Jette og Lone sætter hegn op
Takket være Jette Porter fik jeg i dag mulighed til at gå mine to HTM-programmer til Ejby Byfest. Jette, kom med Logan og Sketch, Lone Bach med Puma og Humle, og jeg selv med Lille Bjørn og Max og det blev til en fin og hyggelig opvisning.
Max var på som nr. 2, og han var virkelig godt på hele vejen, fokuseret og opmærksom. Nogle fine positioner og nogle gode overgange. Hans fører var ikke helt så skarp. Efter bakken i P1 fortsatte vi fremad i P1 og derefter P2 i løb … der gik et stykke tid før jeg opdagede, at jeg simpelt hen havde sprunget et stykke over (der skulle efter bakken have været slalom til P5, og derefter P10), så da vi kom til det sted, hvor der SKULLE løbes i P2, kom vi lige tilbage igen. Jeg håndterede det ret cool, og Max var helt med på den.
Der var nogle piger som kommenterede julemanden som belønning, jeg håber det var noget sødt, det tror jeg det var 😊
Lille Bjørn var sidst på, med vores første offentlige optræden til Paddington. Han var fint på lige fra start – som han plejer – vendingen i bakken i starten var fin, slalom fra P1 til P5 fin. Jeg brugte et forkert håndtegn til twist (knyttet hånd i stedet for finger), men det fik vi reddet. En længere P10 flot. Osv. osv. Den nye position (P7) fungerede lala, men allerede langt bedre end ved de sidste træninger (vi har altså også trænet den særskilt). Så samlet set en meget fin debut!
Jeg var meget tilfreds med begge hundene! De virkede helt upåvirkede af omgivelserne, og jeg fik virkelig testet dem af, for vi kom ud til kanten af ringen i begge programmer. Max var på hele tiden og der var ikke den mindste indikation af, at han ikke ville blive på banen. Og Lille Bjørns hale kørte som den plejer.
Samlet to fine generalprøver til næste lørdag.
Tak til Jette, Lone og Michael for superhyggeligt selskab!
Jeg belønnede mig selv og Kirsten med flødeboller og chokolade fra Fru Hansen, uha det er godt! Den kommende uge står den på fuldt program tirsdag i Viby, og lidt daglig momenttræning. Så er vi toptunede til lørdag 😉
Ingen kommentarer:
Send en kommentar