tirsdag den 22. august 2017

Ferie, Nose Work og rally


En skøn afslappet feriedag, hvor vi intet skulle, og bare fik slappet af, ordnet lidt have, ryddet lidt op i garagen, fik frokost kl. 15 i form af en love box med 6 slags is fra Paradis Is (mums!), og aftensmad inden Nose Work træningen.



Oprydningen resulterede i at forskelligt gammelt legetøj blev kasseret, andet kom til ære og værdighed og andet igen er klar til brug (eller genbrug).

Nose Work træningen var desværre sidste runde i denne omgang. Det er et godt tegn, at der var lidt tristhed over, at det var sidste gang – for der er ikke lige en ny runde bagefter, og det ønsker vi alle sammen. For Lonni er den skønneste Nose Work træner, og får udfordret os alle sammen, og givet en masse godt og præcist input til det videre arbejde.

Det er en blanding af klasse 1 og 2 søg, og dermed masser af udfordringer hver gang. Der var 4 gemmer langs en mur, 2 i et indhak i muren, 3 på stort grønt areal op ad mur og med standere mv., 4 langs tre sider af bygning, 3 langs tre sider af anden bygning, og endelig 2 i et rigtigt klasse 2 søg, hvor Lonni fulgte os.

Først læringen. Det kan være svært at læse Max, om han arbejder for alvor, eller bare ser ud som; Lonni mener, man kan høre det på næsearbejdet, det skal jeg være mere opmærksom på. Jeg skal træne meget mere at læse hans markeringer, der hvor han ikke kan få direkte kontakt til gemmet, for han markerer virkelig flot – så jeg skal vide, hvor gemmet er, læse hunden, og klikke/belønne på det rette tidspunkt. Når han arbejder, og det gør han det meste af tiden, går han fint, men jeg skal arbejde med, at han er mere systematisk, for han kan passere gemmer pga. sit tempo, og pludselig vende tilbage og markere flot.


På muren fandt vi 3 ud af 4, vi fandt begge i indhakket, det andet kun efter noget hjælp fra min side, 1 ud af 3 på det grønne areal (de 2 sidste i anden runde med noget hjælp), 1 af 4 langs den ene bygning (2 af de andre med hjælp, og det sidste under oprydningen), jeg kan ikke huske det sidste.

Midt i det hele klasse 2 søget, hvor han tissede (uf), og havde noget pseudo-søg, og så lavede en superflot markering (korrekt), fortsatte og lavede en superflot markering, som hans noget sløve fører var alt for længe om at markere for … Superflot arbejdet af ham.

Han var altså også godt brugt til sidst.

Under eftersnakken blev jeg pludselig opfordret til at tilmelde en rallyprøve i Skælskør på torsdag, jeg havde kig på den, men havde læst det som fredag, hvor jeg er på Bornholm; men en hurtig opringning og sørme om jeg ikke fil lov at efteranmelde, så de kom op på 5 i championklassen, og vi fik en ekstra træningsmulighed i ferien!

Det var også dagen, hvor jeg fik et brev fra ATP, og blev mindet om en milepæl i kalenderen – jeg vælger at se det som godt tilskud til nogle hundeaktiviteter :-)

Ingen kommentarer: