Øvelse 1 fra Effies kursus - træning med fuldt fokus i 5 minutter
Det har været en ganske hektisk periode med prøver, men nu er der 5 uger til næste prøve den 2. december, og dermed en tiltrængt pause. 79 officielle prøver er det blevet til i år. 68 i rally (Megan 6, Lille Bjørn 30, Max 32), 6 HTM (Lille Bjørn 2, Max 4), 4 Freestyle (Max) og 1 Nose Work (Max).
Dertil kommer 12 uofficielle rallyprøver (DM, Årets Hund, Rallydysten), 6 6+ og 3 uofficielle Nose Work prøver.
I december er jeg tilmeldt 6 danske rallyprøver, 2 svenske rallyprøver, samt 2xHTM og 1x6+ og måske kommer der en efteranmeldelse til en Freestyle. I 2018 bliver prøveomfanget noget mindre og fokus et noget andet end i 2017.
Lille Bjørn:
- Vi fastholder det gode samarbejde og hans fantastiske glæde ved at arbejde :-)
- HTM. Vi skal have indarbejdet et par nye positioner, går efter HTM1-titlen og at stille i HTM2.
- Rally. Vi fortsætter, målet er igen at komme til DM
- FS. Vi skal have sammensat et program. Mål: At bestå klassen!
- 6+. Anita spøgte med det, og det kunne da være sjovt med et program med Max og Lille Bjørn :-)
- NW. Vi fortsætter træningen. Men det har altså ikke så høj prioritet.
- Motivation, motivation, motivation. Jeg er i gang med et kursusforløb hos Lea Nor (Effies kursus) om netop dette, og det virker meget lovende!
- At få styrket hans adfærd, så meget mere bliver på verbal kommando og at han lytter. Jeg har en del sjusket indlæring, som der skal ryddes op i …
- HTM. Jeg har fået glæden ved HTM tilbage efter to fine oplevelser I HTM3. Så vi arbejder videre med at styrke positionerne, arbejde med overgangene og gradvis bygge koreografi på. Mål: HTM3-titlen.
- Rally. Vi starter forfra i Sverige, første prøve 10.12 med line på. Vi prioriterer også nogle indendørs danske prøver og nogle mindre prøver udendørs. Mål: At mærke at Max stråler, når han går til rally.
- NW. Har stået på standby, men jeg kan mærke hans glæde ved denne disciplin, så det ender sikkert med at han overtager Lille Bjørns træning. Mål: NW1-titlen.
- FS. Jeg arbejder med tricks med ham, ideer til musik arbejdes der med, og måske kommer der et FS2-program ud af det. Mål: At få styr på en håndfuld nye tricks, og måske en debut i FS2.
- 6+. Samarbejdet med Louise fortsætter, vi vil gerne blive rigtigt gode! Og se under Lille Bjørn!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar