Vilje, engagement og passion

 

Aftenmåltidet på Frederiksminde i går var fantastisk. Jeg skrev i blogindlægget i går, lige før jeg gik i seng ”Det er et af de mest fantastiske måltider jeg har oplevet, måske det bedste nogensinde. 10 snacks med champagne, og 9 retter med genialt parrede vine, sommelier Emilie Øst-Jacobsen og hendes kolleger har gjort det fantastisk. Jeg skriver mere i morgen, lige nu skal jeg mentalt fordøje dette enestående måltid”.

Jeg har gennemgået det måltid i hovedet flere gange, godt hjulpet af fotos af alle vine og retter, og den liste med alle retter og tilhørende vine, som vi fik, da vi forlod Frederiksminde.

Fem timers totaloplevelse. Den flotteste udsigt over Præstø fjord, et meget hyggeligt lokale, topprofessionelt og engageret personale på alle områder, fremragende mad, spændende vine og en kongenial parring af mad og vin.

Champagne og snacks var 4 serveringer med 10 forskellige snacks. Den store menu var 9 retter, den tilhørende vinmenu bestod af 9 vine, omhyggeligt matchet til maden, og det søde til kaffen omfattede 3 godbidder. Det lyder af meget, det ER meget, men ikke for meget, for naturligvis var det afstemt, så retterne ikke var ret store, og vinen var i en passende mængde.

 

Alle vinene var naturvine, og Emile fortalte omhyggeligt om hver enkelt vin, vi smagte den for sig og vi smagte den til maden; det var dér, det magiske skete, som det sker, når de involverede véd, hvad de har med at gøre: mad og vin går op i en højere enhed og bliver tilsammen mere end summen af de to dele.

Hver enkelt servering var fantastisk, det blev bedre og bedre i løbet af aftenen. Hvis jeg skulle vælge én favorit bliver det kalvebrislerne og Ultra-violet 2012, men alt var bare så supergodt.

Det er virkelig et måltid, og en aften, vi aldrig vil glemme. På min personlige liste over fantastiske måltider kommer det ind på første pladsen, det kniber sige lige ind foran det måltid fik vi sidste oktober på Substans.

Man kunne bare så tydeligt mærke vilje, engagement og passion på alle ledder i går, og ikke mindst Emilies entusiasme, viden og eminente parring af mad og vin var enestående.

Naturligvis huskede vi at rose og takke undervejs, jf. blogindlægget Om at rose andre og rose sig selv  :-)

Da vi afregnede til morgen, efter et lækkert morgenmåltid, lå der er sød hilsen fra Emilie, som vi havde fortalt om vores ferie og de tre besøg på Michelin-restauranter, og ønskede os en fortsat god ferie. En flot afslutning på et dejligt ophold.

Det var meget underligt at komme hjem og ikke blive mødt af to glade hunde …

Men derfor behøver træningen jo ikke stå stille. Jeg har planlagt noget FS/6+-træning i morgen (uden hund), og skal være observatør til Nose Work-træningen. Det er helt oplagt at udnytte mulighederne, når hundene nu ikke er her.