan jeg følte det: Rigtigt godt! Og tilbagemeldingerne fra tilskuerne – specielt tak til team Sorø Hundevenner, som bakkede fantastisk op – som kunne bekræfte at både Megan og Max havde været rigtigt glade under banegennemgangene.

Det var så en ekstra bonus, at begge hunde fik gode point til Årets Hund konkurrencerne, og Max ligger nu nr. 8 (15 kommer med i finalen) og Megan på en delt 16. plads.

Nørdeinfo: Det var Megans beståede rallyprøve nr. 101. Det var mine officielle rallyprøver nr. 245 og 246.

Klokken var 10 og jeg skulle med færgen 14:30. Så efter lidt ekstra hundesnak gik turen til flødebolle Softice hos Kjaerstrup i Snogebæk.

Derefter gik vi en tur i et ret klippet område mellem Nexø og Svaneke

Endelig fik jeg en Stout hos Svaneke Bryggeri, inden turen gik til Rønne.

Hjemkomsten blev ekstra festlig fordi Lille Bjørn og Kirsten mødte os således:

Rally på Bornholm dag 1

Jeg har ikke hundefoto fra i dag 😀

I dag gik turen til Bornholm, hvor der i dag og i morgen er stor udstilling og rallyprøver der både er kvalificerede til DM 2017 og Årets Hund 2016.

Op kl. 5, hjemmefra kl. 6, med færgen 8:30 fra Ystad og ankomst Rønne 9:50. Vi var på rally banerne 10:30.

 Championklasse var sidst så der var tid til at gå rundt og snakke, se lidt udstilling, at undlade at shoppe og at varme op som planlagt til championklassen, hvor Max var nr. 2 og Megan nr. 6 af de 6 deltagere.

Max synes ikke det er det fedeste areal at gå på, men der fuld fut i ham da vi varmede op inden banegennemgangen med nogle gummikødben.

Første skilt var fremsending til kegle, ud mod ringsiden. Det ville han ikke; han hang og dæmpede så jeg stillede ham ud ved keglen, så jeg kunne lave indkaldet. Jeg kunne mærke at jeg var helt i balance og håndterede situationen korrekt, og det var godt.

Bortset fra den øvelse var der 3 ommere og 1 1'er. 77 point, nr. 6 og 5 point til ÅH.

Johanna bemærkede, at der sad en familie på 4 7-8 meter fra hendes telt - lige i Max' linie til kegle. De sad ned og var lige i hans øjenhøjde. Det er noget at træne på.

Megan blev varmet op, da hund nr. 2 før hende gik bane. Det er rigeligt og hun var helt klar.  Første del af banen gik fantastisk,  fremsending til kegle lige i skabet og fint flow og god kontakt. Sit stå gå rundt mistede vi, da hun ikke blev stående, enkeltspring ro spring blev lavet om, fordi hun tog dobbeltspring først.

Og ellers var der 5x1 så vi endte med 79 point, nr. 5 og 6 point til ÅH.

Megan var sidste hund, hun gik som en drøm og det var lækkert med klapsalverne, da vi var færdige.

Alt hvad jeg havde planlagt blev udført, specielt mine følelser før, under og efter begge prøver var, som de skulle være. Det var to dejlige prøver.

Vi tog til Hotel Friheden i Allinge og tjekkede ind, gik en lille tur ved vandet, jeg fik en Svaneke Pils i Provianten i Gudhjem, en hvilepause  på hotellet og en lækker middag på SommerPony i Allinge (den får sit eget blogindlæg på mandag). Endnu en kort tur,  nu slapper  vi af på værelset,  vi er alle 3 trætte, og sidste luftetur bliver om ikke så længe.

I morgen ligger championklasse først, så vi skal være klar til banegennemgang kl 9.

Vi kunne ikke have gjort det bedre

I dag kom der PM og katalog for rallyprøverne til DM 27. august. Allerede længe inden afviklingen kan man bare mærke, at det bliver en succes. Der er uden tvivl mange involveret i arbejdet, men Annette og Ditte tør jeg godt nævne ved navn; de yder en fantastisk indsats og det hele føles bare rigtigt godt, når de sidder bag roret ved det kæmpestore arrangement.

Billedet foroven er tre klip fra kataloget – og jeg kan godt afsløre (som om nogen var i tvivl!) – at jeg glæder mig vanvittigt meget til DM med mine tre stjerner. Jeg har gjort hvad jeg kunne, for at kvalificere hundene til DM, så det kunne jeg ikke have gjort bedre.

Jeg er også begyndt at se på prøver efter DM og Årets Hund i rally, og har i dag tilmeldt alle tre hunde til rally 13. november i Sorø – Lille Bjørn i ekspertklasse, med den bagtanke at rykke ham op i championklasse, hvis jeg får styr på bakke væk fra fører. Jeg opdagede også lige, at der er HTM-prøver i Hangar 17 den 18. december. Det er den skønneste hal at gå op i, så jeg har tilmeldt Max i HTM og FS.

Det var, som nævnt i bloggen i går, i dag at Anita og jeg var til casting til Hvem vil være millionær?

Hele forløbet har været som at gå til en (hunde)prøve, det har været rigtigt sjovt at arbejde med casting ud fra den synsvinkel. Jeg havde en kort periode i formiddags lidt kriller i maven, men de forsvandt hurtigt. Jeg hentede Anita på skolen, og vi havde en hyggelig tur til Amager, og ankom i god tid til Metronome Productions.

Selve castingen gik ret godt. Vi blev interviewet for rullende kamera, og der er ingen tvivl om, at vi kender hinanden rigtigt godt og bare kan få sådan en proces til at swinge, give ordet til hinanden og få det hele til at se afslappet ud, uden nerver overhovedet. Der var et enkelt testspørgsmål, hvor vi blev bedt om at ræsonnere for vores besvarelse, og det klarede vi også ret flot, ovenikøbet med rigtigt svar.

Vi blev herefter briefet om det videre forløb, senest den 9. september véd vi, om vi går videre eller ej. Vi er naturligvis overbeviste om, at vi går videre!

Efter castingen havde jeg det som efter en hundeprøve: jeg havde det varmt og kunne mærke, at jeg havde arbejdet intenst for sagen. Anita sagde meget præcist: Vi kunne ikke have gjort det bedre.

Præcis som vi gerne vil kunne sige, når vi forlader prøveringen.

Det var en fed oplevelse at prøve dette forløb. Vi er naturligvis gået i skarp træning med ”Først på aftrækkeren spørgsmål”, for når vi er kommet så langt, skal vi naturligvis gå hele vejen 

Ready for that good old rock and roll

I går eftermiddags gik jeg lidt sent i gang med et blogindlæg på min madblog. Jeg blev færdig med en grov version af et indlæg om mine besøg på Hærværk, Sårt og Møf i weekenden. Når det gik lidt stærkt var det fordi Kirsten og jeg skulle til København og spise middag med yndlingsniece Anne på Bøf & Ost.

Jeg finpudsede blogindlægget i morges og her er det Hærværk, Sårt og Møf – tre århusianske stjerner.

Godt et døgn efter er det ved at være mit mest læste blogindlæg nogensinde, med pt. godt 500 visninger. Jeg havde godt nok lagt det på de respektive restauranters Facebooksider som kommentar – og Møf har lagt det på sin Facebookside som indlæg. Men alligevel.

Grundlæggende handler det om, at jeg havde tre fantastisk gode madoplevelser og havde lyst til at dele dem, og det blev til et blogindlæg, som var sjovt at skrive (at mindes tre gode oplevelser) og som jeg tror de respektive restauranter er glade for.

Det er også helt i tråd med min strategi for hundebloggen: at forstærke mig selv gennem fastholdelse af de gode og positive  oplevelser i træning og konkurrencer (Performance journal).

Så derfor er der ikke noget modsætning mellem at bruge tid på ovenstående blogindlæg og kendsgerningen, at der er 17 dage til DM i rally.

På hundefronten har jeg været lidt mindre afklaret. Jeg har følt mig totalt mentalt i balance i lang tid. Min træning med hundene har været voldsomt reduceret, jeg træner ikke hver dag, og når jeg træner er det normalt ganske korte pas (5-10 minutter), og fokus er for alle tre hunde, men ikke mindst Max, motivation.

Træningen frem til DM ville tidligere år have været langt mere omfattende, men i år er den ret begrænset:

• Megan, Max og jeg skal til Bornholm i weekenden og de skal op i to rallyprøver hver
• Fredag den 19. skal alle 3 hunde til rally i Ølstykke
• Lørdag den 20. skal Megan og Max til rally, Max til HTM og FS i Sorø
• Søndag den 21. skal Max og jeg på kursus i Motivation og Belønningsteknik hos Anja
• Tirsdag den 23. skal jeg deltage i fuld rallygeneralprøve med alle tre hunde
• Torsdag den 25. skal jeg til coachingsession hos Anja
• Fredag den 26. går turen til Bornholm

Den mentale træning består i genlæsning af With Winning in Mind samt en masse visualiseringer af prøver. Men ikke at jeg vinder.

Det føltes/føles … mærkeligt.

Jeg skrev bl.a. til min coach: ”… kan mærke at jeg ikke har nogen ambitioner/drømme overhovedet i form af resultater. Jeg tænker kun på gode oplevelser i hver prøve. Jeg véd, at alle hundene kan bliver højt placeret under de rette omstændigheder, men det end ikke indgår i mine visualiseringer. Er det mærkeligt? Eller meget naturligt?”

Det enkle svar var ”Hvis du har det godt med dine mål og er tro mod dem med hele dit hjerte.... Så er det helt rigtigt!!! ”

Så føles mine følelser rigtige igen.

Genlæsningen af With Winning in Mind er i fuld gang, og har bekræftet at min tilgang er helt ok. Det er processen i prøveforløbet som er den vigtige, ikke at tænke på at vinde.

Jeg er helt sikker på at alle tre hunde går nogle flotte prøver til DM.

Placeringen afhænger af, hvor gode de andre er. Men jeg fik da lidt af et boost, da jeg skulle skrive en præsentation af mig selv og hundene til annonceringen i forbindelse med de prøver, jeg skal dømme i Stockholm 3.-4. december. Megan og jeg, Lille Bjørn og jeg og Max og jeg er gode, og det skal jeg ikke glemme et sekund.

Noget helt andet og alligevel ikke. Anita sendte for et stykke tid siden et link og spurgte om det var noget? At komme med til Hvem vil være millionær? Sammen med hende. Hvor parrene skulle dele fritidsinteresse.

Jeg sagde ja tak meget hurtigt, vi blev inviteret til audition, som finder sted i morgen eftermiddag. Anita og jeg har været i intensiv træning, hvor vi har sendt beskeder til hinanden med underlige spørgsmål, for at teste os selv og vores livliner.

Vi har også aftalt alt det praktiske vedrørende i morgen, påklædningen, hvordan vi kommer til stedet, hvordan vi skal agere osv. Fuldstændig som hvis vi havde forberedt et 6+ nummer :-)

Vi er helt klar og glæder os til at komme ind og klare den første hurdle på vejen mod millionen!

Summer Camp 2016 – refleksion

Formiddagshygge i drivhuset

Det har været en ren afslapningsdag herhjemme. Nogle korte ture med hundene, kødben til dem alle, og ellers læse, snakke, lave mad, se fjernsyn og tænke …

Jeg kan godt på bagkant afsløre, at jeg kom til Summer Camp med beherskede forventninger. Jeg var ikke i tvivl om, at jeg med mødet med 4 topprofessionelle instruktører ville opleve undervisning på højt niveau. Men jeg var på ingen måde overstadig, eller glædede mig som til juleaften, som jeg har gjort til andre kurser. Helt ærligt, jeg tænkte at hvis der dukkede noget op, som gjorde at jeg ikke kunne komme afsted, så var det sådan det skulle være.

Det lyder lidt banalt, men det gør det ikke mindre sandt: at komme fredag morgen, hilse på en masse glade medkursister og instruktører, og mærke forventningens glæde, det smittede. Da den uofficielle prøve gik i gang kunne jeg mærke stemningen – det VAR en officiel prøve med åben feedback fra fire dommere, det var en ret fed oplevelse. Jeg havde den rigtige fornemmelse både under opvarmning og da vi gik ind: husk at Max er det vigtigste af alt. Og jeg har en klar fornemmelse af, at jeg huskede det.

Jeg fik nogle lækre tilbagemeldinger, hvor jeg virkelig følte at det, at arbejde med motivation med Max, faktisk giver synlige resultater. Det føltes overordentlig ret godt!!!

Der kom det ene modul efter det andet, hvor jeg fik arbejdet med egne konkrete problemstillinger, fik idéer ved at se andre arbejde med deres og kulminerende med at opleve hele MIN gruppe engagere sig i min optræden i starten af Walking the Dog. Det var og er lige til at blive højstemt af!

Der er en masse fra kurset som har kørt i baghovedet i dag, på eftermiddagsturen med Kirsten og alle hundene var jeg vist ret fjern, for det eneste der kørte inde i mit hoved var mit program til Walking the Dog.

Det er blevet skrevet ned, og omfatter ikke bare de 16 sekunder vi nåede i går, men også alle ideerne til, hvordan jeg går tur med Max hele vejen igennem. Der er en masse, der skal arbejdes med, men grundlæggende er nummeret løftet fra at være fører går tur med hund til at være en hel fortælling, hvor forberedelserne til turen (fra i går) udbygges med at hilse på folk, iagttage forskelligt, holde øje med tiden og skynde sig, samle høm op og lægge hømposen i en skraldespand til sidst.

En masse små detaljer der er ved at blive til en helhed i mit hoved, baseret på input fra instruktører og kursister og ideer, som er inspireret af dette og hint, som er sket i weekenden.

Kun tiden kan vise det, men jeg tror denne camp kan vise sig at være et vendepunkt i min HTM/FS-karriere. Jeg kan ærligt sige, at jeg glæder mig til de næste prøver, hvor Max og jeg skal vise vores numre. Vel vidende, at vi naturligvis ikke har fået alt det nye på plads, men med en bevidsthed om, at målet nu er blevet ændret og meget klarere og mere meningsfyldt end før.

Det synes jeg er en ret positiv konklusion at drage efter en Summer Camp :-)

Summer Camp 2016

Træning af fører i start af Walking the Dog

I dag var vi nået til tredje og sidste dag for årets HTM/FS Summer Camp.

Første modul var en individuel runde hos Johanna. Der var stort set alle runder, som jeg synes jeg kunne lære noget af og som altid hos Johanna med masser af detaljer om indlæring og masser af humor.

Jeg havde selv fornøjelsen at være sidste ekvipage, og jeg havde valgt at det var uden hund. For mit ønske var idéer til min egen adfærd i Walking the Dog, meget inspireret af Linas modul i går.

På videoklippet kan I se, hvad vi nåede frem til i fællesskab. Og det var virkelig i fællesskab. Gruppe B, som jeg var med i, var totalt engagerede, som man også kan høre på lydsporet, og jeg glæder mig vildt meget til at arbejde med min egen performance og udvide til resten af nummeret.

Den første del af nummeret (hvor Max bakker mellem mine ben) bliver nu til mine forberedelser til turen: tage kasket på, lyne vesten, tjekke at telefon og nøgler er i lommerne og at vesten sidder rigtigt, og så thumps up for at vi er klar til at gå, da jeg skifter til fremad. Det bliver til en fortælling fremfor 11 forskellige HTM-positioner/tempi i rækkefølge.

Det var meget inspirerende, motiverende og forpligtende, for der bliver holdt øje med, om jeg får det hele med!

Næste modul var med Sonja, hvor vi fik to opgaver. Først skulle vi hver vælge enten to HTM-positioner eller to tricks, og så linke dem på tre forskellige måder, hvori twist/spin indgik.

Jeg valgte fra mit HTM-program overgangen fra P9 til P1 (mellem ben fremad til plads fremad), og det var virkelig lærerigt at tænke over det. Faktisk endte det med, at mit tredje forslag – bakke ud mellem benene, twist bag mig, plads – bliver det, jeg vil introducere i nummeret, for det passer fint ind og det ser godt ud.

Anden opgave var at vi skulle gå i en firkant markeret med fire kegler. Reglerne var at på hver side skulle mindst én af fører og hund have front mod tilskuerne (dommerne), og mellem keglerne måtte vi kun bruge en HTM-position en gang eller samme trick (fx slalom) én gang. Og vi skulle naturligvis lave links ved keglerne.

Jeg valgte at starte med P9, overgangen var bakke ud, spin bag mig og ind i front (bortset fra at jeg sagde butt), butt frem til næste kegler, hvor Max lavede en spin og kom ind i P7 (som jeg ikke har navn for) i stedet for P3 (butt), fordi jeg var så optaget af linket. Vi har slet ikke trænet P7, men det generede ikke Max. Den sidste overgang til slalom sidelæns blev noget rod, for jeg havde jo Max på den forkerte side.

Men modulet fik virkelig sat tankerne i gang, og jeg vil helt klart overveje om nogle af mine ”kedelige” overgange skal ændres.

Rudvisning i Feldballe er slut

I frokostpausen gav Anita en rundvisning i Feldballe, Osseau og Max fik markeret cirka alt, hvad der kan markeres i Feldballe, og vi var præcis tilbage til sidste modul

Det var uden hunde, og vi blev delt i 5 grupper.

Først skulle vi gennemføre en speciel stafet, hvor hver strækning omfattede en gangart og et trick, som man fik at vide, lige inden man gik i gang. Derefter kom den seriøse opgave: som gruppe at agere til et stykke musik, hvor vi skulle illustrere et sted, en person og en genstand (i vores tilfælde fly, nonne, mobiltelefon) og der skulle indgå et mord.

Musikken fik vi først spillet efter et stykke tid, men det hindrede naturligvis ikke, at vi havde et ret detaljeret program i min gruppe, inden musikken var kendt. Processen var SJOV, og gennemførelsen endnu sjovere. Det var den festlige, engagerende og humoristiske afslutning på en skøn camp.

Hvis jeg skal opsummere set fra mit eget perspektiv, så er hovedpunkterne:

• Det var skønt med mundtlig feedback ved prøverne fredag morgen
• Alle moduler har fået sat tankerne i gang på en konstruktiv måde. Ikke belærende, men inspirerende, så jeg har fået prøvet lidt af, og er sikker på at meget mere bliver testet den kommende tid – både i forhold til mig selv (mest), men også i forhold til Max
• Nogle meget konkrete forslag til at forbedre mit nuværende FS-nummer, herunder øge sværhedsgraden
• Fantastiske idéer til min egen performance i HTM, det glæder jeg mig nok allermest til
• Vidunderligt at møde en masse kendte og nogle få mindre kendte HTM/FS-personer, som jeg nu kender meget bedre, og at mærke at vi alle gerne vil hjælpe hinanden – det føles rigtigt godt
• Sidst men ikke mindst, at Max har været intet mindre en fantastisk. To strålende prøver fredag, en fornøjelse at arbejde med i alt, hvad han var med til (han ville nok have ønsket mere, men sådan blev det ikke denne gang), og i dag på Sonjas hold, hvor han trods lidt udfald alligevel kunne arbejde fantastisk med en ganske løbsk tæve tæt på. Han ER fantastisk.

Vi nåede lige at se fregatten Jylland og lidt af Ebeltoft City inden vi skulle med færgen.

Tak til Anja, Johanna, Lina, og Sonja for et fantastisk arrangement, Katha for de enestående rammer, som vi alle misunder dig på en god måde, tak til alle andre der var med på den ene eller den anden måde.

Det var en fed måde at starte ferien på.

Simply the best, better than all the rest

Max og fører bliver max udfordret

Det har været en skøn dag!

Ovenstående foto er taget af Conni Hansen under konkurrencen i går, nævnt i mit forrige blogindlæg.

Der ER blevet bemærket, at min blog i går kom i dag (kl. 00:14). Jeg må erkende, at jeg var lidt træt til sidst, så der blev rettet og tilføjet lidt til morgen.

Max i mål lørdag morgen

På Summer Camp havde vi tre 2-timers moduler, som alle var meget lærerige, på hver deres måde.

Første modul var hos Anja, hvor vi havde individuel tid. Det er lidt sjovt og hyggeligt at opleve nogle af de ”nye” efterspørge det, som vi andre også drømte om engang, genveje til præcise positioner i HTM.

Og – heldigvis – er der stadig ikke andre veje, end at starte fra bunden: få det rette billede af en position, lære hunden at følge førerens mindste bevægelse i positionen, og så bygge det op.

De næste positioner er nemmere (generalisering), men der er ingen smutveje. Jeg havde valgt at have fokus på, hvordan jeg kunne hæve sværhedsgraden i mit FS-nummer, og der var masser af forslag, som jeg glæder mig til at arbejde videre med.

Jeg noterede bl.a.:

• At jeg skulle agere som en gammel mand fx i min gang
• At stokken skulle anvendes mere i nummeret fx Max gå sidelæns med fødder på stok (begge veje) eventuelt adskilt med at han gik bag om mig, shame på stokken mv.
• At follow af stok kunne være efter den nederste del af stokken i stedet for håndtaget (jeg vender stokken på en mærkelig måde)
• Reducere længden af follow og følge stok
• Reducere Max’ gåen rundt om mig mod og med uret
• Tage bakke slalom med
• Få Max til at cirkle rundt om mig i cirkler Masser af konstruktivt input.

Næste modul var hos Sonja, igen med individuel tid. Bortset fra den tid, jeg brugte til at hente Max i bilen og sætte ham tilbage, fulgte jeg alle deltagerne ret tæt, for det var virkelig guld i forhold til min egen træning. En masse forskellige nørdede detaljer i tricks, og Sonja er fantastisk til meget hurtigt at få spurgt ind til, hvad det egentlig er føreren ønsker, og komme med helt konkrete anvisninger på indlæringen, lige til en lærebog. Inkl. faldgruber.

Jeg fortalte Anita, hvor fantastisk jeg synes Sonja er, og huskede naturligvis også at sige det direkte til Sonja bagefter.

Min egen tid blev brugt på at arbejde med indlæring af hund bakker rundt om fører og baglæns slalom. Jeg har noteret detaljerne, og målet er, at øvelserne skal indarbejdes i FS-programmet.

Jeg har tidligere skrevet, at jeg ville droppe FS, men den tanke er droppet!

Professionelle hundeluftere

Det sidste modul var med Lina og handlede om drama med fokus på os som førere. Vi er et par, når vi optræder i ringen, men vores træning går typisk ud på at træne hundens adfærd, ikke vores egen.

Føreren skal gennem sit arbejde fremhæve hunden, Lina brugte billedet, at vores optræden er et maleri, og vi skaber billedrammen.

Vi nåede utroligt meget på 2 timer, selvom Lina ville ønske hun havde haft ½-1 dag med os:

• Nogle opvarmningsøvelser for at få os mentalt til at slappe af.
• En øvelse hvor vi skulle dirigere vores makker, som var en robot, der kun reagerede på vores signaler – fem robotter og fem førere skabte en situation, som godt kunne få os til at tænke på, hvad vi udsætter vores hunde for i konkurrencesituationer.
• Øvelser for at skabe kreativitet, nye forbindelser i hjernen.
• Lege til musik.
• Skabe et stillbillede af et miljø, hvor kun de 3-4 personer i gruppen kunne indgå – og kun en stol, som mulig rekvisit.
• Til sidst viste Lina et nummer til musik, hvor vi skulle kopiere hendes adfærd. Og derefter i forskellige gruppekombinationer udføre noget, som vi syntes passede til musikken og give stafetten videre til næste i gruppen osv.

Pointen er – groft forsimplet – at vi med enkle midler, kan sætte scenen/stemningen, når vi optræder. Det har intet med hunden at gøre, det har noget med os og musikken at gøre, og det skal vi forstå at anvende i vores programmer.

Det var meget inspirerende og meget tankevækkende, et supergodt modul.

Tre dejlige moduler på én dag, jeg kørte til hotellet med en god fornemmelse, der er virkelig noget at arbejde videre med, både med Max og ikke mindst med mig selv.

Møf

Aftensmaden fik jeg på Møf. Det var tredje fantastiske måltid på tre dage, og bedste madoplevelse overhovedet på de tre dage, var Møfs kalvetatar med kantareller.

Jeg havde bord kl 18, før det store rykind, og fik en hyggelig snak med en af kokkene om restauranten, og Møf står på toppen af listen næste gang jeg besøger Århus.

Det var vel nok en dejlig dag.